Ninjamor

Her må jeg så som adfærdsbehandler erklære mig uenig med dig i noget af det du skriver. Ja, et problem kræver, at man arbejder under hundens tolerancegrænse, som du er inde på, om det så drejer sig om at kunne være alene hjemme eller være sammen med fremmede hunde, og kan man som ejer ikke sørge for at alenehjemmehunden ikke udsættes for den alenesituation den reagerer på, eller at hunden som er blevet skræmt af en anden hund, ikke bliver sat i en tilsvarende situation igen, bliver problemet vedligeholdt og er dermed uløseligt. Derfor er det ejerens ansvar at arbejde med hunden så den ikke oplever disse traumatiske situationer. Det er jeg klar over at du ved. Dette kan indbære at man må søge hen at gå på steder, hvor man har fuld oversigt og kontrol over hvem hunden evt. kommer i kontakt med. Det må altså kunne lade sig gøre for langt de fleste hundeejere! Har man bil, kan man køre væk, har man cykel kan man være nødt til at investere i en anhænger til hunden, så man kan komme væk fra nærmiljøet hvis der er en overpopulation af hensynsløse hundeejere der. Ligeledes kan man være nødt til at ændre sine rutiner som man kan gå på tidspunkter, hvor området ikke er overbelastet. Hunde er faktisk rigtigt gode til at generalisere, men før de kan generalisere en positiv holdning mod andre hunde ud er de nødt til at skulle gennem en fase hvor de så at sige er neutrale overfor andre hunde og naturligvis kan det tage lang tid hvis hunde sproblem har bidt sig rigtig godt fast. Men jeg har endnu tilbage at se en hund det ikke kan lykkes med. Når det ikke lykkes, skyldes det som regel, at ejeren ikke er 100% parat til at bruge den ekstra tid eller gøre den ekstra indsats, som kan være nødvendig for et godt resultat. Det kan være en belastning at skulle køre hjemmefra bare for at lufte og motionere sin hund, når man plejede at kunne klare dette i den lokale park/grønne område og derfor skal hundeejeren være meget stærkt motiveret for at opnå succes.

Pelle har lært at gå "fri ved fod" ved at jeg har sagt "vente", når han selv ville frem til noget. "Vente" var indlært i forvejen. Det fungerer uden pladssignal, jeg siger bare "vi skal følges ad", så søger han ind på venstre side af mig og går faktisk helst ½ skridt bagude af iver efter at få lov at komme frem uden den forsinkelse det vil give, hvis jeg stopper op, fordi han er for langt fremme. Dette er absolut ikke en konkurrence "plads", men en god måde til transport fra A til B uden hunden kommer til skade. Pelle ser ikke på mig, mens vi går, men holder fokus på det han vil opnå. Kun hvis jeg stopper op, søger han øjenkontakt. Der er ingen godbidder involveret, ingen klikker, kun min stemme og Pelles motivation. Jeg ved ikke om du kan bruge dette til noget? Det er jeg absolut ikke enig med dig i Denne metode har fungeret i mange, mange år som en konkurrence øvelse Det er udelukkende fordi du ikke er nået længere end til dette stadium i indlæringen. Du har allerede fået nogle gode tips. Jeg vil også foreslå godbid givet fra jorden og så at du indretter træningen efter forholdene, altså der hvor Teitur er nået til, det lyder som om de faktiske forhold er et par skridt for langt fremme i indlæringen end hvor han er nået til. Godbid fra jorden kan sagtens virke selvom du ikke vil have han tager andet fra jorden. Hvis han lærer at høre efter hvad du siger, er det ikke noget problem. Det er kun et problem hvis han lærer af opsætningen af situationen og ikke hører efter dig.

Velkommen til

Jep. Her kommer et lille skriv om emnet: Indlæring af "nej" gennem kontakt. Hunde kan sagtens lære at betragte et forbudsord, som f.eks. "nej" som et tegn til at tage øjenkontakt til sin ejer og derefter afvente nærmere besked. Fordelen ved dette nej er dels, at det ikke vil blive taget negativt op af hunden, dels at den lærer at bibeholde øjenkontakten til sin ejer, så denne hermed kan nå at påvirke hunden til at gøre noget andet end det, den havde tænkt sig - det der udløste forbudsordet. Se følgende situation for dig : Du kommer gående med din hund løs og pludselig får den øje på en anden hund, som den gerne vil hilse på lidt længere fremme. Din hund sætter afsted mod den anden, men da du siger "nej", stopper den op og ser på dig. Nu har du pludselig tid til at rose hunden, sætte line på samt belønne den med en aktivitet, den er meget glad for og/eller en godbid. Så nemt kan det faktisk blive, blot du lægger energi og konsekvens i øvelsen! Jo tudligere i hvalpen sliv du starter des nemmere går det. Trin 1. Der skal være ro omkring dig og din hund. Læg en lækker godbid på dit knæ/gulvet, mens hunden ser på. Straks hunden vil tage godbidden, dækker du denne med hånden og siger roligt og dæmpet ”nej" en enkelt gang. Afvent nu tålmodigt at hunden lige skotter op mod dig og vær tavs imens du venter og fjern straks hånden og sig "ja" eller hvad du nu vil bruge af ord og lad hunden spise godbidden. Hvis hunden kradser på din hånd eller på anden måde prøver at tage godbidden siger du intet. Bliver den vild så stop og brug derefter en mindre attraktiv godbid. Dette trin trænes så mange gange, at din hund automatisk ser op på dig, når du lægger godbidden på knæet. Først da må du gå videre i indlæringen. Det er vigtigt du øver alle mulige steder ude som hjemme. Trin 2. Som ovenfor, men nu skal øjenkontakten holdes 1 sekund eller 2 og ikke blot markeres. Trin 3. Varigheden af øjenkontakt øges nu gradvist (1 - 2 sekunder) og gå ind imellem tilbage til trin 1, således at øvelsen bliver supernem for hunden, dette vil motivere den *til at fortsætte på trods af yderligere sværhedsgrad. Hver gang du øger et krav i øvelsen, skal et andet krav sænkes f.eks. varigheden af øjenkontakten. Trin 4. Indtil nu har du siddet helt tæt på hunden og har brugt dit knæ. Nu skal du til, igen gradvist, at træne forbudsordet op uden denne nærhed. Læg godbidden på en omvendt legespand eller lign. lige foran dig og træn trin 1, 2, og 3. Trin 5. Legespanden skal gradvist flyttes væk fra dig, således at du til sidst kun lige akkurat kan nå godbidden. Trin 6. Øv trin 3 med legespanden på afstand som i trin 5. Trin 7. Line på hunden. Nu skal I gå forbi legespanden men i øvrigt træne som i trin 1, altså meget tæt på dig selv (øget sværhedsgrad og dermed sænkning af et andet krav). Bliver det for svært for din hund at modstå fristelsen, når I passerer legespanden, har du gået for hurtigt frem og så må du hurtigt lægge hånden/foden over godbidden som i trin 1 eller lynhurtigt træde ind foran din hund med front imod den og dermed markere at godbidden er indenfor din kropszone = forbudt for hunden i denne situation. Gå da ind mod din hund, så du med din kropszone "maser" hundeh væk fra spanden. Trin 8. Når trin 7 fungerer uden fejl, lægger du godbidden på en ny genstand.********************* Trin 9. Træn uden line og fra forskellige vinkler og i varieret tempo. Trin 10. Læg gradvist forstyrrelser på. Husk at gå tilbage til trin 1 for hver ny sværhedsgrad (forstyrrelse). Trin 11. Din hund skal nu lære at generalisere: Forstå at et forbudsord ikke kun gælder i faste situationer, men at det er ordet i sig selv, den skal reagere på. Brug andet end godbidder til at forstyrre med: legetøj, mennesker, hunde, ja alt det, du ønsker at kunne stoppe din hund på Husk at træne hver ny forstyrrelse fra trin 1 altså meget tæt på dig selv! Trin 12. For motivationens skyld kan du ind imellem træne trin 1 og 2. Bevægelse gør situationen vanskeligere at kontrollere, så dette er sidste fase: Kast godbidder til din hund, mens du sidder på gulvet eller står lige foran den. Sig ”ja” eller det valgte tilladelsesord hver gang du kaster. Efter få godbidder kaster du en ”nej” godbid. Det er vigtigt forbuddet først gives, når du kan se, din hund vil tage godbidden, så du får en fornemmelse af, at den faktisk kan styre sin impuls til at tage godbidden. Når hunden undlader at tage godbidden på dit forbudsord roser du og giver derefter tilladelsen. Gradvis øges afstanden til hunden og du kaster flere godbidder af hver kategori dog uden et genkendeligt mønster, så din hund kan få flere ”ja” og ”nej” før du skifter. Ved at gøre en ”nej godbid til en ”ja” godbid opnår du større impulskontrol og opmærksomhed end hvis en ”nej” godbid aldrig kan ændres. Når du har opnået, at din hund bare står og ser på dig (øjenkontakt) når du går i gang med godbidderne, skal du provokere med mere bevægelse, mere uimodståelige godbidder og dermed udvikle din hunds koncentration og fokus på dig.

Jamen hunde kommer jo ikke i trodsalder Jeg synes du er pænt tålmodig selvom du har fået nogle "hug" i denne tråd. Hvis du søger her på forum på hundehviskeren eller Cesar Millan kan du læse side op og side ned om, hvad vi mener om hans metoder. De fleste er enige om, at Cesar Millans metoder ikke høre hjemme i hundetræning/opdragelse, da de er totalt gerænseoverskridende ift. hundes egne grænser og den måde de behandler hinanden på. Millan går stort set udelukkende efter at kunne kontrollere hundene og skeler ikke til deres velfærd. I Danmark er disse af hans metoder: Spark, hårde ryk i halsbåndet, pighalsbånd og el - halsbånd, lukning af hundenes luftveje til nær kvælningspunktet mv. iøvrigt forbudte. Vi kommer meget længere ved at opdrage hunde efter metoder, de kan forstå, metoder som skaber gensidig tillid og glæde og ikke mindst giver varigt resultat meget hurtigere og med langt mindre muskelkraft og følelseskulde end det Millan udviser. Det vil sige metoder, hvor vi vælger at ignorere småforseelser, vejler hunden positivt i retning af at undgå de store forseelser og konsekvent belønner det man gerne vil have hunden til at gøre igen, f.eks. forholde sig i ro, komme på kald mv. i indlæringsstarten Ved forbudstræning indebærer dette, at man frister sin hund lidt, men ikke mere end den kan håndtere det og belønner den for at stoppe sin vej mod fristelsen. Når dette fungerer med en mindre attraktiv fristelse tæt ved én selv, øger man gradvist afstanden og øvrige sværhedsgrader i det tempo hunden kan håndtere situationen, dvs. at man opnår succes når man siger "nej" i et roligt toneleje og hunden opnår belønning når den arbejder med. Får man sagt nej i en situation hvor hunden lukker ørene, er fristelsen større end hunden kan tackle og hunden lærer da bare at ignorere nej'et. Jeg vil foreslå at nej kobles på øjenkontakt, da du derved dels får stoppet din hund med ordet dels søger hun øjenkontakt. Denne øjenkontakt virker meget stærkt og får hunde til at blive hos ejeren og afvente hvad øjenkontakten giver af belønning og dermed er fokus flyttet fra det hunden ville og hen på ejeren.

Jamen jeg tør godt anvende ordet skideballe, for det er hvad der falder, hvis en forseelse er så grov at min respons skal gøre et stort indtryk :-)Pelle har nok indhentet to skideballer i sit 6 årige liv. Jeg kan ihvertfald huske én...

Det er et rigtigt spændende emne, du har taget op. Generelt synes jeg der tales alt for lidt om påført straf. Vi bør opdrage vore hvalpe og i den opdragelse indgår meget vejledning i, hvordan man opfører sig og hvordan ikke. Første gang en hvalp foretager sig noget uønsket har den ingen chance for at vide, at det vil blive taget ilde op af ejeren. Straf (påførsel af ubehag) i den situation er upædagogisk og kan sagtens virke, men vil ofte virke ødelæggende på tilliden fra hvalpen. Derfor er det smarteste og nemmeste at fjerne de allermest indbydende "forbudte" muligheder, så hvalpen ikke skal stoppes mange gange dagligt. Selv tager jeg gerne en til to vigtige ting først og træner på dem, så hvalpen lærer, at der er noget der hedder "neej" sagt i en stille tone. Når hvalpen reagerer med at stoppe afleder jeg den med noget spiseligt eller med leg som belønning for reaktionen på forbuddet. I takt med at hvalpen kan håndtere at omgås de to vigtigste forbud lægger jeg flere til, så hvalpen efterhånden lærer at huset kan se normalt ud med fuldt inventar og at den ikke skal gnave i frynserne i tæppet, tage kattens mad mv. Lær hvalpen det nemmeste først og der skal være overvægt af "ja'er" i løbet af dagen ellers bliver det surt at være hund. Påført straf bruger jeg som sådan ikke, da jeg må tage det på min egen kappe hvis jeg får sat hvalpen i en situation den ikke kunne håndtere, men en straf kunne være et irettesættende skarpt "nej" i ekstreme situationer som vi har trænet masser af gange og som ellers virker. Dette bruger jeg kun på voksne hunde. Eller at give en regulær skideballe ved store forseelser, som kunne være at jagte naboens kat ud af haven. Det er straffen her i huset. Straf som gives uden at have lært hvalpen/hunden hvad den kan slippe afsted med ("må") og hvad den ikke kan slippe afsted med, synes jeg ikke er rimelig overfor hunden, det svarer til at skælde et barn ud for at have gjort noget barnet ingen anelse kunne have om var forbudt. Når du ruller din hund, skaber du usikkerhed omkring jeres relation, som andre også har nævnt. Det er alt for overdrevet og det gør hunden usikker på dig og derfor virker det ikke.

Stakkels dyrepasser. Jeg har været inde hos ulvene i Kålmorden 2 gange og været i meget hyggelig nærkontakt med ulvene ala slik i ansigtet. Dyrepasseren havde denne interessante info: Stierne i anlægget er "fælles areal" for personale, besøgende og ulve. Udenfor stierne kommer kun ulvene, det er deres territorium og dyrepasseren sagde, at ingen af de ansatte ville vove sig derind. Det var i ´97, så det kan naturligvis have ændret sig. En stor ulv kom ikke ud at hilse, han blev betegnet som "lederen" af flokken og han og dyrepasseren holdt "væbnet neutralitet" forklaret således, at ulven muligvis anså dyrepasseren som menneskeflokkens "leder" og ikke ønskede konfrontationer med ham. Hanulven kom aldrig hen til denne dyrepasser og ignorerede ham nærmest. Dyrepasseren gjorde meget ud af at fortælle at disse menneskeprægede ulve ikke var "tamdyr" og selvom man kunne kæle med dem og de viste underdanighed, var han konstant på vagt efter det mindste tegn på at der kunne opstå en konflikt. Var der optræk til konflikt afledte han ulvene ved at kaste tørfoder væk fra dem så de selv opløste situationen. Ingen besøgende måtte bære det mindste med pels, have et sår eller have løse genstande på sig, da dette ville ophidse ulvene eller få dem til at forsøge at bemægtige sig tingene. En ulv forsøgte at nuppe en fingerring fra mig og en handicappet kvinde i kørestol fik nuppet en sok samt en ekstra hynde til stolen. Begge dele blev splittet til atomer efter i triumf at være båret væk fra stien. Begge de gange jeg har været der, var det i temmelig stor flok og der har kun været 5 - 7 ulve, så de har været pænt i undertal.

Du skal vænne hvalpen til gradvist at kunne håndtere disse situationer, dvs. du lukker bare lige døren efter dig og komer derefter tilbage som intet var hændt. Jeg kan godt forstå din hvalp er ked af at stå afbundet ved en butik, du forlader ham jo og han bliver utryg i situationen hvilket han udtrykker, så du kan høre det. Vær opmærksom på at det han gør/den stemning han er i i en situation, er det han forbinder samme og lignende situationer med, næste gang han står i den. Det han derfor lærer hvis du fortsætter fremover er at utryghed hører til disse situationer og at den adfærd han viser nu er den der hører til situationen.

Hvor ville min have - og sikkert mine "fine" naboer med - være glade hvis jeg intet TV havde

Medmindre et dækken, halsbånd eller en sele er ubehagelig at have på f.eks. pga. statisk elektricitet eller fordi det trykker på ømme punkter, er min holdning og erfaring også bare - på med skidtet og lav derefter noget med hunden, så den kører i højt gear. Den langsomme tilnærmelse kan være god, men bliver desværre ofte en meget utilfredsstillende og langtrukker affære, som Petrine også har erfaret, da det sætter for meget fokus på hundens ulyst til at have emnet på. Det kan være et hit faktisk at give hunden et valg i en situation hvor den er meget fokuseret på noget den vil og som den plejer at måtte. f.eks. når den kører højt forud for en rundering eller andre øvelser med højt tempo og positiv forventning. Krøller hunden totalt sammen og intet vil når den ser emnet, skal man måske lave en vurdering af om hunden i hverdagen bliver puslet for meget om og om alt hvad den indtil nu har skulle gøre er indlært operant, så hunden aldrig har lært at der er noget der hedder "vi skal!". Hvis hunden udelukkende eller næsten udelukkende er blevet ført gennem alle livets sociale situationer med mennesker/ejer involveret som noget den kunne takke nej til, kan den meget nemt have et billede af sin egen situation, som om den har frit valg på alle hylde. Hvis hunden har den opfattelse, vil den tage det meget tungt at blive påført noget den anser for at være ubehageligt i langt større grad end en hund, som er vokset op med at opleve, at den har frit valg på de fleste hylder, men når ejeren vælger den skal noget der kan være ubehageligt, så er det bare sådan. Det lyder langt hårdere end det er i virkeligheden Selvom jeg ikke kunne vide at Pelle blev nødt til at gå med dækken når han blev voksen, har vores hvalpeleg med håndklædet når han skulle tørres måske banet vejen for et dækken. Når vi skulle tørre poter og han så lidt øv ud, brugte jeg håndklædet til at fjante med ham. Håndklædet daskede til ham så han tog fat i det, jeg kastede det i hovedet på ham, smed det over ryggen på ham osv. osv. osv. Det betød intet at han måske bed i det og kom til at lave et hul, hvad han faktisk ikke fik gjort, men det at blive tørret blev til en god oplevelse. Håndklædet kan også blive lagt over hans hoved så han selv skal "finde ud" af det. Jo mere man leger sådanne lege des mere hærdede bliver hundene og des mindre risiko er der for at de går i frygt eller panik, hvis de kommer ud for noget ubehageligt og evt. uventet i den retning. Det værste vi har været ud for var en dag jeg lagde et stort håndklæde over ryggen på ham, så det nåede gulvet i begge sider og han gik rundt med det. Da Millekatten så ham, sprang hun en meter lige op i luften af bare forskrækkelse Måske kunne du bruge håndklædelegen som forberedelse Camilse?

Det vil jo altid være et spørgsmål om hvilken holdning man har til hunde, men jeg synes at Lone Grevas bøger "Hvalpen og Familiehunden er gode bøger til førstegangshundeejere eller hundeejere som har glemt alt om at have hund. Min egen "Sjov på turen med din hund" synes jeg også er en god bog til at give inspiration til aktivering på turene eller for nogle af aktiviteternes vedkommende, i haven. Der er tonsvis af andre gode bøger at vælge imellem, men disse bøger er gode startbøger der ikke er indviklede, som nogle af træningsbøgerne kan virke når man en helt uerfaren.

Dette tyder ikke på at han ikke kan klare omskiftelige rutiner? Jeg har intet nævnt om socialisering Det var sådan noget jeg havde i tankerne da jeg spurgte til hvordan du selv har det med omskiftelige rutiner. Hunde bliver jo enormt påvirkede af ejerens sindstemning og man kan gøre en hund angst ved selv at være det meget med alt hvad dertil hører, for lige at give et eksempel på afsmitning Du bestemmer selv hvad du vil, men det er absolut muligt at få hunde til at spise deres foder selvom de bliver opdraget og trænet med lækre godbidder. Det er de færreste hunde som ynder at sulte sig ihjel Når han kan slappe af sådan har han ikke ADHD. Jeg vil gerne lige give en lille formaning mht "hundehviskeren". Selvom jeg selv har talt med dyr, så vil jeg anbefale at du ikke sluger alt råt, forstået på den måde at nogle af de personer som kommunikerer med dyr godt nok gør dette og kan være eminemte til det, men de bør ikke rådgive om adfærd for det har de ikke nødvendigvis viden om. Så tag det til dig du synes du kan bruge, men pas på med rådgivning kun ud fra Jazzs følelser. Så må I der måske mener noget andet komme efter mig Almindelig sund fornuft kan man komme langt med også selvom man kan have tendens til at se lidt mørkt på det hele

Jo det mener jeg de kan. Nogle hunde, de som er lidt utrygge eler direkte ængstelige, har bedst af at få bygget nogle helt faste skemaer og rammer op. Når dette så er gjort, er det min holdning at man lige så stille skal begynde at foretage små ændringer. Gør man ikke dette vil man højst sandsynligt altid skulle overholde de faste skemaer for ellers bryder hundes verden måske sammen. Den risiko er der. Der er dog også muligheden for at de helt faste skemaer og ramer giver hunden så meget tryghed at den alede derfor godt kan klare et skred i skemaet. Men det er en risiko at løbe at prøve. Min oplevelse er at når hunden er blevet tryg ved rammer og tidsskema og man derefter bryder disse gradvist, bliver hunden styrket og kan håndtere uventede situationer langt bedre end hvis man "beskytter" den med de faste skemaer. En mere sensitiv hvalp ville have problemer med at klare en uforudsigelig hverdag. Enten kunne den blive utryg fordi den ingen kontrol havde med hvad der skulle ske og/eller den ville konstant være på når ejeren bare vippede en tå for er det nu, nu? NU? Vi skal noget? Sådan konstant opmærksomhed/vagtsomhed ville nogle hunde blive stressede af pga. manglende hvile. Ikke direkte synes jeg ) En forskel er at en hund ikke behøver kede sig selvom man ikke lige aktiverer den, den kan selv finde på noget eller sove. Ifølge hundens natur kan den fint sove 18 - 20 timer i døgnet og have det godt bare den bliver stimuleret tilfredstillende og den får sine andre adfærdsbehov, f.eks. social kontakt. dækket. Både køer, heste, grisse og mange zoodyr er dyr som bruger mange timer i døgnet på enten at vandre eller søge føde og det vil ofte være mangel på dette adfærdsbehov der giver frustrationer. De kan ikke som vore hunde aktivere sig selv og få afløb for deres behov, derfor synes jeg der er forskel. Der er lavet mange studier af produktionsdyrs adfærd når de ikke kan få deres adfærdsbehov dækket, f.eks. grises behov for at rode i jorden, hestes behov for at bevæge sig hen over land osv. Per Jensen, professor i etologi, har skrevet nogle meget, meget spændende bøger om stress i dyreverden og om dyrs naturlige adfærd. De kan lånes på KVLs bibliotek, hvis du får lyst, ja jeg synes de er utroligt spændende. En af bøgerne hedder "Stress i Djurvärlden" og de er på svensk. Det virker også hos mig, men igen, det ville ikke fungere for rigtigt mange hunde

Ud fra din beskrivelse af Jazz, ser jeg kun et muligt symptom på ADHD. Jeg har arbejdet som adfærdsrådgiver i efterhånden mange år og har endnu til gode at møde en hund med ADHD. Hvis du vil svare, vil jeg gerne spørge hvordan har du det med ikke at følge et fast aktivitetsskema? Som du fortæller om jeres dage lyder det som om I "tuller" meget rundt bare jer to sammen. Hvordan reagerer han på gæster eller når I er på besøg? Mht. træning og manglende koncentrationsevne er der mange hunde som opleves som sådan når de bliver kønsmodne. Det kan næppe være dette hos jazz da han er kastreret. Hvornår blev han det iøvrigt? Hans gøen lyder som et indlært mønster I er kommet ind i og det kan der trænes ud af. Jeg vil meget anbefale at du i stedet for at tage til dyrekliniken med ham får en adfærdsrådgiver hjem, én som kan se jer i aktion og se hvordan Jazz opfører sig både sammen med dig og når han bare " er sig selv" i lejligheden, altså ikke er under træning. Du beskriver nogle aktiviteter som ikke altid er ens, f.eks. om I går spor og om I er ude i haven/på græsset. Disse aktiviteter må være i mindretal i hverdagen, altså der er flere dage uden sporsøg og der må have været flere dage uden have/græsplænebesøget grundet hans alder og årstiden du fik ham på? Han reagerer tilsyneladende fint på sporsøg og havebesøg, så han må jo kunne afvige fra det daglige program uden det giver problemer? Hvor længe har den adfærd der er et problem stået på?

ADHD hos hunde er uhyre sjælden og er ikke noget der pludseligt opstår. Et at tegnene er at hunden er usocial, et andet er at den er ukoncentreret og ikke kan fastholdes i en træningssituation. Du fortæller at din hund har kunne trænes og har lystret, hvilket strider imod diagnosen ADHD. Hvad er han blandet af? Hvordan aktiverer du ham? Muligvis får han for meget/forkert stimulering, det giver samme reaultat som det du beskriver. Hvor lang tid har han været som han er nu, ukoncentreret og "ulydig"? Når han ikke altid har væres ukoncentreret med manglende samarbejde ift. lydighed ville jeg umiddelbart tilskrive hans nuværende tilstand som aldersbetinget Hvilke undersøgelser foretog veterinærsygeplejersken?

Pt ser jeg dagligt Schweiz rundt = cykelløb og "touren" kan ikke komme hurtigt nok. Giroen er overstået og efter OL kommer Vueltaen. Det skal ses. Jeg hygger mig gevaldigt med kommentatorerne på touren, når de går totalt i selvsving og taler om mandsmod og heltedåd og selv bliver helt rørstrømske over storheden i det Når cykelrytterne "kører på den store klinge, mens de sidder på hjul med en 26/39"... Hehehe Cykelløb er fedt især når favoritterne er noget så tæt på et godt resultat. Ellers ser jeg al den atletik jeg kan komme til, lidt tennis, en anelse håndbold, en lille smule sejlsport. OL er et must og jeg har lige set tre fodboldkampe. Fodbold interesserer mig ikke synderligt og det er møg irriterende med baggrundslarmen fra tilskuerne. Jeg har ikke forstand på noget af det og kan ikke huske hvem der gjorde hvad hvornår undtaget lidt om cykelløb. Til gengæld gider jeg ikke rigtigt se dressur mere

Det plejer vist at gå helt okay

Sørgeligt at 51% af de afgivne stemmer (724) går på at folk er kede af showet stopper. Kun 32% er glade for det

Nej tak, jeg bruger ikke tid og penge på at se hvad andre arbejder med, medmindre jeg på forhånd har en begrundet formodning om at jeg kan lære noget nyt og at det der undervises i passer til min egen holdning... Negativ forstærkning er ikke lige min kop te andet end i specielle tilfælde, hvor det ikke kan undgås pga. hundens egen handling, og positiv straf mener jeg slet ikke hører til på træningspladsen. Muligvis får vi rodet det lidt sammen her for træning er en ting og opdragelse en anden i mine øjne. Jeg ved ikke hvad du er inde på i ovenstående og ret skal jo være ret overfor træningsstedet vi taler om.. Det er igen "bare" almen træning og viden om hvordan man virker på en hund. Man kan erstatte et hvilket som helst kropssignal med et ord. Ved at lære hunden at associere kropssignal med et ord, lærer hunden at ordet har samme betydning som kropssproget, hvis det er det man vil. Om det drejer sig om et "dygtig" sagt i en mild tone og med et mildt ansigtsudtryk og bagudlænet kropssprog samtidig med at hunden får en guf - i den modsatte ende f.eks. et "føj" samtidig med et fremadrettet kropssprog og vred mimik er ligegyldigt. Det kan en hund fint lære Den aflæser os jo helt fantastisk, men jeg tror jeg ved, hvad du mener og tak for uddybningen

Du har også sendt dette indlæg til min mail så jeg har svaret der

Tak fordi du deler, klogere blev jeg nu ikke på "metoden" da det du beskriver lyder som almindelig træning bortset fra at knurren erstattes af et ord, men tak skal du have :5up:

Det er da heller ikke optimalt, men nu engang sådan det er. Vi kan vel heller ikke forlange at løbske tæver skal blive hjemme for ikke at "forurene" offentlige områder, så helt kan vi ikke undgå problemet med vores hanhunde Fint Absolut. Hvis hanhunden er nået dertil i sin træning at den skal til at træne nærhed af højløbsk tæve Det er absout en mulighed Det er bare ikke det jeg spørger til - om det er et problem for dig, mig eller andre, om målet helliger midlet - men om det er "synd" for en tæve at opleve introen til den parrring hun ønsker for så at blive "snydt" og dermed frustreret. Men nok om det, jeg kan se at hovedparten af svarene går på at det er ok. Tak for jeres svar )

Jeg er lige her og du kan spørge alt det du vil Min hjemmeside er ikke pæn, nærmest nedlagt, men du kan stadig få informationer her Hundetræning i København og ellers spørger du bare. Hvad er din hvalp for en?

Mistro ligefrem? Det er ikke sådan jeg opfatter det, men du må da vide, at resultater alene ikke er nok, de fleste vil gerne vide hvordan et resultat er nået. Jeg vil drage en parallel til resultater opnået af Cesar Millan, de kan se fine ud, men når man ved hvordan de er opnået betakker de fleste sig. Derfor er det ofte ikke nok at at få at vide at en hund efter træning kunne gå pænt blandt andre selvom den var aggressiv, for træningen kan have indeholdt momenter, man ikke kan stå inde for. Dette skal ikke opfattes, som at jeg regner med at SOR bruger Millanmetoder, jeg har faktisk ikke den fjerneste anelse om det. Det eneste jeg har af referencer er at der er nogle som er rigtigt glade for stedet, uden at have fortalt hvad der trænes sammenholdt med Pricemans og Mullines oplevelser. Hvad skal man tro? Naturligvis er der uklarhed om en metode, man har givet en beskrivende betegnelse men ikke vil uddybe Det ville da være fedt! Det kan du ikke levere, da du ikke har trænet på stedet og nej, det er heller ikke det jeg er ude efter, men overordnet hvordan der arbejdes med hundene. Eksemplet med schäferen fortæller en historie om kontroltræning og ikke andet, selvom der kan have været så meget mere i det. Er det hvad træningen indebærer? Symptombehandling kan man få alle vegne, hvis det er hvad man er ude efter. Jeg tror det er sådan noget man gerne vil vide. Det er sådan noget jeg gerne vil vide om en træner, hvis jeg skal kunne henvise til vedkommende med god samvittighed.