Inkognito

Det gjorde jeg med Jessie i stor stil fra hun blev vænnet til at gå i snor - hun var endda med hjemme hos os selv et par gange, inden hun flyttede ind. Det skal så også siges, at jeg selv tog imod hende, da hun blev født og har haft et tæt forhold til opdrætter, Jessies mor og hendes søskende fra dag 1. Det var klart en fordel, at Jessie kendte os på den måde, inden hun flyttede ind og vi har ikke haft en trist hvalp på noget tidspunkt. Jeg/vi gik små ture med hende og sad ellers og kiggede på hende, mens hun legede på en græsplæne nær opdrætters hus; nogle gange havde vi en af hendes søskende med og andre gange var vi bare os selv. Den første gang hvor Jessie kom med os ud uden sine søskende, var opdrætter med.

Når jeg skal kalde på dem begge to, så hedder det "tøser" eller "pelsdyr". Når de omtales til andre, så hedder det "tøserne", "pelsdyrene" og "rovdyrene". Mollie har flg. kælenavne, som hun reagerer på: Molsen - stammer fra opdrætter, der kaldte hende MiniMolsen af Danmark for sjov. Bolsen - aner ikke hvor det kommer fra. Molsen-Bolsen - aner heller ikke hvor det kommer fra. Gammelsmølfen - et navn, der er kommet til for nylig, da hun er begyndt at blive gammel. Mollie bliver også omtalt som "dronningen", men dette reagerer hun ikke på og hun kan også blive betegnet som "Tigerdyret". Jessie har flg. kælenavne, som hun reagerer på: Djæs - tja, det minder bare meget om Jessie. Hundehvalpen - folk kunne ikke kende forskel på vores hunde og så var det nemmere at betegne Jessie som en hundehvalp, da hun var lille. Jessie bliver også omtalt som "Kronprinsessen" og "Kingobarnet", men dette reagerer hun ikke på. Derudover bliver de kaldt de almindelige ting som skattebasser, smuksakker osv. i den boldgade eller møghundene, hvis de har lavet noget de ikke må.

Jeg fik testet tøserne for hjerte/lungeorm i sidste uge til 250,00 kr. pr. hund + moms. Det var første gang Mollie blev testet i hendes liv (fylder 7 til december) og første gang Jessie blev testet (fylder 3 til marts). Jeg vil teste en gang om året i forbindelse med vaccinerne - min dyrlæge anbefaler en gang om året, men hvis man vil have det gjort tiere, siger hun ikke nej . Nå ja, begge tøser var negative i prøverne fra sidste uge.

Min mor siger, at vi godt kan på søndag samme sted og tid :banan: Jeg gav hende bare mine store brune hundeøjne og hængeører og så blev hun helt blød Mollie er blevet god igen - min mor siger, at Mollie får tyggeben og alt muligt, når jeg ikke er der. Vejen til Mollies hjerte går gennem hendes mave eller et schweissspor Og min mor har lovet Mollie, at hun skal ud og gå schweissspor på lørdag

Hej Luna Det var altså bare super hyggeligt, selvom du så lidt farlig ud deroppe i bilen Det var godt, at vi turde hilse på hinanden alligevel. Da du var kørt sammen med din mor, så gik min mor og mig ind og hentede Mollie.... Mollie sniffede mig i et helt kvarter og hun støvede rundt på hele grunden, hvor hun så kom hen til mig bagefter og sagde: Jessie, pas på, der har været en fremmede..... Og så sagde jeg til hende, at det da bare var dig, der havde været her og at vi havde hygget med en gåtur og en tur på folden - så blev hun helt mærkelig og surmulende mumlede hun noget om "jeg kommer altså ikke og redder dig fra kamphunden"... Jeg forstår ikke rigtig hvad hun mener Min mor sagde, at Mollie bare var jaloux på mig..... Du må meget gerne komme igen, så vi kan løbe lidt mere Min mor synes også det er så hyggeligt at snakke med din mor. Mange fra Jessie og lidt min mor, siger hun

Mine skulle heller ikke nyde noget af at ligge på bodycooleren; hvis jeg forsøgte at skubbe den ind under dem, så rejste de sig og så sådan cirka sådan ud i hovedet: Til gengæld elsker de at få kølehåndklæderne på og jeg synes de er smarte, da de jo ikke bliver våde - en meget vigtig detalje, når man har hunde med meget pels. Jeg har dog aldrig brugt dem til at tørre dem med, så jeg ved ikke om de virkelig kan tørre en hel hund, som de reklamere med - jeg bruger dem udelukkende til køling.

Mollie er jo en lille springer fysisk, så 23 kg. er alt for meget til hende. Jessie vejer ind med 21 kg. og må ikke blive tungere heller, men hun er langtfra tyk. Jeg kan ikke løbe på grund af mine knæskader, så den form for motion er bandlyst her Jeg giver hende NeVet fra disse: vetcur.dk Jeg ved ikke rigtig om jeg synes de virker - hun får yderligere Zylkene, når hun skal til dyrlægen og jeg har Wolles Rolig liggende uprøvet også til dyrlægebesøg. Jeg tror jeg vil langsomt sætte hende lidt ned i fodermængde og så erstatte noget af det med kogte grøntsager, så hun ikke bliver så ulidelig at være sammen med. Og så selvfølgelig give hende regelmæssig motion. Jeg vil helst heller ikke skifte foder, da vi alle er meget glade for mærket og Mollie trives. Jessie får deres Laks og Kartoffel-variant og hun trives også meget godt. Mollie første 1½ kg.'s overvægt kom efter et foderskift til Regal Leanbites fra Regal Lamb og de 1½ kg. tabte hun igen, da hun kom over på Nutra Nuggets Senior dengang vi stadig boede hjemme hos os selv.

Ja, sammenlignet med dine så kan jeg da godt se, at hun ikke får for meget tørfoder og du har nok ret; det er nok al det, der bliver fyldt i dem (Jessie har dog heldigvis ikke vægtproblemer) udover. Hendes foder bliver afmålt og hendes godbidder er også nøje afmålt, så jeg håber det bliver respekteret. Vi har haft dårlige erfaring med Olivers (inden de smed hvede og majs ud af deres produkter), så min bedre halvdel vil ikke prøve det igen. Der er desuden også et højere fedtindhold i Olivers-produkterne end i det hun får nu, men også et højere proteinindhold hvilket også spiller en rolle. Og jeg vil være meget påpasselig med at sætte motionen for meget i vejret lige pt.. Og så slå lidt på livsstilsygdommene overfor min mormor.... Det vil hun forhåbentligt forstå og at Mollie er lige så glad for at blive nusset på bagdelen, som for et stykke af hendes krydderbolle med smør og sukker.

Body Cooler - Køle måtte Sådan noget i den stil? Jeg har prøvet det og jeg holder mig til disse: Cool 'N Dry - Køle/sugehåndklæde Når det er gjort vådt, så kan det lægges på gulvet eller hunden uden at gøre den våd eller gulvet for den sags skyld og det ville mine hellere have en body-cooleren.

Mollie er en engelsk springer spaniel-tæve født den 18/12-03 og hun har været steriliseret siden november 2008. Mollie burde veje maks 20 kg., men grundet nogle særlige omstændigheder (hun bliver rockerforkælet af min mormor og jeg har ikke mentalt kunnet overskue at motionere hende nok til det grundet nogle personlige problemer) har vægten sneget sig op på 23-24 kg., hvilket generer hende og mig. Mollie har levet et hårdt liv med kronisk stress og bliver masseret og rettet af en kiropraktor hver anden eller hver tredie måned for at holde kroppen i orden. Mollie får flg. at spise om dagen: 150-160 gr. Nutra Nuggets Gold Senior 20 gr. Luposan FlåtVæk 10 gr. Luposan Gelenkraft eller hvad det nu hedder. 1 pumpeslag lakseolie (jeg aner ikke hvor meget det er). 8 "piller" af kosttilskud til den Humørsyge. Hun er en hund, der knokler på, når hun er ude og viser ikke svaghedstegn, før hun vitterligt er ved at falde om=hun skal styres med "hård hånd" i denne sommervarme, når hun er ude og gå. Jeg vil jo gerne have, at hun skal tabe sig, men hvordan skal jeg gribe det an bedst? Jeg har allerede snakket med min dyrlæge, der er meget stor fan af Royal Canin og hendes løsning var at skifte foder - dette er dog langt fra nok og hun fungerer ikke på RC eller produkter, der minder om det i indhold (f.eks. Acana Light and Fit). Jeg vil snakke med min kiropraktor omkring motionen, men jeg havde tænkt noget i retning af dette: - Svømning to gange om ugen maks en halv time; enten på strand, hvor hunde skal være i snor og dette skal respekteres af brugerne eller i en pool i haven (hendes glæde ved at svømme kombineret med en hundesvømmehal er ikke god for hendes stressniveau). - Gåture i snor (hun kan ikke gå i hundeskove og vi har pt. ingen områder, hvor hun kan gå tur uden snor) passende til hendes kondi og vejret=til at starte med en 2-3 km. og langsomt forøges. Jeg vil naturligvis ikke gå i de varmeste timer på dagen og vil naturligvis medbringe vand. - Cykelture på maks. 4 km. maks 2 gange om ugen, når vejret og hendes kondi er blevet bedre (kondien bedre og vejret koldere). Min mormor er blevet instrueret i, at hvis hun vil give dem (både Mollie og Jessie) noget lækkert, så må hun kun give dem godbidder godkendt af os eller grøntsager i små bidder. Det er sket flere gange, at hun har lavet næsten et kilo brasede kartofler til sig selv og hundene midt på dagen uden at fortælle os om det (og hvorfor mon ), så hundene også fik fuld ration tørfoder Hun gør det jo i bedste mening og forstår ikke rigtig hvorfor hun ikke må. Hvordan ville I gribe projekt "tab overvægten" an med en ældre steriliseret tæve? Hun spiser næsten alle former for grøntsager med velbehag - kan jeg erstatte noget af tørfoderet med grøntsager uden risiko for vitaminmangel osv. eller burde motionen være nok? Og I behøver ikke påpege, at det aldrig burde være kommet så vidt - det er jeg fuldt ud klar over og har rigeligt med dårlig samvittighed overfor hende, men det hjælper bare ikke Mollie.

Der er en risiko ved al bedøvelse. Min tæve vejede 3 kilo for meget (hun er en mellemstørrelsehund), da hun blev steriliseret - hun blev hverken intuberet eller overvåget på andre måder end almindeligt øjesyn. Hun lever fint den dag i dag (det er dog ikke en bedøvelsesform jeg vil anbefale). Hvis tanden virkelig er mørk, så er tanden død og så skal den ud - hvis ikke kan den skabe betændelse i tandkød og kæber, hvilket indebærer en meget højere risiko for grimme ting end en narkose. Min anden tæve var 3 måneder, da hun blev lagt i narkose og fik opereret hendes to nederste hjørnetænder ud på grund af de var døde - hun havde på daværende tidspunkt betændelse i kæben, hvilket var ekstremt smertefuldt, men hendes pulpa var også blottet i begge hjørnetænder (=der var direkte adgang til tandkød og kæbe). Det tog rent faktisk min tæve et halvt år, før vi måtte røre ved hendes underkæbe uden hun trak sig - det viser lidt hvor ondt hun har haft. Jeg ville tage en meget seriøs samtale med dyrlægen omkring risikoen for narkosen med hundens "skavanker" taget i betragtning og hvad dyrlægen mener, at der er galt med tanden. Måske du skulle kigge dig om efter en dyrlæge, der er vant til at lægge hunde i narkose med de problemer, som din har, men der vil altid være en risiko ved narkoser også for hunde/mennesker, der er normalvægtige. Og måske også en dyrlæge, der har videreuddannet sig i tænder eller laver meget tandarbejde.

Da jeg var 12, flyttede der en hest ind i mit liv og fra den dag og 17 år ud i fremtiden var mit liv heste, så mine venner har altid været vant til at byture og des lige ikke var på min hitliste. Til gengæld er jeg blevet mobbet grelt af min familie over, at jeg altid hang derhjemme, hvis jeg ikke var hos hesten og jeg ikke var synderligt interesseret i en kæreste. Da jeg/vi ville have hund, så kom de almindelige indsigelser: "I bliver låst på hænder og fødder" og "Skal I ikke have nogle børn?", men det blev noget lettere accepteret end hesten af familien. At min familie synes jeg er lettere sindsyg er så en anden sag for "hvem gider at have mere end en hund?". Men prøv at sige til andre, at man ikke ønsker børn og ikke kan se hvad man skulle med dem....... Uhada, hvor bliver man øjeblikkeligt stemplet som dum, mærkelig og umoden..... Hvis man så samtidigt svarer sådan på spørgsmålet "har I/du børn?": "ja, men ikke menneskebørn - de har 4 ben og pels...." At mine begrundelser for ikke at ville have børn er helt private grunde, der ALDRIG nogensinde vil blive talt om foran min familie, er en helt anden sag - jeg har vænnet mig til at min familie synes jeg er dybt mærkelig og ikke holder sig tilbage for at fortælle mig det..... Sjovt fremmer den opførsel ikke min lyst til at få afkom .

Det er ikke sikkert det er samme hjerte/lungeorm. Jeg spurgte engang min dyrlæge, da diverse programmer om dyrepolitiet i USA altid brugte en blodprøve til at bevise/modbevise hjerte/lungeorm hvorfor man ikke gjorde det i DK og fik svaret: Det er ikke samme slags orm:confused: Du kan kun forebygge mod den slags i DK med Advocate, men dyrlægerne vil sjældent være med til det, da det samtidigt er behandlingen i de fleste tilfælde. Jeg ville nemlig gerne have forebygget min allergihund, der ikke ville kunne overleve et sådan angreb, men måtte ikke på grund af resisentrisikoen (staves?). Og held og lykke med behandlingen til Møffe.

Jessie og jeg kommer også for en kort bemærkning, da jeg skal til kandidatfest hos min kusine kl. 17.

Mollie vil aldrig nogensinde komme med sådanne steder - hun kan mentalt ikke klare det og risikoen for en overstresset hund eller bid ville være til stede. Jessie er vant til DKK's internationale udstillinger både indendørs og udendørs og har absolut ingen problemer med kørende forlystelser, børn, mange mennesker og hunde. Jessie ville jeg ikke have nogen som helst skrubler ved at tage med på Bakken, Tivoli, diverse sommerland osv. - Jessie har lært, at man holder sig tæt på mit ben, når der er mange mennesker og man søger tryghed hos mig, hvis nogen er farlige. Hun har dog "kun" været med til Hundens Dag i Tivoli og på Bakkeskuet - min familie er ikke hundemennesker, så på alle andre udflugter bliver hundene hjemme. Når hun er med, så foregår alt på hendes præmisser - er hun træt, så kører vi hjem og vi tager hensyn til hende med vand, skygge og beskyttelse så vidt muligt mod varm asfalt. Jeg har faktisk oplevet at måtte redde min hund flere gange på en udstilling fra at blive kørt over eller trådt på end jeg måtte på Hundens Dag i Tivoli eller på Bakkeskuet. Mollie tilbringer sådanne udflugter hos min mormor med masser af godbidder og fred og ro - Mollie er meget glad for min mormor; hun kan ligge på en seng og kigge ud i en kæmpe have med masser af liv og hun bliver forkælet ud over alle grænser.

Problemet kan vel være, at Laki vil få en masse løse hunde lige op i hovedet og det kan være en meget ubehagelig oplevelse for en hund. Når jeg går i hundeskov, så kan jeg da godt mærke en lille irretation, hvis jeg møder en med snor på, men jeg kunne aldrig finde på at sige det til vedkommende. Mine hunde kommer, når jeg kalder, så det er egentligt bare min dovenskab, der får irretationen op i mig, fordi jeg bliver nødt til at kalde min hund til mig - det er fuldstændig og totalt egoistisk og dovenskab og jeg burde jo istedet takke den anden hundeejer for at give mig en mulighed for at træne mit indkald. Jeg ville aldrig gå ind i en indhegnet hundeskov med min hund i snor - min erfaring med indhegnede områder, at indkaldet ikke sidder fast i de andre hunde og min derfor er i højrisikogruppen for at få en masse hunde lige op i hovedet. Her i storkøbenhavn/den københavnske vestegn er det ikke nødvendigt at have sin hund under kontrol, når man går i en indhegnet hundeskov iflg. min erfaring

Mollie bliver 7 til december og hun kan stadig genkende opdrætter og hendes hundeonkel - onklen er den eneste, der er tilbage af de hunde opdrætter havde, da Molsen var hvalp. Mollie kan sågar genkende opdrætters stemme på bånd. Jessie kan også stadig genkende opdrætter, hendes hundemor og hendes hundetante samt naturligvis hundeonklen - Jessie's hundemor bliver også ekstremt glad for at se Jessie. Jessie bliver 3 til marts. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg har købt hund hos en af de bedste opdrættere i landet Mollie og Jessie kommer fra samme kennel. Rosie kunne ikke genkende hendes hundemor, hundemormor og hundeonkel, men kunne godt genkende hendes opdrætter, når hun så hende. Det var dog ikke i samme stil som Mollie og Jessie, men Rosie var også en meget anderledes hund end de to og det kan sagtens have spillet ind. Rosie's opdrætter er også en jeg sagtens kunne se mig selv købe hund af igen, hvis jeg vil beholde racen.

Min allergihund kunne tåle og måtte få disse samt de andre produkter af Rawhide: Rawhide Chips De er ikke i familie med de billige fra Brugsen osv. selvom de ligner. Men du skal nok lige kontakte dyrlægen om du må give ham dem. Rosie kunne ellers ikke tåle okseprodukter særligt godt, men disse havde hun ingen problemer med. Og de har en fantastisk tandrensende effekt. Chips-udgaven kan klippes i mindre stykker, så de også passer til en lille hund.

Nej, så kan det ikke være chippen. Jeg tror måske jeg lige ville give dr. dyr et ring og bare lige høre hvad det kan være og om de vil se hende eller om du bare skal have lidt is i maven.

Kan det være hendes chip? Jeg fik engang fat i Mollies chip og jeg ringede i panik til dyrlægen med beskeden: Min hvalp har fået en knude.... Jeg så ikke ret tåbelig ud nede hos dyrlægen, hvor denne kunne fortælle, at det var hendes chip jeg kunne mærke Jeg kan stadig få fat i den fra tid til anden på både Mollie (bliver 7 i december) og på Jessie (bliver 3 til næste år).

Jeg fik det lavet til Mollie i april, da vi er begyndt at færdes meget på Lolland og gerne vil have muligheden for at tage til Tyskland. Jeg gav 220 for passet, 175 for en gang rabies og så en halv konsultation + moms - alt i alt endte vi med at betale ca. 850 kr. for den omgang. Mollie skal så kun med til Tyskland, så en rabies var nok og hun skal ikke blodprøvetestes. Jessie fik sit lavet, da hun var lille og det var hos opdrætters dyrlæge, så den pris kan ikke sammenlignes.

Mollie har noget af det samme temperament som Dumle og vi/jeg har også behandlet hende, som du/i har behandlet Dumle (Molsen blev dog behandlet hårdt i de første 2 år efter "hunden overtager verdensherredømmet"-filosofien). Mollie har dog ikke ressourceforsvar i samme stil som Dumle. Martin valgte for laaaaaaang tid siden, at han ikke ville have noget med Mollie at gøre - han går ikke med hende uden jeg er med og han laver ikke noget aktivt med hende. Han nusser hende samt giver mad og godbidder, men alt andet "hænger" på mig. Martin og Mollie har voldsomme konflikter ret ofte, hvor Mollie, hvis hun turde, ville knurre af ham, men Mollie vælger istedet at hakke videre nedad og så er der "kun" Jessie tilbage, hvilket igen giver endnu flere konflikter. Molsen og jeg har ikke de samme konflikter og det er på trods af, at (rent faktisk på foranledning af Ninjamor) jeg har strammet gevaldigt op på grænserne - jeg kan praktisk taget få Mollie til alt incl. holde op med at være streng overfor Jessie i sengen om aftenen. Da jeg startede med at stramme op på grænserne, så var det, at Mollie skulle sidde pænt, når madskålen blev præsenteret en hård opgave for os alle. I dag er den blevet så meget til vane, at hun ikke længere behøver at sidde ned, men hun skal stadig forholde sig i ro. Det har været hårdt og er det stadig at leve med en stresshund med udfarende reaktioner og det kræver sit. Når man har to hunde, der har et anspændt forhold til hinanden, så er det vigtigt, at de to hunde får nogle gode kontrollerede oplevelser med hinanden og det gælder også hund/menneske-relationen. Måske skulle du prøve at få nogle superpositive oplevelser med Dumle fremfor konflikterne og så skal du udstråle, at du stadig holder af ham og ikke bliver irreteret.... Jeg forsøger stadig at få Martin til at forstå dette. Det lyder så nemt og jeg ved godt, at det er supersvært, men jeg tror det kan hjælpe jeres indbyrdes forhold og det kan lade sig gøre, selvom du tager skeen i den anden hånd og begynder at blive mere konsekvent overfor ham samtidigt (jeg vil ikke skrive "hård", for det bliver du jo ikke - du stiller bare krav til ham).

Jeg håber sådan du har ret - jeg kan godt leve med at se spøgelser, hvis det betyder, at de kan stadig godt kan sammen

Jeg tænkte jeg ville komme med en opdatering på min hundeflok efter Rosie blev aflivet. For dem, der ikke kan huske det, så er der lige et link http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/13756-3-maneder-efter-nedskaeringen-i-min-flok.html#post344229 Det er 6 dage siden vi krydsede 6 måneder og vi ser fortsat ændringer i flokken. Jessie var i løbetid i april og det var jo min store frygt, for problemerne mellem Rosie og Mollie eskalerede jo altid, når Rosie var i løbetid (Mollie er steriliseret). Det gik egentligt ganske fint i starten; Mollie var interesseret i Jessie og Jessie var meget interesseret i Mollie. Mollie fik lov at slikke hende og humpe hende og Jessie lagde selv op til det - jeg/vi stoppede det dog, når det gik over gevind og set i bagklogskabens klare lys, så skulle vi havde stoppet det hver evig eneste gang de begyndte.... Tror jeg. Den 19/4-10 (præcis på 5 måneders dagen for Rosie og Mollie's sidste slåskamp) var Martin syg og hundene var ude i haven, hvor de legede... Martin var dog lige gået derud, hvor man ikke kan sende andre og hundene var derfor uden opsyn. Lige pludselig kunne Martin så høre, at legen ikke var leg mere og de var oppe og toppes - han fik dem skilt ad og han ringede efter mig.... Jeg skyndte mig jo hjem fra arbejde og frygtede det værste; der var to sår på Jessie's næse, der helede af sig selv og et sår på Mollie's forben, der også helede af sig. Jessie var noget rystet og Mollie var også påvirket, men der var ingen problemer med at lukke dem sammen. Episoden har dog ændret lidt på Jessie's tillid til Mollie i legesituationer og Mollie kan finde på at humpe Jessie, men der er ikke noget mønster i "humperiet" (som jeg kan se ihvertfald). Mollie kopierer stadig meget af Jessie's adfærd og her tænker jeg på hendes verbale sprog og hendes måde at opføre sig på - Mollie snakker meget og de to tøser har efterhånden fået tilnavnet Chip og Chap, fordi de minder meget om hinanden i væremåde nu. Jessie sover tit meget tæt sammen med Mollie (lægger hovedet på hende osv.) og hun vil gerne være tæt på Mollie. Situationen med at lukke dem sammen, når den ene har været væk til træning el. lign. går over al forventning - der er ingen kuethed at spore hos Mollie mere og ingen spillenop fra Jessies side. Det er jo som regel Jessie, der har været afsted og så foregår sammenføringen ved, at Jessie lige får lov at komme ud af bilen og få sin æresrunde i løb og derefter bliver der spredt godbidder ud på græsset til hende, hvorefter Mollie bliver lukket ud og så kan vi hilse på hinanden i fred. Mollie går så hen og hjælper Jessie med at spise godbidder. Martin har dog valgt ikke at være til stede under disse sammenføringer (også grunden til at jeg blev kaldt hjem fra arbejde den 19/4-10). Jeg er lidt usikker på, om de viser begyndede problemer i flg. situationer: - Når de har været adskilt i hver deres rum; f.eks. om aftenen, hvor Martin har siddet på kontoret og har haft typisk Mollie hos sig og Martin + Mollie kommer ind i soveværelset. Jessie hopper naturligvis ned af sengen for at hilse på Mollie og Mollie hilser på hende med "frække ører" på, men mere er der ikke i det. - Nogle aftener, når vi er gået i seng og Jessie lige vader lidt rundt (det er ikke altid nemt for hende at finde den rigtige hvileplads). Her ligger Mollie typisk i sengen sammen med os og ikke under dynen mellem mine ben, som normalt er hendes plads. Her begynder Mollie at knurre på hendes måde af Jessie, når hun begynder at gå rundt i sengen eller er hoppet ned og vil op igen. Det bliver som regel ikke til andet end "knurren" og Mollie holder op, hvis vi be'r hende om det. Problemet er typisk til stede, når Martin er der og sjældent når jeg er der alene. Det er heller ikke hver aften det foregår.... Og det er svært at finde et mønster i det. Jessie er stadig meget besidderisk overfor mig og hun kommer altid rendende, hvis jeg snakker med Mollie. Hun bliver ignoreret i disse situationer og hun accepterer det. Mollie virker stadig til at stole på Jessie, for Mollie har ikke noget imod at ligge på ryggen i sengen og blive nusset med Jessie i nærheden. Mollie vil også stadig gerne lege med Jessie, men Jessie er ikke helt med på den - de kan i situationer med legetøj godt finde på at stjæle fra hianden og leger de trækkeleg, så virker det ikke som leg fra Jessie's side. Jeg kan ikke finde ud om venskabet mellem dem er en stakket frist eller om jeg/vi ser spøgelser hele tiden.... Med hensyn til trimningssituationen med Mollie har vi forsøgt nogle forskellige ting og har fundet ud af, at hun snørrer os; hvis vi er fuldstændig cool og ikke lader os gå på eller giver hende godbidder, så er der ingen problemer med at blive trimmet. Hun er utilfreds, men hun stresser ikke og virker ikke trykket eller bange. Med hensyn til Mollie's dyrlægebesøg, så har vi været afsted til dyrlægen med et udslæt på benet og et besøg, hvor vi skulle have rabies og pas til hende. Der er kommet en ny dyrlæge på klinikken, der er helt med på hvad Mollie er og Mollie har fået en ny oplevelse med en dyrlæge. Mollie får 2 Zylkener en time før besøget og så har vælger vi den nye dyrlæge, der ikke lader sig skræmme eller stresse over hende og så går det lige pludselig meget bedre. Hvad siger I kloge mennesker herinde? Er der nogle faretegn, som jeg har overset eller er jeg for hysterisk eller noget helt tredie? Og nå ja, os mennesker har det stadig ikke helt nemt med tabet af Rosie.

Malaseb virker som et sært valg til behandling af en svampeinfektion. Min allergihund var i behandling med Malaseb, men aldrig nogensinde mod simple svampeinfektioner i poterne - Malaseb virker bedst mod gærsvampeinfektioner. Malaseb indeholder udover produktet mod gærsvampe (der sjovt nok hedder noget i retning af Malacia) også klorhexidin og Malaseb er ekstremt meget dyrere end almindelige klorhexidinshampoo. Jeg ville ringe til dr. dyr igen - især hvis der allerede er mistanke om allergi. Han kan have fået en yderligere infektion i poterne og nogle af disse infektioner hos allergihunde kræver antibiotika f.eks. Stafylokokker, der er meget almindelige hos allergihunde. Ellers virker Atamon ganske udemærket mod almindelige svampeinfektioner.