Hop til indhold

Dina

Members
  • Antal indlæg

    4.037
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Dina

  1. Der er intet unormalt i, at to hunde - der kender hinanden / er legekammerater - bider hinanden i halsen. Men i "almindelige slagsmål" fx mellem hanhunde, hvor tingene er rykket fra "du ser dum ud" til "skal du ha' nogen på frakken?", der vil langt størsteparten af bid forekomme på ansigt, ryg, skuldre og ben. Udarter slagsmålet sig så, er det naturligvis en anden sag, men først når en hund føler, at nu gælder det liv eller død, er halsen målet. Så hvis en hund går direkte efter halsen på en anden hund, så er der fandme fare på færde, for så er vi langt forbi "almindelige slagsmål" og helt ovre, hvor hensigten tydeligvis er så alvorlig, som tænkes kan. Det ved jeg naturligvis godt, at du også ved, men det er den viden, der får det til at isne i mig ved læsningen af artiklen. Såfremt beskrivelsen var korrekt, så er den ambull dødsensfarlig for sine omgivelser. MEN DET BETYDER IKKE, at jeg mener, at samtlige af den race er dødsensfarlige, og det er lige præcis dér, listehundeforsvarerne går galt i byen - i mine øjne. Ved at minimere enhver listehunde-hændelse ved at påpege, at det kunne enhver race have gjort, at små hunde er langt mere aggressive eller at loven er en lortelov, håber nogen måske, at frygten for disse racer tilsvarende vil minimeres. Men det er ikke tilfældet, er jeg sikker på. Jeg ville personligt være langt tryggere ved disse menneskers hundebedømmelse, hvis de i en sag som den, vi diskuterer, kunne se, at der ikke er tale om bedømmelse af en race, men om et enkeltindivid. At vi alle kunne finde sammen som hundeejere og tillade os at fordømme enkelthandlinger. PS. Jeg medgiver gerne, at jeg intet belæg egentlig har for at tro, at bemeldte ambull er en af de to aggressive ambull'er, der åbenbart færdes i Frederiksværk. Usandsynligt er det ikke, men påvist er det nu heller ikke.
  2. Sorry. Jeg kunne nu heller ikke lige forstå det. Jeg minder dig blot om, at der faktisk vandrer en ejer med hele to hvide aggressive ambull'er rundt i en temmelig lille by, og dette kunne godt få mig til at tænke, at det måske var samme ejer. Hvorfor bliver du spids? Det er der ingen grund til. Så kan vi lige så godt stoppe den her og mødes fredsommeligt på et andet tidspunkt og i en helt anden tråd.
  3. Den overfaldne hund "løb væk, da halsbåndet var bidt over. En bekendt, der tilfældigvis er i nærheden, får fat i Jinx og tager hunden med til Frederiksværk Dyrehospital, hvor den bliver lappet sammen i halsen". Så ambull'en kunne ikke få lejlighed til at forværre situationen yderligere? Derfor kunne ejeren måske nok have taget sig tid til andet end blot at stikke et visitkort i hånden på damen. Og man må så håbe, at det ikke bare er et visitkort, han tilfældigt har fundet. Lonny - har du læst indlæg #53? HVIS det er samme ejer, så tror jeg altså ærlig talt ikke, at han behøver at få særlig megen forståelse. Men læg mærke til, at jeg siger HVIS.....
  4. Helt normal adfærd kan det jo nok næppe siges at være, hvis man læser artiklen. "Så snart ambull'en fik øje på en anden hund, rejste den sig på bagbenene......." - du kender selv fortsættelsen. Lidt uhyggeligt, at man i indlæg # 53 kan læse (om formentlig de samme hunde): "Og jeg er stødt på 2 hvide ambull'er med meget tvivlsom temperament, som begge flere gange har rejst sig på bagbenene i snoren, når de har mødt os.. Begge uden mundkurv. Den ene endda uden snor til han opdagede vi kom ". Ikke for at digte videre på indlægget, men jeg tvivler lidt på, at der i en forholdsvis lille by som Frederiksværk skulle findes SÅ mange hvide aggressive ambull'er?! Det er, hvad der skete, fordi en handlekraftig kvinde greb ind og trak ambull'en væk, så den ikke kunne lave yderligere skade. Måske forstår jeg bare ikke helt dit indlæg.
  5. Så prøv at læse indlæg #36 (tror jeg, at det var). Der siger TS, at hun bestemt ville lave en tråd også om ikke-listehunde, der overfaldt andre hunde. Det må vi altså tage til troende. Og det sidste i mit indlæg var, som jeg lidt kluntet prøvede at sige, bestemt ikke møntet på dig. Jeg ved, at Cujo altid har mundkurv på, når han luftes, så han skal sgutte beskyldes for noget.
  6. Hvis ambull'en i dette tilfælde havde været en airedale eller en golden eller en hvilken som helst anden ikke-listehunderace, så ville jeg omgående have defineret det som et overfald! Faktisk tror jeg næppe, at ret mange kunne finde på IKKE at kalde det et overfald.
  7. Det er okay. Ingen grund til ikke at være lidt smart. Mht dit spørgsmål - det kan ingen svare på, MEN det ændrer jo så heller ikke på nogen måde, at en listehund gik bananas, desværre. Det er ikke for at skyde på dig, men jeg er så hammertræt af at høre - hver gang en listehund er involveret i en trist episode - at en anden race kunne have gjort det samme eller at det er bare, fordi folk har fordomme. Det virker som en provokerende bagatellisering af et overfald, og det skaber bare en yderligere afstand mellem "de andre" og "os". Men når det kommer til stykket, så er vi jo alle hundeejere, der elsker vores hunde. Kæft, hvor ville det være rart, om listehundefolket stod sammen med "os andre" og tog afstand fra overfald, uanset hvilke racer der begår dem.
  8. I artiklen står: Da den får øje på min hund stiller den sig på bagbenene, gør og er totalt aggressiv. Den vil have fat i min hund". Hvis man nogensinde har set en stor hund i den position, så er det nok ikke helt ved siden af, hvis man opfatter halsgivningen som brølende. Så vidt jeg kunne læse i artiklen, så var det ikke, hvad du beskriver som en ganske almindelig uoverensstemmelse. Tværtimod. Ambull'en rejste sig aggressivt ved synet af kvindens hund. Det er muligt, at der er foregået alt muligt andet, end hvad man kan læse i artiklen, men jeg er altså nødt til at forholde mig til teksten. Jeg finder din forståelse af ambull-ejerens forsvinden meget besynderlig. Enhver hundeejer med ansvarsfølelse ville være ulykkelig over, at vedkommendes hund tilsyneladende havde forårsaget en så ulykkelig hændelse, og det havde været ret naturligt at blive, indtil situationen var helt afklaret. At forsvinde så hurtigt tyder ikke på den helt store ansvarsfølelse. Jo, det ved du faktisk. Der skete det, at en hund skulle til dyrlægen og sys i halsen (heldigvis reddet af et itubidt halsbånd og en handlekraftig kvinde, der trak ambull'en væk, så der ikke skete mere) og at en kvinde udover at have fået slået en krone af sin tand også brækkede "tre ribben - heraf to dobbeltbrud". At du mener, at vi er nogen, der digter løs på historien for at få den til at passe med vores fordomme - jamen, du godeste. Hvis nogen skulle have fordomme mod listehunde, så bliver de bestemt ikke mindre af at måtte høre på så tyndt et forsvar som dit. Det er simpelthen forfærdeligt at høre på. Vis dog lidt empati. Og så lige tilsidst - det er ikke moderatorerne, der skal gøre noget ved dit sprog. Det er dig selv!
  9. Hvis ambull'en er uden lovpligtig mundkurv OG bliver efterladt på en hundekrog OG rejser sig brølende på bagbenene ved synet af en anden hund - hvordan kan du så få sig selv til at tænke....ups, jamen det var jo nok bare en almimdelig uoverensstemmelse? Og hvis du samtidig tænker på ambull-ejerens mærkværdige reaktion efter overfaldet, hvor en kvinde helt tydeligt er kommet til skade ved mødet med hans hund - hvordan kan man så få anden tanke, end at man har med en hund og en ejer at gøre, som ikke burde have lov at færdes i gadebilledet? Jeg forstår simpelthen ikke, at du bliver så vred, fordi det drejer sig om en bestemt slags hunde. Du ser da hverken Lonny eller Dogfather eller nogen af de øvrige listehundeejere hidse sig så gevaldigt op? Deres hunde er jo ikke sådan? Og de har fortalt så meget om deres egne hunde, at ingen her på listen kunne finde på at sammenligne dem med den ambull, der ikke just pynter på standen? Under alle omstændigheder vil jeg lige minde dig om, at det er imod reglerne her på listen at sige til andre: "Hold kæft, hvor er du langt ude!" eller at spørge i flæng, om "folk virkelig er så naive".
  10. Det tror jeg simpelthen ikke, at du har ret i. Ambull'en reagerede prompte og stærkt aggressivt ved synet af den anden hund. Det kan ejeren simpelthen ikke undgå at have oplevet atter og atter. Og alligevel hænger han den på en hundekrog og forlader den. Gudfader.
  11. Jamen, jeg er altid klar med en hjælpende hånd. Hvis du har læst Ullas tråd fra i dag om overfald begået af listehunde, så prøv, om du ikke kan finde noget positivt i, at det var en løs, men åbenbart fredelig hund (med en voldsomt uopdragen ejer), der valgte at besøge Chino og ikke et af "Ullas møgkøtere". Det ændrer naturligvis ikke ved, at du berettiget er irriteret over konstant at løbe ind i løse hunde i København, men det bringer nu alligevel dit problem lidt ned på et mere fredeligt niveau.
  12. Dina

    Børn går tur med vovse

    Jamen, 13 og 15 år er da en fin alder, specielt for børn, der som dine er godt "hundeopdraget". Det ser jeg da ingen problemer i.
  13. Hvis en hund kommer bagfra og springer på en fremmed hund, så ville jeg uden tøven kalde det et umotiveret overfald - til trods for at den angribende hund skam må have været motiveret nok. :sjov: Men sådanne mopsede arrige tæver skal slet ikke gå frit omkring. Et tæveslagsmål er noget af det værste i denne verden, så jeg forstår godt, hvis du ind imellem ryster lidt i træskoene. Det ville jeg i hvert fald gøre. Jeg kunne bare ikke være mere enig med dig. :5up: Et overfald er ét for meget, men når man tænker på, hvor mange hundemøder, der daglig finder sted overalt, så er det nok en meget, meget lille procentdel af disse møder, der ender galt, heldigvis.
  14. Fååååårk, jeg skulle - igen! - have læst alle indlæg, før jeg åbnede munden. Du siger det bare bedre. :5up:
  15. Enig. Det er stort set det samme, man ser hos børn, der bliver "onde" og mobber et andet barn. Der bliver udsendt "helt forkerte" signaler - og det kan koste.
  16. Helt og aldeles enig. Den psykiske skade er forfærdelig at overvære. Jeg har selv stået i den situation. Rædselsfuldt. Og Sofus havde sgutte fået så meget som en rift. Men hans sind dirrede af skræk, og det tog en laaaang uges ihærdig aftræning at få ham til at blive tryg ved voksne tæver igen. Og ja, jeg kan også sagtens følge dig i, at der kan være langtidsskader. Men i Viggos tilfælde var der ingen. Derfor min påstand om, at det ikke var et overfald. Jeg sigter bestemt på samme vis efter at undgå sådanne situationer, men jeg nægter at fratage min hund den store glæde, det er for ham, at løbe frit langs stranden i vintermånederne. Risikoen er simpelthen for lille til at være så rigid i min forsigtighed. Men mine erfaringer er også langt mere rare end dine, så det er nok det, der gør forskellen. Havde jeg oplevet noget grimt på stranden, ville jeg have været temmelig anspændt, næste gang vi var der. Og så skulle der intet til, før strande var no go for os også. Heldigvis er det ikke sådan.
  17. Næ, det kan jeg da egentlig godt forstå, men vores menneskeøjne (med tilhørende menneskesyn på, hvad der er retfærdigt og hvad ikke) ser nok bare ikke det samme som hundeøjne. Provokerer en anden hund for meget, vil de fleste hunde nok mene, at den formastelige kunne have gavn af en god irettesættelse. Og det er altså svært altid lige at se, hvad der udløser situationen. Den anden hund kan kigge for meget, for direkte, for skævt, for mærkeligt - vi kan ikke rigtigt forstå det. Vi kan bare øjeblikkelig mærke på vores egen hund, at nu skal vi holde fast og sætte foden ned, for vi vil sgutte ha' det. I øvrigt er det ikke oftest de blide - og slet ikke de høflige - hunde, der indkasserer en røffel. Det er faktisk oftest de frække unghunde, der lige skal kende deres plads i hierakiet. Det er i hvert fald min erfaring. At voksne, besindige hunde så lader sådan en frækkert få lidt lang snor (også der kan man jo undre sig over det tålmod, der kan lægges for dagen), det ses heldigvis tit. Men lige pludselig er nok nok, og det plejer da også heldigvis at virke helt godt på de hunde, der er vant til andre hunde og ikke er i tvivl om det, vi andre kalder hundesprog.
  18. Når man læser "sidder i flæsket på Viggo" og "Viggo er i panik", så får man som menneske en grim følelse af, at her bliver en hund overfaldet på det grummeste. Det vil jeg gerne give dig. Men jeg lagde vægt på, at dels var Viggo ikke blevet bidt (trods det, at labben var røget lige i flæsket på ham), dels at Viggo lidt efter var "fit for fight igen. Han spurtede rundt og snuste til alle muldvarpeskudene som han plejede" (trods det, at Viggo lige havde været i panik). Disse modsigelser fortæller mig altså, at ejeren helt naturligt er blevet skideforskrækket og har oplevet noget andet og voldsommere end det, som Viggo har oplevet. Derfor har der i mine øjne ikke været tale om et overfald, men om en alt for "fremfusende" labrador med dårlige manerer i en grad, som kunne have indbragt den sit livs røvfuld, hvis Viggo havde været en stor, voksen og selvbevidst herre. Men nu skete der heldigvis ingenting, der er værd at tale om - set med Viggos hundeøjne og mine menneske-ditto. Kan du følge mig?
  19. Uhha ja, det husker jeg. Jeg postede det også bare for at vise, at ikke alle "overfald" i virkeligheden er overfald.
  20. Jeg har en hundeven, der har en overmåde fræk og lidt for kæk finsk hyrdehund og også en stor sort russisk terrier. Begge tæver. Med lange mellemrum - ca. hver måned - bliver den lille hund for fræk, hvilket altid afstedkommer samme hændelse: Russeren kaster sig med en STORskræmmende brølen over den lille, smider den ned på jorden, lægger sig tungt ovenpå og - stadig brølende - holder den lille nede ved at gabe over dens strube. Folk, der oplever dette første gang, skriger af rædsel, men faktisk er der ingen fare, for russeren har den mest fuldendte selvkontrol. Først efter et halvt eller helt minuts holden-den-lille-nede, rejser hun sig prøvende op. Vil den lille hund have mere, så får hun det, men det har jeg så kun oplevet en enkelt gang. Derefter er begge de bedste venner og den lille opfører sig eksemplarisk, men stadig kækt i de næste uger. Jeg holder meget af begge hunde, men ville ikke eje dem. To af mine hanhunde, der mange gange har overværet damernes skænderi, har begge stået målløse nogle meter derfra og iagttaget dramaet på sikker afstand. Men overfald - nix, det er det ikke. Det er bare en lidt for overmodig lille hund og en stor hund, der bruger lige nøjagtig de midler, der er nødvendige. Hverken mere eller mindre. Men derfor krydser jeg nu alligevel altid fingrene bag ryggen hver gang.
  21. Det ville vel nok have været rart, om jeres hundeven havde meldt hændelsen til politiet. Skambider en hund en anden hund bliver den jo aflivet iflg. den nye hundelov. Desværre kan politiet ikke overalt læse denne lov, men så må man jo have fat i politimesteren. Sådanne hunde skal ikke gå frit omkring. Faktisk skal de slet ikke gå nogen steder.
  22. Nej, Iben - ovennævnte historie fortjener bestemt ikke etiketten hverken reelt eller umotiveret overfald. I hvert fald ikke i mine øjne og - så vidt jeg da kan bedømme det - heller ikke i de "overfaldne" hundes øjne. Med Barney skete der efterfølgende det, at "den første hund han så (en sort labrador ved lågen), trak han hen imod og fik lov at hilse på, og der var han helt sig selv, nysgerrig, legesyg, fremme og jeg kunne INTET mærke på ham". Og ej heller Viggo var heldigvis blevet bidt og "lidt var han fit for fight igen. Han spurtede rundt og snuste til alle muldvarpeskudene som han plejede". Ingen af de to hunde havde på nogen måde lidt overlast, selvom situationerne set med menneskeøjne ikke var rare. Så jeg må sige, at i begge tilfælde gik det hårdest ud over de stakkels hundeejeres nervesystem. Hundene lød til at have vurderet "overfaldet" noget mere realistisk. Hvilket minder mig om Irenes forslag om at prøve at blive enige om en definition af begrebet "overfald"....tror jeg nok, at hun skrev....noget i retning af....vist nok.
  23. Ejeren har vist da ikke kun fejl på benene, hva'? Men hunden ser sød ud, så jeg håber, at hun "ryger hurtigt". I modsætning til alle jer seje hundeejere herinde, så har jeg vist kun nerver til en enkelt airedale - og ham har jeg jo allerede. Men jeg krydser fingre for et hurtigt skifte for den stakkels hundepige.
  24. Jamen, man skal jo udfylde et ansøgningsskema, inden man kan flytte på landet. Det er en slags IQ-test og KUN, hvis man dumper, kan man så efterfølgende få udflytningstilladelsen....vidste du slet ikke det? :slem: Bortset fra det, så deler jeg din opfattelse af, at hunde bestemt ikke skal have snaps. Blot ville jeg nok selv have taget hændelsen lidt roligere og indskrænket mig til at bortfjerne min hund. Folk som den mand kan man jo alligevel ikke nå.
  25. Det er nok også det mest fornuftige at gøre. Det er vel også grunden til, at vi alle stadig tør køre i vores biler, til trods for alle de mere eller mindre fatale uheld, som bilkørsel kan afstedkomme.
×
×
  • Tilføj...