Dina

Men det kan man kun, hvis man helt fravælger at lade sin hvalp lege med fremmede hvalpe. Til gengæld kan netop leg med fremmede hvalpe være alletiders måde for en hvalp til at lære at begå sig over for fremmede hunde, uanset race. Noget, som de færreste hunde vel kan undgå i deres fremtidige liv?! Bare man er opmærksom og følger sine fornemmelser. Fx sagde jeg fra på Sofus' vegne så sent som i går, da vi mødte en mand med to løse hunde (et sted, hvor hunde skal være i snor). Den ene, en slags spaniel, drønede glad hen til Sofus, der modtog den med samme glæde, men den anden, en stor labradorlignende hund, bad jeg manden holde til sig. Jeg kunne ikke lide dens udstråling (det sagde jeg så godt nok ikke lige til manden, hæ). Og ganske rigtigt - pludselig forsøgte denne hund at slippe hen til Sofus med en vred brølen. Jeg klappede snoren af Sofus og sagde "plads", og vi passerede den vrede hund med Sofus på stive ben og stift stirrende blik. Heldigvis evnede manden at holde sin hund, pyha. Så selvom man kan have en nogenlunde afslappet holdning til hundemøder, så er det stadig ikke forbudt at bruge øjnene og afvise kontakt.

Helt enig. Der må ikke være et misforhold mellem hvalpenes størrelse. Men lige så vigtigt er faktisk hvalpenes forskellige temperament. En glad og ivrig terrier kan nemt skræmme en forsigtig lille fx cocker spaniel. Det så jeg tydeligt på Sofus' hvalpehold, hvor terrierhvalpene til fordel for alle blev sat til at lege sammen.

Helt enig! Man skal aldrig overlade tingene til andre, men selv være der, så man selv kan gribe ind, hvis tingene ikke flasker sig, som man ønsker.

Jeg har før i tiden altid været vant til, at hvalpene blev sluppet i en stor bunke og så gik vi allesammen en god tur på en kæmpestor græsplæne. Det gik for det meste helt fint, men der var en gang imellem undtagelser. I disse tilfælde fik folk kontant at vide, at de skulle kigge efter deres hvalpe og ikke bare gå og snakke. Med Sofus valgte jeg så at gå til hvalpemotivation i DKK med en meget "ny", men yderst engageret træner. I frikvarteret blev hvalpene sat sammen to og to og træneren gik konstant fra gruppe til gruppe og påså, at alle trivedes med legen. Det fungerede fint. Men jeg lagde mærke til, at der var så ud til at være temmelig mange nervøse hundeejere i modsætning til før i tiden. Ved mindste legeknurren kaldte de på træneren eller spurgte den anden hundeejer, om dennes hund "var sur" på deres hund? Det virkede faktisk lidt, som om flere af dem ikke var i stand til at forstå, hvad der foregik, så ind imellem tænkte jeg, at det da vist godt nok var blevet langt sværere at være hundeejer. :slem:

Det lyder helt vildt. Hvis en hund bedre kan forstå mennesker end deres egne artsfæller, så er der da gået noget helt galt med sådan en hund? I øvrigt har jeg lidt svært ved at forestille mig, at man ligefrem kan avle på sådan en "egenskab".

Ejeren!!! Vælg ejeren, for hunden aner jo ikke, at den gør noget, som er forkert.

Hvor får du det fra? hvordan skal køberne vide, at der er amstaff i hvalpene, hvis hanhunden ellers holdes væk?

Vorherre bevar's!

Det kan du vist selv bedst svare på, men sådan som du har det med din hund lige her og nu, så ville jeg i dit sted omgående finde et godt hjem til ham. Specielt er det vigtigt for dit barn, at det sker, inden barnet bliver stor nok til at lære, at en hund har man kun, så længe man har tid og lyst.

Nemlig. Det var det, jeg prøvede at videreformidle i et tidligere indlæg, hvor jeg skrev, at en airedale på eftersøgning er - en airedale i sit rette element, og særligt imponerende, når det foregår i tæt skov om natten (når man altså husker sin lygte) i en kæderundering, hvor man rigtigt kan fornemme, hvilke hunde der er vilde og gale med det og hvilke, der gør det, fordi de er blevet bedt om det. Det blev så ikke helt forstået, men skidt med det. Man skal nok bare have set det selv. Men generelt - en hund i sit naturlige arbejdsområde er et pragtfuldt syn. :5up:

Og dog - åbenbart ikke helt perfekt avlet til det, siden halen så nemt bliver revet op. Ærgerligt, ærgerligt..... :slem:

Jeg ville - efter din beskrivelse - nu gerne se et billede af dig kravlende og møwende dig ind i tornekrattet for at jawe fugle op i luften. :blink:

:5up:

Så har du aldrig set en tændt airedale i eftersøgning, som jo også foregår i andet end rene ruinområder. Du får simpelthen ingen højere intensitet. Det gælder naturligvis ikke samtlige RH-hunde, ligesom der vel også er forskel hos jagthundene, men de tændte ville med statsgaranti fryde dit jagthjerte. Min brækkede en pote - men ingen opdagede det, for han sagde intet og haltede ikke engang. Men indrømmet - så tæt krat som "dit" brugte vi ikke. Det kunne godt nok være meget tæt, således at figuranten måtte gå ind bagfra, fordi det var umuligt forfra (hvor hundene senere kom ind), men det var ikke reglen.

Det skal jeg så ikke kunne udtale mig om. Jeg kender kun til redningshundearbejde, ikke til jagt. Jeg svarede blot på et eller andet indlæg, hvor der stod noget med at søge længe og inderligt i brombærkrat....eller noget. Men så vidt jeg kan forstå på dig, så river/skærer jagthundene deres haler i stykker i fx tæt tornekrat - og der går RH-hundene jo faktisk også ind. Dvs. de går ikke, de løber og møwer sig igennem, hvis de kan lugte en figurant, der har været så tarvelig at placere sig inderst inde. Og SÅ var det, at jeg nævnte, at ingen af disse hunde fik revet/skåret deres haler til blods. Er "dine hundehaler" ikke belagt med pels eller er det meget fine hår, der lige dækker halen?

Men det har jeg til DM i Beredskabet. Og ingen slog alligevel halerne til blods. Jeg har intet imod "vi må altså ikke kupere af kosmetiske årsager", men jeg så meget gerne, at såfremt skader kunne billeddokumenteres og attesteres af en dyrlæge, så var det fuldt lovligt at amputere den del af halen, der konstant blev slået i stykker.

Tanker er heldigvis toldfri! Og jeg har det faktisk på samme måde - selvom jeg er lidt mindre pæn for det meste.

"Man" er faktisk ikke nødt til noget som helst, der angår andre mennesker. Og nej, jeg er i den heldige situation, at jeg ikke kender Tony Robbins. Jeg ville hade at få smidt vand i hovedet, blot fordi jeg evt. havde en anden mening end denne guru.

Bravo! Du har haft godt at lidt voksenopsyn, for nu lyder du helt fornuftig og motiverende.

Helt og aldeles enig! Men din store fordel er, at du aldrig i livet kunne drømme om at fordømme andre for at have laster. Derfor er du i modsætning til Jonas værd at lytte til.

Når du lærer forskellen mellem motivation og manglende viljestyrke, samt at målet her i livet nok næppe er gold narcissisme, så er vejen banet for, at du bliver i stand til at hjælpe andre. Du lyder heldigvis meget, meget ung, så jeg har skam håb for dig.

Alting (næsten) er muligt,hvis man har den rette indre motivation. Først når man forstår forskellen mellem motivation og viljestyrke/evne, bliver man i stand til at hjælpe sig selv eller andre.

Vi var stort set alle normalvægtige, men i dag ville vi jo nok have tilhørt gruppen små-undervægtige børn. Men vi blev bestemt ikke sultet. Vi åd faktisk som tærskere, når vi nåede frem til middagsbordet, hungersramte efter at have leget ude i flere timer. Men det var ganske almindelig kost med enten kærnemælk eller vand til. Jeg tvivler stærkt på, at E-numre var opfundet og vi købte da også ind hver dag for at have friske varer. Desværre havde de fleste mødre den idé, at grøntsager skulle koges lidt for længe i forhold til, hvad man ønsker i dag, så det store vitaminindhold var der måske ikke. Til gengæld stod der altid vitaminpiller på bordet om vinteren.

Det var, fordi der ikke var ret mange tykke mennesker. De, der skilte sig mest ud, havde "direktør-vom" og det var slet ikke socialt uacceptabelt. Der var max. en lidt tyk pige i klassen, hvor alle vi andre lignede tændstikker med firkantede hudadskrabede knæskaller. Vi fik jo for pokker hverken slik eller sodavand til hverdag, kun ved højtiderne. Vi spiste simpelthen mere enkelt, men også langt sundere, trods det at vores mødre ikke kunne drømme om at skære fedtet fra kødet. Og vi tilmed fik fedtemadder med groft salt på - noget, der i dag vil få enhver ordentlig mor til at slå syv kors for sig. Joooo, meget har ændret sig, men ikke alt til det bedre. :blink: