-
Antal indlæg
5.919 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Ninjamor
-
Hvis alt bare var så simpelt!
-
Dit indlæg irriterer mig, var det det du ville høre? Hvis man må skrive og dele sin glæde over sin hund på et hundeforum, må man vel også dele sin irritation? Jeg havde måske lidt regnet med at få en over næsen for at oprette denne tråd, jeg havde bare ikke lige set det ville komme fra dig, men så oplevede vi da det også. Man beskriver vel det man observerer og oplever og det er det jeg gør.
-
Tjo såmænd... Intakte voksne hanhundes interesse for uskyldig leg med fremmede voksne hanhunde kan som regel ligge på et meget lille sted. Jeg har da også haft hunde som fint kunne omgås andre voksne hanner, men lege gjorde de nu ikke. Min definition på leg: løbe efter hinanden, trækleg, "overfalde hinanden" med tumle- og brydeleg. Sådan leg ser jeg mellem voksne hunde som kender hinanden indgående, men den "leg" jeg mest har observeret mellem voksne fremmede hunde har først og fremmest gået ud på, meget hurtigt, at afgøre hvem af dem, som var psykisk eller fysisk stærkest, med udfordringer som T- positionen, pote på den andens ryg eller bagpart mv. Ingen af de voksne hanhunde f.eks. Pelle har mødt har haft inviteret til leg, det har altid været udfordringer. Formålet med leg mellem hvalpe er jo af opøve kampteknikker og finde ud af hvem der lige nu er stærkst, hurtigst og smartest. Dette mener jeg seriøst af fremmede voksne hunde ikke får noget positivt ud af at dyrke. De ser muligvis aldrig mere den anden hund, så hvorfor bruge energi på en styrkeprøve?
-
Al statistik (og mine erfaringer) siger at det er hos hanhundene der mest ses slagsmål mellem fremmede hunde. Hos tæver ses det mest hos samboende bitches Jeg har meget svært ved at se hvad hundeejere mener deres voksne hanhunde får (positivt) ud af at komme i nærkontakt med fremmede voksne hanhunde? Det ender jo altid når den ene brummer og den anden brummer med, så vil hundeejerne jo ikke mere. Og hvad skulle hundene få (positivt) ud af at stå og kaste håndtegn efter hinanden? Forleden blev jeg råbt an af en mand med en voksen tervuerenhan om de måtte lege. LEGE??? hvad skulle de så lege, far, mor og børn?? Der brugte jeg Pelles ryg som undskyldning, så nej tak, men tak fordi du spurgte Faste hundekammerater er så fedt. Pelle ynder også at være onkel for hvalpe og han er rigtig god og rummelig, men finder sig ikke i hvadsomhelst Alle hvalpe burde kunne nyde det privilegium at have en rummelig onkel eller tante. Her er mange, mange sommergæster i ferierne og de kender jo ikke vi fastboendes indbyrdes uskrevne regler, så det kan godt give lidt grums i maskineriet ind imellem. men for det meste har jeg bestemt ikke noget at klage over på den front. Jeg er så også flyttet hertil med de lokale hundeområder som en væsentlig faktor i overvejelserne om, hvor jeg skulle bo.
-
Det er desværre ind imellem sådan at man tror man har valgt det rigtige sted at gå og så viser det sig at man ikke skulle regne med det :-( Når fremmede spørger mig om Pelle må lege og jeg ikke synes han skal, svarer jeg gerne at han ikke må pga sin dårlige ryg, det forstår de, omend de måske tænker det er synd for Pelle. Men dels leger 6 årige hanhunde typisk ikke med fremmede hanhunde dels har Pelle to af sine veninder på besøg en gang om ugen i 3 timer, så han klarer sig nu nok Og så er der jo også Truntemøderne Tæver og unghunde får han tit lov til at være sammen med, men jeg ser ikke nytten af at slippe to tilfældige, voksne hanhunde sammen i 5 minutter og så gå hver til sit, når brummeriet starter.
-
Hunden skal have noget til at motivere sig for at ville gøre noget, så hvis ejeren ikke er indblandet i aktiveringen selv eller der er indblandet mumser/legetøj kan det være svært at finde noget hundene gider - som vi synes om - for der er da masser af "gode" aktiviteter som at grave i rosenbedet, jage pipfugle og katte, holde vagt efter samme, gnave i gulvpaneler og tapet, se hvor mange stumper toiletrullen kan blive til og mere i den stil
-
Man må undre sig over folk, som synes de har ret til at blive vrede over at andres hund(e) ikke altid skal stille op til leg, hilsen eller afklapsning. Hende du beskriver må have mere end en enkelt møtrik løs :stupid:
-
Ej tak skal du have :5up:
-
Jeg pudser lige glorien og gnubber vingerne lidt ekstra for jeg har nemlig engang fået et dybfølt tak af en hundeejer som gik på cykelstien fordi jeg klingede med klokken i rigtig god tid, så hun kunne få sin hund til siden... pudse, gnide og gnubbe de klør noget sadan nogle vinger Både hund og menneske får nærmest et føl på tværs af forskrækkelse når der pludselig suser en lydløs cykel forbi i høj fart. Skal vi lave et alternativ til "gul sløjfe" kampagnen og sætte grønne sløjfer i huen som tegn på at vi, ja vi viser hensyn. Nemlig!
-
Noomsen tabte sin værdighed før hun overhovedet fin en, kan man andet med det navn? Nå, jeg synes du er alt for hård ved Noomi, det er da ingen skam at løbe når man bliver jaget væk. Sådan nogle store pippernaser er herlige og denne havde jo svællinger at passe på. En svane angreb her i sommer en svømmer fordi hun kom for tæt på. Det er sgu da forældrekærlighed så det vil noget :5up:
-
Jeg er den, nok overhensynsfulde, hundeejer som ikke lader min hund flagre langt foran mig - eller bag mig, den som kalder ham ind ved synet af andre hunde osv osv osv. Jeg bliver normalt ikke ondsulet over at andre ikke viser samme hensyn, for det har jeg lært for længe siden, at man ikke kan forvente. De steder jeg har løs hund forbudte steder er på stranden i løs hund forbudt sæsonen og da jeg ikke gider ballade er det kun når der ikke er andre end mig. Her hvor jeg bor har vi rigeligt med egnede steder til at have løse hunde hvis man bare har minimum af kontrol over dem. Den med kirkegården fatter jeg ikke at folk vil være bekendt, men i disse tider hvor selv vandalisering af grave ses ind imellem, kan det desværre ikke undre :-(
-
Jamen det med at mine hunde ikke må pisse op af folks hække, mure mv. er jo mine regler. De stammer fra engang min egen hanhund fik gennempisset en thuja lige udenfor vores hoveddør på gårdspladsen så den stank og det vil jeg ikke byde andre. Man kan undre sig og der er kommet ridser på begge døre Ja, en civiliseret reaktion vil gøre det hele noget nemmere Den regel bryder jeg meget ofte Ligesådan her
-
Jeg fik en i julegave sidste jul og er ikke nået til at bruge den endnu. Pelle går fuldstændig i spagat af lyden, sikkert fordi en gæst lige skulle starte den og sætte den hen til hans snude og der har ikke været overskud til at gøre noget ved det. Men jeg ved, den er effektiv har jo set Løwchens fotos.. Bortset fra det søger jeg en ORDENTLIG hundeneglefil med grove korn. Som det er nu bruger jeg diverse fodfile til mennesker, men selv de er for fine i kornet og bliver slidt, inden de når at få taget noget videre. Jeg købte en fil hos dyrlægen, men den er ikke til noget som helst :-(
-
Jeg har ikke gode erfaringer med godbidderne til den humørsyge og heller ikke andre af deres godbidder. Jeg har haft prøvet 4 slags til forskellige hunde uden nogen effekt. Serene-Um, og andre vitamintilskud samt Bachs stressdråber og Baldrian har jeg gode erfaringer med. Vitamin/mineraltilskud er rigtig godt til hunde som kører i stress over lang tid, da de derved ikke optager disse optimalt gennem foderet. De hjælper dog ikke direkte på stressen (måske gør Solarays B mod stress) men sørger for at kroppen ikke drænes så immunforsvaret ryger ned. Men, hvis stressen bliver påført gennem en hunds hverdag, vil det at give hunden dæmpende naturmedicin svare til at slå sig i hovedet med et bræt og bagefter tage en codimagnyl for hovedpinen. Det er nemmere at lade være med at slå sig med et bræt Jeg er helt enig i at det kan være et godt hjælpemiddel at give stressremedier som delbehandling af en langtidsstresset/opkørt hund
-
Velkommen til Så får adfærdsbehandleren også smør på brødet! Det er fint at stole på, at man gør det rigtige, det er man nødt til, der er bare lige den krølle på det, at måneder med tålmodighed med en metode som ikke virker for en hund, giver meget, meget lang tids træning med at rette op på det bagefter. Den metode du har haft valgt, kan fint virke for nogle hunde, for andre fører den direkte mod en katastrofe.
- 14 svar
-
- beagle
- hundepsykolog
-
(og %d flere)
Tagget med:
-
Dette er jeg nødt til at kommentere på selvom det ikke er noget du spørger til for sådan en tro kan føre til problemer. Hvis vi antager, at der er noget i hundens univers som angiver, at én person er "fører"for hunden, så kan man ikke beslutte at hunden skal synes, man er denne fører. Hunden afgør selv hvem der har de "førerkvaliteter" den søger, det er altså ikke noget man bare kan sige til hunden, den skal synes man har. Man kan sagtens bestemme en masse over en hund, men man kan ikke bestemme, at den skal se en som en lederfigur. Det er handlinger og følelser som udvist omsorg, beskyttelse, overblik, ro og venlighed, altså stort set bare tryghed i sociale situationer, samt som initiativtager til meningsfuld aktivitet hunde søger, når de leder efter kompetancer hos en person eller hund at se "op til" og at samarbejde med. Dette har absolut intet at gøre med hvem der går først ind eller ud, sover hvor, spiser først osv osv osv. Det er absolut praktisk at vores hunde kan gå sidst ud af døren og det er en rigtig fin ting at træne mhp. at opøve impulskontrol og kontakt, men det har intet, absolut intet, med lederskab at gøre. Okay Godt han er blevet passet! Hvad er hans navn iøvrigt? Vil du fortælle hvordan hans dag forløber?
- 14 svar
-
- beagle
- hundepsykolog
-
(og %d flere)
Tagget med:
-
Hvad skulle det give at han går sidst ud af hoveddøren? I er nødt til at starte helt forfra og hvis der skal være rimelig succes i det, bør han ikke forlades, men passes, indtil han kan være alene. Det er en væsentlig faktor at hans hverdag er forudsigelig, så han helt sikkert ved hvad der kommer til at ske i løbet af dagen. Det er også meget vigtigt at I ikke smutter uden han ser det. Hvordan forlader I ham og kan I se på ham at han bliver ked af det allerede før I går?
- 14 svar
-
- 1
-
-
- beagle
- hundepsykolog
-
(og %d flere)
Tagget med:
-
Hehehe, nu har jeg sort på hvidt, at jeg ikke er sær Der er ellers langt mellem jeg møder tåbelige hundeejere, så det var noget af en mundfuld på en uges tid. Kommer cairn'en igen og med samme opførsel, kommer jeg til at ramme ejeren med en stråle fra Pelles vandslange som ligger på stand by i haven i sommertiden parat til leg. Man kan komme til at føle sig som en totalt idiot når man går og tager hesyn og viser respekt for andre og deres ejendom. Pelle får ikke lov at gå ind i andres haver/indkørsler og han pisser heller ikke op ad andres hække, huse, trapper, hegn mv. Jeg vil ikke have det, simpelthen, men måske skal jeg bare lade stå til... Mie: Jeg har billedet af den lille hund som udfordrer dit "skrummel" af en pony. Nogle småhunde har vist storhedsvanvid. Min lille Trille (7 kg) cairn, blev engang så træt af en kæmpe broholmerhan på vel 60 kg, som blev ved med at snuse hende bagi selvom hun var afvisende. Da han havde gjort det en gang for meget, røg hun lige op i siden af halsen på ham og der hang hun så og "ruskede" ham, så kunne han lære det! Hold da op et udtryk han lige fik Han lærte det!
-
Hundeejere altså!! Mandag sidste uge: Pelle og jeg ankommer til roklubben for at gå i vandet, Pelle altså. Ved siden af min bil holder en kvinde parkeret, hun har tre små løse hunde, hvoraf hun løfter den ene på arm da hun ser mig. De andre to lægger sig ved bilen, det var to småterriere. Da jeg træder ud af bilen ser jeg, det er en kinesisk hårløs hun står med. Kvinden advarer mig om, at hvis jeg vil på stranden skal jeg lige vide at for enden af den ca 10 meter korte sti gennem højt og vildt voksende "ukrudt", lige inde til siden sidder der to ældre damer med to hunde. Den ene hund er "Trunte" en temmelig stor rottweiler/schäfertæve og den anden en blanding på str. med en mindre lab. Da hun var kommet fri af stien røg den mindre hund, en han iøvrigt, lige på hendes kineser og selvom kineseren straks lagde sig og skreg meget højt stoppede hanhunden ikke før han fik leveret et solidt bid i kineserens ene lår. Sårene blødte stadig da jeg så hunden. Hundeejeren var med på at hendes tre hunde også var løse, men alligevel... Nå, hun fortalte også, at hundeejerne havde råbt ad hende, hanhundens ejer havde bare grinet af biddet og den anden havde sagt, at det jo ikke var Trunte, hvortil hun havde svaret at det vidste hun godt, det eneste Trunte gjorde var at hoppe op af hendes bil (ved en anden lejlighed) Det skulle Truntes ejer havde sagt noget hånligt om. Jeg ville jo gerne have Pelle i vandet, så jeg gik hen til den ene bådudsætningsplads, hvorfra jeg kunne se ind på stranden til den krog, hvor damerne befandt sig. Så så jeg, at det var den hanhund som sidste år, samme sted, røg ca 30m ud i vandet efter Pelle og stod der og gøede ondskabsfuldt af ham, så jeg ville ikke slippe Pelle. Sidste år fik hanhundens ejer med besvær og høje råb kaldt hunden til sig og gik videre, hvorefter hunden vendte om og kom tilbage og truede Pelle igen. Kæft jeg var vred. Truntes ejer er 75 år+ - den anden vel 10 år yngre. Jeg møder indimellem Trunte med mor og så snakker vi lidt og det samme gør Pelle og Trunte. Hanhunden gøede som en sindssyg ved synet af Pelle og nu startede en verbal krig mellem hund og ejer, en krig som damen til sidst vandt så hunden holdt sin kæft. Da hanhundedamen efter noget tid "opdagede" jeg stod derude ved bådsætningen råbte hun og spurgte om jeg ventede på at de skulle gå, hvortil jeg svarede, at det gjorde jeg, for jeg ville gerne have min hund i vandet. Truntemor sad, hvor hun ikke kunne se mig og spurgte den anden hvem hun talte med. "En der står derude med en sur hund" var svaret. Sur hund?? Pelle havde ikke sagt en lyd bare undret sig over, han var i line endnu. D'damers hunde var nu sat i line og efter noget ventetid fandt jeg et andet sted at Pellebade. I søndags da Pelle og jeg var i haven, kom Ludvig forbi med sit barnemenneske på vel 9 - 10 år. Ludvig er en golden på Pelles alder. Barnet holdt Ludvig mens hun kørte på løbehjul! Ludvig ville over til Pelle og på et tidspunkt fik pigen stoppet ham efter at have smidt løbehjulet fra sig. Hun ville have ham i "sit", men Ludvig var ikke tilbøjelig til at sætte sig. Fandme om ikke pigen så tog hans ene øre og skulle til at vride det! "Du vrider ikke Ludvigs øre, vel?" spurgte jeg... Jo det gjorde hun altså for han ville ikke sætte sig. Min fløjsbløde stemme må have gjort indtryk, for det stakkels barn blev nu usikker og det benyttede Ludvig sig af til at slæbe hende hen til vores hegn, hvor han elegant tromlede op over den ca. en meter forhøjning der er foran hegnet, som iøvrigt kun er et almindeligt trådhegn. Pigen kunne næsten følge med. Hundene stod nu næse til næse og udvekslede ømme sentenser i al venskabelighed. Der var ro på. Ludvig viste passende underdanighed overfor Pelle, som er noget større og altså stod højere oppe end Ludvig. Jeg forklarede pigebarnet, at hun i fremtiden ville gøre det nemmere for sig selv, hvis hun gik på det modsatte fortov i stedet for midt ude på kørebanen. Næste gang jeg ser hendes forældre vil jeg gribe i dem og fortælle om situationen, som jo kunne blive rigtig farlig. I formiddags kørte jeg Pelle til en lufteplads og da vi ankom, så jeg Trunte med mor + en til dame - noget yngre. Da jeg ikke kunne se om det var hanhundedamen og om der var flere hunde, blev vi i bilen. De var på vej til deres bil iøvrigt. Trunte fik så øje på os og kom stormende og kastede sig op ad bilen! Det havde regnet, underlaget er grus, så der var lagt op til nogle pæne ridser i lakken. Truntemor gjorde ingenting! Trunte røg på bilen igen og jeg åbnede min dør og brølede hende i hovedet, at det ville jeg fandme ikke have! Trunte forstod den fine hentydning og fortrak. Truntemor kom så ilende hen til mig så jeg måtte rulle vinduet ned og så med et stort smil sagde hun de fantastisk indsigtsfulde ord: "Det er Trunte!" "Det ved jeg godt, men hun skal ikke hoppe op og ridse min bil!". "Nej, DET skal hun ikke, sagde Truntemor med et endnu større smil, men det ER Trunte og jeg troede du måske ville lukke din hund ud" Nåe.. Ja, det VAR Trunte og så kørte de. Senere hjemme, havedøren stod åben og jeg sad ved computeren og arbejdede. Pludselig kunne jeg høre Pelle knurre fra havedøren og er der noget jeg ikke er vant til, er det det, så mig ind i stuen for at se, hvad der bevægede ham til den adfærd. Hmm.. En mig ukendt hundeejer af hunkøn var kommet gående med sin cairn og ved synet af Pelle, eller også bare fordi, ville hunden ind i vores indkørsel og da den befandt sig i forreste ende af en 8 - 10 meter flexline, havde den fuld adgang til indkørslen. Da damemennesket så mig i døren, firede hun hunden ind, men han var nu blevet meget motiveret for at pisse op ad en af hegnspælene, denne meter oppe af forhøjningen, og selvom jeg sagde til hende, at det bare ikke var i orden, fik han lige pisset og fik tid til også at skrabe og brumme. Man er vel hanhund. Hvorefter damemenesket smilede forbindtligt til mig, os hundeejere imellem, og gik videre. Hundeejere! Er det bare mig der er sær?
-
Velkommen til. Det er en masse I har haft prøvet på relativ kort tid Hvilke tiltag har I gjort på hundepsykologens anbefaling, der må være mere end det du har nævnt her
- 14 svar
-
- beagle
- hundepsykolog
-
(og %d flere)
Tagget med:
-
Velbekomme Det tror jeg er en god ide Hvis man ser det sådan lidt fra siden af, så har den lille hvalp brug for hjælp til at kunne slappe af. Hun er jo ikke uartig, hun kan bare ikke finde ud af at slappe af. Hvis man bare lader vapsen rende krudtet af sig uden at gøre noget for at hjælpe, lærer hvalpen jo intet, den løber bare krudtet af sig når det er sket ville den jo falde til ro alligevel på et tidspunkt. Ja, jeg synes altså hun skal hjælpes Sagtens, bare ikke nu og slet ikke når hun "kører på overtid". At gå hen at lægge sig på signal kræver dels lydighed dels at hunden faktisk har ro til at blive liggende. Forestil dig uro i hele kroppen og så skal du blive liggende et sted... Når tiden kommer ,plejer jeg at sige "læg dig" (eller put dig ) når min unghund af sig selv lægger sig og den lærer rimeligt hurtigt at forbinde ordene med handlingen. Man kan også træne decideret på at hunden skal lægge sig et bestemt sted og belønne den der. Men ikke endnu )
-
Ja. Naturligvis er der forskel på en rolig situation og en opkørt situation, men ja, hvis en hund kan lære det ene kan den også lære det andet. Det er betingelserne i læringssituationen som skal sættes efter den givne situation. Det bliver heller ikke til en roman, men helt grundlæggende: Skab en situation som ligner den, hunden skal trænes i. Sænk kravene så meget, at hunden ikke kører op og derfor er modtagelig for belønning. Det kan kræve at der er trænet en del lydhørhed og samarbejde først, så man faktisk kan nå ind til hunden. Hvis du vitterligt mener at du er for dum til at lære disse ting fra dig, vil jeg ikke spilde krudt på at forsøge at fortælle dig, hvad du skal gøre, for så er løbet jo kørt Hvad har du prøvet for at få ørenlyd?
-
Jeg har ikke ville blande mig i denne tråd, men nu gør jeg det så alligevel Prøv at læse disse to citater: Jeg tror du skal passe utrolig meget på ikke at falde i den fælde der hedder "det er så synd for Tjaldur" med risiko for ikke at give ham faste rammer og grænser, de rammer og grænser som dels giver ham tryghed dels gør ham kontrollerbar for dig. Hvis du skal gå og have dårlig samvittighed over f.eks. at give ham et tiltrængt bad (det kunne lige så godt have været en ubehagelig behandling hos dyrlægen) kan du ubevidst give ham kredit på den konto og glemme at stoppe/korrigere hans uønskede adfærd. Det er nenlig en helt almindelig fejl man nemt kommer til at begå, vi er jo kun mennesker Du har flere gange i denne tråd givet udtryk for at noget var synd for ham og det er det sikkert også, omvendt har jeg et billede af en overopkørt hund, som reagerer intenst pga. opkørtheden. Muligvis er opkørthed det eneste problem der er. Her: får jeg billedet af en hund som ikke har lært mindste impulskontrol og reagerer når tingene ikke går hurtigt nok efter han hoved. Du må kunne stoppe hans gøen ellers skal du have hjælp til det for ellers bliver det bare værre og værre. Når jeg er hjemme hos hunde med store problemer, f.eks. aggressivitet overfor andre hunde, hvor ejeren ikke kan styre hunden, gøproblemer og anden overdrevet adfærd viser det sig, at der altid er et eller andet hundeejeren har lært sin hund. For eksempel at sofaen eller sengen er forbudt, at hunden skal ligge i sin kurv når der spises, at den ikke må gå ud af døren først, at den skal blive i bilen til den får andet at vide eller hvad de nu har syntes var vigtigt. Den jernvilje der lægges bag sådan et projekt skal findes frem i uønskede situationer, så man kan gribe ordentligt ind. Jeg har en begrundet formodning om, at jeg ikke bliver specielt populær på dette indlæg, ikke desto mindre vil jeg ikke bare se på, at du muligvis får endnu større problemer med ham senere, hvis ikke dette rettes. Jeg synes det er en god ide at få en adfærdsbehandler til at se ham, som du selv er inde på. Hellere nu end om 14 dage.