Ninjamor

For det første, og jeg kan kun tale for mig selv, har jeg aldrig postuleret at jeg trænede 100% positivt for det andet, forstår jeg ikke hvad du mener med "Var det en succes hvis man var nødt til at hente hunden?" Man er ikke "nødt til" at hente hunden, man har valgt ikke at kalde medmindre man er sikker på hunden kommer og man har i stedet valgt at hente hunden. Der er ingen manglende succes i dette. For det tredje, kan man hente sin hund på mange måder. Hvis man bare henter den og dermed fjerner den fra det den synes er allermest spændende lige nu, vil den naturligvis synes det er halvsurt at blive fjernet = ikke positivt. Men nøjes man med bare at fjerne hunden uden nogen form for "kompensation" vil det ende med, at man ikke kan fange den i lignende situationer fremover. Nu vi taler shibaer, så mødte Pelle og jeg en løs ung shibahan i torsdags. Vi krydsede ind over skolens boldbaner og shibaen var på vej med sin elkørestolsbrugende ejer den anden vej. Shibaen kom til os og noget efter, efter nogle halvhjertede kald, kom ejeren, en ældre mand, også og vi snakkede lidt mens "drengene" fjantede rundt. Ejeren kunne tydeligvis ikke kalde hunden til sig og jeg ærgrer mig over den opdrætter, som solgte denne race som hund nr. 13 til denne mand der tydeligvis var pænt oppe i årene. Han fortalte da også at han og hans kone aldrig havde haft en hund som den, en hund som ikke kom på kald. Vi talte lidt om problemet og jeg foreslog ham en lang line så hunden dog kunne føle sig lidt fri i stedet for den usikkerhed der ligger i at have ham løbende frit. Da vi skulle skilles kunne manden ikke få fat i hunden. Det var det klassiske billede: Manden rækker ud efter hunden som holder sig lige udenfor rækkevidde. Jeg foreslog et "slips" til hunden hvis den skulle rende løs, så ejeren ikke behøver række sådan ud efter hunden. Ingen af os kunne komme til hunden, han vidste godt hvad klokken var slået, og det tog adskilige minutter før hunden blev indfanget. Ejeren kan godt gå og han måtte også ud af stolen og presse hunden op mod nogle buske for at få fat i den. Ingen kompensation til hunden. Det er nøjagtigt det samme billede man kan se, hvis man bare henter sin hund fra leg eller andet den synes er spændende uden at byde ind med noget der kan matche legen. Og nej, det er ikke at købe hunden, det er ikke at bestikke den, det er en forhandling ml. hund og ejer hvor forhandlingen falder ud til begges fordel

"En type som Jarnved"???? Meget ofte når der fortælles om en hvalp som bliver hjemme på den uindhegnede grund, som følges i hælene på ejeren og/eller komme når der kaldes og "hvor er den altså dygtig", fortæller jeg at ejerne er ved at blive lullet ind i en falsk tryghedsfølelse. De tror den hellige grav er velforvejet, men det er DER arbejdet med "følges" og indkald skal lægges. Men hvalpen er mest påvirkelig og formbar Så må jeg høre på, at jeg maler fanden på væggen, er negativ osv osv osv. Men det er jo min erfaring jeg taler ud fra og når så hvalpen bliver 5 - 7 måneder står ejeren med en unghund i en kaotisk udviklingsfase, som ikke fik lært at følges/komme andet end når den selv lige tilbyder det og den begynder at blive besværlig på disse områder. Der starter man så ofte til hundetræning, men det er en rigtig dårlig periode for læring og det går ofte så som så. Jeg mener ikke det kræver den store forkromede erfaring/dygtighed at lære sin hvalp disse ting, det kræver derimod at man er fokuseret på hvalpen når man går med den og ikke mindst, har sat sig nogle mål. Det er der "dygtigheden" ligger efter min mening - alle kan, de skal bare ville det. Det er ikke svært, andet end hvis man af en eller anden grund ikke vil gøre sådan. Det kan være holdningen til det eller måske temperamentet, som forhindrer en hundeejer i det, men ser man på situationen udefra i stedet for indefra, der hvor følelserne og temperamentet sidder, så er det en rigtig måde at gøre det på. Kan man sætte sig lidt ud over sig selv og se på sin hund som "en hund, der opfører sig som sådan" uden at lægge noget personligt i hundens handlinger, så kommer det overblik der skal til, tror jeg. Jeg har ikke påstået din hund har lidt overlast og jeg ved også du ike havde ham i hvalpetiden. Jeg refererer til at når man indlærer indkald, skal træningen struktureres som var det et konkurrencemoment med definition af målet, ned i detaljer, basistræning i uforstyrrede omgivelser, gradvis øgning af sværhedsgraden (sted, afstand, forstyrrelser mv.) variabel forstærkning osv osv osv til man har det færdige produkt. Lige præcis indkald går galt fordi mange hundeejere sidestiller et perfekt indkald på træningspladsen med et indkald i det virkelige liv, men hvor førstnævnte er en øvelse under bestemte forudsætninger og ofte i lignende områder er indkald i det virkelige liv helt anderledes, undenfor vores kontrol og med en mængde ydre påvirkninger som vi ikke har indflydelse på. Disse ukontrollerbare påvirkninger mangler derhjemme og på træningspladsen. Indkaldet skal bygges op og trænes i de situationer man kan få brug for det og hunden skal danne vane for at komme når der kaldes. Vane Det er hvad jeg mener med "læringsprincipper".

Selvfølgelig er det da muligt! Det afhænger af hundens menneskes indsats Jamen tag ikke fejl, jeg er slet ikke tilhænger af at hunde ikke skal være løse, Tværtimod. En hund som kun trasker i line får aldrig arbejdet kroppen og sanserne igennem på en god løbetur i naturen og det er synd på alle måder Min hund har indkasseret 2-3 irettesættelser på den konto, og har siden nydt ture på skov, strand og ud over markerne. Det synes jeg er en lille pris at betale, og det tror jeg også min hund synes. Jeg foretrækker det, fremfor et liv i lukkede haver til hver en tid. Du misser noget her: Der er tale om indlæringsfasen! Hunden må ikke lære at den kan vælge fra og til og derfor giver det god mening kun at kalde når man har en velbegrundet formodning om at hunden vil komme. Vi taler ikke om hunde som flintrer rundt på 50 meters afstand, men opbygningen af indkald på så kort afstand at man kan nå at hente hunden, hvis der bliver brug for det. Ja, det er sådan jeg gør det og jeg har opfattet Shiis måde ligesådan. Man sætter situationen og hunden op til succes. Ja!! Det laver ikke om på at en hund ikke kan bruge det til noget i sin motivation for at komme/ikke komme. Der er det os som må på banen og sørge for at hunden slet ikke har lyst til at lade være med at komme, men vi kan ikke forvente at hunden kan tage stilling til om der bliver vist nok hensyn til omgivelserne. Det er det, jeg mener med det. Med andre ord: Hundens indlæring og forståelse ændrer sig ikke uanset der skal tages hensyn til 100 joggere og Vasaloppet på en gang eller der er fri bane. Vi er nødt til at tage hensyn til hundens indlæringsformåen samt hvad den lærer.. Den indstilling ved jeg ikke hvor du har set? Jeg synes altså du er ret unuanceret her... At en hund kan være så opslugt af noget at den reelt ikke hører, gør den ikke viljeløs. Lige eksemnplet med en hund som lige skal tjekke om ejeren nu mener det, der kan det da kun være ejerens "fejl"! Hvis hunden ikke er sikker på at ejeren mener hvad h*n siger må det skyldes utydelig signalgivning eller inkonsekvent udfald. Det kan da ikke blive hundens ansvar. Jo naturligvis kan hunde være ulydige, naturligvis kan de veje for og imod at efterkomme f.eks. et indkald. Grundtanken er så at gør hunden det, er det dens motivation for at komme hjem som bliver udkonkurreret af noget andet og det er igen ejers ansvar enten ved at h*n har ladet hunden være fri i et område med større fristelser end den kan håndtere eller ved manglende træning. Jeg ved det lyder meget firkantet, ikke desto mindre... Eftersom det er os hundeejere som kender konsekvenserne ved ikke at have styr på vores hunde og kun os (ift. hunden) som ved hvilke farer der potentielt lurer allevegne er det også vores ansvar og pligt at lære hunden at begå sig alle de steder, den skal være inkluderet indkald i alle former og med alle fristelser. Bygget op efter læringsprincipperne. Vælger hunden os fra må det være vores "fejl", hunden har ikke mulighed for at vide den "skal" noget eller ikke "må" noget andet, den ville nok udtrykke at den "kan" eller "ikke kan" noget afhængig af situationen, hvis den kunne tale, men begreberne er menneskeskabte og hunden kan kun vælge "vil" eller "vil ikke" og tage konsekvenserne der kommer ud af dens valg.

Det kan man diskutere. Hvis hunden er fuldt optaget af noget andet, som i 100% fokuseret, som de ofte er i leg og som de er under reel jagt, så kan alle hundens sanser være rettet mod det den er i gang med og dermed lukke af for alt andet end det den fokuserer på. Den hører reelt ikke noget "udefra", heller ikke ejers kald fra afstand. Det kræver dog en vis grad af opmærksomhed at høre kaldet Det kan hunden ikke bruge til noget - hvad ejerens omgivelser ser som rimelig hensyntagen Hvis en hund har lært at komme på kald i den situation man kalder på den, altså har generaliseret indkaldet ud til at virke i alle situationer under alle forhold, til alle tider mv. så vil den også komme. Dette er læringspsykologi og en gængs definition på "har lært" og den synes jeg passer rigtig godt. Hvis hunden ikke kommer i den situation man kalder på den, har den ikke lært indkald i pågældende situation og under de aktuelle forstyrrelser. Ellers er vi inde på direkte "ulydighed", altså at hunden hører indkaldssigalet, men vælger det fra til fordel for noget andet og derved viser manglende motivation til at komme til ejeren. Vender man det sådan, så er det stadig manglende træning og dermed ikke hundens " fejl", men noget man som ejer bør analysere nærmere. Dette gælder al opdragelse og alle øvelser. Derfor giver Shiis "jeg kalder ikke på Dexter hvis jeg ved han ikke kommer" mening, selvom det kan lyde pyssenysset og som om Dexter selv må bestemme, om han vil komme eller ej. Jeg læser det som at Shii tænker ovenstående og opdrage/træner indkald derefter, hvilket jeg også gør og lærer videre til kursister. I ovenstående synes jeg det er nøjagtigt det du også selv siger? Måske ser vi bare forskellige vinkler af samme sag

Ej nu må I holde op - hunden er blevet overfaldet og det giver størstedelen af gangene en aggressiv hund når først den bliver gammel nok til at turde sige fra - på forhånd. Hvis det er sådan det hænger sammen, er hunden jo ikke arveligt aggressiv. HVIS aggressiviteten skyldes overfaldet er det en normal, omend meget uhensigtsmæssig, reaktion. Millemus: Før der er lavet en udredning på hunden bør han hverken kastreres eller parre. Jeg ved det ikke er din hund, men en dygtig adfærdsbehandler kan lave en analyse og hjælpe med at få hunden tilbage på sporet igen. Hold afstand til de andre hunde så han IKKE har brug for at gøre udfald. Uanset hvad årsagen er dannes der vane som kan være svær af fjerne igen. Jeg ville absolut heller ikke lade ham hilse på andre hunde og slet ikke trække hen mod dem.

Bruger man irettesættelse pga. udeblevet adfærd, som hunden ikke har lært, her indkald, og det har den jo ikke, når den ikke kommer på kald, så vil visse hunde afskrive én som irrelevant og totalt køre deres eget løb. Derved bliver indkaldet endnu mere usikkert.

Det er ikke Anders Hallgren "som siger" og ikke hans "fortolkning" af læringspsykologien der ofte henvises til. Selv har jeg vist aldrig læst noget i den genre skrevet af ham. Der er skrevet snesevis af bøger med referencer til studier og forsøg med hunde, andre dyr og mennesker blandt andet Steven Lindsay: Applied dog behavior and training vol l og ll. Der er en referenceliste du måske kan stilles tilfreds med

Irene J skriver jo ikke, at det er ok bare at slippe sine hunde løs og at det er ok at visse racer ikke forventes at komme på kald grundet deres race. Nogle hundeejere bliver enormt skuffede første gang deres hund ikke kommer på kald, da de netop selv mener hunden har lært at komme. Jeg har kendt hundeejere som blev så slemt skuffede at hunden blev dømt line for altid, tilliden var brudt og hundeejerne troede ikke længere deres hunde kunne lære at komme. Jeg er forøvrigt ikke enig i at visse hundetyper nødvendigvis bliver døve straks de får stimuleret deres naturlige jagtlyst, men det er da en god advarsel at give folk, så er de forberedte.

Hvorfor bruger du slådigforpanden smileyen her? Det var da fantastisk sagt og fedt at speakeren overhovedet ikke var partisk Uha der dersens frikadelletræning lyder mums, gad vide om frikadeller af rent flæskekød er nemmere at træne end hvis der ligesom er lidt kalv i, eller ligefrem ko? DET ville jeg gerne lære!

Jeg tænker mere hyggemad end skånekost For har han brug brug for det sidste? Kyllingen skal koges til kødet falder fra benene og er det uden ben skal, ufrosne, stykker på størrelse med en håndflade koge ½ times tid, så er det godt og vel slået ihjel Risene skal du koge ca ½ times tid også. De skal koges til de meget nemt kan mases til mos mellem to fingre. Bon appetit!

I min bog må man stille spørgsmåltegn ved alt og alle uanset navn og profession. I mine øjne rangerer AH, højt, meget højt, men dermed ikke være sagt at jeg er totalt enig i hans holdninger. Hans viden derimod...

Nej jeg gør ikke. Hvis man bor et sted, hvor det ikke er muligt at kontrollere omgivelserne kan man være nødt til at gå med sin hund andre steder. Har man ikke bil kan man være fælt på den. Men man kan altid trække sin hund med sig væk fra f.eks. en anden hund samt have øjne i nakken og alle andre steder. Jeg ved godt det er tæskebesværligt, har været der selv, men den metode vi så med schäferen skal i mine øjne kun anvendes som en nødløsning og det er jeg fuldstændigt vidende om kan blive nødvendigt. Skal man sådan et scenarie igennem dagligt må man søge professionel hjælp så man kan få nogle redskaber og træne positiv og styrkende sideløbende med de oplevelser, der kan opstå i hverdagen. Man kan træne kontrol i situationen og generelt, så hunden hører efter hvad man siger og man kan styre den forbi en anden hund uden udfald.

Der er vist ingen hundeejer som kommer udenom at være nødt til at tvinge sin hund til noget den synes er ubehageligt, det være sig dyrlæge, kiropraktor eller andet. Hunden skal bare op på briksen der ER ingen vej udenom. Den er jeg med på og disse ting er ikke til diskussion, heller ikke her i huset. Ligesom vi også bare skal væk fra en potentielt farlig eller uhensigtsmæssig situation når JEG siger det og FORDI jeg siger det. Men der er da kæmpe forskel på dette og på at mene hunden skal tilegne sig lærdom på træningspladsen og andre steder OG føle sig motiveret til dette fordi ejeren siger det! Det hænger da ikke sammen.

Hvis vi nu tager den traditionelle behandling af en aggressiv hund, så er det meget hurtigt forklaret, f.eks. "Råb ad hunden og ryk hårdt til i linen". Simpel instruks og lige at gå til Men, bortset fra at jeg ikke har oplevet i en debat på TV at der har været tid til andet end overfladisk forklaring, når det kommer til et langt svar som det nødvendigvis må være med de mere humane og moderne metoder: "Definer målet Find din hunds tolerencegrænse Hold dig bag denne grænse og lad ikke nogen hund komme tættere på Træn kontakt, gerne med klikker, brug ekstremt lækre godbidder og oparbejd en totalt afslappet stemning hos din hund ved tilstedeværelsen af anden hund ude på nævnte grænse Lav lidt hyggeøvelser på samme afstand Når din hund er 100% afslappet kan du træde et skridt nærmere den anden hund Næste skridt osv osv osv..... Sideløbende træner du osv osv osv... Til sidst osv osv osv... Under træningsforløbet er det vigtigt at din hund ikke udsættes for osv. osv osv" For bare at tage et eksempel på hvordan aggressivitet kan behandles. Det er et hulens langt svar og slet ikke så ligetil for modtageren for der er ting som skal kontrolleres og observeres. Første svar er langt det nemmeste at modtage og det sidste gider rigtigt mange (tvivlere/modstandere) ikke engang høre færdig, før de har afbrudt. Ofte vil der blive lukket af og protesteret allerede ved ordet "godbidder". Så skal vi ind over snakken med hvorfor godbidder er så væsentlige i denne træning samt hvad vi vil have hunden skal opleve etc. etc. etc. Ved første metode, er det ligegyldigt med godbidder, grænser, hundens stemning og oplevelse, det er lige til at gå i gang med for enhver der har lidt armmuskler. Resultatet bliver bare ikke det samme på længere sigt Det var brandslukning og jeg ved ikke hvad Anders ville have gjort, men jeg har en stærk formodning Vi kan vel blive enige om at det var en konstrueret situation vi så? Der var ikke tilfældigtvis kamera på... Okay, hvis man ikke vil være med til denne type brandslukning: Fredrik brugte stemme, rykkede i hunden, tog fat i hals - og ryghud, så må man sørge for, i træningssituationen, at holde afstand og som jeg så området var der ikke nogen årsag til ikke at gøre dette. Derfor synes jeg ikke at Fredriks håndtering kan forklares med lige præcis brandslukning. Han havde kunne trække sig bagud og dermed skabe afstand til den passerende hund. Jo det gør hun og der er forskel på at tvinge en hund væk ved at trække den med sig og på at blive stående og rykke i hunden, som springer frem med hele sin vægt. Både fysisk og følelsesmæssigt må det alt andet lige være to vidt forskellige oplevelser hunden får. Den moderne behandling sigter mod at vende en aggressiv hunds holdning til det den viser aggression overfor om ikke til positiv så til neutral, derfor er hundens oplevelse i "samvær" med aggressionsobjektet uhyggelig vigtig. Hunden som får den behandling Fredrik gav schäferen får ikke vendt sin holdning til andre hunde fra minus til plus på glædesbarometeret. Giver det mening?

Jo det er lige hvad det gør! Desværre kan jeg ikke komme videre så vidt jeg kan se, jeg vil altså ikke betale for at kikke i arkiverne og det skal man åbenbart i Sverige :-( Dejligt at finde familie på HF

Når Jeppe Strid(h), ham har vi også haft oppe at vende. Jeg så ham for et par somre siden hvor vi vist fulgte et par hunde en gang om ugen. Hans datter var også træner. Det var dejligt vejr og så er det allerede bedste sagt Men det er jo også rigtigt nok - altså når man ikke ved, hvad man har med at gøre. Selv før jeg overhovedet vidste der var noget der hed indlæringspsykologi gik jeg og mange andre konkurrence på højeste plan med hunde trænet op med kogt lever mv. - og uden noget i hånden Det er jo det argument man altid løber ind i + "hunden skal gøre det for MIN skyld, fordi JEG siger det", gerne sgagt med alvorlig mine. Ja som om...

Hihihi, ja og det var jo også det den ældre træner sagde, at hvis man havde en aggressiv hund så kunne man vifte med hvad det skulle være - og så rystede han på hovedet. Faktisk var det helt fint at overvære en debat man ikke kunne blande sig i for det trådte så meget klarere frem hvor fokus ligger hos "parterne" og det kan man måske gøre noget ved, selvom jeg synes det er forsøgt. Og ja, sådan sagde Natascha (som jeg ikke er på fornavn med har bare glemt hendes bagnavn) at det lærte hun hunden først, det druknede vist bare helt. Nå i aften er det Millan på Norge så må vi se hvad der kommer ud af det ) Hey forresten, jeg har lige fundet ud af at vi to er i familie med hinanden. Jeg mener det MÅ vi være, mine tipforældre var nemlig svenskere har jeg lige fundet ud af

Anders er kun én og da han er så høflig og ydmyg som han er, er der desværre en del som ser ham som vattet og derfor ikke respekterer hans viden og erfaring Jeg skelner skam også meget mellem dise to begreber, men indlæringspsykologiens regler gælder altid. Læringen sker 100% ud fra samme regelsæt om det er opdragelse hunden er ved at lære eller en øvelse. Derfor kan det f.eks. undre mig at en hundeejer kan være 100% struktureret i opbyggelsen af en øvelse, men f.eks. bare sætte hunden i hundegård, i bur, rykke den tilbage i linen, gå fra den ved alene hjemme, sætte den i en spidsbelastet situation osv. altså sætte hunden i den situation som er selve målet. Jeg sigter ikke til nogen herinde, det er en generel undren. For mig er opdragelse stort set alt det der fører til at en hund kan begå sig trygt i forskellige miljøer, med forskellige hunde, kan høre efter (hverdagslydighed), være alene hjemme, være i bil, blive klar til at træne ja stort set alt det grundlæggende, det som lægger bunden til en tryg og åben hund der hører efter og gerne vil træne. Næh jeg synes i og for sig ikke han var så slem at høre på, det var såmænd mere hans attitude og så den totale lukkethed omkring det Anders og Natascha sagde,der gjorde indtryk på mig

At en hund er frygtsom/utryg overfor mennesker behøver ikke påvirke dens forhold til andre hunde og gøre den mindre klar til at holde på sin ret, hvis det var hvad den gjorde Så er det jo ikke nemt Så må vi jo bare vente

Jep... Jeg har haft lagt op til den nogle gange, men det bliver ikke rigtigt til mere Jeg hæftede mig især ved de to herrers nedladende smil og arme over kors, de var bare så lukkede selvom Fredrik sagde, at han også træner efter indlæringspsykologiens regler endda på højt niveau. Også at ingen af dem overhovedet forstod budskabet om at lade en problematisk hund gradvist tilnærme sig den belastede situation i stedet for at sætte den i max provo situation og så "behandle" den der og jeg tænker, at dette er en af hovedårsagerne til at folk som er tilhænger af Millanmetoder og tilsvarende og tilhængere af gradvis tilnærmesle aldrig nærmer sig hinanden. Vi taler simpelthen forbi hinanden fordi vi har forskelligt fokus.

Jeg troede slet ikke de brugte hende længere. Hun bevæger sig bedre gad vide om hun har fået nye hofter? Hehehe... den plastpose kan jeg huske vi har haft oppe at vende herinde. Barbro vile være et rigtigt godt emne til et satireprogram iøvrigt, hun er nem at kopiere med sin mormorattitude som så pludselig går over gevind med i ryk i det ultratynde halsbånd og indkøbsposer med sten i som kastes hid og did Den hundetræner er det muligvis ham som deltager i den debat på TV4 jeg linkede til? Han hedder Fredrik Steen. Der er også en meget ældre mand overfor Natascha noget? og Anders Hallgren. Natascha gjorde det rigtigt godt synes jeg. Anders er for høflig og for nem at feje af bordet, men de havde måske aftalt på forhånd at hun skulle føre ordet. Disse to modstandere at de metoder Anders og vi andre repræsenterer kendte disse to mænd alt til og forkastede dem. Som så mange andre har de misforstået og tror at "bløde metoder" = at hundene må alt og aldrig får udstukket regler. De mener iøvrigt også at indlæringspsykologien kun gælder ved indlæring af øvelser og ikke ved opdragelse/behandling af problematisk adfærd :hmm: spændende tanke at hunde sådan kan vælge at slå indlæringspsykologien fra afhængig af hvad de er i gang med! Nå, men denne træner er vel omkring 40 år og lyshåret og åbenbart også brugt af TV En, åbenbart kendt, yngre mand kom ellers med aftenens guldkorn: "Millan gør det så godt han kan!" Hahahahahahahahaa, jeg tror ikke engang han var bevidst morsom eller flabet, men publikum brød ud i latter... jeg med Ja der er mange dygtige hundefolk i Sverige, synd de ikke kommer til orde

Her bliver Millan ganske kort kommenteret i en debat om hunde med bl.a. Anders Hallgren og et par hovedrystende modstandere af det han står for - efter deres mening Kvällsöppet: Kvällsöppet del 9 - TV4 Play Der er lige reklamer først... Og endelig et eksamensprojekt omhandlende Millans Tv programmer https://docs.google.com/file/d/0B4A3F6ijmUCoZjYzOWYyZjYtOWIyOC00Yzc2LWEzMDctYTY1ZDZmZWZlNzlh/edit?hl=en&pli=1 muligvis har nogle allerede læst det, men det er fint skrevet omend på svenska og så gæt lige hvem der ikke kunne sove i nat

Jeg kommer lige til at spamme tråden. Var lige inde på den nordiske anti Millan debat og så at den hyggelige mormor Barbro fik på hattepulden - (nå ja samt at Milan kommer i norsk TV2 i aften i programmet "Senkveld") Hyggelige mormor Barbro verserer på STV1 i deres Gokväll tirsdag aften så vidt jeg husker. Her er hun: Fonzie drar i kopplet - Gokväll | SVT Play Læg mærke til at Barbro skifter til det supertynde halsbånd blandt andet fordi "det slider ikke på pelsen" og at Fonzy bliver belønnet totalt forskudt for det de vil belønne samt at Barbro hurtigt konstaterer at godbidder ikke virker pga. risikoen for at Fonzy kun vil gå pænt når han ved der er godbidder i hånden. Tænk hvis de brugte en opdateret træner i stedet...

Hold da op! Kan du huske hvilken bog det var? Jamen Pelle ville da følge meget interesseret med i hvad jeg havde gang i, hvis jeg på skift knoklede rundt i hans 3 senge og nok undre sig over hvorfor jeg ikke bare blev i sofaen ligesom ham

Det er aldrig til at vide om han har hidset en hund op på forhånd, men hvis man skal være lidt realistisk er det 1. møde vi ser på TV nok reelt ikke 1. møde. Jeg har svært ved at forestille mig, at alt bliver sat op parat til at filme, før man ved hvordan en hund opfører sig. 10 minutter uden noget heftigt at vise er jo ikke godt TV og tid er penge. HVAD?? Jamen her tør jeg så godt anvende ordet DUM, det er da det tåbeligste... Jeg er ikke bedre end at jeg gerne vile have set det Hvad skete der efterfølgende?