jeg synes da helt klart at man har et ansvar ift hvilken tæve der bliver brugt, og ift om tævens ejer har de samme værdier omkring avl som man selv har. Her tænker jeg både sundhed og socialisering, men også hvordan hvalpekøbere bliver udvalgt osv.
Og så har man selvfølgelig et ansvar for om ens hanhund videregiver noget godt til avlen. Altså er den "bare" sød og dejlig, eller er den også tjekket for de helbredsproblemer racen måtte have, er den racetypisk af sind og udseende osv.
Jeg mener dog ikke man har noget økonomisk ansvar hvis fx hvalpene bliver syge, fødslen ender i kejsersnit, hvalpene ikke kan sælges eller lignende. Det er tæveejeren der får pengene når der er overskud (minus aftalt betaling for parring) så må h*n også være villig til at løbe den økonomiske risiko der er ved at have et opdræt.
Og på længere sigt, altså det er da fint hvis hanhundeejeren interesserer sig for hvalpenes videre færd og kan komme med gode råd osv. Men jeg mener ikke man er moralsk forpligtet til det. Jeg har, via facebook, en del kontakt til ejeren af skippers far, og jeg synes da det er super fint at hun gider kommentere på billeder osv og chatte løs om hd/ad undersøgelser osv, men det var absolut ikke noget jeg havde forventet.