luckyluna

Fik lige målt op på iform at vi gik 5 km igår ialt og idag har vi ialt gået 4,6 km.. lidt sjovt at det nok passer meget godt at vi går ca 5 km om dagen fordelt på en eller to ture. ærgeligt mine hunde er gamle i sådan en konkurrence her, det skulle have været i sheilas unge dage, hvor den stod på mellem 10 og 15 km om dagen;)

God ide! Skal man bare skrive det her i tråden? Vores morgentur var 2,74 km og tog en hel time..det var nemlig en musetur, så jeg stod meget stille:P

Nu skulle det være rigtigt, sorry;)

Ja, sådan er det jo for nogle unge hunde, men der er ligesom nogen tæver som nærmest er i risiko for at blive voldtaget selv udenfor løbetid, fordi de bare dufter helt fantastisk, og sådan en var min sheila.

Jeg har lige bestilt spændende træningsdvd´er på http://www.tawzerdog.com/index/default.php, da de har halv pris denne weekend, så bare gå amok derude;)

Ja, jeg har lidt samme problem med mysla...Hvis hun står op kan man tydeligt og let mærke ribben langs rygsøjlen og langt øverste del af siden på hende..men mærker man længere nede, under maven og på brystet så føles hun ret buttet og mit bud er også at hun burde tabe sig ca et kilo. Synes det er flot Taiko har tabt sig så meget, så hurtigt! Mysla vejer til sammenligning et svingende sted mellem 16,8 og 17,2 og er ca 40 cm høj. Og har siden hun var hvalp hørt på at hun var for tyk! Også da hun ikke var det, tro bare spidshunde med pels snyder..

Hygge! Sheila gør det samme..hun kan få hele sengen til at ryste!, det samme kan ronja kan jeg se, hehe

Så må du svare ud fra hvad du oftest møder. Mysla har vist kun mødt en hanhund der fandt hende vildt interessant...langt de fleste ignorere hende

Afstemning følger! Jeg har spekuleret om der kan være en sammenhæng mellem hvor godt en tæve dufter under løbetid, til "daglig" og så hvor opsøgende hund selv er under løbetid.. Sheila er jo bare ALTID monster lækker i alle hanhundenæser og har altid været det. Når hun har været i løbetid dufter hun laaaaangt væk, så der komme hunde rendende fra nær og fjern og hun har selv været meget opsøgende, samt højløbsk og parat i mange dage. Mysla er nærmest modsat. Hun er meget uinteressant "til daglig" og når hun er i løbetid skal hannerne som regel have næsen helt i måsen på hende før de opdager at der er noget at komme efter! Hun er heller ikke paringsparat ret mange dage og hun skilter ikke med det. Fortæl lidt om jeres hunde:)

hejsa, jeg har en kursist med en dygtig hund, som trænger til flere udfordringer. De vil gerne konkurrencer, så noget klub træning vil jo være godt at komme ind i. Tænker at dch programmet vil passe godt til dem, da hunden er rigtig glad for at bruge næsen og til spor. Eller evt det nordiske program. Kan i anbefale nogle gode afdelinger, gerne steder med gode trænere der måske har forstand på klikkertræning? Og en god klub ånd:blink:

Nej for søren! Synes ikke det er iorden at sheila ikke har mod på at løbe helt hen til mig, hvis mysla er der i forvejen. Men at ændre det er godt nok svært! Da de var yngre blev sheila også hyrdet og jagtet hvis de begge blev kaldt på, så feks kunne man se mysla kigger efter sheila, hvis jeg kaldte på hende og så så snart sheila løb mod mig, stormede mysla i mod hende...helt sikkert fed leg, for mysla. Men sheila reagerede jo også engang imellem som mysla ventede på- med fangeleg:) " Det er mysla så stoppet med. Nu kommer hun helt hen til mig og så kan jeg bare holde hende fokus på mig, så "tør" sheila komme. Tør står i citationstegn, da hun jo ikke er bange, hun forudser bare en lammer, så hellere være fornuftig og sætte farten ned og dæmpe, hvilket virker. Men hvis sheila har været ude af syne eller på anden måde væk fra hende mere end få minutter, så bliver hun modtaget af sådan et hop og kys i øret. Begge piger bliver desuden udsat for lidt samme opførsel af stort set alle de hunde de har været tanter for da de var hvalpe..sådan en lidt voldsom hilsning. Og det tror jeg er ret normalt i en unghunde/voksen relation:) Nu er sheila så så heldig at mysla er meget mindre end hende selv, så det gør knap så ondt, som det må gøre på din ældste. Sheila siger i hvertfald også fra hvis hun mødes af en lammer af en hund på hendes egen størrelse og hvis du kan, er det da bedst at stoppe det..

Er det ikke en generel ting blandt ældre/unghund? Det samme sker her i hvertfald. jeg tror de gør det som en kraftig legeinvitation og så for at fremprovokere en reaktion. Sheila holdt hurtigt op med at turde komme helt hen til mig på kald, hvis mysla var kommet først frem, for så blev hun jordet af lykkelig mysla.. Hun ignorere hende bare, men stopper så tit op, da det tager farten af mysla.

Hvordan kan det egentlig være at vi gerne accepterer at bestemte racer feks kan have større tendens end andre til ressourceforsvar eller egetkønsaggression men ikke at det er mere svært for nogle racer at være alene? Ja, vi er endda normalt ret enige om at der er forskel racerne imellem, i forhold til hvor let de lærer alt muligt andet, fra indkald til apport. Så hvorfor er det svært at forholde sig til at der kan være generel raceforskel på, hvor let en hund har ved at være alene? Det er jo ikke sådan at bare fordi man har købt en coton så skal man helt opgive at lære den at være alene eller hvis man har købt en spidshund skal man aldrig øve indkald, for den lære det ikke alligevel... Men mere om at man måske skal foreberede sig på at der KAN skulle arbejdes mere for sagen, end naboen skal med sin hund. Og har man ikke mulighed eller lyst (som trådstarter) til at bruge mange måneder, så er det da helt fornuftigt at gå udenom de racer som erfaring viser kan have sværere ved det end andre:)

Det har jeg skam også...altså arbejdet med statistik;) Og jeg ved godt hvad du mener, men kan jo ikke rigtigt svare på hvordan den helt nøjagtig er lavet eller hvordan han formulerede konklusionen, så skulle aldrig havde bragt det på bane;)

Men så sæt papillon ind i stedet for schæfer...så er det næppe macho mænd der har hovedparten af dem.. Uanset er det håbløst at diskutere en gammel undersøgelse vi ikke kan tjekke, så fred være med den. Tror dog hvis du spørger samtlige adfærdsbehandlere idag at du ville finde at de svarede at de havde en overpopulation af behandlinger for dette problem blandt bestemte racer.. Og det var jo egentlig bare der jeg ville hen;)

hmm og dog, for hvis vi nu siger at 100 labber har henvendt sig med problemer og de 35 af dem have problmer med at være alene hjemme. resten var alt muligt andet, fra nytårsangst til trækken i snoren. Så har de 35% af de labber alene hjemme problemer. Og modsat kan der så have været 100 schæfere der har henvendt sig og kun 10 % af dem havde problemer med at være alene. Hvis alle andre parametre kan udelukkes, så som køn, alder, opvækst ovs så mener jeg godt man kan sige at der er større sandsynlighed for at du som ejer vil have behov for hjælp til at løse et alene hjemme problem med en lab end med en schæfer. Det er jo langt fra sikkert at det er samme procent fordeling hvis man tager hele lab/schæfer populationen med, men når der regnes med signifikant sandsynlighed, så skulle der være et rimeligt fingerpeg;) Og husk nu at racerne er fiktive, de er bare eksempler opfundet af mig.

Interessant..Også fordi vi jo så sagtens kan være tilbage til noget genetik. Det er jo helt almindeligt at nogle racer har dårligere impulskontrol end andre, selvom træning selvfølgelig også har betydning. men jeg synes da ikke jeg har behandlet mine hunde særlig forskelligt på den front og mysla har nærmest ingen impulskontrol hvor sheilas er stor (eller her på hendes gamle dage er den blevet mindre på nogen punkter).

De ser bare totalt tilfredse ud! Med det der lidt drømmende og afslappede blik:)

Nu er dansk svensk gårdhund en af de hunde der uden stambog varierer utrolig meget! Hunden kan sagtens være "ægte" men den kan også være halvt jack russel eller andet. med sød og kærlig ser den ud:hjerte: Og det er vist helt almindeligt til dsg med kipører:)

hehe, ikke korrekt. Undersøgelsen er IKKE lavet kun med henblik på dette ene punkt, men omrking en helt masse parametre. Og beregnet statistisk sandsynlighed. Så de har altså sammenlignet ALLE de hunde de har haft inde i 10 år og fundet ud af hvilke racer der oftest havde/søgte hjælp til , hvilke problemer. Så eksempelvis kan det være de fandt ud af at der var statistisk større sandsynlighed for at en ejer der kom med en labrador havde problemer med alene hjemme eller stresset/opkørt adfærd og sjældent havde problemer med uønsket gøen. Hvor ejere med papiloner måske oftere havde problemer med netop dette eller måske med uønsket vogten. men altså det er nok 8 -10 år siden jeg hørte om dette, så kan ikke gengive detaljer. Ved bare at de beregnede statistisk sandsynlighed og feks fandt at der var færre hanhunde med alene hjemme problemer end tæver. Dernæst kan man jo sige at selvom du komme til adfærdbehandler med et andet problem end alene hjemme, så vil dette jo også blive klarlagt i behandlingen og HAR hunden så et problem ejer måske ikke har været generet nok af til at reagere derpå, så vil det jo også tælle med, tænker jeg:)

Altså hegn i haven forceres ikke..i hvertfald ikke i spring. Mysla kan finde på at vælte det og kravle over, hvis hun skal efter en kat og 60 cm duer så ikke til nogen af dem, men jeg har hegn på kun 80 om haven, almindelig trådhegn og på trods af at de kan jorde i mod det og skælde ud, så springer de aldrig. Sheila tør slet ikke over sådan noget ustabilt noget...måske hun gjorde det hvis det var stakit.. Mysla kan springe forbavsende højt, hendes dårlige hofter taget i betragtning, nok omkring 80 cm, feks op i en høj bil eller efter sheila et eller andet sted. men der skal noget motivation til og hun "spænder" fjederen først ved at gøre sig flad og så springe, primært brugene det bedste bagben til afsæt. Sheila kan springe ret højt, hvis det er noget fast hun springe op på, som feks en big balle halm. men så sætter hun jo også af med bagbenene på ballen.

Det ved jeg ikke, men man kan sige at alle de hunde der var i undersøgelsen var jo kommet for at få hjælp og dermed nok ikke "brian" typer, der var ligeglad med hvordan deres hund havde det.. Men selvfølgelig er der ejer indflydelse på sådan noget og masser af hunde har problemer dagligt på dette område, men bliver aldrig opdaget fordi de ikke ødelægger og der ikke er naboer der kan høre dem hyle evt.

Men at bruge et par måneder for at lære en hvalp er være alene er jo ikke hverken meget eller tyder på specielt store problemer..Og en omplaceringshund har næsten altid brug for en tilvænning til dette. Dermed ikke sagt at det ikke fylder meget når man opdager problmer, uanset omfang! Ikke kun til dig jeg skriver dette. Jeg siger jo ikke at det ikke kan være problematisk for en terrier at være alene, jeg arbejder feks lige nu med en cairn, der er dårlig til det, men han har virkelig heller ikke lært det på en særlig god måde fra starten af..Og der er individ forskelle. men faktum er bare at der ER nogle racer der dukker oftere op med store alene hjemme problemer end andre. Og så er det jo at jeg har spekuleret over årsagen..for det kan jo være alt fra genetik til tidlig opvækst til ejer indflydelse..har måske lagt mærke til en tendens..at hunde med dårlig impulskontrol kan have svært ved at kapere en adskillelse uden barriere frustration?

Jeg er nu ikke helt enig i at der ikke findes racer der er bedre eller dårligere i gennemsnit til at være alene hjemme end andre racer.. Og jeg bakkes op af statestikken! Etologisk institut lavede feks engang et tjek på alle deres adfærdsbehandlinger gennem 10 år for at se hvilke tendenser der var hos de forskellige racer, køn ovs indenfor en hel masse områder. Og en helt klar tendens til at tæver af en blid race, som feks retriever, havde større problemer med at være alene end en hanhund af selvstændig race, som feks terrrier. Jeg har en god veninde som er efterhånden ret erfaren adfærdbehandler og vi har diskuteret dette, da vi begge synes der er nogen hunde som har langt større problem på dette område end andre. Og tilsyneladende er det ikke kun et spørgsmål om hunden feks er tæt knyttet til familien, da feks en schæfer typisk ikke har de store alene hjemme problemer. Jeg har i hvertfald aldrig hørt om eller kendt en som ikke var ganske cool med det (at der ryger et par sko i teenage alderen gælder ikke). Ligesådan har jeg kendt til rigtig mange terriers som også var heeelt cool. Og rigtig mange islandske fårehund, retrievere og bomuldshunde der ikke kan. Så jeg har faktisk overvejet at starte en afstemning herinde om hunderace og alene hjemme.. Men nu synes jeg ikke racevalget skal falde alene på dette og en omplaceringshund kan meget vel FÅ problemet af at skifte hjem, især hvis den skifter i den typiske teenalder. Så skal du være sikker på dette, skal du få en hund der er + 2 -3 år og som du overtager langsomt.

Tillykke med den "lille" ny!