Tullemus

Hej og velkommen til Må vi ikke se lidt billeder af din prinsesse ?

Også stemt herfra

Hun har da ihvertfald hygget sig ... synes, at brormand ser lidt betuttet ud, men det er vel ikke så mærkeligt, når han sådan blev chikaneret af sin søster :blink:

Tak ...er også rigtig glade for dem. Det har været meget lærerigt og udfordrende, at have 2 gadehunde og nogle helt andre problematikker end vi har været vant til. Men vi har ikke fortrudt

Til det markerede : Det klinger bare nedladende i mine øre, men sådan er vi jo så forskellige Jo, men jeg kan ikke se, hvad det har med blandingshvalpe, at gøre, at hun er blevet parret 2 løbetider i træk ? Til TS: Hvordan går det ?...er der kommet familieforøgelse ?

Ha ha...det må have set sjovt ud... lige den omvendte verden

Hundene kan helt klart fornemme, når der er noget galt, men godt at trekløveret er samlet igen og at det kan få humøret op hos Liva. Krydser fingre for, at I får en god og rolig nat og at det så bare går fremad med Liva, så hun snart er fit for fight igen

Også rigtig god bedring herfra til den uheldige Liva :ae:...håber hun kommer sig uden mèn.

Jamen sådan rent principielt, hvorfor skal tavlefolket altid sætte sig til doms overfor dem der laver blandingshvalpe ?...og hvordan ved du, at de ikke følger deres hvalpe, efter de er kommet ud i nye hjem ? En af mine hunde var avlstæve og kom fra en kennel, hvor det var helt tydeligt, at det var en hvalpefabrik og kun et spørgsmål om penge. Både hende og hvalpe havde stamtavle i DKK. Jeg tvivler ikke på, at der også findes seriøse opdrættere, dem med tavle og dem uden tavle, så hvorfor skære alle over en kam ?

Enig med Therese. Desuden er "bastarder" lige så gode hunde, som dem med stamtavle. Har da selv haft flere af slagsen, selv om jeg nu vælger, at kalde dem blandingshunde, da jeg synes, at bastarder er et lidt nedladende ord. Og ja, der bliver avlet både tavleløse hunde og med tavle til et marked, der allerede er overfyldte med begge kategorier. Men bare fordi der er stamtavle på, så er det åbenbart mere acceptabelt ?

Ja, det er godt nok ikke billeder jeg har taget, men jeg var inde på internatets egen hjemmeside og der fandt jeg sørme et par billeder af mine hunde, som jeg ikke havde set før. Obie nåede jo (heldigvis) ikke, at være på internatet i særlig lang tid og billederne af Rex er taget, da han var noget yngre, så vidt jeg kan se på den måde han står på.

Ok

Hvor gammel er hun, siden du skriver, at hun opfører sig som en på 2 år ?

Hundeejer leder fortvivlet efter sin bortløbne hund ved Ørre. Folk tror den er en ulv. - dr.dk/P4/Midt og Vest/Nyheder/Herning

Hej og velkommen Sikken en sød, nuttet og smuk hund ...ham må du da gerne poste flere billeder af

Hun ved garanteret hvilket skab de opbevares i, selv om hun ikke han se dem Med hensyn til selskab, så kan du da prøve, at flytte hendes kurv ind i stuen og se om det bliver bedre.

Plejer hun, at få godbidder og står/er godbidderne tilfældigvis ude i køkkenet ?...det var lige det første der faldt mig ind, for en af mine hunde, gør det samme og det er fordi, at hun vil have en godbid. Du skriver også, at hun holder op, når du kommer ud i køkkenet og sætter dig og at hun så lægger sig i sin kurv, så måske vil hun bare have selskab, hvis hendes kurv står i køkkenet ...det var lige, hvad jeg kunne komme i tanke om, hun måske prøver på, at fortælle dig.

Men man kan godt sige tingene på en lidt pænere måde istedet for, at såre folk.... hvilket i mine øjne heller ikke er en attitude man kommer særlig langt med, heller ikke IRL.

Opdatering fra FB. Diva blev fanget i går, via hundefælde og markrel i tomat

Ja ja..små slag..hvorfor kan folk ikke finde ud af, at "tale" pænt til andre, bare fordi de sidder bag en skærm ? GRAND DANE : Med hensyn til hjerte/lunge orm, så kan dyrlægen tage en blodprøve, hvori han kan se om hun er inficeret med ormen.

Er det denne her ? [TABLE=width: 100%] [TR] [TD]Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven. Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen. Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket. Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig. Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur. Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave". Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen. Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig. Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende. Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med. Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?" De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader. De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden. I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm . eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne - boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede. Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden. Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv - et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet. *** Note fra forfatteren: Hvis "Hvor kunne du gøre det?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til ddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler. Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr. Hilsen "Din hund" [/TD] [/TR] [TR] [TD][/TD] [/TR] [/TABLE]

:ae: Du kan klage over dyrlægen, men ved ikke om du får noget ud af det : Om Ankenævn for Dyrlæger Rigtig god bedring til hende .

Jeg ville også skifte dyrlæge med det samme. Det er ikke godt, hvis hunden hverken vil have vådt eller tørt. Hun risikere, at blive dehydreret. Men de kan jo også godt kaste op, af selve livmoderbetændelsen, så hvordan skulle du kunne se forskel, om det er det ene eller det andet, selv om hun ikke må få kvalmestillende ?

Hvorfor får hun Alizin? Det er jo ligesom en abortsprøjte, efter hvad jeg kan læse mig til. Får hun slet ikke andet antibiotika ?

:ae: Godt, at der ikke skete noget ...jeg er sikker på, at det kunne enhver anden hund også have fundet på, så lad være med, at dunke dig selv oven i hovedet. Hvis du havde vidst, at det kunne ske, havde du jo ikke sluppet hende løs, vel ...hunde har det med, at slå alt hvad de har lært fra, hvis der er noget de vil, så kan de være nok, så velopdragne.