Ikke altid, min skat, ikke altid. Når jeg lidt udfordrende skriver "jeg  har ofte spekuleret på, hvad i alverden der får nogle  folk til så selvsikkert at mene, at de og deres træning er så mange  penge værd?", så er det, fordi jeg faktisk har noget at have det i efter  at have trænet hos folk, der af egen lomme har betalt, hvad jeg ville  kalde små formuer, for at blive fx uddannede klikkertrænere. 
  
 De har troligt fulgt samtlige kurser i undervisningen og kan en  masse teorier. Al respekt for det. Men de minder nu ofte om nyuddannede  lærere, der efter 4 år på seminariet føler sig fuldt udrustede til at  klare de opgaver, som folkeskolen måtte udsætte dem for. 
  
  Men ikke alle bliver med tiden gode lærere....eller trænere, blot fordi uddannelsen er taget. 
  
  De bedste trænere, som jeg har mødt på min vej, har været kendetegnet af  et vågent blik for detaljer, en dyb forståelse af, hvad en given  ekvipage har brug for her og nu for at komme videre, samt en  grundlæggende interesse i at finde nye veje, hvis en hund ikke lige  reagerer som flertallet på en given metode.  
  
Nogle af mine trænere har været gratis (Beredskabet), andre har været fra enten DKK eller DcH og atter andre har været "de dyre drenge/piger". Nogle af dem har været rigtig gode, andre - øh - ikke. 
  
For lige som der er gode håndværkere og dårlige håndværkere, så er der også  gode trænere og dårlige trænere. Jeg har ikke rigtig erfaring for, at  prisen er så afgørende for kvaliteten, og af den grund ærgrer det mig så  grusomt, hvis jeg har betalt for noget, som jeg ikke føler....er prisen  værd. 
  
Stakkels trænere egentlig....der stilles godt nok store krav til dem,  men hva' fa'en....sådan ér vi hundeejere jo. Kun det bedste er godt nok  for vores små pus.  :slem: 
  
Det vigtigste, jeg selv nogensinde har lært i hundetræning, lærte jeg  helt tilfældigt ved at overhøre en samtale mellem en træner og en meget ung teenage-pige. Træneren ville have hende  til at lave en øvelse på en bestemt (og helt uvoldelig og fin) måde, men  pigen sagde: Det har jeg prøvet, men så bliver han ikke glad! 
  
Træneren så noget perpleks ud, men det slog mig, at disse ord i virkeligheden var alfa og omega i al  hundetræning, i hvert fald for mig. Ikke sådan at forstå, at hunden skal  have lov til alting, bare den bliver glad....der må jo være en kant,  men selve princippet er guld værd.