søster lagkage

sagen er bare, at det er nørreport, som vi bor ved siden af, og derfor nørreport, som han skal kunne håndtere. jeg er klar over, at det ikke er noget særligt skånsomt hundested, hvis man kan sige det sådan. men han har været der flere gange ugentligt siden han var hvalp, og tager perronerne osv. pænt. så jeg tænker, at jeg lige så godt kan tage fat, hvor behovet er - og så bare gå tilpas roligt frem. det var nemlig plegicil! jeg er virkelig ked af at høre, at det ikke er smart til angst, jeg havde jo ikke net, og havde ikke anden mulighed end at bare følgen dyllens anbefaling. jeg håber virkelig ikke, at han har været angst og lammet, det er jo svært at vurdere. det meste af tiden sov han dog sådan rigtigt roligt og normalt, så det har forhåbentlig været ok for ham. i øvrigt har han i dag både kørt bil uden stress og været bundet af foran en butik uden hyl og skrig - han har vist ret mange tømmermænd, i hvert fald er han usædvanligt medgørlig.

sikke en ulykkelig situation for dig, jeg håber, at du vil tage imod de tilbud om støtte i morgen, som du har - hvis du får brug for det. for at det hele går glat og problemfrit for vic, selv om det utvivlsomt ikke bliver sjovt for dig.

åh, det er sødt af dig, men lige i morgen, tror jeg altså bare, at vi kører derudaf - turen er jo kort, så han når ikke at få kørt sig selv så langt op. måske oven på den rolige tur i dag, tager han det knap så tungt, man har jo lov at håbe - eller, hvis jeg er rigtig heldig, er han stadig vind og skæv, så skal det nok blive en festlig træning

den ser virkelig smart ud! må overvejes som næste hundetaske. tror dog ikke, at det kan fjerne hans angst, og vil helst ikke transportere ham i lukkede tasker i tog osv., da han som sagt bliver meget varm altid. et par gange har jeg glemt hans taske, når vi skulle med bussen, så har jeg proppet (altså bogstaveligt talt proppet) ham ned i min normale skuldertaske, det tager han faktisk helt vildt pænt, og det er som om, at det beroliger lidt, at være klemt helt sammen

nej, det er surt, og virker lidt sært og urimeligt, når nu både janni og vi har haft trænet ham til transport, siden han var lille. men altså, man kan jo ikke hundrede procent styre, hvad de får koblet sammen oppe i hovedet, desværre. hvad er en slingback halfdan vil meget gerne sidde på skødet af mig, og han falder også lidt til ro, hvis jeg holder ham ind til mig. jeg synes bare, at han bliver så varm, når han er stresset, så det er ikke en måde, jeg har lyst til at holde ham for længe.

jeg kan ikke helt huske, hvad det hed. pregnipil, prolipil, prigpricil eller sådan noget? han fik ikke stesolider, dyrlægen mente, at de var tilstrækkeligt, selv om de kun er sløvende og ikke angstdæmpende som sådan. det var også nok, han sov det meste af turen. han er stadig pænt slinger, men ikke mere end at han gik på jagt efter godbidder i diverse tasker, da vi nåede hjem for lidt siden nu sover han igen. jeg har fulgt med i buddhas tråd, og regner med at gribe det an på cirka samme måde. i øvrigt gjorde dyrlægen mine fordomme om land-dyrlæger til skamme (igen) - han var sød og moderne og havde et diplom hængende for hundemassage, jeg ved jo også godt, at der ikke kun er benhårde kreaturlæger på landet, men blev alligevel virkelig positivt overrasket. pillerne kostede en flad halvtredser "uden moms", og jeg betalte ikke for konsultation :hjerte:

det er sødt af dig :kys:men han har kørt i bil med mine forældres totalt komatøse hunde, som han ellers "ser op til" på mange andre områder - det hjalp ikke en døjt men ja, jeg må nok komme over min doping-angst, det virkede bare lidt fallitagtigt, men det var jo meget, meget bedre for ham end stresseriet. og så træne det selvfølgelig.

halfdan er aldrig meget sulten men han kan være legesyg og kontaktsyg, og det er lige så stærk motivator egentlig, så jeg regner også med at starte med noget i den stil. for ja, øvelserne i sig selv virker nærmest lidt stressreducerende virker det til. tak for alle dine råd :kys:

simple øvelser kan han på perronen - ikke i selve transportmidlet, der kan jeg knap nok få øjenkontakt, der får han sådan et "tomt stir" og bliver meget rastløs og karter rundt. på perronen er han sød til at tage min godbid - selv om han spytter den ud igen med det samme og ja, han reagerer også på bilkørsel, det er mindst lige så slemt som offentlig transport. jeg er glad for, at du ikke synes, at det lyder fjollet med mine "håndspålæggelser", jeg var lidt i tvivl om, om jeg skulle skrive det overhovedet, for det er jo lidt hokuspokus, men jeg gør det, når han virker til at være tæt på at brænde helt sammen - så er det som om, at vi lige tager et par skridt tilbage i stressniveau.

hans savl var rent "vand", men det var så det dryppede på mig jeg har kun oplevet det en enkelt gang, som sagt er det som om, at det hele er blevet værre. han tager ikke godbidder, men er generelt ikke et madøre, og vil aldrig have noget, når han er lidt "opkørt" - heller ikke, når det er positivt f.eks. når vi har søde gæster eller han er på tur med andre hunde. jeg tænkte på, at jeg nok i starten kan gå ind og ud af toget, i mens det holder på perronen. det bliver selvfølgelig hurtigt. eller tage et enkelt stop (det tager ca. 2 minutter) og så gå hjem. bil kan jeg kun øve, når vi er på besøg hos f.eks. forældre, men der kan vi selvfølgelig hænge ud i den hele dagen, hvis det skal være. ja, og jeg er i hvert fald indstillet på at gøre en indsats. selv om det virker vildt uoverskueligt. og så må jeg lige høre min dyrlæge, hvad hun kan anbefale. i øvrigt kan jeg, det lyder måske fjollet, men jeg kan lige som berolige ham lidt, hvis jeg virkelig fokuserer på at sende ro. jeg ved ikke, om det giver mening. så kan jeg stoppe halseriet og sætte pulsen lidt ned. men det kræver virkelig meget fokus, så det kan jeg ikke holde til på længere ture. jeg prøver virkelig at være helt rolig. at have mine forældre snorksovende hunde ved sin side i bilen, havde heller ingen effekt. og lise, det trøster virkelig at høre, at vi ikke er de eneste, som det er gået galt for. det er surt for dig og ronja :ae:

men hov, nej, har ikke prøvet køresygetabletter - det er jo et forsøg værd. skal han have menneskepiller?

han reagerer også straks, allerede så småt på perronen. jeg tror, at grunden til, at han er rolig i bybusserne, er, at han ved erfaringsmæssigt, at turene er korte (og som regel går lækre steder hen). jeg tror ikke, at han er køresyg, da det som sagt opstod, da han var 6-8 måneder gammel, jeg husker det ikke præcist. han er heller ikke meget savlende, og har aldrig kastet op el.lign. det virker som "ren" stress. det begyndte i en periode, hvor halfdan var alt for ofte hos dyrlægen. der fik han også grundlagt sin desværre meget voldsomme dyrlægeskræk, og i starten var det da også værst i s-togene, som er dem vi tager til dyrlægen. uden at vide det vil jeg umiddelbart tro, at det kan være årsagen. men det er så svært. måske har vi på en eller anden måde fået fejlsocialiseret ham til transport, og er blevet narret af hans umiddelbare ro. jeg aner det ikke. nu føles det dog "løsrevet" fra dyrlægeangsten, vi er heldigvis sjældent til dyrlæge, men tager tilgengæld ofte transport til dejlige ting som træning, træf og skovture. han er sig selv igen få minutter efter, at vi stiger ud. og han kan også holdes relativt rolig på perronen, hvis jeg afleder ham med lidt hyggetræning. så snart vi er i transportmidlet, er han helt uden for pædagogisk rækkevidde, og jeg kan ikke længere få kontakt. jeg føler mig som kæmpe svigtemor (og er parentes bemærket bare SÅ afhængig af, at kunne have ham med mig rundt)

ok, så nu har jeg indset, at jeg må tage halfdans stress og angst for transport alvorligt og træne det helt fra bunden. jeg har vel en vis idé om, hvordan det skal gribes an, men håber alligevel, at nogle kan hjælpe med erfaring og gode råd. jeg er i tvivl om, om jeg skal/kan medicinere med noget serene-um el.lign. mens vi øver. og jeg er også i tvivl om, hvor langsomt jeg skal gå frem. jeg ved godt, at jeg ikke er den mest tålmodige eller konsekvente ejertype. problemet er, at det har acceleret helt vildt. det første halve års tid vi havde halfdan, var der intet, han sov som en sten, når som helst og hvor som helst. generelt oplever jeg, at han er mere påvirkelig, og har en lavere stresstærskel, nu som voksen. og en dag begyndte han bare at halse i s-toget. siden har det bredt sig til bil, bus og metro - kun korte ture i bybus tager han stadig roligt. så det gik ikke som jeg håbede - jeg tænkte, at med hans gode basis, alle de små ture som hvalp, ville det nok gå over igen, det gjorde det desværre ikke. han plejer at være god til intercitytog, hvor han har et sæde for sig selv, og som regel finder ro. men sidst gik det bare helt galt, og han rystede, halsede, og stress-gabte-hvinede nonstop, savlede endda lidt. resultatet er, at jeg lige nu er på vej hjem fra nordjylland til københavn med en dopet hund ved min side. jeg har det ELENDIGT med at have givet ham piller, men 5-6 timers stress virkede alligevel som et værre alternativ, og han har sovet det meste af vejen, trækker vejret roligt, og vil gerne drikke. så det var nok den bedste løsning, hjem skal vi jo. nå, men det skal være sidste gang. jeg tænker, at jeg vil gå til nørreport på alle vores eftermiddagsture, bare frem og så tilbage igen, og så måske begynde at gå ned på perronen, når han ikke længere reagerer stresset? er der nogle, der har erfaring med at træne en hund væk fra angst stressadfærd? NU skal det være, jeg har det så skidt med at ikke have taget det alvorligt noget før

jeg ville helt sikkert stoppe de andre hunde. evt. forklare hanhundeejerne, at det er ubehageligt for din tæve, at hun bliver trykket og usikker. hvis du ikke orker diskussionen, og det forstår jeg ærligt talt godt, hvis du ikke gør, så ville jeg bare selv pille dem af. jeg synes SÅ tit, at jeg må tage kåde hanhunde af unge, usikre tæver, det er virkelig synd. og så må jeg sige, at som ejer af en pt. ekstremt liderlig ung hanhund, er jeg ret træt af at få skudt i skoene, at han "dominerer", da det efter min mening ikke har noget som helst med det at gøre. at det (som regel) er dårlig, ugengældt leg, og at det skal stoppes, er jeg tilgengæld helt enig i.

og for prins knud og andre interesserede kommer her (igen, vistnok) et billede af det præcise sted: [ATTACH]46764[/ATTACH] jeg kommer med chauffør

det er vanvittigt hyggeligt. men samtidig har denne uge givet mig en forsmag på, hvor hyperaktivt, gøamokligt, overdrevent vagtsomt, rastløst og generelt ustyrligt uterligt halfdan opfører sig i selskab med andre hunde så nej, det er IKKE lige på bedding

ja det er selvfølgelig heller ikke ligefrem selvforklarende, jeg forventer vel bare lidt, at alle følger meget nøje med i mit liv, og derfor selvfølgelig er klar over, at vi er i sommerhus med mine forældre og deres to hunde de har accepteret halfdan altid, men nu har de lige som givet in for alvor, selv gamle, gnavne otto kan i et svagt øjeblik findes i sofaen numse-mod-numse i tæt fælleslur med det lille halfemonster

min kæreste har jo taget kameraet med til indien, så jeg kan kun tage usle billeder med webcam'et, men se lige to søde hunde, der sågar er begyndt at ligge rigtigt tæt nogle gange, det er så hyggeligt :hjerte: [ATTACH]46749[/ATTACH]

først og fremmest vil jeg råde dig til at altid have hende i en lang line nu imens indkaldet ikke fungerer. vores hund blev på samme måde, da han blev lidt ældre og mere modig, og der er ingen grund til, at de får for mange succesoplevelser med at smutte. jeg har desværre ingen guldkorn ifht. indkaldstræning, men du skal nok huske at have hendes race med i betragtningen også - det er nok ikke sikkert, at du nogensinde igen kan forvente 90% indkaldssucces.

nejnej, det er d. 31.

velkommen til rolig, kærlig, legesyg og familievenlig er noget en hund bliver igennem en god opvækst, socialisering og opdragelse. jeg kan kun anbefale dig at overveje, hvilke andre kvaliteter du søger i en hund, hvad du kan tilbyde den, og hvad du ønsker at lave med den - og så begynde at læse en masse om de forskellige hunderacer. rigtigt mange har potentiale til at blive det du leder efter, hvis de får et liv, der tilgodeser deres behov.