Ulla H

Umulia- du beskriver en ønsketænkning her. Jeg tror da ikke på, det danske samfund frivillig vil bekoste, hvad der kræves af uddannet personale for at sikre disse hunde et nyt hjem. De amerikanske, du nævner er jo ikke fulddækkende i USA og der aflivning mange mill. hunde pr.år. Jeg tror , at frivillig dyreværn med det nødvendige personale + frivillige hjælpere er en meget bekostelig sag. Desværre. Nogle hunde får temmelig hurtigt burkuller, der gør dem uegnede til ikke meget rutinerede familier, der kan bære over med en del mærkelig adfærd.

Jeg havde nok råbt op, især hvis jeg lige havde styr på mine egne vovser i situationen. Og skældt ham ud, for at straffe for en ting, der endnu ikke er indlært ordentlig.

Til Shii. Ha-ha- du kører fra den ene type til den anden. Som yngre var mine fortrukne gravhund, den langhårene mini, og cavalier. Gravhunde kan larme en del, og være lidt udadvendte på den negative måde. Mine 3 stk var yderst velopdragne og kunne med alle. Cavalie gik jeg fra, pga, at flere og flere sygdomme dukkede op i racen. Mine forældre var af typen, en rigtig hund er en schæfer, men da vi skulle have hund igen, ville min mor gerne have Cocker. Inden vi så os om, fik vi en genbrugshund fra bekendte, en korthåret gravhundemix. Min 1 ste Cocker var en ungtæve med HD, der bare skulle have et roligt godt liv. Og så sneg der sig lige et par græske ind. Dette pga min hunderegel. Jeg må ikke købe 2 hunde uden at den næste skal være en akuthund/udsat /genplacering. Regler gælder til jeg er 70 år. Det er så 10 år siden jeg sidst har købt en racehund, nemlig Laura. Debbie er Mollys( 13 år nu) hvalp. Og Freddie er Debbies søn.

Foranlediget af et indlæg fra Louisen," hvor hun påstår, at ingen andre racer end en shiba ville kunne tænkes i hendes liv". Så hellere slet ingen hundehold. Sådan en udtalelse finder jeg underlig, især fra folk, hvor de ejer den 1 ste hund af en race. Min mening er, at der inden for racer kan være store variationer i temperament og opførsel, selv om racerne naturligt har deres racespecifikke træk i opførsel og ikke kun i udseende. Jeg har da hørt sådanne udtalelser før, mest fra schæferfolk. Jeg har stor forståelse for, at folk synes , at netop den valgte race eller type hund lige er den, de føler, de passer så godt sammen. Jeg har så altid følt, at med sådanne udtaleser kan de nok slet ikke lide hunde, eller kun lige den de nu har af slagsen. Hvordan har i andre det. Det er ikke en kritik af Louisens mening om sit valg, jeg forstår det simpelt bare ikke. Jeg ville kunne elske stort set alle hunde, hvis vi lige passede sammen. Uanset udseende. Men der findes da mange racer, jeg ikke lige ville vælge, af mange forskellige grunde.

Ingen af mine hvalpe skal udsættes for dette. Og i værtfald kun én gang. Giver Ninjamor helt ret- ansvaret for gode oplevelser med andre hunde er dit alene og når denne hundeejer ikke har ansvar- så må man gå væk. I øvrigt kan en 4 mdr´s hvalp få temmelig mange kropslige knubs af at have en tungere hund på ryggen eller bare ved at skulle forsvare ubehaget. For ikke at tale om det pzykiske overgreb. Hvis det var et 2 årigt barn der i sandkassen fik en skovl i hovedet hver minut af et andet barn, var jeg også forduftet.

Før den sidste hundelov blev gældende, havde vi her i Høje Taastrup et hundemøde på Rådhuset. Det var netop pga alle de problemer, almindelige hundeejere især i de store boligkomplekser havde med voldsomme og løse hunde. Repræsentanter fra boligselskaberne var der, hundeejere som jeg og mange andre. Det lokale politi og Rådhuset havde i samarbejde med DKK lavet denne høring. Desuden var inviteret repræsentanter fra andre kommuner, der havde indført, hvilke typer og størrelser hunde, folk i sociale boligforeninger måtte eje. Snuserens indlæg beskriver så godt, hvad især ældre og børnefamilier var oppe i mod. At gå forbi disse løse nittebelagte voldsomt legende muskelhunde , der har erobret de grønne områder med sin lille hvalp i snor eller sine mindre børn,kan ikke være morsomt. Jeg har ingen løsning på det problem, og møder heldigvis ikke mange hunde -helt på egen pote på vore ture.

Jeg er meget i tvivl om, hvor mange af politianmeldelserne skyldes at forsikringsselskaberne kræver en politianmeldelse, så den udfarende hunds forsikring skal dække dyrlægeomkostningerne. Førhen , da dyrlægeregningerne ofte ikke var så dyre, blev da vist en del ordnet i forståelse hundeejere imellem. Vi har i mit nærområde haft en udlænding med en muskelhund, han og nok ammstaff. Den fik hapset flere hunde, men en dag den så en gammel beagle, den havde bidt før, så knækkede halsbånd eller snor og så skete det igen. Skaden anmeldt af beagleejer. Politiet hentede den og den blev aflivet. Så havde vi en anden, en amm buldog mixet med bullmastif. Registreret som bullmastif. Han var vel 6 år, da han pludselig blev smågal på visse hanhunde og overfald 2 stk hanhunde på en måned på den lokale mark. Der var han normalt altid løs. Skaden blev politianmeldt , da det var familie der boede i huset, mens ejer holdt ferie. Han fik politibesøg, bøde og snore og mundkurvstvang. Som ejer i øvrigt ikke overholdt. Hurtigt efter blev han så syg af cancer, opereret men døde relativt hurtigt derefter. Til DKK udstillingen kørte jeg med en hundeejer, landbetjent og hans mening var, at politiet i den nordlige del af Sjælland var de mest energiske med at få aflivningskendelse???

Jeg indrømmer, jeg er også nervøs, for nu skal der jo kun et uheld til, før hammeren falder. Jeg er så ikke gennemsnitlig hundeejer, da jeg som regel går med alle 6 hunde. Og de alle 6 helst skal kunne være noget løse for at brænde lidt krudt af. Men førhen 4 tæver, hvor ofte én var i løb, kan det være surt, når en fremmed hanhund stikker helt af for ejer og finder mine spor og arrivere i ophidset tilstand. Hurtigt indkald af den pågældende tæve og så sine egne hanner. Så stod man der med de 3 i snor og ved at hvis denne unge hanhund ikke kan styre sig og kommer tæven tæt, vil mine hanner nok bide og evt overfalde, hvis den ikke forstår en advarsel af de kontante. Heldigvis har de løse tæver ofte kommet til hjælp, med at truede den bejlende undersvend. Men som jeg nok før har beskrevet , sked min Nana en dag på hjemtur på en lille meget smal sti mellem min vej og grundejerforeningen bagved. Hundene får en ståkommando og jeg har dem stadig i snor, da jeg bukker mig for opsamling. Straks bliver hundene urolige og jeg rejser mig hurtigt og vender mig, og en lille ung cairn kommer frejdigt mod os. Lidt senere dukker ejer + familie op. Jeg råber op, tag den i snor. Det lykkedes at indfange kræet, men hvis den var kommet tæt på, og var en tæve, havde Nana blevet meget sur og hvis det var en nysgerrig hanhund, så var Freddy blevet meget sur. Jeg frygter altid at møde unghunde , løse, der ikke har erfaring i at en flok i snor ikke altid er søde. Og faktisk tror flere uerfarne hundeejere, at sådanne familiehunde i flok nok er skide tolerante. De er vant til at bo sammen og elsker nok alle andre hunde.

Når hun har haft såkaldte underlige løbetider før indgrebet, er det jo sandsynlig at hun har haft underlivssmerter eller bare generende spændinger og så tillige alt for hurtig hormonskift, da løbetiderne blev tættere og tættere på hinanden. Hvilket har dæmpet hende. Det vil tage lidt tid, før hendes system falder på plads og måske er hendes hektiske sind nu et udtryk for, at sådan ville hun have ageret uden dette underlivsproblem. Især ældre tæver liver ofte utroligt op efter denne operation. Hvis hun trænger til at få sin krop rettet op, er det jo muligt, at hun bedre kan slappe af efter dette. Så nu er hun altså plagesyg hvalp igen, men hav tålmodighed , til hun er i balance. Og husk at hun sikkert nu vil danne markant mere underuld, så hun skal nok trigles mere.

Det er mig , der startede denne tråd. Og husker så ikke om det kan være 25 år siden, de 1 ste problemer med denne hofawartfamilie dukkede op. Mener de lå omkring Ølstykke dengang og senere på Lolland/Falster /Møn. For igen af bo på Sjælland. Og med skiftende kennelnavne. Men man skal nok have levet et liv i hundeverdenen længe, for før i tiden at have kendskab til dem. Historierne gik på ofte meget dårligt temperament og desuden ofte legemlige bygningsfejl, ryg ,hofter og bagben. Det værste var jo, at hunde, der lavede mange syge hvalpe, ikke blev taget ud af avl, for som hvalpe kunne de sælges. Hvalpekøberer tænker ikke på, at vil man opdrætte, må man for at forbedre sin race, have lidt kendskab til racen og dens udvikling mht , hvor man gerne vil hen, og det er umuligt uden ping pong og snak med andre opdrættere af racen. Og tror ofte ikke på denne nødvendighed, når man bare ønsker sig en glad sund familiehund.

Jeg forstår da godt dig Kim. De fleste, der ikke har handlet hund , har en ide om, at når tiden er moden til indkøbet, så kigges annoncer, man ringer og snakker og så kan hvalpen afhentes evt næste weekend, eller når den er rejseklar, hvis det passer med ens familieliv. Jeg har da gennem årene haft en del i telefonen, der gerne ville have hvalp den 22 /6 ??? eller en anden dato og ikke forstod at avlere ikke lige vidste, hvornår de står med salgsklare hvalpe. Sådanne ønsker kan kun storopdrættere og hvalpefabrikker indfri. Og så lige prisen, de er trods alt ofte billiger mht selve hvalpeprisen, trods det ofte ikke holder i længden. Deres salgstale er OK, og desværre sættes normalt ingen spørgsmål til købere. Her i Tåstrup kom der faktisk en del unghunde fra netop denne kennel, og ingen af dem blev gamle hunde, man mødte i sen alder. Og ofte var de købt som teenagerhunde, fordi 1 ste ejer videresolgte dem til velmenende familier . Som heller ikke kunne styre dem. Vi andre har også været underlige køb igennem. Som vi ikke er så stolt af, på hundenes vegne.

Selv om min avl er baseret på standardcockeren, giver jeg jer ret. Mine er almindelige familiehunde, dvs med temmelig meget overflødig pels. Alt for pelsrige til at færdes i naturen uden megameget pelspleje. PÅ en DKK udstilling gik en veninde, der er kendt af mange dommere i ringen med min hanhund, og fik at vide af dommeren, at det kunne ses, at sidste finish ikke var OK. Han var fint trimmet og ren på dagen, men havde ikke været pakket ind i bleer eller andet om natten. For at få den kropsnære tætliggende pels. Der var heller ikke brugt glattejern på fanerne. Jeg har kendt en del der kom på apportering på godsjagter og har ikke hørt om haleskader, men deres hunde er nok også mest standardtypen. Måske pga af forskelligt terræn og beplantning.

Tak til CHR- så har det nok været der, jeg undrede over bånd i grim farve.

Altså Hopsa, det fik jeg vist også. Må læse op på det, for i gamle dage fik man både rød og lilla for CK. Jeg har nok tænkt at et evt lyserødt måske var et trimmebånd der ofte gives for spaniel .Det er da pinligt at pakke hunden væk og bare gå og snakke, men jeg fattede det altså ikke. Det sidder stadig i min hjerne at man skal videre med lilla bånd. TAK TAK. Og det var jo før de ændrede 1 ste + 2 anden præmier. Fik også engang et lortebrunt bånd?????fik at vide det også var et trimmebånd.

Historien kan også gå den anden vej. Husker for mindst 30 år siden, at en politimand med førerhund, der boede i min opgang, havde sat den i snor ved en bænk på vor parkeringsplads , fordi han lige skulle ordne noget ved bilen, der stod ved siden af. En kvinde kommer så ud med en mindre hanpuddel uden snor, der fiser over og truer og gøer af denne schæfer. Schæferen giver den en frygtelig rusketur, så den flækker i ryggen gennem flere lag hud. Dyr dyrlægeregning til puddelejeren. Politimanden vil ikke betale fordi pudlen kom farende for tæt på hans hund. Puddelejer kontakter politiet, der så konstatere at puddelejer på deres nu 8-9 årige hund aldrig har haft en ansvarsforsikring. Så man skal ofte hører den 100 % sandhed for begge parter og sandheden er en svær ting. Mener puddelejer fik en bøde.

Jeg mener Tunegård har en hal og ligeledes Gammel Kappelevgård( ligger lige syd for Taastrup). Men aner ikke om de stadig er i brug til hunde.

Hej Dina. jeg ville da også forvente at en airedale af normalt temperement ikke lige fandt sig i trussel fra fremmede. Og hvorfor skulle den også det, de fleste veltrænede er jo superstærke og ikke i tvivl om deres styrke.

Vi fik Exellent, vist nok med Ck og nr 4 bedste han af en meget flot gruppe hanhunde i åben klasse. Desværre overså jeg at skulle i ringen en gang til, pga ringsekretæren havde frygtelig travl, så CK-erne ofte ikke fik det blå bånd. Så blev kaldt ind , hvor Freddy var i buret og måtte i for stor haft lige låne en line af andre- ØV. Jeg opholdt mig i den anden ende af ringen, så vi kom hu hej ind-.

Hvordan ved vi overhovedet, hvornår hunden beskytter os eller sig selv ved pludselig opstået tumult og forskrækkelse. Hvis hunden bliver tilpas forskrækket over noget uventet, vil den efter min mening reagerer ud fra dens medfødte egenskaber. Jeg ville jo aldrig forvente et angreb fra mine cavalier i en sådan situation, men nok fra mine gravhunde. Og hvis det var doberman og golden, at dobermanden straks gik i aktion, men måske ikke lige den golden, der måske var et bløddyr og bare blev bange eller meget forskrækket. Der vil så også være forskel på, om hunden i situationen har mulig for at holde afstand til truslen eller er i kort snor. Men en kedelig situation, fordi det burde være unødvendigt at skulle forsvare sig , også som hund.

På mange tæver ses, at brystvævet udvikles efter en løbetid med ægløsning og hvis det bibeholdes , som hos din, er hun nok på vej til en falsk drægtighed. Så hold lige øje med at hun ikke laver mælk om et par uger. Dievorter kan også blive fremtrædende uden at hunden er parret. Kig lige på min tyndhårede gyldne ungtæve på dette foto, hun har aldrig været parret , men fik i forbindelse med sine 1 ste løbetider store dievorter og mælk efter nogle uger.

Jeg har kendskab til rigtig mange tæver, der efter 6 års alderen har fået en livtruende livmoderinfektion, og har selv haft 4 stk. Jeg kender personligt mindst 2 tæver, hvor den allerede kom efter 1 ste løbetid. Da jeg fra flyttede min forrige boligblok, døde efterfølgende mindst 5 ældre tæver pga af dette. Det vil sige, de ikke kom til dr. dyr i tide. Og jeg har på én arbejdsplads akut sendt 2 mænd hjem , der kom og fortalte om deres ældre tæve med diffuse symptomer. Begge sorte lab-tæver på mellem 9-11 år og begge akutopereret samme dag. Begge opererende dyrlæger mente, at hvis de var kommet dagen efter , ville tæven være for svag, pga alder. Så jeg er rimelig sikker på, at netop denne infektion er en af de største tævedræbere. Førhen sagde mange at en tæve der havde født et par gange , ikke havde så stor risiko, men min Molly fik den da i 11 års alderen. Efter 4 kuld, så det sker også med dem.

Hvis ægstokke fjernes, så får tæven jo ikke de hormonpåvirkninger, der normalt forårsager en livmoderinfektion. Og sikkert også mht tumor i mælkekirtler.

Alene de racer der indgår i dette kuld indikerer, at dette opdræt er totalt useriøst og måske slet ikke hunde, der bør købes af ikke kyndige ny hundeejere. Flere er ret hektiske racer med hensyn til selvstændighed og temperament. Og ganske få rigtig rutinerede hundefolk ville vælge deres hvalp i sådan et kuld. Jeg forstår simpelthen ikke at du tør.?????

Så vidt jeg ved, skal alle aflivningssager over et kontor i Rigspolitiet til vurdering. Så fatter jeg ikke at denne rigide lov ikke kan tolkes anderledes, f.eks snoretvang og mundkurv, til hunden er ordentlig vurderet. Husker ikke lige hvilket år, en hundefører fra politiet havde lejet i hus i Fløng ved siden af en børnehave. Denne schæfer brød sig ikke om børn og sprang en dag over hegnet og jagtede de små og bed en. NÅ da, forældrene blev da selvfølgelig frygtelig nervøse for at deres unger var på den legeplads og skrev deres frygt ud i lokale læserbreve.. Og ja, da et andet barn også blev bidt, fordi hunden let sprang over hegnet, så blev det da forhøjet. Og hundeføreren fraflyttede. Her havde polisen sku ikke så travlt.

Hvis din veninde har bil, så find evt den hundeklub på Amager, hvor Ruth Egerod er en af trænerne. Hun har selv 4 græske tæver, nogle med stor traume dernedefra. Men nu velfungerende. Hun ville nok kunne hjælpe en del mht hurtig hjælp til øvelser med kontakt mellem hund og fremmede. I kan evt finde Ruth under Græske hundes sider og ringe til hende.. For hundens skyld er det for mig vigtigt, at den ikke falder i det mønster at true pga usikkerhed, for det virker jo og kan let bibeholdes af den.. Den må fra nu af ikke sættes i situationer, hvor den bruger denne adfærd. I øvrigt husker jeg en episode for år tilbage. Skulle til møde efter job, og en veninde der ugenlig kom i huset skulle lige forbi og lukke de 4 hunde ud i haven, så de kunne gøre sig rene. Men minigravhunden Sascha kunne hun ikke finde. Efter søgning fandt hun Sascha under en seng, rystende. Og Sascha var ellers den af de 4 , der var mest glad for hende, men hun fik altså et chok over, at veninden låste sig ind , uden jeg var hjemme.