Dina

Det er formentlig heller ikke særligt sandsynligt, at du nogensinde ville komme i situationen. Men jeg tænkte på en helt uventet og skræmmende situation, hvor Spot gik i panik og reagerede lynhurtigt - og uhensigtsmæssigt.

Lige en dame efter Sofus' hjerte. Så kunne de lege svin sammen. Men uhøflig over for damer har han aldrig turdet være. Selv den mindste lille damehund skal bare glo på ham og sige vifvif. Så står han omgående ret. Det er ikke noget, jeg har lært ham, for faktisk var hans forgængere lige sådan....altså både svin og høflige over for damehunde.

Der tager du fejl. Du har tæt på 100%, men der kan opstå situationer, hvor den procentdel ryger ned. Børn kan snige sig ind på Spot med et kæmpestort kanonslag....du kan blive væltet over ende af en aggressiv person....du kan sikkert selv hitte på andre scenarier. Jeg er selv godt tilfreds med min egen kontrol, men jeg erkender, at den ikke KAN være 100%. Det skal sgutte afholde mig fra at fistre lystigt rundt på en vinterstrand. Men jeg ville aldrig i livet teste Sofus' indkald ved at gå løs med ham i fx Dyrehaven.

Kom over til mig på "min" strand. Der opfører hundene sig faktisk ordentligt, og Carla ville formentlig blive opvartet på dannet vis og ikke blive tromlet nogen steder. :slem:

Tankevækkende. Nu har jeg haft hunde i 25 år og jeg har faktisk yderst sjældent oplevet sådanne møder. For det meste standser løberiet nogle meter før den anden hund, hvorefter den ene hund - eller begge - langsomt går imod hinanden. Måske vi bare går forskellige steder, du og jeg? Indrømmet. Det kan sagtens ske, at der kommer varige psykiske spor i nogle hunde, men jeg tror nu alligevel, at de største "spor" sættes i hundeejere, som kan blive fuldkommen panikslagne og derved gøre mødet til en hæslig oplevelse for deres hunde. Måske der ikke ville være sket specielt stor skade, hvis hundeejeren tog det lidt mere roligt? Under alle omstændigheder så ved en hundeejer godt, om dennes hund er en lille blid, sagtmodig hund, som ikke vil have det ret godt med fremmede hunde - og så udsætter man vel ikke bevidst sin hund for en hundeskov, hvor sådanne møder uundgåeligt finder sted? Jamen, er det overhovedet en eneste hundeejer herinde på HF, der har givet udtryk for andet?

Sofus er vores 3. airedale terrier og han gør præcis som du beskriver, når jeg pifter. Hans støddæmpere i forbenene går i bund, kroppen svinges hurtigt i min retning og han kommer fræsende tilbage. Ingen airedale-ejer - ej heller mig sæl - fatter, hvordan han er blevet så indkaldslydig. Jeg trænede langt mere med hans forgængere, men var der spændende hunde i nærheden (undtagen til træning), kunne jeg pifte, til jeg blev blå i hovedet.....de fortsatte glade hen og hilste på. Gudskelov altid med et fredeligt resultat, men alligevel. Specielt vores første airedale var yderst veltrænet, men han kunne desværre også kunsten at lukke ørerne, uanset hvor megen umage jeg gjorde mig for at lære ham artighed. Han kom stadig kun 8-9 gange ud af 10. Der ER forskel på racer og også forskelle på de enkelte hunde inden for hver race. Hvis Sofus havde været min første airedale, så ville jeg formentlig have udstødt nogle forargede tsk tsk-lyde og overlegent have ment, at man s'gu da bare kunne træne det indkald, for hvor svært kan det være? I stedet har jeg faktisk fuld forståelse for, at nogle hunde ikke er så artige som andre. Du må ikke overse den kendsgerning, at nogle hunde er fremavlet til kæl og klap, andre til samarbejde på jagten. Og så er der de hunde, der er fremavlet til at klare ærterne selv. Der har man altså generelt større problemer, fejlindlæring eller ej.

Ups, jeg glemte lige ovennævnte. Nej Anne, det er ikke, fordi det er nemmere at udbetale ikke-anvendte penge som bonus. Det er, fordi det kan betyde nedskæring i det kommende finansår, for "man havde jo tilsyneladende slet ikke brug for så mange".

Nej. Offentlige budgetter er bestemt ikke altid logiske. Det ved enhver, der har arbejdet for et ministerium. Men det springende punkt i denne debat er ikke hvilke penge, der befinder sig i hvilke kasser, skønt det naturligvis langt fra er ligegyldigt. Det vigtige er, hvordan vi prioriterer alle disse penge. Og så kan det altså godt virke underligt, at det støder nogen, at oplysningskampagner for bedring af produktionsdyrs forhold kan koges ned til: Jarmen arlzå, hunde er da også vigtige. Ja, gu' dælen er hundes forhold også vigtige. Men det er i bagatelklassen i forhold til forholdene for de dyr og de grøntsager, som vi går rundt og æder. Hvis først det kom lidt bedre på plads, så kunne vi koncentrere os om den næste vigtige ting i rækken af vigtige ting. Og eftersom ingen mennesker får allergi og indlæringsvanskeligheder af, at nogle hunde har ringe kår, så må de siges at komme lidt nede i rækken af vigtige ting. Jeg ønsker som alle andre gode forhold for vores hunde, men jeg vægter oplysningskampagner for fx produktionsdyr højere. Dér så jeg hellere kræfterne sættes massivt ind. Både af hensyn til dyrene, men så sandelig også af hensyn til kommende generationer.

Enig. Det handler hverken om at fjerne moms eller om accept fra EU. Det handler om at give folk oplysning (og dårlig samvittighed) via ihærdige oplysningskampagner, måske endda særligt henvendt til familiens børn, for de er i dag medbestemmende ved indkøb.

Jamen, synes du da selv, at det er et specielt begavet spørgsmål? Naturligvis er et helt ministerium ikke optaget af et eneste emne. Nå, så skulle det vist være på plads. Og det er lige præcis her, at "man" går galt i byen. Forbedring af forhold for produktionsdyr kan IKKE ske, hvis det ikke sker i samarbejde med "menigmand" (= forbrugerne). Og derfor er mange og ihærdige oplysningskampagner nødvendige. Og endnu en gang for Prins Knud....jeg går stærkt ind for forbedring af forholdene for vores hunde. Men jeg anser forbedring af forholdene for vores produktionsdyr for langt, langt mere påkrævet. Derfor skal kræfterne primært lægger hér.

Måske du bare skulle læse indlæggene igen? Så kommer forståelsen måske. Og hvis du eventuelt skulle have lignende problemer med at forstå, hvorfor produktionsdyr kommer ind i debatten, så tænk lidt over, at Dan Jørgensen er - fødevareminister.

Nu giver jeg ikke lige 200 kr. for en øko-kylling og almindelige øko-varer er skam også til at komme om ved, selvom jeg kan indse, at en kontanthjælpsmodtager nok er nødt til at vælge de billigere alternativer. Men selvom det utænkelige skulle ske, at regeringen forbød konventionelt (giftigt) landbrug, så ville varerne alligevel ikke stige til uanede højder, for det ville stadig være et spørgsmål om udbud og - ikke mindst - efterspørgsel. Men derfor kan man nu alligevel godt forbedre forholdene drastisk for produktionsdyr, hvis det var det, man ønskede. Når jeg ser på tv, hvordan fx grise normalt går rundt og har det, så gyser jeg sammen med de fleste andre seere. Og så tænker jeg på et landbrug i nærheden af mig, hvor grisene går ude hele året, naturligvis med mulighed for at traske ind i deres hytter, der er placeret overalt på marken. Og jeg nyder at se, hvordan de dejligt mudrede og med krølle på halen roder i jorden uden at skulle træde hinanden ned. Kødet fra dem er ikke specielt meget dyrere end i et supermarked, men det er specielt meget mere velsmagende og jeg nyder det med god samvittighed, netop fordi jeg ved, at dyrene har haft det godt, mens de var i live. Men jeg tænker også på deres millioner af medgrise, der har levet et kort og trist liv, inden de med brækkede ben og bidsår må ud på den lange køretur til slagterierne. Og det er i mine øjne et langt større problem end hvordan vores hunde går rundt og har det. Selvom man OGSÅ skal tænke på dem, så kommer de for mig i 2. række, når der skal prioriteres. Ikke mindst hvis man husker på, at al det gift og skidt i både kød og grønt, som vi spiser med største velbehag, faktisk giver skader hos selv foste, således at næste generation udover indlæringsvanskeligheder også får allergier i hobetal. Fremtiden er ikke meget lys - i det lys.

Det var da et umanerligt fjollet spørgsmål. Det kan du vist selv lige så godt svare på, ikke?

:sjov: Hvor er du sød. Selvfølgelig skal man da bruge ressourcer på at forebygge kønssygdomme hos unge - og såmænd også hos de lidt ældre, men man kan da ikke diskutere, hvad der er vigtigst her? Man må bruge de største ressourcer på kræftbehandling eller.....?

Jeg går helt og aldeles ind for oplysningskampagner. Se bare, hvordan disse har fået en masse mennesker til at holde op med at ryge. Jeg ville blot hellere have en anderledes prioritering, hvad angår hunde og produktionsdyr, simpelthen fordi forholdene for de sidste helt generelt skriger til himlen. Jeg er helt klar over, at Dan Jørgensen har om ikke kæmpet, så dog arbejdet for forbedring af produktionsdyrenes forhold. Men hans kræfter er få og små i forhold til en hel befolknings samlede kræfter, og med langvarige oplysningskampagner i stil med ikke-rygningskampagnerne skal det nok lykkes at få os, den almindelige befolkning, til at kræve bedre forhold. For som forbrugere har vi langt større magt end en politiker, hvor velmenende han end er. Industrien bygger nemlig på vores gysser. Så enkelt er det.

Enig. Det er en ritti go' ting med love. Men vi må også tænke på at prioritere. Dels har produktionsdyr det langt hæsligere end langt, langt de fleste hunde i dette land. Dels er der så umådeligt mange flere af førstnævnte dyr. Og det vigtigste - vi snakker her om et erhverv, som lovgivningsmagten har en fair chance for sanktionere imod. Det vil kort sagt batte langt mere at tage fat på produktionsdyrenes forhold - i teorien. For Folketinget er s'gu godt nok oppe imod stærke kræfter her.

Hvor er det dejligt at høre, at du prøver at overveje, om de råd, som du får, mon kan bruges. Det er desværre ikke alle, der magter det kunststykke, så....:5up: Og nu til dit spørgsmål, hvor mit svar vil være et NEJ. Simpelthen fordi din hund selv vælger, om den vil sove i samme rum som jer hele natten.

Det er noget af det vigtigste....altså hvad man selv synes, at ens hvalp skal præsenteres for til træning. Og måske også et par ord om, at de fleste trænere såmænd ikke ved en dyt mere om hunde, end man selv gør - og at de er bagud mht viden om ens egen hund.

Ejj, søde Susanne, nu må du helst ikke gå helt i selvsving. Hvis hvalpe var SÅ følsomme, at et enkelt voldsomt hundemøde kan mærke dem for livet, så er disse hvalpe altså ikke rigtigt livsegnede. Noget må hvalpe komme over, og de gør de heldigvis også. Men det er helt op til ejeren, som helst ikke skal se på sådan en hændelse som det værste, der kan hænde. Det er det nemlig desværre ikke. Meget værre ting kan man møde end en voldsom labrador på 11 måneder. Tro mig. Tag trygt til træning, og hvis labradoren kommer fisende hen til jer, så los den en, så det kan mærkes. Det plejer at få ejerne til at vågne op. Det er nemlig dem, der skal være mest opmærksomme. Det er rigtigt. Stå fast på, hvad du synes er rimeligt, men lad dig for himlens - og din hvalps - skyld ikke skræmme til at blæse tingene helt ud af proportioner.

Har hun HD, siden hun skal have guld indsat?

Vores forrige airedale fik konstateret en svær spondylose og vi valgte at give det en chance med Gold Treatment-behandlingen på Københavns Dyrehospital. Så vidt jeg husker nu, blev 70-90% af hundene smertefri efter at fået indsat 4 guldspiraler om hver "inficeret" knogle. Hos vores hund var forvandlingen nærmest mirakuløs, for allerede dagen efter operationen var han sit gamle fjogede jeg. Det holdt i præcis et halvt år og så gik det stærkt tilbage og vi måtte desværre gå den tunge gang og få ham aflivet. Operationen var ikke særlig dyr, men jeg husker ikke længere prisen. Jeg håber, at den kan hjælpe din hund. En af vores venners hund fik indsat guld pga HD og det holdt i flere år, indtil hunden døde af alderdom.

Jeg er faktisk enig med dig, men jeg gav eksemplet med bidskader for at indikere, at der nok ikke var tale om en aggressiv hund. Men et overfald er et overfald, og hvis den overfaldne hund er blid og lidt ydmyg, så føles det værre end hvis det går ud over en mere hårdfør hund. Derfor skal man naturligvis gribe ind og passe på sin hund.

Jeg tror faktisk ikke, at den labrador var ligefrem aggressiv, for så havde din hvalp haft bidskader og det var heldigvis ikke tilfældet. Men at sætte så ung en hvalp sammen med en lidt vild unghund, som en labrador ofte er, er ikke helt godt. Det kan sagtens gå fint, men unghunden drives af hormoner og en voldsom hang til skæg og ballade og det er ikke ønskeligt, når det slippes løs over for en hvalp, der måske oven i købet er lidt stille og blid af gemyt. En træner skal virkelig tænke sig godt om, når legestunderne fordeles. Da min Sofus var lille hvalp, blev alle terrierne sat sammen, for de var lige skrupskøre med fysisk renden ind i hinanden - under stor og henrykt knurren. Det skræmte de andre med mere blide hvalpe, kunne man tydeligt se. Men terrierhvalpene havde det skægt og ingen kom til skade. Man bør tænke på både race og alder, når det drejer sig om et hvalpehold, og det har din træner ikke helt forstået, ser det ud til. Jeg ville selv ikke have klaget, men forlangt en snakkepause i begyndelsen af næste træningssession, hvor alle var til stede, så man kunne diskutere, hvordan et frikvarter bør foregå og hvad hensigten med det i virkeligheden er. Men nu har du klaget, så du må nok snakke med træneren alene. Det kommer ikke andre ved, at du har klaget til DKK, for det er nok lidt ubehageligt for træneren. Men på den anden side har hun taklet situationen skidt, og det skal hun have at vide. Forhåbentlig er det mere dig, der er blevet meget forskrækket end det er din hvalp, som måske nok har forstået situationen på en lidt anderledes måde, simpelthen fordi den er en hund. Go' vind fremover.

Jamen, det er bestemt ikke meningen. Sofus er min første hund, hvor jeg trænede spor allerede da han var 9 uger (og 1 dag) gammel. Jeg kan love dig for, at fremskridtene går langt, langt hurtigere end hvis man først starter sportræningen, når hunden er et halvt eller et helt år gammel. Lidt i retning af "hvad man i barndommen nemmer" - og en så lille hvalp nemmer fantastisk meget. Der er ingen tvang i at starte tidligt, hvis man alligevel ved, hvilken retning man kunne tænke sig at gå med sin hund. I hvert fald ikke hvis man sørger for skæg og ballade. Sofus "grinede" fra allerførste spor, hvorimod min første airedale, der først startede sportræning senere, først fandt det skægt, da jeg lave spas på sporet og gravede uventede ting ned, som han i begynderfasen kunne hygge sig med at grave op - og få belønning for. Men for Sofus var sporet i sig selv nyt og spændende. Efter min mening er AL hundetræing, der bygger på spas og grin for hunden, en god ting - uanset hundens alder. Jeg kender en lab-opdrætter, der "leverer" narkohunde og hun starter sportræningen allerede, når hvalpene er 3 uger og lige kan stavre rundt.

Det er en meget teoretisk synsvinkel, for enhver, der dyrker fx hundesport, siger jo ikke: "Jeg er en glad og dygtig amatør". Næ, de fortæller, hvad de dyrker , fx at de træner redningshund i Beredskabet eller løber agility på det danske landshold. Men det er lidt, som om det at være en glad og dygtig amatør er noget mindre fint. Det er nok, fordi man lidt nedladende - og i ANDRE sammenhænge - snakker om lallende amatører. Men det ændrer jo sådan set ikke ved begreberne.