Inkognito

Hej Sookie. Tak for tilbuddet Kan Alto så ikke bare flytte hjem til Mollie? Hun gider heller ikke løbe så stærkt som mig..... Min mor siger at, det er fordi Mollie ikke kan løbe stærkt, men så kan hun jo bare lade være med at stå så tæt på fodertruget :slem: Jeg må forresten gerne komme ud og løbe sammen med dig en dag, hvis du kan? Mange fra Jessie. Ja, jeg forstår heller ikke hvorfor han ikke bare siger, hvis han vil af med os.... Min mor har nævnt noget med at jeg bare skal give ham et ultimatum: mig eller lampen..... Jeg ved ikke rigtig hvem han vil vælge så Jeg er vist ikke så god til at fange de dersens myg, som lampen er..... Mange fra Jessie.

Det bliver IKKE regnvejr på lørdag Det bliver IKKE regnvejr på lørdag ....... Det er mit nye mantra, så selvfølgelig bliver det ikke regnvejr på lørdag *GG* I morges lovede de faktisk tørvejr på lørdag - du behøver ikke kalde mig besat; jeg tjekker kun dmi.dk 3 gange om dagen

Er der ikke en, der har plads til lille mig og min mor? Jeg vil gerne flytte hjemmefra..... Igår kom min far hjem med en ny slags lampe - den havde sådan et blåt skær og han snakkede om, at nu skulle de utyske dø.... Jeg ved ikke hvad Mollie og jeg havde gjort ham Min mor rystede bare på hovedet af ham og sagde, at det nok havde været nemmere med en elektrisk ketcher Lige pludselig begyndte den der mærkelige lampe at sige nogle sjove lyde og jeg var sikker på, at den ville komme over og spise mig, men min far grinede bare og sagde, at nu fik de endelig som fortjent..... Jeg valgte dog at sætte mig op bag min mors hovede - hun plejer at være god til at beskytte mig fra de farlige ting. Lampen blev ved med at sige mærkelige lyde med jævne mellemrum og jeg turde simpelthen ikke flytte mig fra min mors hovedpude, så jeg valgte at lægge mig til at sove der..... Min mor gryntede lidt, men valgte så at finde en anden pude og lægge sig helt tæt på mig :banan: Jeg vidste jeg kunne regne med hende..... Min mor blev dog sur på min far i løbet af natten og han fik besked på at slukke den, da jeg vistnok kom til at kradse hende af forskrækkelse over de mærkelige lyde..... Det fik min far til at udbryde: Jamen, de åndsvage myg æder mig og lampen har virkelig fået zappet nogle stykker..... :damn: Jeg er stadig ikke overbevist om, at lampen ikke vil spise mig, så hver gang den bliver tændt, så går jeg over til min moar og jeg har altså sovet fint i nat på min mors hovedpude - jeg ved ikke hvad hun brokker sig over, men hun nævnte noget med hold i nakken her til morgen... Nogen der ved hvad det er? Så jeg har besluttet, at jeg gerne vil flytte hjemmefra, hvis jeg kan få min mor med Nogen, der har plads til os? Mange fra Jessie.

En god hundetræner for mig indeholder flg.: - En opdateret viden om hunde. - Holdninger, der stemmer overens med mine egne. - Respekt for individet; både hunde og mennesker. - Kan videregive sin viden til andre på en forståelig måde for alle. - Har alternative løsninger til et problem=kreativ tænkning. Alder, prisleje, uddannelser og egne opnåede resultater betyder ikke det store for mig. Jeg har gået til træning hos både "de unge piger" og "de gamle garvede" samt alt derimellem. De negative oplevelser jeg har haft med hundetrænere har alle været med "de gamle garvede", der ikke formåede at videregive viden, følge med tiden og totalt manglede respekt for individerne (både hunde og mennesker). Jeg har pt. 4 træningssteder, som jeg holder øje med hvornår har hold, der passer ind i mine planer og de 4 trænere er fordelt på en "ung" pige på de 30, en "gammel" (æhm noget ældre end mig) garvet underviser og to, der er midt imellem. 3 af dem har opdaterede uddannelser og den sidste (den yngste) har iflg. hende selv en forældet uddannelse fra Roger Abrantes' Etologisk Institut, der ikke bliver brugt længere.

Eller også gider de ikke bruge tid på dig, fordi du ikke ønsker at gå til konkurrencer selvom det ikke er et konkurrencehold du har tilmeldt dig.....

De virker ikke på Mollie - Mollie har fået 8 om dagen det sidste halve år, men de har ikke haft nogen effekt på hende (jeg har haft testet det ved at undlade at give hende dem i en periode). Til gengæld har hun reageret meget positivt på Wolle's Rolig og der kan jeg tydeligt mærke forskel, hvis hun ikke får dem bare en enkelt dag. Rosie fik dem til kradsebørsten i et halvt års tid og det havde heller ingen effekt - jeg fandt dog aldrig noget, der havde effekt på hendes allergifremkaldte kløe, selvom vi prøvede alt på det danske marked.

Jessie og jeg er også friske på den 16/10, hvis altså ikke damen går i løbetid.

Jeg har engelske springer spaniels og de har pels + underuld, så de burde kunne holde varmen. Min ene hund har en åndsvag ryg, som bliver rigtig slem i vådt og koldt vejr - hun har et Obtrack-fleecedækken, BackOnTrack-netdækken til indendørsbrug og en BackOnTrack til udendørsbrug. Jeg kan tydeligt mærke en forskel på hende, når hun går ude i koldt eller vådt vejr uden sine dækkener. Den anden hund har ingen problemer med kroppen, men hun har samme dækkensamling. Begge tøser har dækken på i bilen til og fra træning, mellem træningssessioner/arbejdssessioner eller gåture i skoven om vinteren og hvis de skal sidde og vente i en kold bil. Min udstillingshund har dækken på i sit bur for at have varme muskler (naturligvis ikke på varme sommerdage). Jeg er bedøvende ligeglad med hvad andre mener om mit dækkenbrug - jeg holder mig til min kiropraktors udtalelser og hvordan jeg selv har det ved hård træning om vinteren samt min erfaring fra hesteverdenen, hvor jeg har redet dressur i mange år.

Da Jessie havde problemer med at få vægten op og holde vægten oppe fik hun RC 4800 - i denne variant er korn ikke første ingrediens. Det er ihvertfald et højenergifoder, men om det er hårdt for en følsom mave, aner jeg ikke. Jessie har så vidt vides ikke problemer i den retning. Jeg overvejer lige pt. at sætte hende tilbage på 4800, da hun skal have ekstremt meget mad af sit normale foder for at holde op med at tabe sig og tage lidt på igen.

Prøv lige at ringe til forretningen, inden du tager derud. Den så ekstremt meget lukket ud, da jeg var forbi i midten af august.

Jeg skal proeve, men jessie mente at det var en god ide at smide den pels hun havde for 14 dage siden og hun havde jo ikke lige meget i forvejen

Det var da noget af en titel Den skal man vist ikke sige for mange gange hurtigt efter hinanden *GG*

Mange tak Det var et svar, der udrydder enhver tvivl.

Jeg vil være at finde i Springer-ringen om lørdagen, hvor Jessie og jeg skal udstille for første gang siden Herning 2009.

Hos Alm. Brand skal man huske at tegne en udvidet ansvarsforsikring, hvis man skal til udstilling, træning, prøver osv. med sin hund, da den alm. ansvarsforsikring ikke dækker disse ting. Den alm. ansvarsforsikring hos Dyrekassen dækker derimod disse ting og det skal man huske, når man sammenligner priser. Der kommer "inden længe" endnu et forsikringsselskab på det danske marked kun til dyr: www.agria.dk og de kommer med gode anbefalinger fra Sverige. Jeg har mine tøser i Dyrekassen og har ingen planer om at skifte til andre - måske kan Agria være med på et senere tidspunkt, men jeg vil altid holde mig til forsikringsselskaber kun med dyr. Mine seneste erfaringer med almindelige forsikringsselskaber er noget kedelige og jeg har kun mødt negative medarbejder uden empati - det vil jeg simpelthen ikke møde i forbindelse med mine hunde/dyr og det har jeg ikke mødt de utallige gange jeg har været i kontakt med Dyrekassen på trods af nogle heftige regninger.

Priceman er vist blevet væk Men til gengæld har vi Freudika i stedet Jeg troede nemlig også kun, at vi havde Lone Greva i DK. Men diverse medier har opfundet mange hundepsykologer - adfærdsbehandlere er åbenbart et svært ord at forstå for den almindelige dansker..... Det mener jeg jo også Tusind tak - i min verden dækker det også over at sætte hunde foran psykolog.....

Jeg har altid været af den overbevisning, at man ikke måtte kalde sig hundepsykolog uden at være "human"-psykolog først, da psykologtitlen er beskyttet. Nu har jeg så lige læst på DKK's hjemmeside (http://www.dansk-kennel-klub.dk/nyheder/Nyhed-7312), at hundepsykolog ikke er en beskyttet titel og alle kan kalde sig det, hvis de lyster..... Der må være nogen her på forum, der er klogere end mig og kan fortælle mig om hundepsykolog virkelig ikke er en beskyttet titel.... Så en eller anden: hvad er det korrekte?

Eller også holder han bare pladsen varm Mine tæver gør det også og når jeg så kommer tilbage til sengen igen, så skal vi lige ligge lidt i ske, før de er klar til at flytte sig igen.

Der er også et lignede sæt af jer i Albertslund - ikke helt den samme cykel, men en cykel med lad foran og en Motor-hund siddende foran. Mine tøser har fortalt, at de ønsker sig sådan en cykel til de korte ture, så de kan nyde den friske luft istedet for den specielt indkøbte hundebil

Det kommer helt an på hvem jeg snakker med. Snakker jeg med hundemennesker eller familiemedlemmer, så er det hun (jeg har tæver). Snakker jeg med folk uden hunde, så er det dem eller den afhængigt af deres egen udlægning af hundene - siger de hun, så siger jeg også hun. Hvis jeg underviser, så hedder alle hunde "den" og kursisterne får en forklaring på hvorfor i starten af timen.

Jeg kender det kun alt for godt..... Da jeg/vi fik Mollie (vores første hund) havde vi en masse forventninger til hende, som hun af forskellige årsager ikke kunne opfylde (men jeg elskede hende overalt på jorden fra dag 1) og vi valgte derfor at få endnu en hund, der skulle kunne opfylde vores drømme med hundehold bla. avl. Rosie (hund nr. 2) blev fysisk syg og kunne derfor ikke længere indgå i avlen, men jeg nød hende så meget - hun var al det nr. 1 ikke var. Mollie kan ikke være alene og da Rosie's allergi var lunefuld samt mine opdrætterdrømme ikke ville forsvinde, valgte jeg/vi at lægge billet ind på en ny hvalp fra Mollie's opdrætter. Mollie's opdrætter havde i mellemtiden fået nogle nye linier ind i sin avl, som var noget nær det perfekte indenfor racen i vores øjne. Jessie var lang tid undervejs - hendes mor gik tom ved første parring og der gik lang tid før hun gik i løbetid igen, men denne gang lykkedes det. Jeg var til stede under Jessie's fødsel og det var en kæmpe oplevelse, der bare gjorde, at jeg glædede mig endnu mere til hun skulle flytte ind. Jeg vidste dog, at jeg ikke selv ville få lov at vælge hund, da hun er købt med kontraktforpligtigelser. Der var en masse misforståelser mellem opdrætter og jeg i de 8 uger, hvor vi gik og ventede på, at hvalpene blev gamle nok og jeg var egentligt mest stemt for ikke at købe hvalp, men min bedre halvdel pressede på og så fik vi en 3. hund. Jessie var egentligt ikke den hund jeg var faldet for i kuldet, men hun var den mest lovende af hvalpene, så det blev hende. Samtidigt med at Jessie flyttede ind, begyndte Mollie og Rosie at slås for alvor og jeg følte, at det var Jessie's skyld. Min bedre halvdel holdte i den grad hånden over Jessie og ville under ingen omstændigheder hører tale om, at vi leverede hende tilbage. Jeg brugte de første 8-9 måneder af Jessie og mit liv sammen på at afvise hende konstant og jeg ville intet have med hende at gøre - hun tiltalte mig på ingen måder og Jessie gjorde alt hvad hun kunne for at komme i kontakt med mig. Jeg ved ikke rigtig hvad der fik det hele til at ændre sig, men det var nok en kombination af meddebatører herinde, min bedre halvdel og nogle få bekendtskaber indenfor hundeverdenen. Idag er Jessie og jeg de bedste venner og min bedre halvdel kan slet ikke bruges. Jessie er blevet min hund og jeg vil gå igennem ild og vand for hende idag, men det var en lang sej kamp at komme hertil. Og jeg forstår slet ikke hvordan jeg kunne sige, at hendes temperament slet ikke passede til mig og hun bare skulle "løbe ud og lege på motorvejen". Hun er simpelthen bare så velmatche til mig, at der må have været nogle guder eller noget, der holdte hånden over os i første 8-9 måneder. Men jeg måtte virkelig tage mig sammen og se hendes liv fra hendes synspunkt..... Jeg tror helt seriøst, at Jessie ville have været omplaceret, hvis jeg ikke havde taget mig sammen og det ikke havde lykkedes for mig at begynde at holde af hende. Der er jo ingen lov, der siger, at man skal falde hovedkulds for en hund og hvis man bare ikke kan "elske" eller holde af hunden, så er alle parter bedre tjent med en omplacering, selvom jeg godt kan se dilemmaet i din situation med børn indblandet. Jessie var/er jo helt anderledes end din hund, for hun ville/kunne ikke acceptere, at der var nogen, der ikke kunne lide hende og forsøgte endnu hårdere at vinde mig. Dette er personlighedstræk hos hende, da jeg ser det samme, når hun møder fremmede hun godt kan lide eller andre hunde, der ikke ser hende, som guds gave til jorden. Held og lykke med projektet.

Fik du luft? Men nu ved vi alle, der har skrevet i denne tråd, hvor vi står henne.......

Mollie har præcis samme problem/reaktioner som Eddie - hun har det bare mod andre hunde. Derudover kører hun voldsomt højt i gear og det kræver altså noget af omgivelserne at have en stressbombe i huset/omgivelserne. Hun giver ingen signaler og vælger at gå imod end at gå væk, hvis hun er i snor. Hun kan rent faktisk godt hilse på nogle hunde i snor, men jeg kan ikke give en facitliste på dem, som hun godt kan med og dem hun ikke kan med. Jeg har valgt at give hende Wolle Rolig, som er i familie med Serene Um (de samme virksomme stoffer) og det virker altså ekstremt godt på Mollie. Hun er langt mere afslappet og har mere overskud til at håndtere pressede situationer (hun synes f.eks. at håndtering er et helvede og hvis hun føler sig fikseret, så reagerer hun - hun reagerer ikke mod os mennesker, men mod den nærmeste hund). Jeg har også prøvet "Piller til den humørsyge" og de havde ingen effekt på Mollie (eller det vil sige: jeg kan ikke mærke forskel på hende, når hun ikke får dem og når hun får dem, hvor jeg tydeligt kan mærke forskel på hende, når hun er på Rolig og når hun ikke er på Rolig). DAP har også været prøvet uden effekt. Jeg tror naturremidier er noget man bliver nødt til at afprøve på sin egen hund for at se om de virker - nogle virker på nogle hunde og andre virker på nogle andre hunde.

For første gang ville jeg virkelig ønske, at jeg ikke havde Mollie. Den opførsel havde ikke afskrækket mig fra at arbejde med ham og jeg er jo vant til at "særbehandle" en hund og ikke presse mig ind på en hund, der føler sig nødsaget til at reagerer sådan.... Øv, hvor er det ærgeligt, at Mollie ikke kan med andre hunde