Dina

Jeg har aldrig set nogen bruge fløjte i de to øvelser, kun i rundering.

Du er nok alligevel ved at være klar til en efterfølger for Thailo, men mærk lige rigtigt godt efter, før du evt. tager ud og kigger på den lille hund....ER det en spaniel, du vil have eller ER det den flat, du altid har drømt om? Eller skal det være begge to? Der vil jo i givet fald så være ca. 10 mdr. imellem dem i alder, hvis du fx venter til efteråret med flatten? Men ønsker du TO hunde?

Det gør mig så ondt for dig. :ae:

I rundering er det praktisk at lave to korte trut for at fortælle hunden, at den nu godt kan vende sig mod moar og følge den nye retning, som hendes arm viser.

Eller....at der slet ikke ER noget opdræt? :blink: Man kan stort set udlede hvad som helst ved "intet at finde".

Og fløjten skal være en, som dommeren også kan høre, så vidt jeg husker. Det er vist meget almindeligt at bruge fløjte i rundering.

Faktisk har alle vores tre airedales været meget lydhøre over for damehundes afvisninger. De har naturligvis alle forsøgt at overtale damen, men kun ved hrmpf-hrmpf-lyde og legebuk.

Jeg har meget indædt forsøgt denne fremgangsmåde, men enten er Irene kvikkere end jeg (det kunne jo snildt tænkes) eller også er Pelle kvikkere end en airedale (også en mulighed). I hvert fald sivede der ingen forståelse ind. Det eneste, der totalt kurerede denne frække lyst, var et knald for at sige det rent ud. Og her lærte allerede min hund, at forsøgte han at spille Karl Smart over for tæven, så mødte han en meget lidt feminin brølen og onde tænder. Først den dag HUN fastsatte som den rigtige, fik han lov. Og DET lærte han af. Efter det kunne han sagtens arbejde i mørke lige ved siden af en løbetidstæve (efter at vi først havde ladet dem sige godda' til hinanden for lige at være sikre på, at vi ikke ramte "dagen").

Næst efter togdriften er seksualdriften den vanskeligste at styre. Det er nok bare forskelligt, hvor dameivrige hunde er. Måske det også er racebestemt? For nogle racer ligger lydigheden tættere på højrebenet end hos andre. Jeg ved det ikke.

Selvfølgelig ikke. De ved det jo osse i forvejen. :blink:

Du er et sødt menneske. Jeg er et grumt menneske. Jeg havde s'gu nok sluppet min hund. "Værs'go' børnlille - løb væk og hyg jer!". Jeg ville i hvert fald være fristet....

Nej, der var ingen ironi over det. Men når du mener, at det er et spørgsmål om træning, så er det naturligt, at du får spørgsmålet: Hvad gør du i dette tilfælde. Og jeg kan forsikre dig, at selvom både ja/nej og indkald sidder godt fast, så kan de IKKE kan konkurrere med en lækker tæve. Så hvis du som sagt har idéer til løsning af problemet med "inspirerede hanhunde", så kom endelig med dem.

Jamen, jeg betvivler skam ikke tæveejernes RET til at lufte, som de plejer. Blot må det være noget nervepirrende at slippe højløbske tæver og så helt roligt forvente, at der intet sker. Jeg tror ikke engang, at forsikringen vil dække sådant et vovemod, men jeg kan jo tage fejl. De tæveejere, jeg kender, er måske bare noget mere mistroisk anlagt end du, for de lufter altid i snor i de perioder.

Min første airedale var den lider.... hanhund nord for Alperne. Det bedste i verden for ham - altså udover løbske damehunde - var at komme i ruinen, Men selv dér blev han ukoncenteret, hvis der på pladsen kom en løbsk tæve spadserende for tæt ind på ruinområdet. Min træner sagde som du: Det er bare et spørgsmål om træning! Det var temmelig irriterende at høre, eftersom der desværre ikke fulgte en række gode råd med udtalelsen og alt, hvad jeg selv havde forsøgt mig med, havde været forgæves. Hans øregange var og blev blokerede i den situation. Så blev han shanghajet af en opdrætter og fik 4 koner og jeg skal da LIGE love for, at det lettede træningen helt utroligt. Nu var det KUN, når damehundene var højløbske (og iflg. reglerne skulle have været holdt hjemme), at han var fyr og flamme. Og så kom den sjove eftermiddag, hvor min træners nye hund, en dejlig labrador, for første gang spottede en damehund, der ikke var højløbsk (det havde min hund jo "fortalt" mig), men som sikkert lugtede forførende dejligt. Resultat: Labradoren forvildede sig op på en høj stige, der stod lænet op ad en mur. Han kunne komme op, men ikke ned - så han stod der bare. Det var en sand fornøjelse at kunne sige til træneren: Det er bare et spørgsmål om træning! :banan: Hans labrador indgik aldrig ægteskab, og resten af dens liv havde den overtaget posten som den lider.... hanhund nord for Alperne. Til STOR irritation for træneren, der ellers ikke var nogen novice udi hundearbejde. Men Zaz-Zaz - hvis du har et par fif til, hvordan man åbner blokerede hanhundeøregange, så kom endelig med dem.

Jaja, jeg tænkte jo nok, at du ikke ville ud med, hvor mange kuld du har lavet. Lidt underligt, for det oplyser opdrættere ellers med stolthed.

Og så er de natdyr, hvilket godt kan være til gene. Der var en artikel engang om et ægtepar, der fik deres ægte ulv igennem politihundeuddannelsen på lige fod med de øvrige. Dog fik de en slags dispensation mht halsgivning, idet ulven hylede og ikke gøede. :slem:

Og hvis jeg svarer "forkert", så forbliver antal kuld en fortsat hemmelighed? Kan du mon acceptere svaret: simpel og ganske almindelig nysgerrighed?

Jeg ved ikke, om det er kategorisk eller ej, men jeg tror altså, at det vil være en naturlig adfærd for en hanhund at ville parre en villig tæve?

Som jeg vist (hæ) har nævnt før, så kan jeg - til min store undren og ikke mindre store glæde - altid kalde Sofus tilbage, hvis han er på vej væk fra mig. Men jeg tvivler på, at det ville være tilfældet, hvis han mødte en løbsk tæve. Og jeg ville heller ikke finde det specielt mærkværdigt, om hjernen for et øjeblik forsvandt "nedad". Det ses jo også hos selv de bedste mennesker. Jeg ved, at han ikke er den eneste normaltfungerende hanhund i verden, så jeg forstår ikke, hvis løbske tæver bliver luftet løse fx på stranden eller i en hundeskov. Jeg forstår ikke sådan en tæveejer, som jo vil være den, der får stor bekymring og tilsvarende ulejlighed, såfremt det går galt? At man kan holde sine intakte hunde fra hinanden ved altid at holde et godt øje med dem, er jeg derimod ikke forundret over. Men lur mig, om det ikke går galt i samme øjeblik, som det opmærksomme øje forsvinder en ti minutters tid.

Slettet - svarede på forkert indlæg. Ups!

Hvorfor man ikke må lade sin hund løbe løs, når den er i løbetid? Det troede jeg ikke, at jeg skulle forklare nogen, må jeg indrømme, men okay. Det er, fordi tæver i løbetid er præcis lige så parringslystne som de hanhunde, de tiltrækker. Og finder sådanne hunde først hinanden, kan du råwe og skrige, til du er blå i hovedet. De smutter og fuldbyrder ægteskabet så langt væk fra dig, som de overhovedet kan komme. Ikke godt med uønskede hvalpe, ikke godt, hvis de på vej til brudesengen må krydse veje.... du kan sikkert fortsætte listen. Siri, jeg FATTER ikke, at du kan spørge? Jeg MÅ s'gu da have misforstået dig?!

Hvad kalder du så hundeejere, der altid går med deres hunde i snor....snoretosser? :blink:

Der ville jeg være totalt rå. Hvis folk med løbetidstæver lader dem rende frit (åh, hvorfor møder vi dog aldrig sådanne labre larver, tsk tsk), så må der være frit slaw i frikadellefarsen.

Men du kan vel godt fortælle. hor mange kuld du har lavet?

En ung hund - også af lidt tungere racer - ligner altid lidt et stillads. Først når de er omkring to år kommer der bredde og fylde. Sikke'n opdrætter, tsk tsk.