Dina

Jeg tror, at de fleste bruger bold i armhulen?

Det er ikke altid, at familien er til virkelig gavn, hvis folk er godt og grundigt deprimerede. Der tror jeg, at en (god!) professionel nok er den bedste til at hjælpe - for alvor. Jeg synes bestemt, at Stella skulle søge hjælp, som du også selv skriver. Helt bestemt.

Jeg genkender min egen race, airedale terrieren, i Ninjamors beskrivelse. En terrier er ikke en drømmerace for alle, hvilket jeg med min første airedale blev yderst forundret over at måtte erkende. Folk sagde direkte til mig, at de bare slet ikke fattede, at jeg orkede at have "sådan en besværlig race". Disse ligefremme ytringer fra ganske fremmede mennesker er nok noget, man som terrier-ejer skal være forberedt på at høre. Også dér hjælper en god portion humor. Hvis jeg skal supplere Ninjamors beskrivelse af en terrier, så må det være dette: Forestil dig en skoleklasse. Den består ret stabilt af kvikke elever, tunge elever og så en stor mellemgruppe. Det udfordrende ved en terrier er, at den ubesværet placerer sig i alle tre grupper - alt efter humør på dagen (eller minuttet). Ønsker man en stabil hund, der - når den har lært en øvelse - gentager øvelsen på samme måde stort set altid (altså er stabil), så skal man ikke ønske sig en terrier. Medmindre naturligvis, at øvelsen netop er dens yndlingsøvelse, for så er der ingen slinger i valsen. De reagerer usædvanligt dårligt på hårde metoder, men bruger man som menneske sin trods alt større intelligens, så går det fint, for lærenemme og muntre - dét er de godt nok.

Nej, det er vist ikke specielt normalt. Har du selv en overgang syntes, at det var lidt morsomt og dermed støttet hende i, at det er digdigdig, hun skal holde sig til? Sådant et forhold så jeg engang på tv (Det er mig eller hunden, tror jeg) og der syntes kvinden i forholdet, at det var lidt skægt, at deres lille hund nærmest bed efter manden. Hunde er jo kvikke og læser vores kropssprog langt, langt bedre end vi læser deres. Ikke at jeg egentlig tror, at du har gjort noget skrækkeligt, men det var det eneste, jeg kunne komme i tanker om. Og hvis du virkelig kan sige dig helt og aldeles fri for at have opmuntret til, at det "kun er din hund", så .... tjah, hunde er jo gode til at bedømme mennesker, så måske din kæreste gør noget galt? Hvis han heller ikke kan klandres for noget, så kan jeg kun sige, at det nok en god idé, at du holder dig lidt tilbage og lader din kæreste stå for stort set ALT omkring hunden: gåture, leg, fodring, pelspleje, nusseri.....

Slettet

Bare rolig, de skal nok være på dupperne, hvis der skulle dukke et par øksemordere op, for mennesker - dét kan hunde forstå. Men nettoposer.......skidesvært at fatte, hvad det er og larmer gør de også.

Det hører så absolut til sjældenhederne, at det er rigtigt groft. Nogle gange er det bare småting, som en dommer, der mener, at en hundefører ikke har holdt genstanden fra feltet højt nok i luften, så dommeren kunne se det. Det trækker lidt og selvom det er ski'uretfærdigt, så er det bare, hvad det er. Man lærer også dommerne godt at kende, så med nogle af dem gør man sig ekstra umage, så de kan seeeee og høøøøøøre, hvad der foregår. De allerfleste gør faktisk deres bedste og er meget behagelige at være oppe hos. Så Sarafinas beretning, der hører til de allerværste overhovedet, er bestemt ikke hverdagskost ved konkurrencer.

Det ER ikke personligt i mine øjne og BØR derfor heller ikke tages personligt. Jeg husker Preben som en rar fyr og som prøveleder er han sikkert helt okay. Han kan jo ikke tæske dommerne til at opføre sig ordentligt.

Lige præcis. Og vi spurgte altid hinanden på tværs af klubber: "Hvordan gik sporet for ham/hende i dag?", underforstået hvad fik han/hun i fx spor. Nogle gange slyngede man stolt resultatet ud, andre gange sagde man bare "tallet" og så trøstede vi hinanden med, at det nok skulle gå bedre næste gang. For det ér jo ikke verdens undergang, hvis det en dag går skævt. Man kommer til konkurrencen med verdens bedste hund og man tager altid hjem med verdens bedste hund.

Jeg kender ingen, der foretrækker det på denne måde. Og resultaterne offentliggøres jo alligevel?

Det er det nok, for de i mange år, jeg selv var med, blev der altid oplæst i resultatrækkefølge. Hvis man bliver ked af, at ens hund ikke fungerer på dagen, er man for sart og bør afholde sig fra at deltage.

For hundeførerne er det klart en fordel, at resultaterne bliver oplæst i placeringsrækkefølge, eftersom man går til konkurrence dels for at forbedre egne resultater, dels for at se, hvordan man ligger i forhold til de øvrige hundeførere - efter min mening. Jeg forstår ikke dine lidt forblommede hentydninger til, at der er klare årsager til, at du ikke vil kommentere på TS's beretning? Det er vel ret nemt at sige: "Såfremt du har refereret dagens korrekt, så er det en usædvanlig dårlig behandling, du har fået af dommerne"? Medmindre naturligvis, at du har hørt fra pålidelig kilde, at historien ikke stemmer, men.... Jeg nævner det egentlig kun, fordi du hele to gange taler om "klare årsager" til ikke at have en holdning til beretningen.

Det var dog den værste DcH-konkurrence, jeg endnu har hørt om, og jeg er ret sikker på, at der bliver taget aktion på din klage, som lyder ualmindelig velformuleret - og begrundet! Hvem var dommere? Bare lidt nysgerrig. Surt at tage helt til Vordingborg og så få sådan en oplevelse. Godt, at du ikke er nyt medlem.

Det kan jeg godt forstå. Hvem ville ikke gerne have sådant et kys af en smuk hund? :hjerte: Det ligner lidt en spøgelses-airedale. (sorry, no offense intended)

Hvor mange faste hundevenner har din hund? Han har naboens to hanhunde, som han er sammen med hver dag og tre tæver ind imellem. Bruger du de store hundeskove, som ikke er hegnet ind? Ja, undertiden. Bruger du de små hundeskove, som er hegnet ind? Nej, aldrig. Må din hund hilse på fremmede hunde, I møder på jeres gåtur, med snor på? Kun tæver og hvalpe og kun, hvis den anden ejer spørger. Må din hund hilse på fremmede hunde, I møder på jeres gåtur, uden snor på? Ja, på stranden eller i hundeskov - og hvis min egen hund "siger okay". Må din hund lege med andre hunde, før eller efter I træner? Ja, men det kommer an på omstændighederne. Må din hvalp deltage i hvalpefrikvarter? Ja, da han gik til hvalpetræning. Går du til træf med din hund? Træf?? Kunne du finde på at mødes med en fremmed - fx en du har mødt over nettet - til en hundelegedag? Ja, hvis det var en tæve.

Jeg tror bestemt, at de gør deres bedste, men de har nogle steder ikke mange at vælge imellem, så derfor bliver stort set alle, selv helt uerfarne hundeførere, spurgt, om de ikke kunne tænke sig at tage trænerkurset. Og så giver resultatet vel sig selv. I gamle dage skulle en træner i DcH have haft en A-hund. Ikke at det i sig selv er en garanti for noget som helst, men det viser i det mindste, at hundeføreren ikke er spritny og dermed måske alt for nem at påvirke ensidigt i løbet af trænerkurset. Og så kommer den helt store fornyelse måske ikke, når de senere selv træner hold, hvorved alt forbliver ved det gamle. Mht kørekortets indhold så jeg personligt meget gerne Anders Hallgren i spidsen for et udvalg bestående af yderst forskellige hundefolk, fx hundedomptører fra cirkus og trænere af blindeførerhunde, RH-hunde, bombe- og narkohunde. Det kunne måske give nogle spændende indgangsvinkler. DKK og DcH måtte naturligvis også gerne komme ind over, men selve kørekortet skulle i givet fald ligge i rent statsligt regi. Ellers bliver de økonomiske interesser for dominerende, er jeg bange for.

Her er en airedale terrier fra 1910. Det kunne, hvis man ser bort fra den kuperede hale, godt være Sofus lige efter en svømmetur.

Det er nemlig lige præcis det, der ofte er fejlen. Min egen hund er reserveret, men "rigtige hundefolk" kan sagtens gå til ham og få lov til at røre ham. Men jeg tillader ikke fremmede at gå så tæt på. Hvad skulle jeg dog også gøre det for, når det ikke er til glæde for min hund? Hvis folk er vilde med at røre hunde, kan de jo selv anskaffe sig én. :slem: Ja, der er penge i det, er der.

Men det gør jeg.

Jooooo, men vi mennesker har dog foruden tommelfingre også talens brug, og hvor der er en vilje, er der en vej.

Nej, for ejerne har fra starten af besøgt deres i øvrigt særdeles gode dyrlæge, mens hundene var små, så dette var forudset. De kender nu dyrlægen og accepterer alle "tiltag" fra hans side. Når jeg nævnte udstilling specielt, så var det, fordi dommerne dér er helt ukendte for hundene.

Jeg var lige inde på DKK's hjemmeside og læse om deres forslag til kørekort (bronze, sølv og guld), og jeg må indrømme, at jeg bestemt ikke er meget begejstret. Og jeg bryder mig slet, slet ikke om, at det skal være et krav, at "Fører skal være medlem af DKK". Hvilke fordele indebærer det for ejere af blandingshunde, som kan træne, til de bliver gasblå i hovederne og hvis hunde kan blive hammerdygtige, men alligevel aldrig opnå et lp-championat? De skal betale fuld pris, men vil for evigt være at betragte som andenrangsmedlemmer (undskyld til blandingshundeejere ) Jeg kender nogle rigtigt gode hundeejere, hvis hunde ikke ville bryde sig om, at "Hunden skal roligt acceptere at en venlig fremmed foretager en lettere undersøgelse af hundens pels, mund, øjne, ører, poter o.s.v.". Disse mennesker træner deres hunde, men går ikke til udstilling i DKK af den simple grund, at deres hunde er meget reserverede og bestemt ikke bryder sig om, at fremmede pille-rode-rager på dem. Hundene fungerer fint i træningsøjemed og bestemt også i dagligdagen, hvor de ikke generer nogen. Jeg vil ikke bestride, at der er mange ganske almindeligt gode ting i kørekortforslagene, men punktet "Fører skal lege med sin hund på en rolig og kontrolleret måde" siger mig, at min egen hund ville stå og falde i søvn, hvis det blev roligt og kontrolleret. Han er vant til fut og voldsom leg. Og hvorfor fa'en skal leg dog være rolig og kontrolleret? Det må da være fundet på af hundeejere med meget stille og blide hunde, men sådan er jo ikke alle hunde? Jeg ville nok foretrække, at et kørekort, som virkelig skulle betyde noget, blev taget i statsligt regi, men jeg frygter, at Kims argument "Det rejser spørgsmålet om hvem der skal kunne udstede den sags kørekort. Jeg kender foreninger hvor båtnakker der ikke selv burde holde hund kan få lov til at kalde sig instruktør/træner" bliver ret aktuelt. Hvis der skal være god fornuft i et tvungent kørekort, så skal det planlægges meget grundigt og velovervejet og man bør have fagfolk fra mange hundeforeninger ind over i analysearbejdet. Og så er der altså stadig alt bøvlet med kontrol og sanktionsmuligheder for slet ikke at tale om den TID, det ville tage at føre folk og fæ igennem til det eftertragtede kørekort. Det bliver ikke så nemt, som nogen måske går rundt og kan forestille sig, tror jeg.

Du sukker og jeg kan da godt forstå, at det er irriterende, at jeg læser, hvad du skriver og slet ikke kan forstå, at du - trods din første forklaring om, at du stadig er i Sverige oppe i hovedet - nu mener, at din formulering blot var upræcis i forhold til din pointe (?), og at du i virkeligheden bare mener det, som Hopsa skriver. Det er s'gu ikke altid let at være menneske, men ja - vi skal videre.

Bare så folk ikke tror, at jeg er din søster....for den beskrivelse af, at hunden kedede sig og netop sad og fangede fluer har jeg også givet et eller andet sted. :slem: I øvrigt er jeg helt enig med dig mht mentaltests.

Alle, der bare fulgte lidt med, vidste i god tid, at en lovændring var under opsejling. Det er for tyndt at frikende hundeejerne helt for ansvar. At det så var at gå over gevind både at forlange 2m line og mundkurv er en anden sag. Krav om mundkurv havde været tilstrækkeligt (også selvom det betyder, at disse hunde så ikke kan gå til træning "de almindelige steder").