Ninjamor

Det forstår jeg ikke, for udlejer skal som udgangspunkt sikre at installationerne i huset fungerer? Det er da OK at modtage velmemt hjælp, er det ikke?

Vi må håbe det virker

Jep, man smelter. Sikke mange kære billeder af hvalpe :hjerte: Stakkels lille Pelle er 7 uger på det foto og smækfrustreret over ikke at kunne få Lobo til at forlade sin tyggeting. Pelles tyggeting var ikke nær så spændende som Lobos, syntes han

Ny bog? Ikke "bare" en gammel bog som er opdateret?

Her er lidt af Pelle. Det skal siges det er en dukkeseng han har lagt sig i

Jeg har bare ikke hørt, eller kunne læse mig til, at Chlomicalm virker decideret stressdæmpende, "kun" at det virker angstdæmpende ved at det arbejder med serotoningenoptaget, men derfor kan det godt virke stressdæmpende, det står bare ikke specificeret som sådan. Noget man selv kan gøre, når man har en stresset hund, er at give den rigeligt med kalkunkød, som via tryptophan også hæmmer serotoningenoptaget, og derfor virker noget beroligende. Kalkunkød er den fødekilde med størst tryptophanindhold i. Ligeledes kan man "overfodre" en periode med foder der giver en tyngde og en fysisk grounding, f.eks. hjemmelavet, så man får den effekt vi alle nok har prøvet at få f.eks. i Julen, hvor der bliver spist for meget til en julefrokost. Ikke så hunden oplever et ubehag, men så den oplever en rolig tyngde. En af mine adfærdsbehandlerelever opdagede ved et tilfælde, at en hamrende skudræd hund hun ofte passede, og som også plejede at vise angsten når den var hos hende, ikke reagerede overhovedet hvis hun fodrede med gode portioner hjemmelavet foder, en rigtig fin observation som jeg siden har anvendt på nogle af de stressede/angste hunde jeg har haft i konsultation. De fleste højtkørende hunde er også småt spisende og oplever derfor aldrig den tyngde et godt måltid mad kan give, så det giver rigtig god mening at hvis de konstant går mere eller mindre på kanten til sult, bliver de hurtigere opkørte og nu kan jeg mærke, at stoffet er ved at løbe af med mig, så nu slutter jeg

Kan vi ikke bare nøjes med at kalde ham lille? Så, hvis man ikke har sygeforsikring (en af de to ting du nævner) på sin hund og f.eks. er på kontanthjælp så skal hunden væk, er det der vi er? Hvad gør vi så helt praktisk? Hvor skal hunden hen? Hvem skal betale internatet for at tage den, er der ikke noget med at man skal betale når man afleverer en hund? Hundeejerens økonomiske situation kan ændres drastisk pga. skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom mv. Man kan have tænkt sig nok så meget om før anskaffelsen, men man kan ikke tænke sig nok så meget til ikke at blive ramt hårdt på økonomien pga. uforudsete hændelser. Jeg har prøvet at være bistandsklient i 90'erne og der var intet at hente til hjælp til hundene. Enlige mødre skulle også kunne få i hoved og bag hørte jeg altid når jeg var på kurser, det var heller ikke noget jeg oplevede, så jeg ved ikke hvem disse enlige mødre og disse hundeejere er

Kan vi ikke bare nøjes med at kalde ham lille? Så, hvis man ikke har sygeforsikring (en af de to ting du nævner) på sin hund og f.eks. er på kontanthjælp så skal hunden væk, er det der vi er? Hvad gør vi så helt praktisk? Hvor skal hunden hen? Hvem skal betale internatet for at tage den, er der ikke noget med at man skal betale når man afleverer en hund? Hundeejerens økonomiske situation kan ændres drastisk pga. skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom mv. Man kan have tænkt sig nok så meget om før anskaffelsen, men man kan ikke tænke sig nok så meget til ikke at blive ramt hårdt på økonomien pga. uforudsete hændelser. Jeg har prøvet at være bistandsklient i 90'erne og der var intet at hente til hjælp til hundene. Enlige mødre skulle også kunne få i hoved og bag hørte jeg altid når jeg var på kurser, det var heller ikke noget jeg oplevede, så jeg ved ikke hvem disse enlige mødre og disse hundeejere er

Vi kan ikke gætte os til noget, det er derfor vi bruger lang tid på at interviewe hundeejeren. Hvis han er blevet kronisk stresset, går han ikke rundt og er vildt stresset konstant, der skal bare ikke ret meget til for at stresse, bestemte triggere eller hvis han bare har nået grænsen for, hvad han kan klare. Tolerancegrænsen bliver rykket. Oftest kan man ikke se det fjerneste på hunden, før den lige akkurat rammer grænsen og stresser totalt op, så det virker som om hunden går fra 0 - 100 på et splitsekund. Det er derfor stress kan drille og være svær at gennemskue. Stressskadet er nok en bedre betegnelse end kronisk stresset.. En hund kan måske ikke lide fremmede hunde, men kan håndtere at passere X antal uden at man kan mærke noget hos hunden. Den ene dag kan den f.eks. passere 7 hunde før den har fået nok og flipper ud. En anden dag kan den kun passere 1 hund og flipper på resten, fordi den på denne tur også blev udsat for andre påvirkninger som stresser den - eller noget kan have påvirket den allerede der hjemme. Sådan en hund kan virke "sindssyg" fordi der ikke er et gennemskueligt mønster i dens adfærd. Når hunde (og andre individer med samme nervesystem) har levet under stress længe nok, hvilket er individuelt, vokser binyrerne og dermed er der mere "plads" til at producere stresshormoner på. Disse produceres dels i binyremarven dels i binyrebarken. Når først binyrerne er vokset, kan de ikke skrumpe tilbage til naturlig størrrelse og derfor ligger stressen altid lige under huden. Jeg ved, der til mennesker findes antidepressiv medicin som også er stressdæmpede, måske kan dette også fås til hunde.

Nej det kunne jeg have sagt mig selv.. En adfærdsbehandler gætter sig forhåbenligt ikke til noget, det må du vide da du har haft konsulteret en. Hvis Tjaldurs stressleje har været alvorligt forhøjet i mange, mange måneder er der desværre en risiko for at det nu er kronisk. Det er ikke for at gøre dig yderligere bekymret, men har han været stresset i en lang periode, er der ikke desto mindre en ret stor risiko for at det er blevet kronisk.

En adfærdsbehandler kan finde ud af hvad årsagen til stressen er og arbejde med den. Stress kommer jo ikke af sig selv, der er altid en årsag. Som du selv nævner, skal den type medicin have nogle uger før der kan ses en virkning.

Træneren kan da kun foreslå, det er jo din hund

Har du overvejet selv at lave hendes foder? Så har du helt styr på hvad der er i og eventuelle lagermider er ikke et problem God bedring med hende :ae:

I '85 brugte jeg spande til at lære Fie lydighedsrundering med. Sikke et udstyrsstykke! med 14 - 16 spande! Nå, men pointen med spande, eller andet synligt, er at de efterhånden skal stå så langt ude at hunden først kan se dem, når den er ude over den ønskede længde på udslaget, så problemet med at der ikke er spsnde i konkurence kommer man hurtigt ud over. Er der nogen som helst grund til at ændre din sædvanlige måde at øve på? Hvis noget fungerer er det efter min mening spild af tid og energi at ændre på det bare fordi...

:hjerte: Der burde være forbud mod at vise sådanne billeder, man bliver jo helt ødelagt af al den nuttethed på en gang :hjerte: Et spørgsmål: Når der er en "fejlfarve" i kuldet bliver der så ikke nedlagt avlsforbud på alle hvalpe? De bærer jo de samme gener.

Chlomicalm virker angstdæmpende og før man begynder at give sådan medicin, ville det være fint lige at finde ud af, om det er en angst hund man har med at gøre. Separationsproblemer tilskrives automatisk angst, men der behøver ikke være angst involveret i problemet.

Næ, næ, næ.. Sådan gør vi ikke. Du vender naturligvis tilbage og fortæller hvordan det går uanset resultatet.. Venligst

Du kan sagtens klikkertræne at gå uden at trække. Start evt. hjemme i stuen, line på og klik for at han ikke begynder at gå. Gå et skridt og klik straks han begynder at tage et skridt fremad ved siden af dig. På den måde kan du, hjemme, skridt for skridt bygge det op så han får en forståelse af hvad han skal gøre for at opnå klikket. Ude vil jeg nok foreslå en line på 3 - 5 m, så du kan give mange fripauser hvor I bare står og han kan snuse det han vil indenfor linens begrænsning. Inden du begynder at gå fremad efter pauser skal du have kontakt med ham og så gør du som du gjorde hjemme, stort set et skridt af gangen. Hvis du vælger at lade ham gå i den lange line uden du træner en gang imellem, så vend om på stedet straks han kommer foran dig. Han må ikke komme ud i fuld line mens I går, men skal lære at indse, at når han går hurtigere end dig vender du om og går modsat.

Jae og nu læser du dette på nettet Jeg vil mene, der er et gran i sandhed i det du har læst, dog med et twist og men slet ikke på den måde, at hunden tror den er leder som sådan. Mere som at en hvalp kan lære, at den sætter alt for stort præg på en situation, hvis den får lov at "gå forrest" ind i alle mulige situationer. Du kan ikke styre eller kontrollere en situation, hvor du hænger efter din hund, hunden har allerede vurderet og handlet før du når at gøre det. På den måde "leder", ja, det kan man godt sige. "Leder" som i at hun lærer ikke at vente på dit "ja" eller "nej" Hun snuser for at opleve og at gå tur "låst" til sit menneskes side er ikke noget en hund har meget brug for. En hvalp har behov for at opleve og at lære at det bedste i verden er at foretage sig noget med sit menneske, så jeg vil i stedet foreslå at du deler jeres ture op i 3 dele: Din del, hvalpens del og jeres fælles del. Jeg kalder det Pelletid, Irenetid og Pelle og Irenetid her i huset. Pelletid: Snuse, tisse prutte, opleve, opdage, hilse på, lege, grave mus og alt det Pelle har lyst til. Ting jeg overhovedet ikke blander mig i. Irenetid: Her sætter jeg dagsordenen og der er intet til diskussion. Det kan være at gå "på plads" fra A til B, at komme når jeg kalder, stoppe et eller andet, passere en hund uden kontakt osv. I det hele taget det man kalder ren lydighed. Pelle og Irenetid: Der laver vi noget sammen, øver på lydighed tricks, leger tagfat, jeg finder noget til Pelle, sætter ham i gang med aktivitet og alt det sjove man laver sammen. Jeg vil tro at de fleste hvalpe har godt af at den halve tur er fælles og resten deles ligeligt. God mening er bare så fedt Husk at langt hen ad vejen, til hun begynder at forså at hun ikke skal i kontakt med andre hunde, skal du gå pænt stort udenom og meget gerne aflede lidt og belønne med godbidder. Noget for noget!

Det er nemlig hende det er Jeg ville nok snarere have heddet Storen

Nu har vi haft vendt den privat Velkommen til Hvorfor vil I have hun ikke må gå foran? Som du beskriver det, har I fået lært jeres hvalp at det vigtigste for hende, når hun er ude, er at komme i kontakt med andre hunde. Det er det billede hun har i sit hoved og det mener jeg bør ændres. I modsat fald kan du gange hendes adfærd nu med 100 når hun bliver voksen og det er besværligt og vil også give frustrationer når hun en dag render ind i en uvenlig hund eller en hund hvis ejer ikke ønsker nærkontakt mellem hundene. Når hun kommer i løbetid, er nærkotakt med alle andre hunde heller ikke specielt hensigtsmæssigt. Det bedste for alle parter er efter min mening at din hvalp lærer at kontakt er noget hun får i specielle situationer f.eks. hvis I følges med andre hunde og/eller i legesitautioner hvor hundene er fri. Derefter kan hun lære at tilfældige møder med nærkontakt kan opstå.

Min line er lavet af sejlerreb, tror det hedder skødereb, 1½ cm tyk uden ringe og den har jeg fint om skulderen når den ikke er i brug. Jeg har selv lavet sådanne liner de sidste mange år. Jeg tror jeg sidst gav 300 kr for 10 m reb, som mindst holder én hunds liv ud. En karabinhane sættes på med en bomuldsomvinding, så er linen der. Pelles første line har nu holdt 6 år. Et plus er at den kan vaskes i maskinen når man synes. Min er som disse Nr. 24 - Motivationsline 10 mm splejset sejlertov - ca 2 m dog kan jeg ikke splejse, så jeg laver en omvinding med tynd bomuldssnor.

Der er flere faktorer på spil Et par historier: Da vi fik min dattters golden hjem 8 uger gammel, havde de på kennelen opbygget er grumt ressourceforsvar hos hvalpene. Manden i huset, som brugte hundene til jagt, mente at man tidligt skal vise hvalpen "hvem der bestemmer" og når hvalpene havde en bold eller andet interessant tog han det fra dem bare lige sådan. Hvalpene knurrede pænt, men det var jo begrænset hvad sådanne smålinge kan gøre. Da Topsy første gang fik en rå knogle ude på gårdspladsen sammen med vores to andre hunde, styrtede hun så langt væk hun kunne komme og hver gang vi kom for tæt på eller de andre hunde flyttede lidt på sig knurrede hun. Gårdspladsen var pænt stor men alligevel for lille, syntes hun. De andre hunde var totalt kolde i måsen og ignorerede naturligvis bare sådan en snothvalp og vi mennesker svarede på hendes knurren ved at afvige fra vores gåretning og gå stort udenom. Sådan fortsatte det med en ny knogle hver uge til der var gået ca ½ år. Pludselig en dag kom Topsy hen til min datter som lå på maven og læste og begyndte at gnave ben på ryggen af hende. Fra den dag kunne vi tage alt fra hende uden mindste utryghed. Det var vitterligt fra den ene dag til den anden! Omvendt, da min omplaceringshund Stjerne begyndte at knurre over sin mad (råt foder) lukkede jeg hende først ud i haven at spise af hensyn til min gamle næsten døve cairn. Jeg tænkte at Stjerne bare skulle have fred så ville det nok komme, men nej: Stjernes knurren blev bare værre og til sidst ville hun ikke acceptere at jeg kom ud i haven, når hun havde mad. Hun knurrede simpelthen fordi hun kunne kontrollere situationen på den måde, så jeg måtte lige i tænkeboks og dagen efter da hun begyndte at knurre grumt ad mig fik hun en skideballe af de store. Fra den dag var der intet problem overhovedet med at komme tæt på hendes ressourcer. Hun havde simpelthen knurret bare fordi hun kunne.

Næh, det ser da helt rigtigt ud

Man skal aldrig, aldrig, undervudere figurantkastning, som er en svær disciplin at mestre. Det lader til at Bolchen har haft en god dag med damekast, brølning og det hele :5up: