Dina

Jeg blev helt inspireret og lokkede mand og hund i Søndermarken i dag. Det var en dejlig tur, skønt det vrimlede med kondiløbere og andet godtfolk. Der var naturligvis også nogle hunde, men Sofus fik kun hilst på en enkelt, der selv kom over og sagde hej - en lille fjolleglad JRT. Først da vi skulle ud igen, mødte vi en sur hund. Det var en vred schæferhund med en ejer, der talte i mobiltelefon. Men han var hurtig til at smække snoren på sin hund, så det var okay. Den brølede og råbte af Sofus, som fik stor ros for - for en gangs skyld - at indskrænke sig til et surt blik og ikke at brøle tilbage. Mors dreng.

Det er i hvert fald ikke noget nyt, at der er tant & fjas på netop Assistens Kirkegård. Allerede i slutningen af 1700-tallet tog københavnerne på udflugt på kirkegården - med madkurv. Og små 100 år efter måtte en kommision nedsættes for se på de generelle forhold på kirkegården, fordi der blev "ædt og drukket og musiceret og foretaget noget, der lignede lystighed". Det blev ved samme lejlighed forbudt graverne at sælge spiritus til de besøgende. Dette har intet med løse hunde at gøre, men liv i kludene - det har der altså altid været på den kirkegård. :slem:

Vores første airedale og jeg kom for mange år siden fredsommeligt gående på marken, da han pludselig spottede en anden hund. Han plejede at ignorere fremmede hanhunde, indtil de kom så tæt på, at han kunne stirre dem hårdt i øjnene med beskeden: Skrid. Det virkede altid fint. Men denne "nye" hund troede jeg bestemt måtte være en glad tæve, for det syntes jeg, at min hanhund udstrålede. Der var ingen ejer i nærheden, og da de mødtes, gik de straks på bagbenene - og sniffede glade hinanden i øret. Det viste sig at være en voksen kleiner münsterländer-hanhund, som vi aldrig havde mødt før, men de hilste, som om de var livslange venner, der havde været sørgeligt adskilt i et par år. Virkelig underligt. Ellers var vores hund og også hans to efterfølgere fuldkommen ligeglade og uinteresserede i andre hanhunde. Kun naboens hanhunde, som to af vores hunde nærmest voksede op med, var de legekammerater med hele livet. Jeg tror, at du har ret i, at det er noget nemmere med tæver. Der er ikke det samme vrøvl med dem, som der kan være med hanhunde....fuldkommen som med mennesker.

Naturligvis må man dele såvel glæder som sorger (og irritation). Vi kan alle lære en masse af hinanden på den måde. Men jeg læste bare Aschas indlæg med helt andre briller, nemlig som udtryk for en slags generel ærgrelse over, at der ofte skal så lidt, så lidt til, før andres hunde er irriterende. Jeg så det faktisk slet ikke som en del af trådens emne - som sådan. Hug på din næse skal du ikke ha' - men det opfattede jeg det altså heller ikke som.

Hvordan med Søndermarken? Er det en mulighed?

Det kan også meget, meget nemt gå rigtigt galt, så det afholder jeg mig altid fra. Jeg har aldrig haft tæver, så jeg spekulerer over, om risikoen er lige så stor hos dem? Jeg ved kun, at hvis det går galt mellem to tæver, så er det....uhyggeligt.

Glucosamin sulfat og MSM er en rigtig god blanding. Hvis du også tilføjer Chondroitin (også fra vital-horse), så skulle effekten være endnu bedre.

Vi har også lige været ude at gå tur, godt nok ikke på Assistensen, men på stranden ved Tisvilde. Vi mødte flere løse hunde, der morede sig med at svømme ud efter pinde, som ejerne kastede ud i vandet. Men da folk så, at vi kom artigt vandrende med vores hund i fjollesnoren, så kaldte de deres hunde til sig og koblede dem, indtil vi var kommet forbi. Synd, at der skal være sådan en forskel på ro og fred forskellige steder.

En kende, måske. Selvom jeg faktisk godt kan forstå, at en irriterende hund som den labrador kan volde psykisk skade på følsomme hunde. Men ville du mon have brugt hammeren? Jeg tror det trods alt ikke.

Se indlæg #54.

Jeg ved det, og jeg er enig. Medmindre bidskaderne er fatale, så er de psykiske skader de værste. Men eftersom der var tale om hele 10-15 overfald foretaget af samme hund, så kan overfaldene næsten ikke have været ret slemme, for så ville ejeren jo næppe fortsætte sine ture i det nabolag, før politiet var blevet orienteret og havde ryddet lidt op? Derfor skrev jeg, som jeg gjorde.

Hvis dine hunde blev overfaldet 10-15 gange af samme hund, så kan jeg næsten ikke forestille mig, at det har været særligt slemt. Dog nok meget irriterende. Nå, men nu er problemet så heldigvis løst.

Det er en fjollet regel, der er uden hold i virkeligheden. Det er formentlig gammel vanetænkning fra fordums tid. Alle vores tre airedales har/har haft stamtavle og begge kugler i behold. Alligevel skulle der ikke avles på de to af dem. Den ene, fordi han var alt, alt for stor + havde lidt for meget hound-ører, den anden fordi han er for reserveret og har det ene øre stående op eller halvt ud til siden. Altsammen fejl, jeg selv ikke har ønsket at bringe ind i avl. Og dog kunne alle tre deltage lystigt i samtlige konkurrencer i alle discipliner uden vrøvl fra hverken specialklubber eller DKK. Man bør kunne erkende forskellen mellem sport og avl og lade alle komme til fadet (altså i sport).

Elsker takkeskaller. Prøv at spørge din dyrlæge, om ikke hun kan give hunden en beroligende sprøjte. Der er ingen grund til rigtig narkose, tror jeg - bestemt. Du kan også være hurtig og spørge dyrlægen, om du må prøve at klippe lidt selv, så hun kan vise dig, hvordan det er nemmest - og du kan komme over din skræk for at klippe. Så kan du bedre selv holde kløerne vedlige selv.

Velkommen i klubben.

Nej. Tråden handler om at finde nogle gode argumenter for at få tilladelse til at anskaffe hund nr. 2. Jeg synes, at Anne-lises løsningsforslag (snakke med nabo og underbo, undlade unødig støj) var et skridt på vejen.

Men ved synet af 7 hunde, der trasker ubekymret :slem:rundt sammen, så ville jeg personligt straks tænke: Aha - en flok.

Åbenbart ikke, siden de lader en hund løbe durk ind i en flok. Mht det smarte og bedrevidende - tja, det skrevne ord er undertiden nemt at misforstå. Jeg havde den stik modsatte hensigt.

Billedet er ikke perfekt til at man kan afgøre, om hundens negle er for lange. For at se det skal hunden faktisk stå på alle fire ben. Rammer en negl så gulvet - eller befinder sig lige lovligt tæt på dette -, så skal negleklipperen trækkes. Jeg er ikke specielt glad for de klippere med hul, som du har. Min klipper kan åbnes helt, så den kan bruges til både små og store hunde. Kraftig negleklipper til store hunde | Gærum Dyreklinik Det kan godt være svært at komme i gang med at klippe selv, men din hunds negle ser farvemæssigt ud, som om det ikke ville blive noget problem. Du skal bare endelig, endelig huske at klippe mindre af, end du måske lige har lyst til, for hvis kløerne ER lange, så er nerven vokset med ud. Hvis man derimod klipper lidt, men hyppigt, så når nerven at trække sig tilbage. Det hørte jeg fra en hundetrimmer engang. Hvis du anskaffer dig en ordentlig neglesaks og så ellers stiller en skål med små, gode guffer - så er narkose ikke nødvendig. Go' vind med projektet. :5up: Tilføjelse: Jeg så først nu, at Mie også havde skrevet. Billedet af hendes neglesaks ligner "min", og eftersom den er næsten 100 kr. billigere, så var det måske en idé at nappe den i stedet?

Jeg synes, at det ville være en rigtig god idé helt stille og med et lille smil fortælle disse hundeejere, at det altid er meget svært for en fremmed hund at få lov til at tage kontakt med en sammentømret flok. Et eller andet i stil med: "JEG synes, at din hund ser rigtig sød ud, men som vi jo ved, så ser hunde - og specielt hunde i flok - noget anderledes på tingene end vi mennesker, og det skulle jo nødigt komme til ballade og måske slagsmål". Mange mennesker tænker ikke over, at hunde i en flok ikke bare er et tilfældigt antal hunde, men en nærmest sammentømret bande.

Der er mennesker, der uden at være til spor gene for naboer og andet godtfolk sagtens kan finde ud af at have både to og tre hunde, og der er mennesker, der ikke kan finde ud af at have en enkelt hund uden at være til gene for andre. Hvad der kan bruges som et godt argument til at overbevise de øvrige beboere om, at to hunde er sagen, kan jeg ikke komme på, men at sammenligne to kanariefugle med to hunde er nok ikke lige århundredets argument. Ej heller sure naboer med ubegrundede klager, eftersom ingen vel ser sig selv som en sur nabo, der kunne finde på at klage uden grund.

Som helt ny bruger herinde må du jo nok finde dig i, at vi er nogle, der stiller dig spørgsmål, eftersom vi jo endnu ikke kender dig. Dette gøres ikke for at irritere dig, men for at forstå, hvorfor i alverden du vil avle på en hund med AD 2, skønt du er bekendt med, at der er vrøvl med berneralbuerne. En anden ting er så, at du er på hanhundejagt i hvad man vist godt kan kalde sidste øjeblik. Tæven er et stykke inde i sin løbetid, men du har haft hende i et lille halvt års tid. Det virker lidt usædvanligt, synes jeg, at en opdrætter ikke er ude i god tid, når vedkommende ønsker sin hund parret? Nå, du vil ikke debattere, skønt dette er et debatforum, så jeg daffer da bare lige så stille ud igen.

Heldigt, at vi hverken har kællinger eller røvhuller på dette forum. Men hvis vi taler helt generelt, så har du fuldkommen ret. Er der på en liste en ondartet førerko, der tankeløst følges af mere almindelige køer, så bliver resultatet skrækkeligt. Heldigvis har sådanne lister det med på et tidspunkt at blive ret tomme.

Med dårlige albuer? Det lyder ikke helt godt. Der er i forvejen så meget knas med bernernes sundhed, så måske du skulle overveje at anskaffe en mere "rask" berner, hvis du brænder efter at få hvalpe?