KarinaO

iso, Iso, Iso altså.... Nu har du husket at rulle hende om på ryggen og sagt FY!?? Ej, jeg stemmer for en fanside for Iso på Facebook. Hun fortjener at blive hædret. Så kan folk også sender deres CM-bøger til hende.:banan:

Og hvis jeg gad rode med sådan noget opdræt, måtte Koda også hjertens gerne have datet Gracie, men jeg ved ikke andet end at de begge er dejlige hunde. Jeg ved intet om hvilke linier der er gode sammen, og jeg ville også være bange for ikke at kunne finde gode hjem til hvalpene. Så det dersens avl, må jeg hellere overlade til dem der ved mere om det.

Synes snart ham Koda skulle til at få sig nogle børn. Så flytter jeg, og så skal jeg have mig en hanhvalp.

Ja det var da noget underligt noget. Jeg havde fundet mig en anden dyrlæge, hvis det var mig og Gracie det handlede om, og jeg havde besluttet hun ikke skulle have hvalpene. INGEN skulle få lov at tage hende fra mig. Og som om markedet i forvejen ikke er oversvømmet med overskudshunde.

Hvor har jeg bare tænkt meget på ham Balou, og har været helt parat til at hente ham. Jeg kan desværre bare ikke have hanhund, hvor jeg bor nu. Mens å er det bare dejligt at han har fået alle tiders nye hjem i en aktiv familie med en anden aussie.:banan:

Ja, det var godt nok et sært vejr. Lige et par enkelte dage med sol og varme, men ellers regn og kolde. Men vi var alle seje og trodsede vejrguderne.:5up:

Hmmmm... og mig der ikke troede at jeg havde ret mange billeder med mig og Gracie

Gracie og hendes personlige menneske. Her til vores første udstilling, da jeg havde haft hende i et par måneder. På min fødselsdag i 2011 Hygge 2011 Vinter 12 Hundeferie SOMMER 12 Hundeerie Og yndlingsbilledet :hjerte:

Ja! Sådan har jeg det også,men prøver at begrænse det. Men har det sådan at halsbånd og line skal være samme materiale og med samme farve spænder. F.eks. sort læderhalsbånd med messingspænder, messinghundetegn og sort line medmessingkarabin, eller nylonhalsbånd og line der passer sammen. Sådanne to sæt har Gracie haft, men nu er den tynde bløde læderline med messingkarabin blevet væk, og ligesåer hendes sorte nylonhalsbånd med røde hjerter på. Så nu står jeg med et læderhalsbånd med messingspænde og en sort nylonline med hjerter og kromkarabin - og jeg kan ikke have at det ikke passer sammen. Og jeg savner især mine lækre bløde læderline. Herhjemme kan det godt gå an, at det ikke helt passer, men der var virkelig krise, da vi skulle til klubmesterskab i lydighed. Jeg kunne ikke bruge de dele der ikke passede sammen, så Gracie fik et skriggrønt halsbånd på og matchende line, som vi vandt på hundeferie i sommers. Og selvom jeg synes det er liiiige grønt nok, så var det bare vigtigere for mig at det passede sammen end hvor pænt og neutralt det var.

Jeg synes det er helt i orden at folk lufter fordomme, erfaringer og holdninger om en race de ikke har ejet eller ikke kender meget til Fordomme og nedladende holdninger kan jeg ikke bruge til en pind. Det er gerne fra folk der har "nej-hatten" på, og så kan os der ved bedre argumentere fra nu og året ud, uden at holdningen bliver anderledes. Man skal ikke bruge tid på det..... Og vi er jo alle farvede af vores egne hunde og deres race®, og netop derfor kan det godt være givtigt at få sin race beskrevet af én ude fra, der har gjort sig nogle gode observationer, og rent faktisk ved hvad de taler om. Som f.eks. da Siri fik mig til at reflektere over det at aussien kan være fastlåst i indlæring. Det havde jeg slet ikke tænkt over, men pludselig kunne jeg se de træk hos Gracie. Og selvom det ikke er et vildt positivt træk, formulerer Siri sig pænt, og kan også fortælle noget positivt om denne fastlåsthed. Og det er selvom hun er til en helt andet race - Me like.:5up:

Ja, Gracie har altid været et rigtigt nussehoved, men hun har ikke altid mødt mennesker så åbent og fordomsfrit som nu. I starten træk hun sig, når fremmede ville hilse på gåturene, og der var sågar nogen der var overbeviste om at hun nok havde fået tæsk, og so ikke troede på at det er almindelig adfærd for racen. Men hun har altid elsket at blive nusset,og jeg tror efterhånden at nussebehovet har overvundet hendes reserverethed, og hun bliver tit for meget for især ikke-hundemmennesker. Til gængæld er hun blevet mere vogtende, efter vi er flyttet på landet, og står og knurrer, hvis der kommer folk udenfor hun ikke ved hvem er. Det oplevede jeg aldrig i mit rækkehus i Odense, der kunne folk rende uden for huset og have, som de lystede.

Og såer der lige det nogle skriver med at gø. Gracie siger aldrig noget, undtaget når hun leger løbeleg med andre hunde, og der gik længe inden hun begyndte på det. Det første halve år, troede jeg hun var stum. Nogen der bor i nærheden har for ca 4 måneder siden købt Gracies niece (Gracies kuldsøster er mor) og den har i en alder af nu 13 måneder aldrig gøet. Jeg har da hørt aussies gøpå træningspladsen, men jeg undres over at den gængse opfattelseer at det er en larmende hund. Jeg synes klart det er orderne der larmer mest larmende, især på træningspladsen, og i isærdeleshed, når der trænes agility. Der synes jeg det er fantastisk, at jeg kan binde min hund af og gå ud og bygge bane, og hun bare sidder stille og venter uden at stresse, til trods for der både bliver hylet, køet og pevet omkring hende. Jo, der nyder jeg min "stumme aussie":-)

Her kan jeg slet ikke genkende det med ressourceforsvar, hverken over for mennesker eller andre hunde. Jeg har altid kunnet tage ting fra Gracie, som f.eks mad og ben. Legetøj og pnde siger hende ikke rigtig noget, men hun leger gerne med det for min skyld, men er der andre hunde indblandet, måde da hjertens gerne tage tingene for hendes skyld, hvis det er det de vil. Har hun et lækkert ben, er hun naturligivs ikke interesseret i at andre hunde tager det, hvilket jeg også synes er i orden. Har andre hunde ben, får de lov at beholde det, da Gracie lynhurtigt viger og omhyggeligt kigger væk, hvis andre hunde knurrer af hende. MEN jeg har dog tænkt lidt over det Siri skriver om at de er fastlåst i indlæring. Det var jeg i første omgang ikke helt enig i, men det kunne jo være en af de punkter, hvir Gracie skilte sig ud. For hun er ikke fastlåst, når vi træner, men vi har så også trænet mange steder og under forskellige forhold og jeg piller øvelser fra hinanden og sætter dem sammen igen, for hun ikke skal tro at hun bare kan selv. Og måske har det så netop noget at gøre med at Gracie ikke arbejder ret stabilt, altså fordi hun ikke kan låse sig fast på noget, ud fra den måde jeg træner på??? Til gengæld er jeg kommet frem til at hun gerne vil låse sig fast på rutiner i dagligdagen, og det er svært for mig at lave om på, eftersom jeg ikke kan bytte rundt på rummene i huset, placere hoveddøren et andet sted osv. Har jeg f.eks en gang smidt hende ud af køkkenet under madlavning, så betyder det i Gracies verden at man ikke må gå derud nogensinde igen, for at få vand. Man må heller ikke tage vand, hvisman kommer udefra, og har fået besked på at gå i kurven. Senest er hun begyndt at stå og glo 5-10 meter fra hoveddøren, når vi kommer udefra, og så vil hun gerne have en kommando for at gå til døren. Gracie er ret glad for kommandoer, og selvom jeg har en klar fornemmelse af at hun god ved hvad jeg forventer af hende, så har hun det med bare at stoppe op og stå og glo, indtil jeg siger noget til hende. Derfor har hun på det seneste tit fået lov til at blive ude, når hun har stået der og gloet 5 meter fra døren, og ventet på en kommando, for jeg synes godt lige at hun indimellem selv må tænke og tage et initiativ uden at få besked først. Jeg troede egentlig at det der kommando-noget var en Gracie-ting og ikke en egentlig aussieting, og har tilllagt det, at Gracie ingenting kunne, da jeg fik hende som 1½ års og at hun er en blød hund, der gerne vil gøre tingene rigtigt, og derfor hellere afventer besked, fremfor at gøre noget selv. Men kan det i virkeligheden bare være fordi hun søger rutiner i hverdagen, som hun kan låse sig fast i?? Ja, det er nok et luksusproblem at have en hund, der er så forhippet på at gøre som den bliver bedt om, men indimellem irriterer det mig, for hun kommer til at virke totalt blottet for initiativ, og helt tom i sit hoved, når hun står og glor. Især nu hvor jeg er flyttet på landet, og laver mange ting udenfor. Da havde jeg joregnet med at hun ville snuse rundt og være hund, men næ nej. Enten render hun mig i røven, eller også står eller sidder hun bare det samme sted og glor i evigheder, og jeg kan ikke bryde det mønster. Er det virkelig normal aussieadfærd, eller er det en Gracie-ting?

Som barn havde vi en hund der døde af tarmslyng, fordi den havde spist for hurtigt, så jeg synes ikke på nogen måde det er synd for for de grådige hunde, hvis de ikke bare får lov at skovle foderet i sig. Det har også medvirket til at vi i min familie er meget opmærksomme på at hundene ikke æderfor hurtigt og at de efter måltidet ikke hopper for meget rundt. Ikke flere mavedrejninger her, tak. Gracie spiser med god appetit og får gerne sit tørfoder med varmt vand på, for at holdetempoet nede og fordi hun godt kan lide "suppen". Det fungerer fint med en almindeligskål. Min mors golden derimod, sluger maden, hvis han får den i en almindelig skål. Man kan se på ham hvordan han holder vejret imens og luften klemmes ud af maven på ham. Han har såfået en af de der skåle med 3 dutter nede i, hvilket hjælper på tempoet og ikke mindst medvirker til at han er nødt til at trække vejret imens han spiser. Nåhh ja, og så til det tråden egentlig handlerom - Duffy. Jeg synes også hun ser pæn ud på de nyeste billeder. Prøv at holde den der ller i hvert fald under de 6,7 - 6,8 kg. Sådanne få hundrede gram har jo stor betydning for sådan en bette hund.

Er mange af de der tørrede ting oikke også røget på en eller anden måde? En del af det både lugter og føles sådan (føles fedtet) Men ellers giver jeg også Gracie alt muligt. Dog ikke tyrepik, for den ville hun ikke have, og den så i vejen til vi fik den afsat. Det her tror jeg nu bare er tørret, for det ligter i hvert fald ikke af noget. Alt bliver i øvrigt ædt, og der kommer fine lysegule "knoglepøller" ud dagen efter.

Næ, jeg synes bestemt ikke du er galt på den, men har nu alligevel valgt at korrigere og uddybe "lidt" med min egen opfattelse

Jeg tænker også aussie, og det er ikke fordi jeg selv er helt væk i racen, så jeg er helt objektiv..... eller noget. Jeg tvivler selv på at jeg ville kunne magte en border collie, og var også liiiidt nervøs for om jeg magtede opgaven, da jeg fik Gracie. Jeg faldt for racen på baggrund af en møde med én aussie med on/off knap, som jeg fandt meget tiltalende. Jeg vidste jo godt at den slags ikke nødvendigvis betyder at alle eksemplarer af racen ville være sådan, og Gracie blev jo købt "brugt" som 1½ års. Men selvom hun ikke kunne noget, var hun åbenbart programmeret til bare at sove, nusse og kæle indenfor,og så kun være aktiv ude - hvis hun altså gider. Faktisk tror jeg hun er en af de mest sløve hunde jeg kender, for hun orker ikke at gøre noget selv. Heldigvis er hun som de fleste hyrdehunde en pleaser, der bliver glad når hendes mennesker er glade. Så hun vågner op på træningspladsen og særligt når der er agility på programmet. Der oplever jeg også at hun ikke kun arbejder for at behage, men også fordi hun synes det er skide skægt. Lige nu træner vi ikke rigtig ,og sådan har det egentlig været det sidste års tid, desværre. Det virker hun på ingen måde ked af. Hun tilpasser sig og er glad. Selvfølgelig gør det ikke aussien til en hund jeg anbefale alle og enhver, men jeg tror at en stor del af de faste brugere her på H-F sagtens ville kunne magte racen, deriblandt dig. ) Det er også kun herinde jeg tør fortælle hvor doven min hund egentlig er.

Jeg synes babyolie virker rigtig godt, men nu har Gracie jo også kun tynde faner på bagsiden af benene. Mht. bandager, så tror jeg ikke på det. Hvis en hund ikke gider dækkener med ben i, hvad vil den så ikke tænke, hvis den får elastikbandager viklet forholdsvist stramt om alle fire ben, og de skal jo sidde godt til, for ikke at glide ned.

Det har jeg heller aldrig hørt, og det skulle da også være mærkeligt, hvis forældre og kuldsøskende er korthårede. I min bardom havde vi en langhåret schæfer fra et sådan kuld, og han var på ingen måde blød eller reserveret.

Nej, det gør jeg ikke. Hvis jeg gjorde tror jeg Gracie ville blive lidt ked, for hun elsker sne. De har også godt af at gå og løbe i sneen. Jeg tror kun jeg ville fjerne det, hvis jeg havde en lille shi eller hvis der faldt en meters sne.

Åh det kunne have været hyggeligt, men jeg er "desværre" i Odense i julen, men gåtur inden nytår kunne godt være en mulighed. Må lige se når vi nærmer os.

IIhhhh! Tænkte nok der var en tråd herinde med billeder:banan:. Desværre har jeg været syg og derfor ikke meget på nettet før nu, så havde ikke set den. Men det er bare nogle dejlige billeder, der på alle måder viser hvordan de to hygger sig. Gracie kan ellers godt være lidt kone-kedelig med nogle hunde, men Pajko er bare lyn hurtigt blevet en kammerat.:hjerte: Indimellem bliver de endda for voldsomme både med bevidste bodyslams og tilfældige voldsomme sammenstød. Til sidst måtte vi simpelthen stoppe dem i deres vilde fangeleg. Selv tak for en dejlig tur Ida. Nå ja, billederne er fra Linå Vesterskov.

Hold da op hvor er I seje!:banan: Jeg bruger også flittigt Endomondo, men det er oftest til rideture, hvor Gracie luftes i samme anledning, så jeg har jo ikke en ærlig chance mod jer andre, nu jeg bare springer over hvor gærdet er lavest.

Er du sikker på det? Jeg var tilfældigt derhenne en dag der var træning, hvor jeg talte med formanden. Hun sagde at Gracie og jeg godt måtte træne der, f.eks. på deres rally-hold. Det krævede bare jeg blev meldt ind i rottweilerklubben, selvom Gracie hverken er eller bliver rottweiler. Desuden var der en del hunde af racen malinois der trænede i klubben.

Det Er faktisk helt utroligt så alsidig sådan en aussie er. Tænk at man kan gå en tur med dem efter 3 timers intens træning, og når det er mørkt kan man lyse dem i hovedet med en pandelampe uden de lukker øjnene.