Ninjamor

faktisk har jeg vist kun se ham gå ind i indhegningen når han skulle have en anden hund med derind og naturlivis kommer hundene til lågen Er det nu det vi diskuterer - hvorvidt det er slemt at han stopper hundene? Jeg troede vi snakkede om hvorvidt hundene viser hengivenhed eller ikke... Nu du bringer det på bane, så mener jeg, det grænser til det uanstændige at tvinge en fremmed hund ind på 20 - 30 flokhundes territorium, hvor den skal lade sig "overbegramse". Det er en situation kun få hunde frivilligt ville indlade sig på. Den fremmede hund trænger jo ind på flokkens territorium, hvilket den højst sandsynligt er bevidst om og hvilket potentielt kan koste den livet. Ydermere er de hunde Millan lukker ind til flokken, hunde som har problemer med hunde, så de bliver i den grad overdoseret med "hund", hvilket ikke harmonerer med adfærdsbehandling som er up to date Højst sandsynligt gør de, når de først har lært hvad dette indebærer, føler sig trygge og i sikkerhed for straf, ikke nødvendigvis trygge og i sikkerhed ift. alt andet Jeg er i tvivl om hvorvidt du mener at hunden oplever, at Millan har styr på flokken i indhegningen eller styr på den selv? Hvorvidt hunden oplever at Millan har styr på de andre hunde, altså hans egen flok, så må det afhænge af hundens fokus i situationen. Vi ser jo gang på gang at den fremmede hund holder pænt lav profil eller endog føler sig nødsaget til at levere et bid eller i det mindste et udfald. Dette viser langtfra tryghed i situationen. Når Millan kommer med sin Schtt lyd, skal du huske på, at denne er indlært (lyd + fingerhug) til at fremkalde frygt eller i det mindste ubehag og når han, eller en medarbejder, frembringer lyden hører alle hundene den - også de hunde som intet har gjort f.eks. den fremmede hund, som nu sandsynligvis oplever, at den udover at skulle forholde sig til 20 - 30 fremmede hunde på en gang også skal forholde sig til den følelse af forventet smerte schtt lyden frembringer i den. Dette kan ikke skabe tryghed Det ved du jo godt den har, du behøver ikke overdrive det med at spille dum Jo. Vil du forklare sammenhængen: Millan og en fremmed hund han har sparket, halvt kvalt, givet fingerhug mv. og følelsen af at blive passet på? Nej, den var for nem! Det svarer til at sige at hvis konen bare tilpasser sig sin mands temperament og luner så banker han hende ikke og vi ved nok alle, at sådan hænger det ikke sammen. Voldelige mænd kan altid finde en undskyldning, som konen ikke har kunne forudse. Situationen er den samme med hunde og mennesker. Medmindre menneskene altid er forudsigelige vil en hund ikke kunne undgå at blive slået eller på anden måde behandlet dårligt bare ved at opføre sig ordentligt, for hvad er det?? Mennesker er ikke nødvendigvis forudsigelige, da både frustration, stress, pres og sygdomstilstande meget hurtigt kan ændre et menneskes adfærd og ligger det til dem at lade det gå ud over hunden, så har den ikke en chance for at "opføre sig ud af det". Uforudsigelighed er en af de største kilder til stress og frygt hos hunde og den eneste tilpasning hunden kan vise er indlært hjælpeløshed, dvs. ikke at gøre noget som helst og det kan såmænd også ophidse en hundeejer. Jeg forstår ikke de to sidste linier, jeg synes du skríver forskelligt. Men hunden kan blive aggressiv, eller lære at frygte ejeren, fordi denne ikke overholder hundenes indbyrdes og til dels medfødte regelsæt hvor en af "reglerne" er, at straffen for en forseelse skal være rimelig hvis ikke afstrafferen skal skabe frygt fordi den er utilregnelig eller skabe aggressivitet af samme årsag. Ligesådan har hundene normalt en "regel" eller muligvis hæmning, som stopper videre afstraffelse/tilnærmelse når den anden hund viser frygt og underkastelse. Denne regel kan tilsidesættes i visse situationer hvor en hund/ulv over en længere periode har provokeret voldsomt. I disse situationer er der imidlertid en relation mellem de medvirkende hunde/ulve. Det er der ikke mellem Millan og den hund han tager i behandling. Nogle gør måske også, det ved vi ikke. Men igen: De fleste hunde er fredelige hunde som ikke gerne bider medmindre de provokeres voldsomt. De lærer også Millans spilleregler at kende som tidligere nævnt og ved, hvad de kan risikere ved at bryde reglerne. Jep, men igen, igen, og det er måske selve argumentet for hvorfor Millans behandling er overdrevet: Hunde er fredelige dyr, som helst vil leve i harmoni, de går jo ikke og tænker på verdensherredømmet, hævn og andre grumme scenarier. Det lader de os mennesker om Yderligere må Millans flok være neutraliserede, hvilket for det meste også giver fredsommelighed, jeg har ikke set nogle "boller" på hanhundene og kan næppe forestille mig at han kan have 20 - 30 intakte hunde sammen. Det ville blive en hvalpefabrik... Hermed leveret

Ja at GÅ, hvalpen skal jo meget mere ud for at blive miljøtrænet og socialiseret

Jeg mente, at du (eller andre) naturligvis ikke kan besvare sådan et spørgsmål sådan lige ud af luften

Lad os prøve at vende den lidt om: Når du kommer hjem til din hund, hvilken velkomst får du så? Uanset jeg har været kort tid eller lang tid væk får jeg piben, logren, dansen, slik og andre hengivenhedssignaler fra min hund i mere eller mindre grad afhængig af hvor længe han synes det har været forfærdeligt at undvære mig. Kom jeg ind med en fremmed hund ville Pelles opmærksomhed naturligt være rettet mod denne hund og mindre mod mig, som han jo kender og ved hvad han kan forvente af. Du ser ikke engang Millans elskede Daddy så meget som se på Millan, hverken i flokken eller de gange han er blevet brugt udenfor flokken. Vi ser, så vidt jeg husker, ikke nogen hund, hverken i flokken eller de hunde Millan håndterer for folk kontakte ham på en venlig eller nysgerrig facon. De gange vi ser Millan tæt på en hund er hunden enten blevet kommanderet til det eller er i line eller taget fat i på anden måde. Hunde har en fantastisk evne til at tilpasse sig deres situation og med 4 - 6 timers daglig motion, hvilket er hvad han fortæller de får, vil Millans hunde ikke have den store energi til konflikter + de er vant til at evetuelle konflikter stoppes brat af Millan eller hans medarbejdere. Dette har vi set eksempler på flere gange når der skulle en ny hund ind i flokken i en udsendelse, Millan bruger sin schhtt lyd eller får sine folk til det. Straks lyden kommer reagerer hundene med underdanighed og ved at fjerne sig. Den vigtigste faktor: Hundes tilpasningsevne. Hundene lærer at så længe de opfører sig på en vis måde er de trygge, i sikkerhed for lyd og fingre og så behøver de ikke gå rundt og se trykkede ud. Det er mit bud...

Det er det og jeg fastholder at en hund som Buddy kan dels få det bedre dels komme under kontrol med moderne metoder så det behøver stadig ikke være Millans metoder eller aflivning.

Tak for linket, jeg har nu set alle tre dele Buddy tænder ganske vist af uden Millan eller andre behøver andet end at være til stede og han er en farlig hund i de situationer, ingen tvivl om det. Nå, men det ender med at Buddy kan være sammen med personer og fremede hunde (eller en hund) og at ejerne får ham under kontrol. Men hunden får det ikke stort bedre, han kan bare kontrolleres. I dette klip er jeg med Millan meget langt henad vejen og jeg er glad for at pighalsbåndet blev fjernet. Noget der er rigtig interessant at observere er, da Buddys mennesker bliver inde i huset og ikke korrigerer ham på nogen måde. Hunden bliver snoskeforvirret og mangler deres opførsel at justere sin egen adfærd efter. Jeg er slet ikke i tvivl om at pighalsbåndet har forværret Buddys negative følelser overfor fremmede personer og hunde han har jo oplevet smerter hver gang han har set på dem! Det er ikke fordi jeg partout skal have ret, jeg er bare i tvivl om at det holder med denne hund, han fik det ikke bedre, han lærte bare at kunne blive komtrolleret gennem frygt. Men det var jo ikke det vi skulle diskutere denne gang Bernersaurus: Du har ikke misforstået mig

Det er sevet ind, jeg mangler bare argumenter fra dig udover at "du ikke mener eller synes..." det er ikke argumenter i sig selv. Jeg taler ikke om dem du refererer til her, men om fagpersoner eller personer med indblik i hundeadfærd hvorfor gør det slet ikke indtryk på dig? Hvorfor gør det ikke indtryk på dig, når jeg og andre adfærdsbehandlere, fortæller at vi kan nå bedre og sikrere resultater ved at arbejde med hunden i stedet for imod hunden? Betyder det ikke noget for din vurdering af Millans metoder, når du kan læse at han siger, han elsker kampen med hunden? Eller at hundene skal lære at frygte fingerhugget i halsen? Dette er hans egne ord og ikke noget der er opfundet for debattens skyld. Nej det behøver du ikke, men det kan da ikke være dit eneste andet argument, udover at du ikke mener eller synes? Du har skrevet, at du ikke kan forstå debatten, men hvis du og millioner andre kan være fan af ham, må du også kunne facceptere at der er mindst lige så mange, heriblandt mange engagerede hundeejere og fagpersoner, som ikke er? Det står dig, og alle andre, frit for om I vil være Millan fan, jeg kunne bare virkeligt godt bruge nogle argumenter for hvorfor I er det, ud over at det tilsyneladende giver nogle hurtige resultater at bruge hans strafbaserede metoder. Al tidssvarende faglitteratur om emnet går modsatte vej end Millan og dette bygger på studier, viden om adfærd og læringspsykologi, erfaringer mv. Hvordan kan det være dette preller helt af på dig?

Jomen disse studier af sammensatte flokke af ulve i fangenskab danner grundlag for stort set al den gamle "viden" om hundeadfærd, så det er ikke kun Millan, der er gal på den, det er almen "viden" fra dengang. Igen, hvis man ikke har opdateret sin viden de seneste 20 år eller så, så er det hvad man har lært og det man tror på, det er gammel anerkendt "viden" Det er nok en lige lovlig overfladisk vurdering Det interessante her synes jeg er hvis man går i dybden med hvorfor ulve er floklevende. Det er de for deres egen skyld. Når man så overfører dette til hunde og kræver at hunde adlyder og udfører ting og sager for ejerens skyld, som nogle stadig mener de skal, og tilmed kalder dette for "flokdrift" så bliver det en morsom diskussion med en selvmodsigelse i selve argumentet Heldigvis. Det er bare ikke nemt som ny hundeejer at vide hvilke forfattere man skal læse for at være opdateret. Jo, men hvem fortæller producenten det? Og mon ikke denne er ligeglad? De TV stationer jeg har haft kontaktet omkring Millans udsendelser har været uendeligt ligeglade.

Jamen det er da muligt han har sagt sådan, det er bare ikke hvad der står i bogen Jeg ved ikke om jeg er helt med, men retfærdigvis skal det påpeges at der altid er advarsler på skærmen når han går i gang. Vi ved jo bare at nogle mennesker enten overser advarslen eller er ligeglade, men det er så ikke hans problem eller fejl Plus at de argumenter Millan anvender for at gøre som han gør (altså at han efterligner hunde når de irettesætter) ikke stemmer overens med hvad hunde reelt gør andet end i helt ekstreme situationer og dermed kan han ikke referere til "Mother Nature" for at retfærdiggøre sine metoder. Jeg har haft hunde i rigtigt mange år, været træner og instruktør i mange år og adfærdsbehandler i en del år, altså har jeg set og kendt rigtigt mange hunde, normaltfungerende og normaltfungerende men problematiske eller problematiske hunde med baggrund for problemet ligende i smerter eller sygdom. Aldrig har jeg set en hund opføre sig som Millan overfor en anden hund. Det nærmeste var et totalt uprovokeret overfald fra en collie og den blev selv så befippet over hvad den havde gjort, så den strøg afsted i en fart og søgte dækning på køleren af en bil! Jeg husker ikke Cujo, var det hunden i kælderen? Mht. adfærdsbehandling så foregår det som regel sådan at h*n laver et program hundeejeren arbejder efter hvorefter der evalueres. Det plejer ikke at være x antal træningstimer over x uger/måneder. Derfor er der ingen der siger det behøver koste en halv bondegård Det er hundeejeren som ikke kan noget selv. Jeg sidder ofte og river mig i håret og tænker "så gør da for h...... noget!" i stedet for bare at kaste armene op mod himlen og beklage sig over at hunden gør sådan eller sådan. Det er totalt ansvarsfraskrivelse, uintelligent og det kommer hundene så til at bøde for i sidste ende Jeg ved heller ikke hvad der virkeligt sker derovre, det med gadehundene var totalt nyt for mig, men TV har forsynet os med et billede af amerikanerne som ikke specielt fremme i skoene hvad hundeadfærd og etik omkring hundehold angår og dette passer naturligvis på nogle og er lige så bunduretfærdigt at tillægge alle hundeejere derovre. Hurtige løsninger og 0 tolerance overfor besvær er desværre også ved at vinde indpas her i landet :-( Hvilke kanaler? Jeg har kun set han anvende godbidder en enkelt gang af utallige udsendelser. Det var en hund som skulle svømme i en pøl og som var bange for vandet. Hvordan gik det lige til at en nation af invandrere som har måtte pukle sig frem eller har lidt under diskriminering kom derhen? Nå det ved du naturligvis ikke.. Vi behøver heller ikke være enige Tak i lige måde

Hvis jeg stille og roligt, uden et ord, går hen til dig og svipper dig en med en ridepisk "i al fred og fordragelighed", så er det stadig overfald og vold. Eller? Hvis du fastholder, at du ikke kan se noget galt i Millans håndtering af hundene vil jeg anbefale dig at læse nogle bøger om hundeadfærd, hvis du altså har lyst til at få din holdning udfordret. Gør det slet ikke indtryk på dig, at ikke kun de fleste der deltager i Millandiskussioner på diverse danske hundedebatter, men hele verden over, både professionelle og ikke professionelle hundemennesker kan skrive stolpe op og stolpe ned, rent fagligt, om hvad der er galt med Millans metoder set ud fra hundepsykologi, læring, etik mv.? Debatten drejer sig ikke kun om, at man synes det er synd for en hund, men hvad der reelt sker i hunde som får hans behandling samt hvordan man kan nå et mere sikkert resultat uden brug af tvang og nedtrykning.

Naturligvis findes der hunde som ikke opfører sig normalt af en eller anden årsag. Hvis en hund er aggressiv "uden årsag", er det en syg hund og på en syg hund bider hverken træning eller straf. Vi ser Millan bevidst sætte hundene i situationer han ved de ikke kan håndtere i stedet for at styrke deres sociale kompetencer gennem gradvis tilvænning sideløbende med passende motion og mental stimulering. Min pointe mede dette: var, at hunde som overfaldes, naturligvis forsøger at forsvare sig og fremover forsøger at komme dette overfald i forkøbet ved at være på forkant med situationen og selv gøre udfald for at få fred, set fra hundens synsvinkel må Millan være en overfaldsmand - og at hunde som har deres referencer fra omgang med normalt fungerende hunde forventer normal adfærd af hunde. Vel er Millan ikke en hund, men da han altid siger, at han har sine metoder direkte fra "Mother Nature", altså hundene selv og at han opfører sig som en hund, ville jeg tilbagevise dette Du må meget gerne linke til de hunde du beskriver, jeg har så vidt jeg husker ikke selv set hunde, som ikke blev provokeret til at forsvare sig, men derfor kan de jo godt være der.

Næh.. Spørgsmålet er nok om trådstarter overhovedet er her længere?

Tillykke og held og lykke med den

Jeg beklager det er sådan men så er det jo omsonst overhovedet at skrive i tråden. Hvis løsningen med at ses uden hunde fungerer er det jo også fint nok

Jeg havde ingen intention om at blande mig i denne tråd, da jeg mener hundene skal ses i situationen, der skal interviewes og hvad ved jeg før situationen er fuldt udredet. Nu gør jeg det så alligevel foranlediget af dit indlæg. Der er nemlig to punkter hvor der kan ændres og et punkt der skal ændres, hvis det skal ende med succes, sådan som jeg ser det ud fra jeres beskrivelser. Først: Hvis hundene oplever forskellige regler, og disse er grundlæggende anderledes, når de er hjemme og ude kan dette alene øge og vedligeholde en konflikt. Det kan I ændre på, ved at hundene har de regler med sig, som de er vant til. Dernæst: Ved besøg er det en ualmindelig dårlig ide at lade to "hanekyllinger" mødes på den enes territorium og på trang plads. Det kan I ændre på ved at mødes udenfor og gå tur med hundene ½ times tid, før I tager dem med ind og da gerne i line, så I signalerer kontrol. Sidste punkt: I skal ændre på tingene, så I bliver enige om reglerne: Tage lidt og give lidt som i alle andre relationer. Jeg må indrømme jeg sidder og tænker at det er ualmindeligt trist at en mor og datter kan være så uenige om hundeholdning, at det kan ende op med at de ikke ses med hundene. Hundene sidder OGSÅ som en lus mellem to negle! Om den ene hund er mere eller mindre velfungerende end den anden er underordnet, hvis I som to voksne mennesker kan gå lidt på kompromis med holdninger og regler og støtte hinanden i at opnå det optimale i situationen og nu bliver jeg muligvis upopulær, men ofte er sådan en hårdnakket uenighed kun et symptom på andre uløste konflikter... Jeg kan tage totalt fejl i det sidste og det er ikke min mening at være flabet, jeg har bare den erfaring at det oftest hænger sådan sammen. I kan tilmed muligvis spare en adfærdsbehandler hvis I ændrer kurs nu! Held og lykke med det

Det lyder, undskyld mig, lidt barnligt, men måske er det bare formuleringen. Jeg undres gang på gang over, at det ofte virker som om et parforhold er en kamp med en vinder og en taber... i stedet for et fællesskab Jeg må være ved at gå bagud af dansen, vidste slet ikke at man kan "shoppe" hund. Nå, men du må jo tale fornuft ind i din kæreste og argumentere sagligt for dit valg, så kan han argumentere for sit valg og lur mig om der ikke er mulighed for at det slet ikke er valg af hunderace der er det egentlige problem Under alle omstændigheder forstår jeg din frustration og synes det er utrolig umodent og uansvarligt af din kæreste at forsøge at prakke sin mor en hund på fordi han vil luske den ind ad bagvejen, så han selv ender op med den. Han ved jo lige så godt som du hvad slutresultatet bliver med din svigermors hundehold. Det er ikke rimeligt overfor nogen!

Det var han også han var, indtil videre, mit livs hund. Mht. at få flere hunde ind i flokken kan man naturligvis være grumme uheldig, selv har jeg aldrig oplevet andet end at de bare er gledet ind. Muligvis er en del af årsagen til dette, at da jeg i sin tid havde flere omplaceringshunde tænkte jeg ikke så meget over det eller også har jeg bare været rigtig heldig. Hvis førstehunden har fundet sig selv og ved "hvem" den er, synes jeg det plejer at gå meget nemt med at introducere en hvalp eller unghund, men der er naturligvis altid race- og individforskelle at tage i betragtning.

Det jeg selv har haft gjort er faktisk nogle af de gamle ting, dem som senere fejlagtigt blev kaldt "lederskabsøvelser", med at give den ældste hanhund fortrin og holde den anden lidt nede. De samme regler som blev opfundet til visse typer problemhunde og misforstået som generelle regler :stupid: Ældstehunden, Rasmus, måtte f.eks. komme i møblerne, han fik foder og godbidder og anden opmærksomhed først, helt rutinemæssigt. Ud og ind først, også af bilen, og når yngstehunden, Lobo, som faktisk viste sig at være en helt naturlig "nr 1" grundet sin stærkere psyke, kom hjem fra træning med min datter, gik min datter først ind og hilste på Rasmus med Lobo ventende udenfor. Der havde været lidt fnidder og start på konflikt i disse hjemkomstsituationer, men efter vi gjorde det sådan var der intet. Hundene var stort set altid sammen og jeg blandede mig ikke i Rasmus' opdragelse af Lobo fordi Rasmus havde en naturlig autoritet og aldrig overdrev. Kun en gang fik Lobo som stor hvalp et hak i trynen, men det var fortjent og han forstod beskeden. De havde kødben og legetøj frit tilgængeligt uden problemer, men det var også labber Da Lobo syntes at have forstået "rangordenen" og accepteret den, stoppede vi med privilegierne lidt efter lidt og gav Lobo stort set samme rettigheder. Det eneste vi holdt fast i var hilseceremonien ml. min datter og Rasmus uden Lobo til stede. De to legede stort set dagligt på gulvet og dermed blev deres indbyrdes relation holdt på plads Lobo var en 40 kilos hund og Rasmus vejede ca 30 kilo så der var stor forskel i størrelse. Da Rasmus blev ældre og svækket og hundene ikke længere boede sammen blev Lobo en skiderik set med meneskeøjne, han brugte sin fysik til at forsøge at tippe Rasmus og vælte ham ned at ligge. Det stoppede vi meget kontant, men fik Lobo chancen ville han have domineret Rasmus fysisk da, hvilket jo kun er naturligt. Det var sådan jeg valgte at gøre det med disse to. Selvom Rasmus nok var svagere psykisk end Lobo, var Rasmus den hanhund som aldrig havde problemer med andre hunde. De så lige på ham og så var der intet med dem. Unge hanhunde fulgte ham som snottede drenge og så på hvad han gjorde og efterlignede ham. Han var en utrolig blid og venlig hund, og havde det der skær af autoritet som andre hunde genkender Når vi besøgte Lone Greva fulgte hendes Schäferblanding, Karlsson, Rasmus i røven hvor han gik og stod. Øj hvor han er savnet, nu bliver jeg helt tudefjæs

Selvfølgelig må hundene ytre sig. Jeg vil ikke have, at en af hundene kører på en anden (eller på en af kattene kat) og udnytter sin knurren bare fordi den kan. Det syntes min cairn var fedt at gøre og hun blev stoppet med det straks. Mht. at redde "underhunden" så mener jeg det er langt smartere at styrke "overhunden" så ingen af dem er i tvivl. Det er ikke i over og underlaget konflikterne findes det er i mellemlaget hos hundene, som ligger meget ens i styrke havde jeg selv en gruppe hunde og der ofte eller loigefrem dagligt opstod konflikter mellem et par af hundene, ville jeg se på hvad der skulle ændres, for der behøver ikke være disse konflikter

Jeg mener vi er kommet langt videre i vores hundeforståelse end ti,l at det er nok en metode giver resultater. Ulydige børn har fået tæsk gennem tiderne og det har givet resultat på mange. Men hvad er det lige der ligger til grund for virkningen og hvordan havde børnene det? Tæsk som opdragelsesmiddel resulterer i frygt for at gøre noget forkert og derved få tæsk og derfor gør barnet, hvad der skal til for at undgå tæsk. Det betyder ikke, at barnet er velopdragen, men bare at det lægger en hæmning på sine udfoldelser, uanset hvad barnet synes og føler, når den der står for tæskene er i nærheden. Der kan trækkes en direkte parrallel til børn der får tæsk og den virkning Millans håndtering af hundene har. Jeg kan ikke forstå, at du ser hundene Millan terrorriserer som "bøller"? Det er Millan selv, som fremprovokerer hundenes aggressivitet ved igen og igen at trænge sig ind på hundene, så de til sidst enten overgiver sig totalt eller forsvarer sig mod Millans frembusende adfærd. Bøllerierne står Millan for og det er ham der vurderer nogle af hundene som "red zone" hunde, selvom et hav af hundekyndige personer verden over ikke ser det samme. Når jeg skriver, at Millan terroriserer hundene, kan man måske synes det er lige stærkt nok, men i og med at hundene opfører sig som hunde, som jo er det eneste de kan, og opfører sig på en måde andre hunde ville forstå og enten respektere eller sige fra overfor på hundevis OG Millan ikke respekterer hundenes personlige zone, men trænger sig hårdt ind på hundene, har hundene ingen mulighed for at vide hvor de har ham. Hvad han nu finder på og hvad de kan gøre for at undgå hans behandling! Det mener jeg må komme ind under terrorbegrebet, der er hele tiden en trussel hængende over dem medmindre de opfører sig unaturligt ved konstant at vise overdrevet underkastelse. Eksemplet med den hvide hyrdehund i videoen herover er meget godt at få forståelse for, hvordan hundene må opleve Millan. Trods hunden forsøger at komme væk fra Millan, trænger han sig ind på den i en krog og på trods af dens dæmpende og underkastende signaler hjælper der ingen kære mor, løkken om halsen og så afsted. En sund hund ville aldrig trænge en anden hund op i en krog på denne måde, da det er en grov overskridelse af de indbyrdes regler der findes blandt hunde. Nedarvet fra generation til generation. En påtrængende hund ville vide, at en hund i en krog som viser de signaler den hvide gør, er i en tilstand af frygt og at yderligere påtrængnende tiltag skaber større frygt, som på et tidspunkt kan få hunden til at angribe og være i sin ret til det. Hundene har ikke skyggen af chance for at forstå, at mennesker ikke handler efter hundenes regelsæt. Hvordan skulle de kunne det? Hvordan skulle de kunne forvente andet end det de kender til fra deres egen verden? Millan ved det også, alligevel fremturer han og overskrider alle anstændighedsgrænser og maser sig helt ind på hunden. Man kan spørge sig selv hvorfor hunden viser frygt for Millan allerede ved synet af ham? Samme hund stak nysgerrigt, og kun en anelse forbeholdent, hovedet op til kameraet, så hunden kan som sådan ikke være sky af sig eller frygte fremmede mennesker. Jeg vil bede dig se videoen igen gennem mine øjne og så se, om du stadig mener, hunden er en bølle og at Millans metoder er berettigede ? Hvis du ser videoen, vil jeg bede dig være opmærksom på at et løftet forben er et let underkastelsessignal og starten til bevægelsen hvor hunden lægger sig ned på siden eller ryggen i passiv underkastelse. Denne hund viser allerede ved synet af Millan uro samt dæmpende og underkastende signaler (udover det løftede forben). Der er intet bøllet over den, heller ikke da den prøver at slippe væk fra Millan ved at kravle op ad muren. Hunden er skrækslagen...

Et nej er først virkelig forstået, når hunden stopper det den er i gang med, når den hører ordet. Nøjagtigt som et "sit" signal kun virker, og dermed er forstået, når det er blevet indlært til at gælde alle de situationer signalet skal virke i. En hvalp som har lært "sit" hjemme i køkkenet vil ikke associere sitsignalet med at sætte sig på Strøget en lørdag formiddag, hvor der sker en masse omkring den. Jeg ved naturligvis ikke hvordan du har trænet "nej" med din hvalp, men åbenbart ikke så den har forstået signalets betydning fuldtud og derfor er der ingen grund til at sige nej i sofagravningssituationen

Jeg tænker at du skal gøre op med din egen mave og hjerne hvad du foretager dig eller ikke foretager dig

Glædelig hvalp Styr legen! Fordi: Du har en race som godt kan lide at "slås" og selvom dette er i leg kan den lille opleve, at han skal leve op til den store og dermed blive vildere og mere voldsom i sin leg end godt er. Hvis han oveni ikke har mange andre hvalpe af andre racerat lege med, vil hans legepræferencer meget nemt kunne give problemer senere. Problemer for andre hvalpe som ikke bryder sig om voldsom leg. Jeg har desværre for ofte oplevet at ingen gad lege med en hvalp, fordi den var for intens og voldsom i sin leg og det er synd for alle parter. Ligesådan har jeg set for mange skrækeksempler på resultatet af fri leg med større hunde til at min egen hvalp, eller hvalpe jeg har ansvaret for, nogensinde vil blive sat i den situation. Afhængig af hvor fornuftig og hvilende i sig selv Bøf er, kan han komme til at overkøre Bertram både tidsmæssigt, mentalt og fysisk. En så ung hvalp bør efter min mening ikke skulle lære at sige fra overfor sin så meget større "storebror" eller andre større hunde. Det giver ham ikke et godt syn på andre hunde og det giver heller ikke en god baggrund for en hvalp at dels vide den kan klare de større hunde gennem aggressiv adfærd, dels at den er nødt til at forsvare sig mod større hunde. Nogle hvalpe som lærer at måtte sige fra, hvilket jo bare er andre ord for at forsvare sig, lægger grunden til aggressivitet allerede da og ender op som hunde der, når de er voksne nok, går frem i god tid og forsøger at skræmme andre hunde væk med aggressiv adfærd.