Ninjamor

Tak for opdatering og fotos. Godt gået! Her er lidt mere: Zig zag mellem dine ben under gang og løb. Kravle under det ene ben og hoppe over det andet under gang og løb. Vende (twist) rundt om sig selv på træstammer, danse på bagben Vinke/high 5/10 siddende på smal træstamme Gå på smal træstamme med stå, sit og dæk involveret Rulle på lidt bredere træstamme Bagbenene på jorden, forben på en meget smal liggende træstamme og gå sidelæns langs stammen Godbidder ophængt over hovedhøjde i buske

Nej det har jeg til gode. Hvor er det dejligt at høre, der er fremskridt

Madsøg kommer ikke helt under den kategori for da gør hun bare noget for sig selv. Ligesom hun ville være alene om et spil. Grav, der gør hun det også selv, men det er meget mere uddannende og mentalt langt mere krævende af en hund. Muse/rottefangst kan også være en rovedrolle. Det drejer sig om ansvar, f.eks. er det også ansvar at opdrage på en hvalp og mange hunde vokser gevaldigt med ansvaret. Men tænk selvstændige opgaver som ikke "bare" er beskæftigelse for at få brugt energi (fodersøg, spil mv.) Man skal så også lige have med i baghovedet at der skal være balance i tingene, så jo mere ansvar en hund får des mere vigtigt er det at man følger det op med samarbejde og "lydighed", så ens hund ikke bliver så allerhelvedes selvstændig at man kan undværes Jeg har skrevet lidt om hovedroller i stikord her: Funktioner i relationen hund/ejer Det er væsentligt for en afbalanceret hund at den oplever at være vigtig for sin gruppe. Der skal være en vekselvirkning mellem forskellige roller i forskellige situationer, så hunden oplever dels at være den styrende, dels at samarbejde for et resultat og endelig at være totalt underordnet for opgaven/i situationen. Her gennemgår vi de forskellige funktioner og roller som man skal have med i hundens liv for at sikre balancere Hovedrolle = Er den styrende i en aktivitet eller situation, den anden følger trop eller er passiv. Eksempler: hund i grav, signalhund, førerhund i visse situationer, ”dirigenten” som får sin hund til at udføre f.eks. lydighedsøvelser ejer har hovedrollen transport (følg med!) ejer har hoved spor u. korrigering rundering u. korrigering alt vigtigt hvor hunden sættes i gang og får lov at udfolde sig uden indblanding giver hunden hovedrollen alt hvor ejer sætter dagsordenen og hunden ikke har medindflydelse giver ejer hovedrollen Påtaget rolle: Vagtfunktion, vogtende funktion, territoriebeskyttelse dette er ofte til gene for ejer og andre og vil tit blive overdrevet af hunde som går meget højt op i netop disse funktioner. Det kan blive så udtalt at en hund vil bestemme hvem der må nærme sig ejere eller ejers ting. En del hundeejere synes dette er fint nok, men kan samtidig ikke bremse hunden i adfærden hvis de vil. Husk på at den hund som får så vigtig en rolle kan opleve at have beskytterrollen overfor ejer hvilket kan give gnidninger, hvis ejer vil stoppe eller irettesætte hunden i andre sammenhænge. Vigtige roller giver status i andre hundes øjne

Ej ej ej... Vandmanden er jo en MAND som bærer vand, vandbæreren også kaldet - altzå!! Det dersens aurelianoget er jo noget helt andet. Derfor: En kæmpe pool til Minien, så hun kan få sin vandMAND som skal være køterklippet!

Jo, han var altså ca 10 måneder dengang og vokset fra betegnelsen "hvalp" men jeg var da grumme stolt af ham alligevel :hjerte:

Lær hende at støvsuge så der er rent når du kommer hjem Nej, det behøver såmænd ikke være så meget, det drejer sig bare om at hun har nogle opgaver som hun selv skal løse og det er ikke Nina Ottosen spil og sådan noget jeg tænker på, men opgaver som betyder noget for "flokken"og som hun har en hovedrolle i. Muligvis har hun allerede sådanne "opgaver": Det kan være sporsøg eller at finde noget/nogen uden hjælp. det kan være at fortælle når noget bestemt sker, at vise vej til noget/nogen, selvstændige jagtopgaver f.eks. i grav i det hele taget selvstændigt arbejde som kun hun kan klare. I den meget bløde ende kan det være at samle tøjklemmer som du taber op, servicehundeopgaver, oprydning mv. hvor hun sættes i gang og bliver færdig uden hjælp og animering. Ja, de kan være nogle pjatterøve langt op i årene især hvis de ikke bliver taget alvorligt og har noget seriøst at foretage sig.

Jamen goldentæve og hanterrier kan sagtens fungere. Det er rædselscenariet jeg skitserer. Det jeg mener er, at hvis man ser det værste der kan ske for sig og kan acceptere dette, så er det fint, så ved man hvad man muligvis kan ende op med. Det er bare så ærgerligt at blive taget med bukserne nede fordi man ikke fik gennembelyst situationen

Som Line skriver er det super vigtigt at førstehunden har fundet sig selv før den skal være opdrager - for det er jo den rolle den får, når der kommer ny hvalp. En del hunde bliver aldrig rigtigt mentalt modne pga. ejerens manglende støtte og fordi hundene ikke får pålagt noget ansvar. Sådan en hund kan blive en rigtig god legekammerat men er ofte ikke en god og kærlig opdrager, hvilket kan indebære at den viser "jalousi", ikke vil lade hvalpen have legeting mv. Mange hundeejere har oplevet at nr. 2 hund f.eks. ikke kan/vil apportere eller udføre bestemte andre øvelser, når førstehunden er til stede fordi denne konstant har holdt nr 2 nede. En lille/mellemstor terrier på to år som er velopdraget, velsocialiseret og fungerer fint til daglig er modningsmæssigt på linie med en 3 års retriever med samme baggrund efter min bedste vurdering.

Velbekomme Jamen en hvilken som helst kombination som på papiret virker håbløs kan vise sig at være fantastisk og omvendt. Det er i høj grad individerne der afgør det og ikke kun racen. Hvis I får terrieren først og den er to - tre år før der kommer en hvalp, tror jeg slet ikke der er grund til at være nervøs. Terrier har naturligvis noget ressourceforsvar, men hvis hunden først er voksen og ellers i balance bør det ikke give nogle problemer. Jeg har selv haft kombien labrador, Rasmus, og cairn terrier, Trille. En han og en tæve, hvilket jeg personligt altid synes er den bedste konbination hvis man vil undgå den værste konkurrence. Rasmus og Trille var lige gamle, men Trille kom først til da hun var 8 - 9 måneder. Da Trille følte sig hjemme prøvede hun ind imellem at køre med Rasmus, bare for at gøre det og da måtte jeg stoppe hende. Ellers fungerede det perfekt mellem dem. Det er uudholdeligt hvis der er spændinger mellem hundene. Skulle jeg lave den kombination du har tænkt dig ville jeg vælge terriertæve og senere goldenhan, men der er aldrig nogle garantier for at lige netop de to individer jeg ville få ville fungere gnidningsløst Det er jo det! Man kan lige så godt bruge den viden man har fra hundene når den kan bruges andre steder Der er efterhånden rigtigt mange gode hundebøger på markedet :banan:

Jeg er enig med Janni og det er bøgerne også Per Jostein Matre har lavet en liste over risici for at hunde udvikler problemadfærd og ligesom et for stort kuld giver potentielle problemer med aggression og konkurrence giver de helt små kuld potentielle problemer som uselvstændighed, manglende gåpåmod og separationsproblemer. Udover manglende bidehæmninger kan enehvalpen blive pylret og oversensitiv overfor smerter da den ikke har andre hvalpe til at tygge i sig.

Nu kommer jeg så lige og vender den en gang på hovedet: Golden er som oftest langt nemmere at have med at gøre end terrier, men i min verden ville terrieren blive 1. hund og golden nr. 2! Af rent og skære sikkerhedsgrunde. Oftest har terrieren jo meget mere bestemthed og gåpåmod end en retriever og hvis, jeg siger kun hvis, I er bare lidt uheldige står I med problemer mellem de to hunde, hvis jeres golden ikke er standhaftig nok til at kunne modstå terrierens frembrusende ego. Det behøver naturligvis ikke at gå sådan, men risikoen er der. Det er en blid, samarbejdende hund vs. en meget bestemt og noget egensindig hund... Mht artikler, så er det svært at henvise til nogle, det meste af det gode står i bøger. Men det er bevist rent lærings- og motivationsmæssigt at positiv forstærkning rækker længere og giver mere varige positive resultater end straf. Straf skal enten være brutal for at have en varig virkning, og så bliver hunden skræmt, eller vedligeholdes jævnligt. Netop fordi straf ikke virker på hundens følelser/motivation for det den vil/gør. At dyppe hundens næse i urin/fæces vil få hunden til at blive utryg i renselsessitustionen og få den til at gemme sig af frygt for at få straf hvis den renser sig, når der er mennesker til stede, så der er helt klart plads til forbedring via oplysning hos din kæreste Du kan måske lave en sammenligning ml. hvordan din kæreste selv ville reagere på at få udskæld for ikke at have gjort noget godt nok og få ros for dog at have forsøgt? Hunden har nøjagtigt samme nervesystem som vi og dens følelsesmæssige reaktioner er ligesom vores. Forslaget med at indvi din kæreste i hvad hunden har lært synes jeg er rigtig godt og du kan luske meget forståelse ind ad den vej ved at vise hvad hunden har lært/er ved at lære i forskellige situationer. F. eks. har jeg selv været super pædagogisk (når jeg selv skal sige det) overfor min voksne søn, når han har gjort noget jeg syntes var lidt for meget eller unødvendigt. F.eks. at kalde Pelle til sig i bestemte situationer på turen. Der sagde jeg så en dag "Hov forresten nu skal jeg vise dig hvad jeg lige har lært ham" og sagde så "Pelle vente" hvorpå Pelle stoppede op og ventede. Det havde han kunne længe, men det virkede bedre at sige det på denne måde. Bøger: Udover den nævnte af Greva, så vil jeg foreslå hendes "Familiehunden" hvor jeg faktisk tror, der er et skema over hvordan hhv. straf og belønning virker ikke kun på hunden men også på hundens ejer. Hvis din kæreste kan nå at læse Lones tykke bøger så kan også læse Anders Hallgren "Alfasyndromet" og Freddy Worm Christiansens "Ulves og hundes adfærd" som tager meget grundigt fat på alle de gamle myter om hvorfor hunde skal behandles hårdt og altid ud fra den fortærskede dominansteori. Det hele aflives lige så stille. Freddy er biolog og måske videnskabelig nok til at blive respekteret af din kæreste. Min egen bog "Sjov på turen med din hund" er hurtigt læst og, synes jeg selv, rummer mange gode fif til opdragelse og aktivering af hvalpe/unghunde. Der er gode artikler på Alt om hunder og hundetrening | Hundeutstyr | Dressurkurs | Hunderaser - Canis.no og en rigtig god en om forstærkning her på HF skrevet af Umulia

Jae... Jeg havde stor succes med at tage Rasmus, der jo var født B hund, med ud til konkurrencer bare for at kikke. Samtidig fik vi så øvet lidt på fremmede arealer og jeg var nogle gange også så heldig at en dommer gav mig lov at "være med" når alle andre var færdige eller der var ventetid. Især husker jeg en konkurrence på Stevns hvor der var lagt feltsøg i roemark og vi stod og så på. Rasmus ville frygteligt gerne og da der var en hund som måtte give op på tid, og det var sidste hund, spurgte jeg dommeren om vi måtte prøve. Jo det måtte vi da godt "men den der lille hund kan da ikke..." og 1 -2 torden havde Rasmus hentet genstandene. Dommerens ansigtsudtryk var ubetaleligt! Jeg kan kun anbefale at man tidligt tager sin hvalp/unghund med til konkurrence for at snuse til stemningen og måske få en øvelse eller to på stedet. samtidig ser man jo hvor ens hund er ift. det færdige projekt og det helt uden konkurrencenerver

Jeg vil have sådan en! Med ascendanten i Løvens tegn burde jeg have en, ikk? Ikk?

Det der er interessant ved sådanne fortrydelser er, at man har fokus på dem ved næste hvalp, så den ikke udvikler samme uønskede adfærd/følelse, men næste hvalp ville måske overhovedet alligevel ikke have nået dertil og så overser man alligevel højst sandsynligt noget andet som så bliver det man fortryder Det er i hvert tilfælde min egen erfaring. Man kan blive taget noget så grundigt med bukserne nede når man tror man har dækket alt ind. Det eneste jeg vil tage med mig fra hvalp til hvalp er den konsekvens jeg lægger i opdragelsen, så må resten komme som det kommer

Jeg har kun én eneste fortrydelse mht. Pelle og den omhandler ikke hvad jeg ikke fik trænet, mere noget jeg fik gjort, nemlig hans operation i knæet som hvalp. Jeg fik/blev ikke sat ordentligt ind i hvad sådan en operation i et led på en voksende hvalp ville få af betydning på den lange bane og nu fortryder jeg faktisk at jeg lod mig overtale og ikke fik ham aflivet. Sådan, nu er det sagt! Det endte ud med en hvalp som ikke måtte noget som helst i flere måneder og derfor ikke kunne blive "godt nok" socialiseret og miljøtrænet. Genoptræningen kørte på meget lavt blus idet jeg ikke havde bil og det begrænsede mine muligheder. Selv at gå til bussen var for langt for ham. Pelle kom efter både socialiseringen og miljøtræningen og fungerer fint hvad det angår, men benet blev aldrig rigtig godt og al den aktivitet og træning jeg havde set frem til forblev en drøm. I perioder har Pelle det skidt og er i smertehandling, i andre perioder sprudler han og jeg selv sidder i saksen og kan ikke bare aflive min gode ven, nu hvor han lige om lidt bliver 6 år og efter alt at dømme er tifreds med sit liv i hverdagen.

Jeg håber det er ok jeg blander mig raun... Det drejer sig simpelthen om at observere udvikling ift. det bøgerne beskriver: Dieadfærd, tævens adfærd, hvalpenes motorik, opsøgende adfærd, legeadfærd, renlighedsadfærd, sansernes udvikling mv. Alt i det omfang det lader sig gøre ved bare at sidde og se på og ift. leveuge og udvikling siden sidste uge.

Rigtig glædelig hvalp :hjerte:

Trille må have været heldig kan jeg se, for hendes pels blev som sagt noget blødere men underulden blev ikke længere end dækhårene og hun fik ikke hudproblemer. Trille blev klippet et par gange om året i sine sidste 7 - 8 leveår. Trille var en lys cairn og jeg tænker om der kan være en forskel på pelsstrukturen hos sorte og hvedefarvede cairns. Jeg synes ofte at jo mørkere cairnpelsen er des mere strid er den også.

Det ER for godt til at være sandt! Forstået således at reklamen lægger op til at alle hunde med de nævnte problemer/problemadfærd bliver hjulpet af skjorten. Som når der kækt reklameres for at DAP hjælper hunde med køresygeproblemer osv. hvilket mange hundeejere kan fortælle ikke er tilfældet. Det er baggrunden for hundens adfærd/problem som er afgørende for om et givent tiltag virker

Velkommen til Jeg håber du finder ønskehvalpen, men må lige kommentere på dette:" ...og her er det så en hvalp med super venligt tålmodigt og børnevenligt sind." Ingen hunde er pr. definition børnevenlig, men nogle racer finder sig i langt mere end andre. Jeg håber du har formuleret det så det kan misforstås, for jeg kan sidde med en lille bekymring for hvad du mener med dette i betragtning af dine to yngste børns alder? Golden er en af de racer, som har leveret mange bidskader sikkert netop pga. deres tålmodige og venlige sind og et krammevenligt udseende som giver børn lyst til at lege krammebamse med dem, hvorved hundenes grænser er blevet overskredet igen og igen indtil de til sidst har følt sig nødsaget til at forsvare sige.

Jeg klippede min cairn og over nogle år blev pelsen blødere, men nogen praktisk betydning havde det ikke

Hundens ABC - Kontakt

Der vil altid være en risiko, så længe det er levende væsener vi har med at gøre, også når vi er på legedate med en hvalp/hund vi ellers plejer at synes fungerer ok, men naturligvis er der teoretisk en større risiko for at vores hvalpe render ind i en dårlig oplevelse, hvis den er løs med flere andre hvalpe på en gang end når den mødes én til én.

Hehehe.. Så er du enten ekstremt dygtig eller har trænet hos mindre dygtige trænere

Det er også okay, man skal ikke støtte noget man ikke kan lide. Nu er den form for leg på træningspladsen jeg har beskrevet ikke den leg, som nu af andre er blevet defineret som "fri leg", men leg i sammensatte grupper eller par, med overvågning, og det har jeg vanskeligt ved at se kan have karakter af CM metoder og derfor er noget man ikke vil støtte økonomisk Men skidt med det, nu er det iallefald sat på plads hvis nogen har været i tvivl om hvad jeg mente