Audrey

Jeg sad heller ikke helt uden en blanding af afsky og mistro til produktets seriøsitet da jeg så det i Weekend Weekend, men den er sgu god nok. :blink: Hvad skal Petrine dog også med sådan en når hun nu vader i testosteron...

Jeg er især betaget af valget af underlægningsmusik... :bigsmile: Hvornår kommer mon den til tæverne?

Vi har gået på to hvalpehold men vi trænede desværre ikke det at hilse. Kan være jeg skal have fat i en figuranthund til at hjælpe med træningen. Jeg synes, at det er ret irriterende at hun hiver sådan når hun vil hen og hilse og det er altså ikke fordi jeg giver efter, men ville da ønske, at det kunne foregå under lidt mere kontrollerede forhold. :blink: Det er også vildt svært at lære hende ikke at trække når det er mennesker hun skal hilse på. Tit oplever jeg, at selvom jeg giver udtryk for at Audrey skal vente, måske endda sidde i plads, så kalder folk på hende eller fløjter hende over og så er det jo ikke så mærkeligt at hun bliver forvirret. Og igen, hun er jo bare så glad for andre hunde og mennesker, men nu er hun ved at være ret stor, og hendes begejstring falder efterhånden ikke i så god jord.

Nu har det ikke været helt så slemt med Audrey, som du beskriver Buddha, men hvis Voodoo har lært "plads", kan jeg altså anbefale at du kalder ham på plads, når han trækker. Audrey går vist generelt ganske pænt, men hvis hun kommer til at blive lidt for ivrig plejer jeg at stoppe op. Hun har fundet ud af, at jeg så gerne vil have at hun vender om og kommer mig i møde. Hvis hun decideret trækker er det på plads og det ved hun godt. De dage hvor hun er slem til at trække sidder hun ret meget i plads og det er ikke i frøkenens store interesse så der klynkes en smule, men systemet virker. :5up:

Det var vist nok mest den med at hilse jeg var nysgerrig efter. Det med at passere er hun rimeligt god til. Men når hun skal hilse på andre hunde har hun det med enten at fare hen til dem, eller også lægger hun sig ned imens de kommer nærmere og pludselig kaster hun sig så frem, hvilket jo kan være en ret voldsom oplevelse for især små hunde og hunde, som ikke kender hende. Det er noget jeg virkelig gerne vil have styr på, men hun er jo ikke så gammel, så det er vel begrænset hvad man kan forvente af verdens gladeste vovse

Mine forældres hund (læs min mors og min hund) Paw er en labradorblandning og den mest fantastiske hund! Vi fik ham som voksen, mens jeg boede hjemme, og vi fik meget hurtigt et helt specielt bånd. Det er primært ham, som har vækket min interesse for blandingshunde. Da mine planer om at adoptere en internathund gik i vasken, gik jeg igang med at lede efter en hunderace, som ville passe ind i mit liv. Retrieveren havde jeg afskrevet, fordi jeg ikke troede at det var en hund man kunne have i en lejlighed. Da jeg fandt ud af at det sagtens kunne lade sig gøre, var jeg ikke i tvivl om hvilken type hund jeg skulle gå efter. Inde på DBA faldt jeg over et kuld retrieverhvalpe. Moderen var flatcoat/labrador og faderen F1 labrador. Det var en blanding jeg var tryg ved, da racerne tilhører samme gruppe. Derudover er jeg ikke så begejstret for det klassiske labradorlook, så en blanding af lab og flatcoat viste potentiale. Var ude og se hvalpene og efter en snak med opdrætter var jeg klar til at lade Audrey vælge mig. Næste gang er der dog en sandsynlighed for at det bliver med tavle. Dels fordi jeg tænker i schæfer og storpudel, dels fordi Audreys mor har fået konstateret HD (har ærgret mig en smule over at jeg tog opdrætters ord om at det ikke var nødvendigt at tage røntgen for gode varer...), og dels fordi det gør det væsentligt nemmere at finde en træningsplads. :blink:

Aaaaaaaaah! Fantastisk! :klap: Et lettere forsinket tillykke med ham i hvert fald!

Hvorfor troede jeg, at du havde fået en hvid dværgpudel??? Sød er han!

Hvordan træner du det, hvis jeg lige må blande mig?

Nå det lyder som om det er ret almindeligt, at det at få sele på ikke er lykken for alle vovser, og der er som sagt ingenting når den først er på. Har vist ikke prøvet at sætte mig på hug, mest fordi hun bakker bagud, men må lige prøve det næste gang hun skal have den på. :5up: Tak for jeres svar.

Ja det gør jeg. Det ville være ret besværligt, hvis jeg skulle åbne den foran hver gang den skal på. Desuden skulle hun også have den forrige sele over hovedet, og den var der ingen problemer med...

Jeg har en Julius K-9 sele, men Audrey har aldrig brudt sig om at få den på. Når den er på ser den ikke ud til genere hende, men hun prøver altid at undvige når jeg prøver at give hende den på. Jeg har prøvet at vænne hende til at få den på og forbinde den med noget godt, bla. godbidder og ros, men hun gider den bare ikke. Hendes babysele er en H-sele og i starten, når jeg kom hjem til opdrætter for at gå tur med hende, var hun heller ikke specielt glad for den, men så snart jeg fik hende hjem, var der ingen problemer. Er der nogen af jer, som har samme problem eller ideer til hvad jeg kan gøre? Det er jo ikke jordens undergang hvis hun ikke lærer at bryde sig om selen, da vi som regel ikke bruger den, men vil virkelig gerne vide hvorfor hun reagerer som hun gør..

Det har jeg også lige vrisset over. Selvom computeren giver besked om at du ikke har redigeret/postet et indlæg, så gør den det. Du skal "bare" gå ud af tråden og ind igen, så kan du se det redigerede indlæg...

Dobbeltindlæg. Mig ikke kan lide det nye HF nej

Jeg har rigtig god kontakt til Audreys opdrætter. Hun har også særstatus hos dem, da de jo havde hende en måned længere end de andre hvalpe. Det mærker de også på hendes mor, som reagerer anderledes når det er Audrey, som er på besøg. De er meget interesserede i at følge deres hvalpe, men det er vist ikke alle købere, som har samme interesse i at holde kontakten. Nogle bor også lidt langt væk. Jeg bor jo tre stop med S-tog fra dem så det er meget nemt. Audrey har de jo passet meget for mig, da vi har haft problemer med alene hjemme og vil fortsat blive sat til at babysitte når jeg skal noget (hvilket de er svært begejstrede for ) Vi mødes også somme tider i Bernstorffsparken med hundene. Vi er begyndt at mødes med alle søskende i Bernstorffsparken (hvor de faktisk er undfanget) en gang om måneden, men det er først lige begyndt at fungere og sidste gang var vi ikke med, men glæder mig rigtig meget til at se de andre hvalpe. Der er ikke lavet nogen købskontrakt, men jeg har aftalt med familien, at skulle der ske mig noget, så får de Audrey.

Bernstorffsparken er et fantastisk sted at gå tur med sin hund, og der er rig mulighed for at få sin hund socialiseret med mange forskellige racer og typer :5up:

Nix, hun er vist et ensomt trist menneske. De ville sørme passe dårligt sammen, for han overfalder folk og hun synes jo at man helt skal passe sig selv... Jeg blandede mig dels fordi jeg var bekymret for hundens liv, men også fordi, at det faktisk kommer mig ved, at der bor så uansvarlig en hundeejer i området. Den har været oppe ved os, hvor den fik lokket Audrey med ud til vejen inden jeg nåede at få fat i hende. Hun kom heldigvis tilbage men jeg var SÅ bange. Desuden er det jo sådan, at folk har det med at skære alle hundeejere over en kam, og når man bor i et område som jeg, hvor hunde og deres ejere for mange er lige så ønsket som ukrudt, er det ret uheldigt, at der render en lille sky (møg)hund rundt ude på vejene og gør og skider. Så det var også derfor jeg syntes, at det kom mig ved. Ville virkelig ønske jeg kunne være fuldstændig ligeglad med hvad fremmede mennesker har imod mig, men det er desværre blevet for meget for mig.

Audrey rykkede på ørerne ved pivet, men lidt efter kiggede hun op på mig og til sidst kom hun hen og kiggede inden hun lagde sig op i sofaen. Hun må have hørt de der høje frekvenser... :hmm: Skifter dog ikke foder pga. en tysk reklame...

Da jeg mødte en hund, som gik rundt ude på vejene i området, og fik at vide, at ejeren godt var klar over det, var jeg henne og banke på døren, fordi jeg godt ville spørge hende om, hvordan det kunne falde hende ind at udsætte sin hund for at blive kørt over (det har været tæt på flere gange). Hun lukkede ikke op så der skete ikke mere ved det, men da jeg snakkede med nogle andre hundeejere om det, fik jeg af den ene at vide, at det syntes hun var overdrevet og at hun ikke mente man skulle gå rundt og "lege politibetjent" overfor andres hunde. Hun har af uvisse årsager set sig rigtig gal på mig, for da jeg mødte hende sidst og sagde, at hun ikke skulle slippe sin hund, fordi Audrey var syg og smittede, fik jeg at vide, at det skulle hun jo sådan set ikke spørge mig om, jeg kunne bare lade være med at lufte min hund der (på plænen lige ved siden af min blok...!), og så fik jeg da lige en fuck-finger med på vejen (vi snakker om en midaldrende dame her), bare fordi jeg viste omtanke for hendes hund. Jeg har nu mest lyst til at passe mig selv, for der skal babysteps til, før man som hundeejer er hadet som en anden Frankenstein her i byen, men hvis jeg decideret kom forbi en person som tævede sin hund, ville jeg sikkert ikke kunne holde min kæft.

Det, der er at sige, er allerede sagt. God tur Kalle Hvil i fred.

Hvad er forskellen på "like" og "tak" ??? Jeg har også kæmpe øjenpine af den lyse skærm, så en stemme på farvejustering fra mig.. :5up: Edit: Jeg savner min lille blå rolleyes-smiley...

Øv øv øv, hvor er du bare uheldig altså! :ae: herfra...

Nu blev jeg lige nødt til at tjekke hendes sundhedsbog. Hun er vaccineret mod Parvovirus Hundesyge Leverbetændelse Parainfluenza og Leptospirose Kennelhoste er slet ikke et punkt i vores sundhedsbog..

Jeg synes, at det har været ret koldt selvom solen har skinnet de sidste dage. Joh det plejer de jo at have, men jeg ved ikke om det er fordi hun ikke er så gammel at hun ikke rigtigt har fået underuld, eller om det måske er fordi kulden er kommet meget pludseligt.

Nu fik jeg lige læst jeres indlæg igennem igen. Jeg har faktisk lagt mærke til, at hun de sidste dage har været noget mere ukoncentreret og Speedy Gonzales på vores ture. Har bare ikke forbundet det med at hun frøs, men det kunne jo godt være det det betyder. :hmm: