Ninjamor

Man må opveje bivirkninger af kortvarigt brug af medicin op mod en potentiel længerevarende periode med angstreaktioner og så træffe sin valg.

Hvorfor ikke?

Vi satser på at det ikke bliver nødvendigt, men jeg forstår fuldt ud din bekymring for hundene. Fjern den bekymring ved at gøre noget ved det. Hvis du har hundegård vil jeg foreslå at du lærer dem at være der. Det kan de godt lære, hvis du gør det til noget sjovt og hyggeligt. Det der kan komme i vejen er hvis du ikke formår at virke som om du er ovenpå, for hvis de opfatter dig som svækket, vil de være tæt på dig. Så, fjante og fjolle og ganske kort tid i hundegården feks. i starten med fodring derude. Når vejret til det kan du sidder derude på en stol og høre musik/læse eller andet så der bliver trygt og "hverdagsagtigt" derude. Alternativt kan de lære at kunne opholde sig i et andet rum i boligen, så du kan lade folk komme ind uden risiko for liv og lemmer

Velkommen til Du indskrænker muligheden for at få hjælp hvis det kun er ejere af samme race som du har, du spørger Der er flere faktorer som spiller ind: Miljøet hos opdrætteren - hvis hvalpene f.eks. ikke har været nok udenfor, så de har kunne skelne mellem gulv og græs/grus Hvis hvalpene ikke har haft plads nok til at have et sted at gøre sig rene og steder de ikke gjorde sig rene Når først en hund har nået kønsmodningsalderen uden at forstå konceptet "renlighed" skal der ydes en god portion arbejde for at ændre hundens opfattelse, men det lader sig gøre. Tisser han op ad noget indenfor eller tisser han som en hvalp? Jeg vil foreslå at du i en periode holder ham i samme rum som dig, så han ikke kan smutte fra dig og tisse. Evt en line på ham, så du har fuldt kontrol med hvad der sker. Ud over dette skal du sikre at han får al den motion og aktivering han har brug for, så han ikke er i underskud men dagligt bliver træt. Du kan ligeledes lave faste rutiner for aktivering, ture og hygge, så han ved han får disse behov opfyldt hver dag og dermed ikke "keder sig", men lærer at hver ting til sin tid er det der gælder.

Jeg ville være på den sikre side og køre stesolid fra nu af med afvænning efter nytår, når hun viste så stærk forskrækkelse. Naturmidlerne kan muligvis være nok, men hvis ikke er der risiko for at Bella indlærer en reel frygt for lydene. Husk at hun ovenpå sådanne forskrækkelser skal ud at afreagere frygt/stress gennem fysisk aktivitet, gerne løb eller vild leg

Nej, men for mine katte

Vi er nogle som bruger dyrlæge Gudruns Frandtsens opskrift på hjemmelavet mad på 5. - 6. år og en del skifter noget af rismængden ud med andet f.eks. hirse eller quinoa ligesom grøntsagerne også varierer. Er det ikke godt nok, når der tilsættes vitaminer og mineraler, mener du? Har du en ide om hvor hurtigt et over/underskud vil vise sig, det må være individuelt, men alligevel er der vel nogle retningslinier?

Din søns bevægelser skal være bløde og ikke stive.. Logrende hale er i sig selv ikke noget vi kan vurdere en hunds humør/intention ud fra. Halen er som sådan bare "flagstangen med det blafrende flag" som fanger øjet. Det er hele en hunds krop, udstråling og mimik vi skal se på. Uanset så er Alfred ikke helt tryg i den situation, måske fordi din søn ser direkte på ham?

Egentlig tænker jeg at det er ligegyldigt at bruge energi på at tænke over hvad han kan have haft oplevet - eller mangler at opleve - for du finder nok aldrig ud af det og det vigtigste er hvad du/I kan gøre for at få ham videre, men jeg forstår godt at I gerne vil kende hans baggrund Jeg tænker at forholdet til din søn må have første prioritet og jeg kan ikke lide at jeres hund går udenom i en bue hen til jeres søn, det er en meget mistroisk og forbeholden adfærd. Ud over det andre har skrevet vil jeg forslå: Sønneke skal ikke se på hunden (hvad hedder hunden?) og ikke henvende sig til ham overhovedet indenfor. Ude kan han være den der går tur med hunden når I går sammen og hvor du blander dig udenom ud over den nødvendigste vejledning. Her kan din søn aktivere hunden med gode aktiviteter uden krav, kun tilbud, f.eks. at gemme en guf i sneen mens vapse ser på og så bakke væk. Linen skal være så lang at hunden er tryg og selv kan gå til og fra din søn. Din søns kropszone skal afdramatiseres, så hunden godt tør komme tæt på, og her kan din søn "tage" stand for nogle godbidder ved at han bukker overkroppen ned over godbidder og stirrer på disse. Han må ikke se på hunden og ikke kalde. Hvis hunden ikke tør gå tæt på, men iagttager din søn, skal sidstnævnte forlade godbidderne så hunden kan komme til. Derved lærer hunden at en bøjet krop med intens stirren på jorden betyder at der er bonus for ham. Gradvis vil han kunne blive tryg ved at komme tættere på. Indkald til søn, hvor han sidder på hug med siden til og viser godbidder på jorden i strakt armslængde. Det er ikke sikkert dette virker, men prøv. Indkald hvor din søn kaster bold/stor godbid væk fra sig, inden hunden kommer helt hen. Når din hund er tæt på din søn skal han bruge langsomme bevægelser og gøre sine øjne mindre, se lidt til siden og slikke sig om munden med langsomme bevægelser. Evt. også gabe stort. Dette vil de fleste hunde aflæse som fredelige signaler og muligvis vil han svare på samme måde. På afstand lade din søn lave alle mulige fjollede bevægelser: Mølle med arme og ben, kuskeslag mv. så din hund ser at din søn ikke er farlig. Imens taler du med glad og positiv stemme, så der er en munter stemning. Vær opmærksom på, at man ofte er tilbøjelig til at blive stiv i det og sænke stemmen/blive stille når en utryg hund stilles overfor noget den skal tage stilling til. Prøv når der kommer gæster og hunden muligvis nærmer sig, at tale helt normalt, dette gør en stor forskel Dette er en oplagt mulighed for din søn for at lære hvordan han kan hjælpe en hund til et bedre liv :5up:

Ja vi gør så, hendes hus er til salg så jeg aner ikke hvad der sker! Pelle får hjemmelavet med vitamineraler, olie og de andre ting han skal have i. Det er nu 5. år han er på hjemmelavet og han synes det er god stil

i Det hjemmelavede mad med opskrift fra Gudrun er beregnet til at give hunden meget overskud til at blive afbalanceret fordi maden er nemt optagelig, så det er nærmest en slags skånekost. Der tilsætte vitaminer, mineraler og lidt god olie så man sikrer at hunden er dækket ind. Grundopskriften er 1/3 udkogte brune ris, 1/3 kød/fisk og 1/3 kogte blendede grøntsager. Nogle hunde skal så have rykket på procentfordelingen, men det var Gudrun som kunne den del af det.

Her er hele seancen ØV, jeg kan se der er ændret på rækkefølgen :-( Pelle er naturligvis 9 uger, ikke 7

Det forstår jeg ikke, for udlejer skal som udgangspunkt sikre at installationerne i huset fungerer? Det er da OK at modtage velmemt hjælp, er det ikke?

Vi må håbe det virker

Jep, man smelter. Sikke mange kære billeder af hvalpe :hjerte: Stakkels lille Pelle er 7 uger på det foto og smækfrustreret over ikke at kunne få Lobo til at forlade sin tyggeting. Pelles tyggeting var ikke nær så spændende som Lobos, syntes han

Ny bog? Ikke "bare" en gammel bog som er opdateret?

Her er lidt af Pelle. Det skal siges det er en dukkeseng han har lagt sig i

Jeg har bare ikke hørt, eller kunne læse mig til, at Chlomicalm virker decideret stressdæmpende, "kun" at det virker angstdæmpende ved at det arbejder med serotoningenoptaget, men derfor kan det godt virke stressdæmpende, det står bare ikke specificeret som sådan. Noget man selv kan gøre, når man har en stresset hund, er at give den rigeligt med kalkunkød, som via tryptophan også hæmmer serotoningenoptaget, og derfor virker noget beroligende. Kalkunkød er den fødekilde med størst tryptophanindhold i. Ligeledes kan man "overfodre" en periode med foder der giver en tyngde og en fysisk grounding, f.eks. hjemmelavet, så man får den effekt vi alle nok har prøvet at få f.eks. i Julen, hvor der bliver spist for meget til en julefrokost. Ikke så hunden oplever et ubehag, men så den oplever en rolig tyngde. En af mine adfærdsbehandlerelever opdagede ved et tilfælde, at en hamrende skudræd hund hun ofte passede, og som også plejede at vise angsten når den var hos hende, ikke reagerede overhovedet hvis hun fodrede med gode portioner hjemmelavet foder, en rigtig fin observation som jeg siden har anvendt på nogle af de stressede/angste hunde jeg har haft i konsultation. De fleste højtkørende hunde er også småt spisende og oplever derfor aldrig den tyngde et godt måltid mad kan give, så det giver rigtig god mening at hvis de konstant går mere eller mindre på kanten til sult, bliver de hurtigere opkørte og nu kan jeg mærke, at stoffet er ved at løbe af med mig, så nu slutter jeg

Kan vi ikke bare nøjes med at kalde ham lille? Så, hvis man ikke har sygeforsikring (en af de to ting du nævner) på sin hund og f.eks. er på kontanthjælp så skal hunden væk, er det der vi er? Hvad gør vi så helt praktisk? Hvor skal hunden hen? Hvem skal betale internatet for at tage den, er der ikke noget med at man skal betale når man afleverer en hund? Hundeejerens økonomiske situation kan ændres drastisk pga. skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom mv. Man kan have tænkt sig nok så meget om før anskaffelsen, men man kan ikke tænke sig nok så meget til ikke at blive ramt hårdt på økonomien pga. uforudsete hændelser. Jeg har prøvet at være bistandsklient i 90'erne og der var intet at hente til hjælp til hundene. Enlige mødre skulle også kunne få i hoved og bag hørte jeg altid når jeg var på kurser, det var heller ikke noget jeg oplevede, så jeg ved ikke hvem disse enlige mødre og disse hundeejere er

Kan vi ikke bare nøjes med at kalde ham lille? Så, hvis man ikke har sygeforsikring (en af de to ting du nævner) på sin hund og f.eks. er på kontanthjælp så skal hunden væk, er det der vi er? Hvad gør vi så helt praktisk? Hvor skal hunden hen? Hvem skal betale internatet for at tage den, er der ikke noget med at man skal betale når man afleverer en hund? Hundeejerens økonomiske situation kan ændres drastisk pga. skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom mv. Man kan have tænkt sig nok så meget om før anskaffelsen, men man kan ikke tænke sig nok så meget til ikke at blive ramt hårdt på økonomien pga. uforudsete hændelser. Jeg har prøvet at være bistandsklient i 90'erne og der var intet at hente til hjælp til hundene. Enlige mødre skulle også kunne få i hoved og bag hørte jeg altid når jeg var på kurser, det var heller ikke noget jeg oplevede, så jeg ved ikke hvem disse enlige mødre og disse hundeejere er

Vi kan ikke gætte os til noget, det er derfor vi bruger lang tid på at interviewe hundeejeren. Hvis han er blevet kronisk stresset, går han ikke rundt og er vildt stresset konstant, der skal bare ikke ret meget til for at stresse, bestemte triggere eller hvis han bare har nået grænsen for, hvad han kan klare. Tolerancegrænsen bliver rykket. Oftest kan man ikke se det fjerneste på hunden, før den lige akkurat rammer grænsen og stresser totalt op, så det virker som om hunden går fra 0 - 100 på et splitsekund. Det er derfor stress kan drille og være svær at gennemskue. Stressskadet er nok en bedre betegnelse end kronisk stresset.. En hund kan måske ikke lide fremmede hunde, men kan håndtere at passere X antal uden at man kan mærke noget hos hunden. Den ene dag kan den f.eks. passere 7 hunde før den har fået nok og flipper ud. En anden dag kan den kun passere 1 hund og flipper på resten, fordi den på denne tur også blev udsat for andre påvirkninger som stresser den - eller noget kan have påvirket den allerede der hjemme. Sådan en hund kan virke "sindssyg" fordi der ikke er et gennemskueligt mønster i dens adfærd. Når hunde (og andre individer med samme nervesystem) har levet under stress længe nok, hvilket er individuelt, vokser binyrerne og dermed er der mere "plads" til at producere stresshormoner på. Disse produceres dels i binyremarven dels i binyrebarken. Når først binyrerne er vokset, kan de ikke skrumpe tilbage til naturlig størrrelse og derfor ligger stressen altid lige under huden. Jeg ved, der til mennesker findes antidepressiv medicin som også er stressdæmpede, måske kan dette også fås til hunde.

Nej det kunne jeg have sagt mig selv.. En adfærdsbehandler gætter sig forhåbenligt ikke til noget, det må du vide da du har haft konsulteret en. Hvis Tjaldurs stressleje har været alvorligt forhøjet i mange, mange måneder er der desværre en risiko for at det nu er kronisk. Det er ikke for at gøre dig yderligere bekymret, men har han været stresset i en lang periode, er der ikke desto mindre en ret stor risiko for at det er blevet kronisk.

En adfærdsbehandler kan finde ud af hvad årsagen til stressen er og arbejde med den. Stress kommer jo ikke af sig selv, der er altid en årsag. Som du selv nævner, skal den type medicin have nogle uger før der kan ses en virkning.

Træneren kan da kun foreslå, det er jo din hund

Har du overvejet selv at lave hendes foder? Så har du helt styr på hvad der er i og eventuelle lagermider er ikke et problem God bedring med hende :ae: