Dina

Undskyld, det er ikke sagt for at fornærme dig, men det er altså sådanne sætninger, man hører netop fra folk, der ikke er særligt trygge ved hunde? Selvfølgelig laver jeg da også indkald på stranden, men kun hvis jeg ser en hund i snor. Det tolker jeg, som at ejeren ikke ønsker nærkontakt af 3.grad og så bliver ejeren fri for det. Det er ikke nødvendigt, hvis vi møder hundeløse joggere, for Sofus går aldrig over til dem alligevel. Nå, jeg forstår nok bare ikke din holdning til løse hunde på stranden, men det er okay.

Du får det altså til at lyde noget vildt med disse løse hunde på stranden. Det foregår helt anderledes, hvor jeg "slår mine folder". Ingen hunde kommer løbende hen til andre hunde, med knurren og vredt kropssprog. Det foregår faktisk ret udramatisk? Det er selvfølgelig et problem, hvis man selv har en hund, der som din ikke kan lide andre hanhunde. Det gør jo i det hele taget livet som ejer noget mere besværligt, og for sådanne hundes vedkommende ville paradis være, om alle hunde øjeblikkelig blev kaldt hjem eller generelt blot var i snor. Men de fleste hunde er i virkeligheden temmelig tolerante over for hinanden, og dit billede med hoveder, der begraves i røve....jamen, der er jo en ret normal hilseform, i hvert fald efter en stund og under iagttagelse af omhu for den snusende hunds vedkommende. Indtil videre har Sofus adlydt et hjemkald 10 gange ud af 10. Men jeg kan da ikke garantere, at det fremover altid og i enhver situation vil virke? Jeg kan kun gøre alt, hvad jeg bare kan, for at prøve at forudse enhver situation, velvidende at jeg ikke samtidig er synsk og dermed ikke kan vide, hvad der pludselig kan indtræffe af omstændigheder. Bedre kan jeg ikke gøre det, men jeg føler mig bestemt ikke som del af noget problem. Nu tror jeg så heller ikke lige, at denne sætning var specielt henvendt til mig, men derfor kunne jeg jo godt sige et par ord.

Nu skal jeg lige være helt sikker, Iben. Mener du, at løse hunde på fx stranden ikke må gå hen til hinanden overhovedet, før ejerne har talt sammen og begge givet deres tilladelse? Eller var det den hund, der knurrede ad Martins hund, som du tænkte på skulle holdes væk fra andre hunde? For en sådan hund kan vi alle sagtens undvære.

Denne ligegyldighed ses hos hundeejere af alle racer?

Det er egentlig heller ikke specielt vigtigt, men du skrev, at du blev "så ærgerlig, når man ser hvilke konsekvenser den manglende respekt og det manglende hensyn har. Eksempelvis hundelov og snorepåbud", og så nævnte jeg, at det ikke var manglende respekt og hensyn, der var skyld i den nye hundelov, men en række fatale overfald. Det var bestemt ikke, fordi jeg ønskede i øvrigt at debattere den nye hundelov. Helt enig.

Dette er ikke automatisk tilfældet. Du må også selv have mødt et hav af løse og ustyrlige hunde, UDEN at dine egne hunde har måttet lade livet af den grund. At en hund har et elendigt indkald og alligevel får løv at løse løs er ikke ensbetydende med, at den - som vi læste alt for meget om inden den nye hundelov - kun har et i hovedet: at overfalde og skade/dræbe en anden hund. Jeg er også ret sikker på, at du har læst om det, som jeg i mangel af bedre kaldte mærkværdige overfald. Der var en god del eksempler på hunde, der blev overfaldet - ofte bagfra, så de ikke selv opdagede faren - fuldkommen ud af det blå, fordi aggressive hunde krydsede gade og vej for at komme over og nakke dem. Så hvis nogle hundeejere er "skideligeglade og bare lader deres ustyrlige hunde løbe løs", så er det meget, meget forkert af dem. Men bestemt ikke det samme, som at disse hunde er farlige.

Hvis procentdelen absolut skal være 100, så er der mange i øvrigt ganske rare og fredsommelige hunde (med en lidt lavere hit rate), som ikke kan nyde livet fx ved stranden - i løs tilstand. Det ville da være synd. Jeg har i tidens løb mødt mange af disse hunde, men det har aldrig generet mig. Man kan nok kun drømme om et 100% indkald, men aldrig være bombesikker.

Den nye hundelov kom ikke pga løse hunde i almindelighed, men pga mærkværdige overfald med død eller lemlæstelse til følge. Ret skal altså være ret.

Før svarede jeg uden at have læst hele tråden, men nu får jeg en grim følelse af, at du VIRkelig er vred på hende. Jeg forstår godt, at et bid i kinden ikke gør en hundeejer i det bedste humør, men jeg vil da også lige nævne, at det ikke var det allermest fornuftige at sætte ansigtet ned til hende i den situation, hvor du skulle skælde hende ud. Det vil skræmme enhver hund. Men om Bella er stjerneskør eller om det er jeres familie, der takler hende helt forkert....det aner jeg jo ikke. Men jeg ville nu stadig give hende en chance en god uges tid. Og så lige en ting til - hvis det specielt er køkkenet, der er hendes crime scene - hvorfor giver du hende så overhovedet lejlighed til at komme derud?

Det var lige det råd, jeg kom i tanker om. Hvis økonomien strammer lidt til, så prøv - bare en uges tid - at træne Bella alene. Lær hende et eller andet, der slet ikke behøver at være spor fornuftigt. Det kan være så enkle ting som at dreje rundt om sig selv eller at bakke et par skridt. Det du får ud af det - udover en hund, der kan dreje rundt om sig selv og bakke - er en opmærksom, glad hund, som får mængder af ros og belønning. Det skaber et kærligt, tillidsfuldt forhold mellem hund og ejer. Hvis du efter en god uges tid slet ikke kan spore den ringeste positive forandring i jeres forhold, så må du jo afveje, om du "ressourcemæssigt" vil tilkalde en adfærdsterapeut eller om Bella er bedre tjent med at blive aflivet. Undskyld, at jeg er så direkte.

Uhha, det lyder da ikke rart, at det er noget, hunden plejer? Nå, det er ikke trådene emne, så jeg vil indskrænke mig til at håbe, at han snart vender snuden hjemad.

Jeg tror på ingen måde, at det bliver for meget for dit energibundt. Når han kommer hjem fra træning lørdag, skal han måske bare sove en lille times tid og så er han klar til .... alt muligt. Så han vil da være helt frisk til dagen efter.

Ja, det er helt klart tilladt på et debatforum.

Det var såmænd ikke en stikpille, selvom du opfatter det således. Det var en konstatering af, at jeg forstår årsagen til, at Irene føler sig hensat til en anden liste OG at vi faktisk stort set plejer at kunne snakke hyggeligt med hinanden her på HF. Vi kan sagtens være rygende uenige og finker kan sagtens falde af panden i ny og næ, men vi tager aldrig vreden med over i nye tråde. Derfor er HF et ret fredeligt og hyggeligt sted.

Den købte jeg for 100 år siden og den er go'!

Tjah, vi er da nogle stykker, der godt kan følge dig i den tro. Ærgerligt, for her er ellers ret hyggeligt på HF.

Han lyder altså helt normal og ret glad i mine ører. Men det ér en hård periode for ejerne at komme igennem, hvis man ikke bruger alle de tricks, man overhovedet kan komme i tanker om. Det er selvfølgelig noget andet, hvis han lægger sig i baghold og springer på jeres ben, idet I går forbi. DET er irriterende, men også det lærer man jo at forebygge. Så længe man bare indædt husker sig selv på, at det fra hans side er bar' skæg & ballade og ikke uartighed. Mht ruskelege skal du jo også passe på, at hans mælketænder ikke ryger ud fr tid (selvom det ind imellem kan være en fristende tanke, hæ).

Jeg kan forstå, at en shiba er lige så "sindssyg" som en glad og normal airedalehvalp, der ikke ved noget skæggere end en opførsel som den ovenfor beskrevne. Følg for himlens - og dine armes - skyld ikke I.J.'s råd, for det holder ikke op af sig selv, før hunden i et stykke tid har haft de blivende tænder. Og så længe bør intet menneske s'gu pines. Vi har altid gjort det, at når hvalpen gik i bide-mode (omkring en million gange om dagen), så sagde vi grinende: Så må vi trække tryllelstaven! Vi havde krus stående strategiske steder i huset, og tryllestavene var de dersens tynde, snoede oksehudsstænger. Schwøpp - ind i gabet på hvalpen med den med et glad "Slip!". Og hvalpen slap og kastede sig over staven. Husk at holde godt fast i den ene ende, så du selv har styr på staven. Det har to fordele. Man slipper for, at der konstant går hul på en selv OG hvalpen lærer uden besvær kommandoen "Slip". Så kan man sidde og have en hel lille hyggestund med hvalpen, som ikke laver ulykker sålænge. Og disse tryllestave varer stort set evigt, for efter en ihærdig gnasken er de højst blevet flade og slatne ude for enden. Så stilles de tilbage i kruser, parat til næste gang. Men skæld aldrig ud for en ganske normal (for nogle racers vedkommende næsten unormal) hang til at tygge i mennesker. Sofus på 2½ år elsker det stadig, men han tager bare min hånd i munden og sutter på den nu, hvis vi hygger. Der er aldrig tænder involveret.

Jeg er nu nået hertil i tråden og jeg må sige, at jeg er lidt rystet over din opførsel og dit sprog over for andre mennesker. Jeg forstår dig slet ikke, men kunne du ikke prøve at tale lidt pænere til folk? For det er vel stadig i orden at have en velargumenteret mening, skønt den er forskellig fra din?

Nu har jeg - vanen tro - ikke læst længere end hertil i tråden, som jeg først nu lige har opdaget. Men det skal jo ikke stoppe mig i at ytre min uforbeholdne mening. :slem: Nu har jeg haft tre intakte hanhunde og det er faktisk ikke sådan, at de er gået rundt i en tilstand af evig ophidselse. Selvfølgelig reagerer en intakt hanhund på en løbsk tæve, og det er vel trods alt forventeligt. Men resten af tiden er den såmænd lige så rolig som en kastreret hanhund. MEN MEN MEN den har fået lov at bevare det selvsikre og fjogede hanhundesind, som jeg personligt sætter så stor pris på. Ellers havde jeg vel også valgt en tæve og ikke en hanhund. Men man kan i hvert fald aldrig bruge argumentet "jeg er imod enhver form for unødvendig og overflødig avl....." som grund til, at man foretrækker at neutralisere. Jeg er da også imod den slags avl, trods intakte hanhunde? Det er vel trods alt de fleste hundeejere? Og jeg kan da skrive under på, at mine intakte hanhunde INGEN efterkommere har på gule plader, så det kan altså snildt lade sig gøre? Min første hanhund blev godt nok far til 32 hvalpe - dog ikke på én gang -, men det gik skam helt reglementeret til med stambøger og alting. Naturligvis skal du have lov til at være påvirket af en dyrlæge, der ser så megen hunde-ulykke i udlandet og som gør et kæmpestort stykke arbejde for at lette tilværelsen for mange hunde, men derfor er der altså ingen grund til at bruge det som argumentation for bevidstløs neutralisering i Danmark, hvor de færreste hunde render rundt som stakkels gadehunde. Jeg respekterer din holdning, eftersom det er din - eller rettere sagt dine forældres hund, og ikke min. Vi lever jo trods alt endnu i et frit land.

Gudfader bevar's for en hundeejer. Men det er jo ikke din skyld.

Velkommen til både dig, Rikke, og til Mille. Dejligt, at Mille er kommet et sted hen, hvor der er tid, lyst og kræfter til hende. Og ikke mindst kærlighed, som man tydeligt kan høre, at du har at give hende. :klap:

Når jeg møder nogen, når jeg er i "den tilstand", så siger folk gerne: "Hej Dina....nååå, har du været ude med hunden?". Og jeg får altid sådan en lyst til at svare: "Næh?! Jeg er på vej ind til byen for at gå i butikker!".:slem:

I dit tilfælde faldt skideballen netop prompte og samtidig med forseelsen, både da du trådte på linen + mens han var i fuld gang med at ignorere dig.

Næ, det kan du da egentlig godt have ret i. Skideballer skal komme prompte og samtidig med forseelsen.