Alt der er opslået af Inkognito
-
I dag-i går- sidste uge og i morgen - valg af hunde race!
Jeg har også store problemer med at finde min næste race. På en side så elsker jeg den korrekte avlede springers sind, men jeg ved ikke om jeg orker den børnehave, som Spanielklubben har udviklet sig til og jeg vil egentlig også gerne have en klub, som er mere social. Jeg har kigget på det sidste kigget på flg. racer: - Sussex Spaniel; her er der et problem med mine sundhedskrav, fordi racen er så lille. - Lagotto'en; manden derhjemme er ikke helt solgt på udseendet. - Petit Basset Griffon Vendeen; her er der også et problem med mine sundhedskrav på grund af racens størrelse samt kan jeg med den selvstændige støver? - Grand Basset Griffon Vendeen; igen mine sundhedskrav og det der med selvstændigheden. - Aussien; gider jeg pelsplejen og en klub, der tegner til at være lige så slem som Spanielklubben? Og egner jeg mig til hyrdehunde? - Welsh Corgien; egner jeg mig til hyrdehunde? - Clumber Spaniel; den er for stor og tung og udelukkende blevet overvejet på grund af den ser sød ud. - Labradoren; jeg bryder mig ikke om tyngden i den traditionelle type og jeg ved ikke om jeg kan honorere en Formel 1. Derudover er den lige på den forkerte side af min størrelsesgrænse. - Beaglen; kan jeg forlige mig med en selvstændig støver? Jeg lander nok på en engelsk springer igen, hvis jeg kan finde de rigtige linier og den rigtige opdrætter; der er efterhånden meget få danske opdrættere jeg kigger på. Der er forhåbentligt en del år til jeg skal ud og vælge for alvor, da jeg ikke skal have en ny hund, før Mollie er væk.
-
Tæve. Med eller uden indhold?
Jeg har en intakt tæve på 2½ år og en steriliseret tæve på godt 7 år samt jeg har sagt farvel til en intakt tæve, der nåede at blive 4 år. Mollie blev steriliseret i et desperat forsøg på at stoppe slåskampene mellem hende og Rosie; det hjalp ikke på slåskampene, men det hjalp på Mollie's plagede sind. Hun er blevet roligere og gladere samt mindre højtkørende=hvis hun stresser nu, så kan hun selv komme ned igen uden at skulle lukkes i bur eller i et lille værelse. Det eneste jeg fortryder med hensyn til hendes sterilisation, så er det at jeg ikke gjorde det noget før, da Mollie aldrig har skulle indgå i avlen og det kunne have sparet os for en del problemer med kronisk stress. Til gengæld er hun blevet konstant sulten og tager på af bare at kigge på mad groft sagt. Hendes pels har ikke undergået de store forandringer og hun er endnu ikke blevet inkontinent. Rosie var allergiker og jeg skulle have steriliseret hende i det øjeblik hun fik diagnosen. Hendes løbetider fik allergien til at bryde ud, hvilket gjorde hende kort for hovedet, hvilket igen resulterede i slåskampene med Mollie. Det endte med, at Rosie overfaldte Mollie i forbindelse med et allergiudbrud forårsaget af en nyligt overstået løbetid samt en vaccination og til dels også Mollie's sære sind. Rosie blev aflivet i den forbindelse. Jessie er intakt og 2½ år gammel. Hun har ingen problemer haft med hverken falsk drægtighed eller sindsændringer i forbindelse med løbetider - hun vil forblive intakt, hvis det fortsætter. Såfremt der opstår problemer mellem hende og Mollie i forbindelse med løbetiderne, så vil hun blive steriliseret. Jessie er et kæmpe måske med hensyn til indgåelse i avlen; der er mange aspekter i det, som skal falde på plads herunder, at Mollie skal være afgået ved døden inden og jeg har ikek travlt med at sige farvel til Mollie på nogen som helst måde. Så kort sagt: jeg er for sterilisering af tæver, hvis det har en begrundelse i psykiske problemer eller andre sygdomme og hvis man ved, at tæven aldrig skal indgå i avlen. Jeg tror på, at det er et fåfald, der gør det på grund af magelighed eller dovenskab.....
-
Rallytræningstråden (fælles)
Jeg har ikke travlt med at hente titlen Rally Begyndermester hjem på Jessie; for os drejer det sig om, at vi skal have det sjovt og så skal vi have træning i at gå til prøve. I det øjeblik jeg bliver "resultativrig"/"titelrytter", så er det, at jeg glemmer, at det skal være sjovt for os begge og nerverne overtager samt den der grimme "dårlige taber"-mentalitet, der desværre går ud over vovhunden (det samme var gældende, da jeg havde hest og derfor deltog jeg ikke i konkurrencer). Men jeg vil jo også gerne have, at hun kan få titlen og vil jo derfor ikke ødelægge hendes chancer ved at gå op hos den samme dommer 3 gange for så at miste chancen for titlen bare fordi jeg skal have træning i det der prøvedeltagelse MK101: Har du tilmeldt i Ruds Vedby? Og hvis prøven i november er den jeg tænker på (en fredag i Hillerød?), så kan jeg ikke - jeg kan ikke nå hjem og til Nordsjælland.
-
Rallytræningstråden (fælles)
Æhm, nu har jeg læst reglementet igennem og har jeg forstået det korrekt, at jeg må gå op i begynderklassen lige indtil hun får titlen Rally Begyndermester eller består med 100 point? Og hun kan få titlen Rally Begyndermester ved 3 beståede prøver med minimum 2 forskellige dommere. Nu har jeg jo en bestået prøve under Frank's bedømmelse og jeg er tilmeldt (måske - jeg har intet hørt) en prøve også under Frank i oktober, men der er en prøve i Albertslund jeg godt kunne være interesseret i at deltage i, men Frank er også dommer på denne dag...... Så hvis alt går vel får hun 3 beståede prøver under Frank's bedømmelse - har jeg så misset chancen for at gå op igen i begynderklassen under en anden dommer for at få titlen?
-
Rallytræningstråden (fælles)
Når nu MK101 ikke vil sladre, så må jeg jo hellere selv Vores første prøve gik supergodt :banan: Jeg var ikke nervøs, da vi gik på banen og vi forsvandt ind i vores egen lille rallyverden, da vi gik i gang, så vi bemærkede hverken tilskuere eller Frank Kuhfeldt Vi havde det supersjovt på banen og gik til 92 point, hvor jeg gætter på, at pointene blev trukket i Tyskervendingen og nogle sløsede sit-udførsler. Der var heldigvis ikke nogen dæk-øvelse med og det var vi meget glade for, da prinsessen mener, det er under hendes værdighed at lægge sig ned på vådt underlag Så Jessie og jeg træner videre på mit stop-hendes sit samt vores dæk på alle underlag og tyskervendingen.
-
Rallytræningstråden (fælles)
Nope, det er prøven den 23/10 i Ruds Vedby. Den stod på dit link og nu er tilmelding sendt Du er simpelthen en
-
Rallytræningstråden (fælles)
Hey, der stod prøven jo på med måde at tilmelde på og det hele Tusind tak Amocca En bekymring mindre.
-
Rallytræningstråden (fælles)
Så blev jeg så meget klogere - tak Jeg har fundet prøven på hundeweb, men der står intet om tilmelding eller hvilken lokalafdeling den hører til i; der står kun stedet og dommeren. Dommeren har jeg styr på, men stedet???? Tja, det er et eller andet sted syd for Køge *GG* Og adressen findes ikke som lokalforening.
-
Rallytræningstråden (fælles)
Så jeg skal have fat i den lokale DCH-afdeling for at tilmelde mig til en Rallyprøve i DCH? Jeg tror det bliver til en irreterende opringning til kontaktpersonen for prøven *GG* Jeg kan ikke engang finde den lokale afdeling, hvor prøven hører til :damn: Jeg er da totalt idiot
-
Rallytræningstråden (fælles)
Ja, det er rystende spændende Når nu du træner i DCH, kan du så fortælle mig hvordan man tilmelder til prøver i den forening? Ringer man til kontaktpersonen eller er der en eller anden hemmelig måde at gøre det på?
-
Rallytræningstråden (fælles)
Jessie og jeg træner også Rally med henblik på prøver. Vi skal til vores første Rally-prøve (vores første prøve ever) den 25/9-10, så jeg er i skarp mental træning nu, da det er mine nerver, der har det dårligst med prøver. Mollie træner også lidt Rally, men det er "kun" i baghaven - hun skal ikke med ud til prøver med hendes temperament; det vil være synd for hende. Jeg har valgt Rally, da det er noget mere afslappet end "rigtig" lydighed og fordi jeg kan søge støtte i skiltene. Jeg er egentligt perfektionistisk nok til at dyrke LP, men lige pt. er det for alvorligt/for voksent til Jessie og jeg - vi skal have det sjovt og jeg skal lære at gå op til prøver *GG* Jessie har kun et problem og det er fjolset i den anden ende af snoren
-
En VG'er dagen derpå
Det er den 6.& 7. November - alle grupper begge dage.
-
En VG'er dagen derpå
Hvor er han fin Og han så også meget fin ud igår i ringen Hva Fox.... Hvorfor ser min VG'er ikke sådan ud dagen derpå :hmm: Hun har en umiskendelige lugt af gammel mose over sig og absolut ikke pæn pels længere.......
-
Slut med begynderklassen...
Et stort tillykke herfra og masser af held og lykke fremover
-
Nej tak til seriøs træning!
Jeg tager sgu hatten af for dig; både at indrømme det overfor dig selv, men også melde det så klart ud i "offentlighed". Jeg kender ikke mange, der har n*sser nok til det, men en masse, der træner seriøst, fordi de skal leve op til alle mulige andres forventninger..... Så :5up: fra mig.
-
DKK Ballerup 18+19 sept. - hvem kommer?
Jeg synes billederne af Jessie er faldet ret godt ud Jeg vil da gerne bede om en kopi, hvis jeg må - selvfølgelig med vandmærke i, så alle kan se hvor det kommer fra
-
Bedste og værste råd du har fået
Jeg har svært ved at hive et råd ud af rækken af de dårlige råd, men jeg har en top3 i vilkårlig rækkefølge: De værste: - Du kan ikke træne de 4 måneders hundehvalp uden kvælerkæde og den skal bruges ved at du virkelig tager fat i kæden og viser hunden, hvor skabet står - Din 5 måneders hundehvalp er ekstremt dominant; hun skal behandles hårdere med alfarulninger og straf. - Din 6 måneder gamle tævehvalp skal bare lære at sige fra overfor de 2 årige hormonbomber af hanhunde, der bliver ved med at jagte hende i frikvarteret. Dum og uerfaren stolede jeg på hvad trænerne sagde; det var jo trænere, der var godkendt af min opdrætter og opdrætter gav dem dengang ret. Idag har min opdrætter dog ændret mening og er iflg. min mening en af de bedste herhjemme med hensyn til at avle mentalt og fysisk sunde hunde indenfor min race. De bedste: - Stol på dig selv og din mavefornemmelse; det er din hund og dig, der kender hende bedst. - Stol på hende; hun kan godt, men hun skal have chancen for vise det. - Slap af; du har ikke noget du skal nå, vel? De dårlige råd har alle været i forbindelse med Mollie og de gode har været i forbindelse med alle 3 tøser, der er/har været i mit liv.
-
DKK Ballerup 18+19 sept. - hvem kommer?
Det kommer vist an på den enkelte hund. Jessie kommer altid i bad dagen inden - hendes pels er meget taknemmelig og efter en føntørring så ligger den perfekt. Jessie er meget hvid for sin race og den hvide pels hos springerne er ikke altid god Hvis nu Mollie var udstillingshund, så skulle hun i bad 3-4 dage før netop for at få pelsen til at makke ret og "slappe af" igen. Hvis du forstiller dig en perserkat efter en tur i tørretumbleren, så ved du hvordan Mollie ser ud flere dage efter et bad Og det udseendet er ikke racetypisk Rosie kunne også komme i bad dagen før uden problemer og uden føntørring - hun var sort/hvid og den sorte pels er ekstremt taknemmelig indenfor springeren (har jeg hørt). Jeg står således også i aften og bander min beslutning om udstilling langt væk - Jessie synes det er vildt hyggeligt at blive vasket og føntørret, men min dovenskab får mig hver gang til ønske mig en korthåret hund
-
Nogen, der har plads til lille mig?
Hej Sookie. Tak for tilbuddet Kan Alto så ikke bare flytte hjem til Mollie? Hun gider heller ikke løbe så stærkt som mig..... Min mor siger at, det er fordi Mollie ikke kan løbe stærkt, men så kan hun jo bare lade være med at stå så tæt på fodertruget :slem: Jeg må forresten gerne komme ud og løbe sammen med dig en dag, hvis du kan? Mange fra Jessie. Ja, jeg forstår heller ikke hvorfor han ikke bare siger, hvis han vil af med os.... Min mor har nævnt noget med at jeg bare skal give ham et ultimatum: mig eller lampen..... Jeg ved ikke rigtig hvem han vil vælge så Jeg er vist ikke så god til at fange de dersens myg, som lampen er..... Mange fra Jessie.
-
DKK Ballerup 18+19 sept. - hvem kommer?
Det bliver IKKE regnvejr på lørdag Det bliver IKKE regnvejr på lørdag ....... Det er mit nye mantra, så selvfølgelig bliver det ikke regnvejr på lørdag *GG* I morges lovede de faktisk tørvejr på lørdag - du behøver ikke kalde mig besat; jeg tjekker kun dmi.dk 3 gange om dagen
-
Nogen, der har plads til lille mig?
Er der ikke en, der har plads til lille mig og min mor? Jeg vil gerne flytte hjemmefra..... Igår kom min far hjem med en ny slags lampe - den havde sådan et blåt skær og han snakkede om, at nu skulle de utyske dø.... Jeg ved ikke hvad Mollie og jeg havde gjort ham Min mor rystede bare på hovedet af ham og sagde, at det nok havde været nemmere med en elektrisk ketcher Lige pludselig begyndte den der mærkelige lampe at sige nogle sjove lyde og jeg var sikker på, at den ville komme over og spise mig, men min far grinede bare og sagde, at nu fik de endelig som fortjent..... Jeg valgte dog at sætte mig op bag min mors hovede - hun plejer at være god til at beskytte mig fra de farlige ting. Lampen blev ved med at sige mærkelige lyde med jævne mellemrum og jeg turde simpelthen ikke flytte mig fra min mors hovedpude, så jeg valgte at lægge mig til at sove der..... Min mor gryntede lidt, men valgte så at finde en anden pude og lægge sig helt tæt på mig :banan: Jeg vidste jeg kunne regne med hende..... Min mor blev dog sur på min far i løbet af natten og han fik besked på at slukke den, da jeg vistnok kom til at kradse hende af forskrækkelse over de mærkelige lyde..... Det fik min far til at udbryde: Jamen, de åndsvage myg æder mig og lampen har virkelig fået zappet nogle stykker..... :damn: Jeg er stadig ikke overbevist om, at lampen ikke vil spise mig, så hver gang den bliver tændt, så går jeg over til min moar og jeg har altså sovet fint i nat på min mors hovedpude - jeg ved ikke hvad hun brokker sig over, men hun nævnte noget med hold i nakken her til morgen... Nogen der ved hvad det er? Så jeg har besluttet, at jeg gerne vil flytte hjemmefra, hvis jeg kan få min mor med Nogen, der har plads til os? Mange fra Jessie.
-
Hvad er en god hundetræner ??
En god hundetræner for mig indeholder flg.: - En opdateret viden om hunde. - Holdninger, der stemmer overens med mine egne. - Respekt for individet; både hunde og mennesker. - Kan videregive sin viden til andre på en forståelig måde for alle. - Har alternative løsninger til et problem=kreativ tænkning. Alder, prisleje, uddannelser og egne opnåede resultater betyder ikke det store for mig. Jeg har gået til træning hos både "de unge piger" og "de gamle garvede" samt alt derimellem. De negative oplevelser jeg har haft med hundetrænere har alle været med "de gamle garvede", der ikke formåede at videregive viden, følge med tiden og totalt manglede respekt for individerne (både hunde og mennesker). Jeg har pt. 4 træningssteder, som jeg holder øje med hvornår har hold, der passer ind i mine planer og de 4 trænere er fordelt på en "ung" pige på de 30, en "gammel" (æhm noget ældre end mig) garvet underviser og to, der er midt imellem. 3 af dem har opdaterede uddannelser og den sidste (den yngste) har iflg. hende selv en forældet uddannelse fra Roger Abrantes' Etologisk Institut, der ikke bliver brugt længere.
-
Hvad er en god hundetræner ??
Eller også gider de ikke bruge tid på dig, fordi du ikke ønsker at gå til konkurrencer selvom det ikke er et konkurrencehold du har tilmeldt dig.....
-
Nivet - godbidder til den humørsyge
De virker ikke på Mollie - Mollie har fået 8 om dagen det sidste halve år, men de har ikke haft nogen effekt på hende (jeg har haft testet det ved at undlade at give hende dem i en periode). Til gengæld har hun reageret meget positivt på Wolle's Rolig og der kan jeg tydeligt mærke forskel, hvis hun ikke får dem bare en enkelt dag. Rosie fik dem til kradsebørsten i et halvt års tid og det havde heller ingen effekt - jeg fandt dog aldrig noget, der havde effekt på hendes allergifremkaldte kløe, selvom vi prøvede alt på det danske marked.
-
Efterårstræf på Sjælland
Jessie og jeg er også friske på den 16/10, hvis altså ikke damen går i løbetid.