Dina

LEG med hende. Skråt op med træning i en periode, men LEG LEG LEG med hende. Det er en stensikker måde at skabe kontakt til sin hund på. Og det behøver ikke at være i timevis. Sæt 10 minutter af hver time i starten, så du ikke glemmer det. Hurtigt vil det blive helt naturligt at lege med hende flere gange om dagen. Når kontakten og tilliden så igen er der, kan du begynde at overveje et træningsprogram.

Sikkert. Jeg bor fx der, hvor gårdspladserne ikke er indhegnede. :slem:

Det ville nok blive en kende uoverskueligt, eftersom der er omkring en halv million hunde i DK. Og i øvrigt - hvem skulle tilrettelægge prøven / fastlægge indhold og - ikke mindst - få alle de hunde igennem?

Ved du hvad - ansvarlighed er ikke lige det ord, der diskuteres allermest på landet, i hvert fald ikke hos ældre bønder. Man gør overvejende, som man plejer. De fleste har så labradorer, som ingen jo er bange for, men eftersom gårdspladserne ikke er indhegnede, så KAN hundene godt hitte på at tage på en sviptur ned til åen, specielt i sommerperioden. Og når de nu engang er dernede, så kan de også godt komme i tanker om at smutte en anden vej hjem. Og der kan man så sådan set jo godt møde dem. Ansvarlighed i forbindelse med hundehold er et nymodens ord, som oftest diskuteres i byerne. :slem:

På gårdene kan man godt stadig tage det lidt løssluppent og lade hundene løbe fra gårdspladsen og ud på markerne....og videre. Da vi flyttede hertil for 30 år siden, var det ikke ualmindeligt, at hunde luftede sig selv. De var nu meget fredsommelige og der var næsten ingen trafik, så ingen brokkede sig. Lige bortset fra at div. tæveejere brokkede sig over slagterens hønsehund, som med jævne mellemrum lyksaliggjorde et pænt antal tæver, som ejerne mente sagtens kunne rende ud i haven, som jo var omkranset af et meget, meget højt plankeværk. Men den hønsehund kunne flyve! Ak ja, det var tider. Men jeg vil da indrømme, at uanset om en tosa-ejer er fornuftig eller ej, så ved jeg, at hvis noget kan gå galt, så går det galt - på et tidspunkt, så jeg har ikke et hedt ønske om at dele hæk med en sådan hund. Bum.

Tal med dine forældre og skån os andre for at svippe den ene race op efter den anden. Og husk: Google er din ven!

Jeg har zigzag-skimmet de fleste indlæg i denne tråd, og jeg tror, at mit råd til dig er: Sluk computeren og tal med dine forældre om, hvilken hund familien foretrækker.

Skidegodt, for så kan du gå med den til det, den endnu ikke kan.

Og må jeg i den forbindelse udstøde et Gudsketakoglov. :slem:

Lige et sidespring - hvis du kun er 11 år, så har du et ualmindeligt fint og varieret sprog. :5up:

Slettet!

Jep, vi er mange og vi nøjes skam ikke med at spille golf. Næ, vi vandrer lange, indviklede ture med vores hunde evig og altid. Jeg kender endda et pensionistægtepar med store hunde, som de indtil fornylig har dyrket PH-træning med. Nu "nøjes" de med at stile efter at tage det sidste skridt op i eliteklassen i DcH. Vi er måske lidt runkne i kanterne, men slatne? Nix, do.

Jeg slog lige op under danskmolosserklub.dk, der skriver: "Selvstændig og modig meget stor territoriebevidsthed. En trofast beskytter af hjemmet og dets beboere. Et instinkt som dog hellere må dæmpes end fremmes". Så jæs, du har helt ret. Jeg foretrækker at være nabo til de mere "almindelige" hunderacer. Lidt hyler er man vel altid.

En dag skal jeg lære at læse. :5up:

Dejligt at høre. Altså ikke det om tårerne, men at I allerede elsker hvalpen.

Der står at læse om tosaen, at den er relativt fredelig - indtil den bliver tændt. Tosaen er atletisk og uhyre stærk og må derfor socialiseres godt og være under kontrol hele tiden. Man bør ikke dyrke "protection training og Schutzhund" med den. Aggression mod andre dyr (hunde, katte og kvæg) er et reelt problem. Alle disse ting ville gøre, at jeg bestemt ville være endog overordentlig bekymret over at have en sådan hund som nabo. Så hellere en cocker.....

Jo, to hunde kan sagtens komme i slagsmål, hvor kun den ene bliver bidt. Det er et spørgsmål om hurtighed, smidighed og vilje til at hakke den anden.

Det er en god idé. Dog - ordet "fladpandede" trækker det ligesom ret meget ned, synes jeg.

Jeg bor på landet, og jeg kan sagtens se problemet, hvis tosaer og andet godtfolk fes rundt på markerne og ud og ind af Brugsen. Det er ligesom med atomkraft og vindmøller....alle går ind for en af delene, men ingen vil have dem i egen baghave, men gerne i andres.

Rigtigt godt med den låge, for hvalpe skal sgutte i bur. Go' vind med det hele, men hvis I stadig om en uges tid synes, at det er for meget, så vær ikke flove over at måtte levere hvalpen tilbage. Det er synd for den, men det er mere synd, hvis den skal retur om et par måneder.

Gør det. Søg en anden dyrlæge! Det er forfærdeligt, at så lille en hvalp skal lide så meget, og hvis der ikke rigtigt kan gøres noget, bør han have fred. Jeg føler med dig!!!

Hvem spørger du?

Unge mennesker fremstilles som risikable hundeejere, fordi de ER risikable hundeejere! Dermed ikke sagt, at de også er dårlige hundeejere....blot risikable, fordi de meget naturligt er ved begyndelsen af deres liv. Og lige præcis dér sker der mange sjove ting, som nemt kan tage fokus fra en hund. Hvor læser du, at det er et problem, at Ullas hunde er med overalt, hvor hun er? Som jeg læser det, synes hun tværtimod at det er ret hyggeligt? Jeg er sikker på, at din hund har et godt liv sammen med dig og at du gør alt, hvad du overhovedet kan for hende. Det ER lige nøjagtigt, hvad du som individ bliver vurderet på, for det er dine vilkår, og statistikken taler altså imod dig, uanset hvor uretfærdigt det er i netop dit tilfælde. At Dyreværnet fx valgte dig fra, fordi du nogle dage ville gå fra hunden to gange, kan jeg egentlig godt forstå. Man kan være nødt til det i helt specielle og sjældne tilfælde, men det skal bestemt ikke være ret ofte i en hunds liv. Lige på det punkt har jeg altid været striks. Hvis vi vidste, at vi fx skulle i teatret en hverdagsaften, så arbejdede en af os altid hjemme samme dag. Jeg ville hade at skulle se hundens øjne, hvis vi for anden gang på en dag måtte forlade ham. Jeg er klar over, at ingen hund dør af det, men det ville pine mig at tænke på og ikke mindst at vide, at dagen efter skulle han være alene igen hele dagen. Faktisk jo - i teorien. For i det første tilfælde er der flere til at tage sig af hunden og i det sidste er der masser af tid til at tage sig af hunden. Men når verden nu engang er sådan indrettet, at der skal kontanter på bordet hver måned, så må man gøre sit bedste for at få det bedste ud af situationen. Og det betyder, at man helliger sig hunden en meget, meget stor del af den tid, man har hjemme sammen med den. Og det tror jeg, at du gør, så .... no sweat, Sweetie. Så mit lille råd er, at du fremover bare skal lytte til "sangen" og glæde dig over, at den ikke handler om dig. :5up:

:ae:

Men vi er jo alle i masser af grupper? Jeg er kvinde, kone, mor, mormor, bilist, brillebærer....ork, der skulle nok være rig lejlighed til at føle sig ramt, hvis nogen skulle finde på at sige noget om disse grupper. Du har ret i, at det VIRkelig kræver meget at have børn. De skulle jo helst ende med at blive en tak bedre end én selv (såfremt det da er muligt ).