Dina

Jeg ville umiddelbart tro, at det var et synspunkt, som du kunne have en kende vanskeligt ved at få din nabo til at se det rimelige i. :pift: Men han bør i mine øjne betale for den abortsprøjte uden at kny - og så ellers se at holde sin hund inde fremover. Velkommen til, i øvrigt.

Gudsketakoglov. Det er snart ikke til at holde til at læse om alle de forsvundne hunde. Godt, at den lille blev fundet, inden det gik helt galt.

Stakkels hund, men også stakkels dig. Vi kan alle komme til at kvaje os, så lad være med at bebrejde dig selv det alt for meget. :ae:

Ejjjj - men denne Janne skulle hellere oprette en efterlysning på FB. Selv bor jeg for langt væk til at være til nytte. Ulla, har sendt dig en besked.

Har du ikke oplevet, at fremmede hunde er kommet hen til dig, hvor du har brølet "Skriiiiiid!" og hvor ejeren har råbt på dem, men hvor de blot er blevet hos dig, totalt uanfægtede af såvel dit som ejers råb? Sådan opfører hunde sig, der IKKE er trænet i hjemkald. Sådan opførte denne hund sig jo netop ikke? Så hvordan du stadig kan se det, som at der ikke er 100% styr på hunden, forstår jeg egentlig ikke. Ejer kaldte 1-2 gange og hunden kom. Skal ejer kalde 0-1 gang, før du mener, at hunden er lydig? Nå skidtpyt, det er ikke så vigtigt. Godt nytår!

Sådan forstod jeg også indlægget. Jeg forstod også, at grunden til, at hunden løb tilbage til ejer, var, at ejer kaldte. At den fremmede hundeejer ikke så særlig indbydende ud, tror jeg faktisk ikke var medvirkende til, at hunden adlød hjemkaldet. Hvis hunden ikke var trænet i indkald, var den formentlig blevet hos "den u-indbydende" og havde cirklet rundt om hende og hendes hund. Det skal jeg ikke kunne sige noget om, for jeg kender ikke begrebet. Jeg opfattede det som "en hundeskov", hvor hunde - under kontrol når nødvendigt - går frit og uden line. At nogen vælger at gå med deres hund i line sådanne steder, er naturligvis deres ret. Men særligt hyggeligt er det ikke for hverken hunde eller hundeejere, og sådan set kunne en sådan hundeejer lige så godt have valgt en ganske almindelig skov at lufte sin hund i. Blot min mening.

Hvad mener du med "du må have bedre styr på din hund"? Så vidt jeg kunne læse, så måtte der kun kaldes en enkelt gang eller to, før hunden vendte retur til ejer? I øvrigt må jeg give Benzo helt ret i, at det er irriterende at møde hunde i snor på et friløbsareal. Skal hunden absolut være i snor, kunne ejeren lige så godt vælge en ganske almindelig skovtur.

Jeg syntes selv, at nedenstående påstand: Fordelen ved at mætte sin hund er, at maven bliver renset igennem for enzymer. En rovdyr mave er foldet sammen og hvis man skærer den igennem og ser den fra siden af, så ligner den en blomst. Hvis ikke maven “blomsten” får lov til at blive fyldt ud, så den ligner en stor bold, så kan man risikere at enzymerne ætser mavemuskulaturen de steder hvor maven ikke er fyldt ud med mad. Koncentrationen er næsten ligeså stærk som almindeligt saltsyre. lød en kende underligt, for så ville hunde, der sultede gennem længere tid, jo simpelthen dø af gennemætsede mavesække? Så jeg skrev til en fagdyrlæge fra Landbohøjskolen, udtrykte min mistillid til udsagnet og vedhæftede citatet. Hans svar var: Du har fuldstændig ret. De i din mail beskrevne "sandheder" er plukvis korrekte, men langt det meste er noget sludder. Det er korrekt, at rovdyrts mave evner at udvide sig meget. Det er også korrekt at indersiden af en maven har nogle bølge-agtige folddannelser , men maven bliver ikke "renset " for enzymer af maden og det er ikke en "nødvendig" udfyldning af maven som tilsikrer at maveslimhinden ikke ætses. Det er helt andre biokemiske forhold som er forklaringen på at maveslimhindens saltsyre produktion normalt ikke afstedkommer nogen problemer. Jeg foreslår, at de pågældende hundeejere får deres sædvanlige dyrlæge til at gennemgå og forklare hunde-mavers anatomi og funktion. Tja, men så lader vi svaret stå et øjeblik..

Jeg mener, at man netop på sporet skal holde så godt som fuldstændig mund. Hvis du roser, skal du være 100% sikker på, at det er dine fødder, som Hugo følger, og ikke en anden fært. Og det kan vi altså som mennesker ikke vide. Jeg indså først dette, da jeg første gang gik spor i sne og tydeligt kunne se, at min hund fulgte mine fødder fint. MEN pludselig så jeg, at en fugl var hoppet let og elegant nogle skridt i sporet og dernæst en anelse til den ene side, før den var lettet og fløjet bort. Min hunds næse kiggede altså lige et øjeblik på det "afvigende" fugleaftryk, før han fortsatte i det rigtige spor, som en pæn og artig hund nu skal. Det havde ikke været vildt heldigt, hvis jeg havde rost eller klikket lige i det sekund, hans næse vendte et par cm bort fra sporet!

Så vidt jeg husker, så var der ca. 20 km mellem de to hunde og den tredie var på Amager? Hvis man gerne vil have organiseret en ordentlig eftersøgning, så skal man vist ikke melde sin hund til dyrefinder, tror jeg. Så må man oprette en FB-gruppe. Det ser alle ens venner og så ryger rygtet rundt.

Tjah, hvad der får hunde til at løbe bort, ved jeg jo ikke, men jeg har lige kigget på Dyrefinder og jeg må sige, at det sgutte er mange oplysninger, de kommer med der. Så var de to FB-grupper anderledes nyttige. Der står ikke engang, HVOR i Skævinge hunden sidst er set?

Det var sådan en log, jeg engang forsøgte at lave. Det gik skam også fint med at lave den. Alle kriterier, der endnu hang, blev farvet røde, de, der næsten var på plads, blev farvet blå og de, der var i orden, blev farvet grønne. Det kneb altså bare med at huske at skrive og skifte farve....og sårn.

Jooooo da?! For det ér da ham, der fører loggen, ikke? :slem:

Ja. Jeg siger "om igen, då", hvis han fx laver elefanten i stedet for at rydde sit legetøj op. Så flytter jeg baljen og giver ny ordre (Ryd op). Han kender godt de to øvelser, men kan under oprydningen finde på pludselig - og med lynets hast - at smide det legetøj, han allerede har lagt i kurven, ud igen, smække forbenene hårdt ned på baljens kant, så den tipper over og med et stort, frækt grin begynde på elefanten. Så griner jeg også, for det er ikke nemt at modstå med en hund med humor. Naturligvis aldrig på sporet. I fri ved fod bruger jeg at smile som signal, men jeg prøver at begrænse alle verbale udfoldelser, for arbejder han, skal jeg sgutte forstyrre ham. Ja, her indskrænker jeg mig så til et smil. Hvis han søger, ville jeg ikke drømme om at rose ham. Men SKULLE han stoppe og kigge i min retning, ville jeg slå uforstående ud med armene () og intet andet. Det må være tegn nok for ham til at tænke: Nå, men så må jeg vel selv finde tingene, tsk tsk. I trimmesituationen roser jeg ofte og giver også masser af små godbidder. Her SKAL det være stille og roligt og hyggeligt.

Har du snakket med ejeren af de små hunde?

Vent, til problemet opstår. Som du selv siger, så opstår det måske slet ikke. Hvis hun HAVDE været i ro ved aflevering, SÅ ville jeg have været bekymret. At hun er ivrig, er alfa og omega, for hun står jo og skal sendes ud igen? Ved sidste genstand til en konkurrence afbryder du jo bare øvelsen og så er der ingen problemer. Bringselmarkering vil jeg ikke rode mig ud i, for det har jeg kun læst om, men at der er krav om, at en hund skal GÅ.....det lyder forkert. Hunde går sjældent. De foretrækker at trave eller at løbe. Og desuden skal rundering jo simulere en eftersøgning, og man har ikke tid til at vente på hunde, der spadserer rundt i en skov for at komme tilbage med den vigtige melding: Mand fundet! Men det er rigtigt, at hundeføreren skal GÅ og ikke spæne ud til figuranten, for det gider dommerne sgutte gøre med alle de hunde, de skal bedømme i rundering. Og man får helt korrekt en bemærkning, hvis man i begejstring går for hurtigt derud. Men faktisk er det eneste forbud, jeg personligt aldrig glemmer, at man kun må huje "Ruuuuundér" en og kun en gang. Ellers bliver dommeren straks høflig og siger jatak!

Jeg har ikke spekuleret specielt meget på hundeloven (er heller ikke emnet her, men jeg blev nysgerrig), men så vidt jeg er orienteret, så bortfaldt den almindelige retssikkerhed for en borger da ikke med indførelsen af den ny hundelov? Jeg mener, vel er en politibetjent da velkommen til at banke på min dør, men jeg er da ikke forpligtet til at lukke ham ind, medmindre han er i besiddelse af en ransagningskendelse? For det er vel ikke kun på film, at man stadig har ret til sige "Bye-bye Børge Betjent" og lukke sin dør, vel? Og er den tidligere adfærdstest ikke smidt ud af den nye hundelov? Pinligt, så lidt jeg går rundt og ved om den slags sager. Men jeg ville til gengæld finde ud af det i løbet af et blikøje, såfremt jeg - eller rettere min hund - kom i farezonen.

Netop. Og ved at bladre tilbage opdager man, at ting, der var problemer i starten, nu fuldkommen er i orden og at man nærmest havde glemt, at det VAR problemer. Fx problemer, hvis sporet var lagt langs en fold eller tæt på en børnehave.

Hå-jarmen, det har du da osse. Mig bare blind. Tak. Ku' være skægt at se et, hvor du havde udfyldt (noget med lydighed).

Ti gengæld - har man én gang fået noteret samtlige væsentlige ting, der skal udfyldes bagefter, så har man et fænomenalt værktøj.

Det gør mig så ondt for dig.:ae:

Det lyder spændende....er filen for stor til at putte ind i denne tråd? For den kunne jeg godt tænke mig at se. Måske jeg kunne blive helt inspireret til at være lidt mere flittig.

Det har jeg også altid gjort og det er helt fantastisk, så hurtigt man kan glemme spor, der er bare 2-3 uger gamle, og så på den måde overse en fremgang. Med en spordagbog kan man bladre tilbage og blive helt glad. Det er også langt lettere at lave en spordagbog end en ditto for lydighed, synes jeg. Men måske er det bare, fordi jeg bedre kan lide spor end lydighed.

Gå ind på dogtraining.dk. Tror at det står under skemaer eller artikler....prøv dig lidt frem.

Hund&Trænings skemaer er gode, men for mig temmelig uoverskuelige at følge i mere end et par dage. Det er sikkert mig, der ikke er struktureret nok. Men hvis man selv kan hitte på et lidt enkelt skema, som man printer ud, inden man går ud og træner, så er man godt hjulpet på vej. Jeg lavede før i tiden, da jeg endnu var ung, smuk og sirlig, skemaer både for spor og for feltsøg. Jeg fandt som eksempel et gammelt, udfyldt skema frem fra maj 1992 (som er gemt for "mindets skyld"). Øvelsen er et feltsøg på 10x10m, hvor der dels er nedgravede genstande (i et spadestiks dybde), dels et par åbne genstande (smides ind i feltet tilsidst). Så skulle feltet ligge i 24 timer, hvorefter det var meningen, at hunden skulle finde - og aflevere - samtlige genstande. Skemaet indeholdt følgende oplysniger: Tidspunkt: 6. maj 92 - tidlig aften Sted: Bag ruinanlæg, halvt nede ved fjorden Vejrforhold: Blå himmel, frisk vind fra NV Jordbundsforhold: Ukrudt, småbuske, meget tørt Genstande: 4 nedgravede (læderlap, vinprop, træklods, læderlap) + 2 åbne (nøglebundt, bold) Placering: (Håndtegnet skitse m. diagonaler, antal skridt + nøjagtig placering) Udførelse: H tog først bold, ignorerede nøglebundt, startede gravning, fandt samtlige genstande Samlet findetid: 3 minutter 54 sekunder Bedømmelse: OK søg, men vil ikke tage metal Forslag: Fortæl H, hvad der skal foregå + Check vindretning + Klar med omkring-kommando, inden H når "grænser" + Sæt bånd i nøglebundtet, som H kan bære det i. Klip gradvist bånd mindre, til det er væk. Men det er nok langt nemmere at lave et standardiseret skema for spor og feltsøg end det er for fx lydighed, ville jeg tro.