Det her er så hvad jeg kalder frustration, hvor der ligesom er en 'afslutning' på frustrationen?
Hunden FÅR jo mad, FÅR jo et ben on and off og er ikke alene hjemme resten af sit liv?
Vi går tur med en intakt hanhund, som altid (ALTID!) går med snuden lige i røven på en evt. hunhund, der er med på tur. De behøver ikke være i løb, på vej i løb eller på vej ud af løb!
Til sidst humper han alt og alle, uanset køn, fordi han hele tiden irettesættes - enten af hunhunden, der synes han er pain-in-the-ass, eller af menneskene?