Dina

Hvis din egen hund uden varsel bliver overfaldet, står du uden tøven på dens side, og du gør alt, hvad du kan, for at "nakke" den anden hund. Så enkelt er det.... Men rigtige slåskampe er heldigvis ikke så hyppigt forekomne, som mange forestiller sig.

Ikke en airedale terrier, hvis der ikke er hegn omkring haven! Og det er et helvedes stort arbejde at holde dem i trimmet stand. Og temmelig dyrt at sende dem til en trimmer. Og helt umuligt at leve med dem, hvis man ikke træner/beskæftiger sig meget med dem.

Fordi jeg bare haaaader hunde!! Nej, spøg tilside - de forskellige stiger på træningsanlægget skal simulere tagrygge, som en redningshund skal kunne forcere i et roligt og stabilt tempo (og altså helst uden at skvatte ned).

Der havde nu ikke så meget med at gøre med at "gide" som simpelthen at turde lade ham udsætte sig for sådant et stunt. Prøv du at lære en hund at klatre op ad en 3 m høj stige med 3 m ned den anden vej! Oh gys, de første gange, kan jeg godt love dig. At give ham en dæk-kommando i vådt græs ville aldrig have generet mig. Retfærdigvis skal det så nævnes, at det heller aldrig har generet nogle af mine hunde, de rå sataner. :slem: Men positive metoder - jeps, any time! Jeg tager med fornøjelse den ekstra tid, det evt. skulle tage. Det betaler sig i længden og vi er begge gladere undervejs.

Jeg tror fuldt og fast på positive metoder, men dit eksempel fik mig til at huske, da jeg forsøgte at træne min første airedale til at gå på tagrygge. Jeg minerede stort set samtlige trin med mager bov, som han elskede og lige lidt hjalp det. Han kom til 3. eller 4. trin, hvorpå han nægtede at gå videre. Jeg prøvede VIRkelig ihærdigt i nogle uger, hvorpå jeg klagede min nød til min mand, der er opvokset med airedales, men aldrig har vist den fjerneste interesse for træning af formel art. Han tog med på træningspladsen, kiggede på, mens hunden - igen-igen - kom et par trin op. Han grinede og sagde: Må jeg? Så tog han hunden, anbragte ham lidt over midten (min mand er omkring 2 m høj), støttede ham på rumpen og sagde: Videre, do! OG HUNDEN GIK VIDERE OG NED PÅ DEN ANDEN SIDE, og der var aldrig siden problemer med de skide taggrygge. Som sagt....jeg tror stadig fuldt og fast på positive metoder, men der ér altså situationer, hvor en håndfast indgriben kan udvirke mirakler.

Jow da, men denne her var bittelille indvendig, ellers havde jeg næppe kunnet skræmme den så voldsomt. Hvad er nu dét? Hvorfor beskylder du mig pludselig for at have fordomme og for, at jeg ønsker hele Lolland sikret mod din hund? Sådanne udfald er da ikke grundlag for en fornuftig samtale. Læs og forstå, hvad jeg skriver, og vær så enig eller uenig, men lad være med at overfalde mig, tak.

Der er nok intet i verden som en rasende hundemor (mig ). Selv schæferen blev så forskrækket, at den veg tilbage i klitten og ikke turde passere mig. Den finske hyrdehund kendte jeg og kunne nappe og smide væk fra min lille nye hvalp. Men havde der været tale om selvsikre og store hunde, havde hverken jeg eller hvalpen haft mange chancer.

Og jeg har kendt en skidekær kamphund, Emma, der udelukkende satte tandsættet i sin mors bils indtræk. Havde jeg ikke haft kendskab til 3 gyselige historier i bekendtskabskredsen, havde min frygt for kamphunde nok været temmelig meget mindre. Min Sofus blev overfaldet af en finsk hyrdehund, da han var 8 uger og 3 dage. Da han var 3½ måned blev han overfaldet af en skingrende skør schæferhund. Og NEJ - jeg kunne ikke drømme om at forlange ovennævnte to hunderacer forbudt. Jeg kunne selv klare dem, da de overfaldt min hvalp. Det kan jeg sgutte med en kamphund, der har set sig gal på min hund. At der findes hunderacer, der er farlige for mennesker, er jeg bekendt med. At nogen overhovedet kan finde på at anskaffe sig sådanne hunde, når man VED, hvor mange racer man kan vælge imellem, er mig fortsat en stor gåde. Men jeg er selvfølgelig heller ikke psykolog. :slem:

Du forstår simpelthen ikke "almindelige" (ingen fornærmelse bag) hundeejere, hvis du i ramme alvor kan sige, at vi er "intolerante over for alt, hvad der lige kan genere os en smule". Genere os en smule????? Prøv at forestille dig, at du troppede op hos de 3 hundeejere, jeg har kendskab til, som har fået deres hunde maltrakteret af kamphunde. Prøv at forestille dig, hvordan sådanne ord ville virke? Du kræver forståelse, men giver den ikke, synes jeg.

Hvis du virkelig vil arbejde for forståelse for kamphunde, så må du allerførst prøve at forstå grunden til, at så mange er imod dem. At lave sjov er....sjovt, men det hjælper ikke "sagen".

Jamen, det er da sikkert rigtigt i dit tilfælde, når du nu siger det. Men det behøver jo ikke gælde for alle kamphundeejere. OG kære kamphundeejere....jeg har altså stadig ikke skiftet holdning til jeres hunde, men det her forslag er bare for idiotisk, nu hvor den nye hundelov er kommet. Hvis kamphundefolket følger den, er der vel for dælen ingen problemer? tsk tsk

Du kan roligt begynde at revne, Anna....KÆFT, hvor ser det da godt ud!!!!:klap:

Oj, hvor er hun bare kær. Og selvfølgelig skal du da gå tur med hende i fuldt dagslys. Jeg trænede for år tilbage med en dansk-svensk gårdhund (tror jeg det var). Når hun stod bundet af, frøs hun, så hendes mor havde syet et flot og farvestrålende dækken til hende. Midt på havde hun broderet med guldbogstaver: HOLD KÆFT!

Jeg ved det, men jeg ku' sgutte dy mig. Enig, men det kommer igen an på såvel opdragelse som på race (nogle racer ér mere uartigt anlagt end andre....), så jeg er nu mest tilfreds, når jeg ikke er overladt til at håbe på, at folk har styr på deres hunde, men kan se, at der er en rimelig chance for, at de i det mindste kan holde dem.

Du overser nok lige den inferiøre detalje, at dyrepassere og landmænd søger ind på en formaliseret uddannelse, hvor der står lærere parat til at undervise dem. Et obligatorisk 6 måneders kursus for kommende hundeejere skal ligeledes være formaliseret (plan for indhold og efterfølgende eksamen), og kurset skal være temmelig ensartet, eftersom det skal være gældende overalt i landet. Jeg deler bestemt din sympati for hundetræningens velsignelser (for det meste), men jeg kan altså ikke se, at et obligatorisk kursus kan iscenesættes meget hurtigt og nemt, ej heller meget billigt for samfundet.

Problemet ville i givet fald være, at du ikke vidste, at det var Lonny eller hundefar, du mødte (medmindre naturligvis du kender dem irl). Jeg mødte i dag en ældre dame (ca. 70 år vil jeg skyde på), som stod uden for Frederiksborg Slot med sin ret muskuløse han-amstaff i snor (uden mundkurv, tsk tsk). Hun stod og sludrede med sin hund, der dog havde al sin opmærksomhed rettet mod Sofus. Jeg tænkte omgående: Så for satan - nu er det så min tur til at få min hund overfaldet og den gamle tudse kan sgutte holde så meget som en sommerfugl tilbage. Shit! Til både damens og hundens ros må jeg sige, at vi uden udfald af nogen art kunne passere. Det var så helt åbenlyst ikke hundefar, men måske det var Lonny? :banan:

Nej Bente, en god hundeejer kan han under INGEN omstændigheder være, for så ville han ikke være løbet fra en ihjelbidt lille hund og en chokeret ældre dame.

Det er såmænd ikke, fordi der er så meget galt med dine forslag, men det dersens lille problem med pengene kan man nok ikke se bort fra. Hvis "uddannelsen" skal være generel, må den naturligvis også være landsdækkende, dvs. at man skal lære det samme på kurset, hvad enten man bor i Skagen eller Hørsholm. Uddannelsen af alle disse mange trænere skal koordineres....og betales. Der skal være en form for sanktionsmuligheder, såfremt folk dumper, men alligevel anskaffer sig en hund. Det er nok ikke helt ligetil at lovgive sig ud af, det problem. Og måske mange ville synes, at sådanne landsdækkende og obligatoriske kurser passende også kunne omfatte kommende forældre?! Og hvad skulle sanktionsmulighederne i så fald være? Næ, livet er sgutte nemt. :slem:

Ja, det kan du godt, men det lærer hunden at støve i stedet for at bruge dybt søg.

Det skal du nu ikke være så ked af. Jeg har gået spor i 20 år med en sele, hvor ringen sidder på ryggen. Det er ikke ringens placering, men din ihærdighed og opfindsomhed, der bestemmer, hvor god din hund bliver til at gå spor.

Hvis du vil gøre dig selv - og ikke mindst din hund - en tjeneste, så find for himlens skyld et andet sted at starte med at lære din hund at gå spor! En veltrænet sporhund kan gå overalt, men under indlæring må der være så få ting som overhovedet muligt, der kan distrahere hunden. Og så er det altså rigtigt, hvad flere har påpeget, at et spor skal ligge minimum 20 minutter (helst længere), før en begynderhund bliver sat på. Rigtig go' vind med projektet. Sporsøg er noget af det skæggeste, man kan foretage sig. Især når hunden bliver erfaren.

Jaja, nu skal vi jo heller ikke overdrive. Den ér jo, når alt kommer til alt, kun den næstklogeste. Den klogeste er naturligvis airedalen. Det ved enhver. :slem:

Jarmen, må jeg da lige be' om mine himmelblå....den er jo så klog netop på grund af terrierblodet, tsk tsk. Resten giver jeg dig ret i.

:banan:

Jeg deler din opfattelse, Irene. Men måske er forklaringen på, at Sigurd ikke vil fortælle om sine "egne" hunde, den helt enkle, at han ingen har? På mig har det længe virket sådan.