Tullemus

Ja, det er godt nok ikke billeder jeg har taget, men jeg var inde på internatets egen hjemmeside og der fandt jeg sørme et par billeder af mine hunde, som jeg ikke havde set før. Obie nåede jo (heldigvis) ikke, at være på internatet i særlig lang tid og billederne af Rex er taget, da han var noget yngre, så vidt jeg kan se på den måde han står på.

Ok

Hvor gammel er hun, siden du skriver, at hun opfører sig som en på 2 år ?

Hundeejer leder fortvivlet efter sin bortløbne hund ved Ørre. Folk tror den er en ulv. - dr.dk/P4/Midt og Vest/Nyheder/Herning

Hej og velkommen Sikken en sød, nuttet og smuk hund ...ham må du da gerne poste flere billeder af

Hun ved garanteret hvilket skab de opbevares i, selv om hun ikke han se dem Med hensyn til selskab, så kan du da prøve, at flytte hendes kurv ind i stuen og se om det bliver bedre.

Plejer hun, at få godbidder og står/er godbidderne tilfældigvis ude i køkkenet ?...det var lige det første der faldt mig ind, for en af mine hunde, gør det samme og det er fordi, at hun vil have en godbid. Du skriver også, at hun holder op, når du kommer ud i køkkenet og sætter dig og at hun så lægger sig i sin kurv, så måske vil hun bare have selskab, hvis hendes kurv står i køkkenet ...det var lige, hvad jeg kunne komme i tanke om, hun måske prøver på, at fortælle dig.

Men man kan godt sige tingene på en lidt pænere måde istedet for, at såre folk.... hvilket i mine øjne heller ikke er en attitude man kommer særlig langt med, heller ikke IRL.

Opdatering fra FB. Diva blev fanget i går, via hundefælde og markrel i tomat

Ja ja..små slag..hvorfor kan folk ikke finde ud af, at "tale" pænt til andre, bare fordi de sidder bag en skærm ? GRAND DANE : Med hensyn til hjerte/lunge orm, så kan dyrlægen tage en blodprøve, hvori han kan se om hun er inficeret med ormen.

Er det denne her ? [TABLE=width: 100%] [TR] [TD]Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven. Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen. Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket. Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig. Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur. Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave". Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen. Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig. Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende. Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med. Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?" De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader. De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden. I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm . eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne - boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede. Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden. Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv - et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet. *** Note fra forfatteren: Hvis "Hvor kunne du gøre det?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til ddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler. Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr. Hilsen "Din hund" [/TD] [/TR] [TR] [TD][/TD] [/TR] [/TABLE]

:ae: Du kan klage over dyrlægen, men ved ikke om du får noget ud af det : Om Ankenævn for Dyrlæger Rigtig god bedring til hende .

Jeg ville også skifte dyrlæge med det samme. Det er ikke godt, hvis hunden hverken vil have vådt eller tørt. Hun risikere, at blive dehydreret. Men de kan jo også godt kaste op, af selve livmoderbetændelsen, så hvordan skulle du kunne se forskel, om det er det ene eller det andet, selv om hun ikke må få kvalmestillende ?

Hvorfor får hun Alizin? Det er jo ligesom en abortsprøjte, efter hvad jeg kan læse mig til. Får hun slet ikke andet antibiotika ?

:ae: Godt, at der ikke skete noget ...jeg er sikker på, at det kunne enhver anden hund også have fundet på, så lad være med, at dunke dig selv oven i hovedet. Hvis du havde vidst, at det kunne ske, havde du jo ikke sluppet hende løs, vel ...hunde har det med, at slå alt hvad de har lært fra, hvis der er noget de vil, så kan de være nok, så velopdragne.

Lige en "gammel" opdatering fra FB: I går 6 april, blev hun set på banen ( "sprit ruten" )mod Skovsgård, fra Bonderup.

I har ihvertfald levet op til jeres ansvar som hundeejer, men det har kennelen ikke !!!... I har gjort hvad, der har stået i jeres magt for Victor...I har stået i en rigtig svær situation og hvor må det have været svært, at køre fra ham ...men som du selv skriver, så havde I en meget syg hund og ligemeget hvor højt vi elsker vores dyr, så har økonomien stor indflydelse på det hele og I har bekostet rigtig meget på Victor indtil videre. Tror ikke, at der er nogen, der vil bebrejde jer, det valg I har taget. Synd, at I skulle opleve alt det I har været igennem, men håber ikke, at det fremover vil afskrække jer fra en evt. ny hund. Rigtig mange varme tanker og til jer.

Det er ikke mig, der har hunden, jeg har blot delt efterlysningen, herinde også og jeg kender ikke hende, der har taget hunden til sig.

Fra FB: JEG VIL HJEM!!!! Hund fundet i Asagården i formiddags. Han bære halsbånd, uden tegn. Han befinder sig nu, hjemme hos mig, på Mysundevej i Holstebro. DEL DEL DEL DEL DEL Dyrlægen har ikke åben før imorgen, og tager søndagstillæg, og øjblikelig betaling. Derfor efterlyses han her på FB, i håb om ejer findes. Ellers bliver han scannet for chip imorgen. - Han bliver pt. her hos os, både for hund og ejers skyld, da det ellers bliver en DYR fornøjelse, med betaling af ophold hos dyrelægen + bøde tillæg, da han ikke bære lovpligtig hundetegn. DEL DEL DEL... ​Foto's van Carina Christensen | Facebook

Jo, vi kan godt blive enige om, at det er hunde der er blevet sultet og ikke KUN de polske gadehunde, men hunde over hele verden. Det er da heller ikke vigtigt, at påpege hvor hunden er fra, men nu har jeg tilfældigvis 2 polske, tidligere gadehunde, som er blevet sultet og som jeg er sikker på, ikke ville gå af vejen for, at spise en død hund, hvis de fik chancen, derfor refererede jeg til dem.

Til det markerede : Jeg forstår slet ikke din bemærkning, om de polske hunde og hvorfor de ikke skulle til DK, hvis de kunne finde på, at spise en død hundehvalp ????? Jeg skrev, at mine polske hunde garanteret godt kunne finde på, at spise af en død hundehvalp, men det gør dem da ikke til mere rovdyr end de danske. De fleste gadehunde har været vant til, at skulle klare sig selv i kortere eller længere tid, inden de blev fanget og har i den periode spist, hvad der var tilgængeligt for dem. Og de polske æder simpelthen alt ,hvad de kan komme i nærheden af af døde smådyr, hvis jeg ikke er hurtig. Rex og Obie kom endda op og slås om en hundelort, en dag, vi var ude og gå, som de begge ville have ( der var nu ikke nogen af dem, der fik den) Bella og Tulle kommer ikke engang i nærheden af den adfærd de polske udviser omkring ådsler og lign. vi møder på vores vej. Men jeg kan jo selvfølgelig ikke forsværge, at de ikke ville gå ombord i en død hund, men jeg har svært ved, at forestille mig det. Og jeg fornægter ikke, at de er dyr, men de har aldrig prøvet, at sulte, som de polske har.

Åhhh......lille vaps altså...håber, at hun får et rigtigt godt hjem, hvor man tager hensyn til hendes handicap (s). Jeg ved ikke, om du kender den der har hende til omplacering, men ellers så er der også denne gruppe på FB, som kunne være en oplagt mulighed : Hjem med hjerte til ældre dyr og handicappede dyr. http://www.facebook.com/groups/112927718874147/

Alice fra Tuzla i Bosnien, er klar til adoption. Hun er kun en stor hvalp. Hun blev fundet alene på gaden, med et skadet bagben, men nogle søde mennesker tog hende til dyrlæge, hvor hun fik foretaget en mindre operation. Nu er hun så klar til, at få et nyt hjem

Så har Melanie fået nyt hjem

Nej, ikke efter hvad jeg kan læse på FB, desværre.