Ninjamor

Jojo, men din hund skal vel også have noget "mig" tid hvor den bare kan være hund uden at have en "boss" over sig. Der kan flex/langline anvendes

Jeg bruger ikke at hale den lange line ind og ud, for så bliver det besværligt. Jeg enten holder i enden så hunden har fuld line eller holder et sted på linen og lader den reterende line ligge på jorden, det er meget nemmere på den måde hvis man bruger langline.

Min erfaring fra ret så mange hunde fra træningspladsen er at langt de fleste hunde, der som hvalp har været vant til at gå i ulåst flexline er nogle "trækkere" af rang og uhyre vedholdende i deres træk. Jeg lægger ikke skjul på at jeg ikke kan lide ulåst flexline til brug ved hvalpe af samme årsag. Når først en hund har lært at gå uden at trække, synes jeg fint man kan bruge flexlinen og selvom jeg ofte er ved at få hjertekvababbelse af at se hunde 5 - 7 m væk fra ejeren på fortove i byer, må jeg også konstatere, at det ser ud til at fungere for disse hunde og deres ejere. Selv kan jeg langt bedre lide at bruge en fast line af en vis længde, så hunden kan få X længde line og jeg ved nøjagtigt om linen er "låst" eller ikke. Den faste line kan også lægges på jorden uden man holder i den, men så man hurtigt kan komme til det. For et par år siden overgav jeg mig og købte en flexline til Pelle og han kunne slet ikke finde ud af at bruge den! Det træk han skulle yde for at trække linen ud var nok til at han stoppede, for han plejede jo ikke at kunne komme længere når han trak! Flexlinen blev lagt væk og egentlig passede det mig fint at få underbygget min fordom mod denne type line men det siger også noget om, at hunden faktisk oplever at skulle trække med en vis styrke for at få line til rådighed. På træningspladsen har en flexline intet at gøre, den er uhåndterlig pga håndtaget og lægges håndtaget på jorden kan hunden få en slem forskrækkelse hvis den forlader stedet med håndtaget efter sig, men som turline for hunden som ikke kan være løs kan den have sin berettigelse.

Det behøver den slet ikke at være. Mennesker er eminente til at sætte hunde i situationer som presser dem langt ud over deres grænser :-(

Hvilket af benene?

Nej, det er skrækkeligt at se :-(

Sidste indkøb: 8 tykke svinekoteletter

Det klip har vandret rundt de seneste år og har også været vist på Tv for nyligt. Jeg er ved at brække mig over at folk skriger af grin, men sådan er det jo... Det ligner et tilfælde af tvangsadfærd (Compulsive Behavior Disorder) hvor hunden har startet denne adfærd pga. indre pres. Det er grimt at se, synes jeg. Det ses hos hunde at de laver skader på sig selv som en tvangshandling, schäfere typisk ved bidning i halen under snurren, labrador ved gnavning i poter og dobermann ved at bide sig i siderne under snurren. Disse eksempler er de mest sete.

Et af de mest tåbelige råd, som kom fra min første træner i DcH, var, at når Fie ikke ville søge spor, skulle jeg ned på alle fire og kravle ved siden af hende og tvinge hendes næse ned Skal vi ikke bare sige at denne træner og jeg aldrig rigtigt blev bonkammerater?

Øv øv øv, det var lige Artemis jeg gik og ville tage mig sammen til at lade se på Pelle, men der skal være en åbenhed hos dyrlægen ellers kan vi ikke samarbejde om at få Pelle op at stå igen :-( Jeg vil nemlig ikke skulle forkaste det som virker i Gudruns disse metoder pga. en lukket dyrlæge

Jamen jeg er helt enig! Det er der bare ikke rigtig interesse for hos alle dyrlæger. F.eks. Ortopæden som opererede Pelle, han er overhovedet ikke interesseret i andet end det han selv kan. Han ikke engang henviser til en kollega samme sted som udfører kiropraktik. Dette har jeg fra pålidelig kilde godt nok 3 år tilbage... Hvordan kan du tro noget ude at kende hende? Hvad angår "blind tillid" så har jeg det selv sådan at jeg vurderer hvad hunsiger og jeg hopper ikke bare på hvadsomheslt fordi det kommer fra hende (eller andre fagpersoner) men er der rimelige argumenter så kan vi prøve, hvad det nu end er jeg kan være i tvivl om. Sådan noget som blind tillid er ikke noget jeg lider af Jeg tror du overdriver, selvom jeg kunne ønske en dialog. Pelles ene dyrlæge er interesseret, men ikke nok til at have fundet tiden til at kontakte Gudrun. Gudrun kunne bruge masser af timer på at tale med andre dyrlæger og det ville give et andet pres. Du skal regne med, at den behandling Gudrun udfører vil for nogle dyrlægers vedkommende være "helt ude i skoven" så skulle hun bruge energi og tid på at få dem med på ideen, skulle hun bruge meget, meget tid. Nogle dyrlæger ville slet ikke være med og så er vi lige vidt. Hvis det er Gudruns behandling som holder en hund stabil kan hundens daglige dyrlæge alligevel ikke gøre noget. Det er jo ikke bare en snak og så lører det. Der er mange, mange års træning og erfaring med flere forskellige alternative behandlingsformer der er tale om. Akupunktur for eksempel er ikke bare akupunktur, det er holdningen til og den viden bag hvad akupunkturen skal bibringe hunden der skiller en almindelig akupunktør og Gudruns behandling. Den gængse dyrlæge behandler symptomerne hos hunden hvor Gudrun behandler årsagen til symptomerne. Det er en væsentlig forskel Der er intet i de behandlingsformer Gudrun anvender, der er mere mystisk end at en person kan sætte sig ind i tingene og uddanne sig videre hvis h*n vil det, men holdningen skal først være der. Holdningen som ligger noget fra den vestlige indgangsvinkel til sygdomme og lidelser.

Hrmmmm... MIG naturligvis, hvad mener du med "fejler"?

Jeg kan selv slet ikke forstå at man ikke forsøger at få det til at køre, ikke kun for børnenes skyld, dog mest derfor, men også så man kan bevare bare en anelse værdighed. Ligesådan kan jeg ikke have at en X pludselig skal hegles igennem, når der tales om vedkommende. Som jeg ser det er det også en selv der peges på for at have tolereret en opførsel, fundet sig i dit og dat mv. Der skal to til tango og selvom en pandekage er den tyndeste i verden har den stadig to sider - ligesom alle sager kan ses fra forskellige sider. Min mor var et menneske, som ikke tilgav og jeg fortalte hende aldrig nogensinde hvis der var en kurre på tråden i mit ægteskab. Jeg vidste, at hvis det kom til skilsmisse ville hun køre frem med:"Jamen han var også...." for at støtte mig og det ville jeg ikke have. man har jo selv været en del af både det gode og det der gik skævt på et eller andet niveau. Min mor og min mand havde en rigtig fin relation og var meget glade for hinanden. Dejligt Martin har fået kontakt med sin far, det må være dejligt for begge parter uanset hvordan det forløber... "Sviger" lyder "spændende"

Det har du da ret til at synes... Som de fleste andre har også Pelle en, ja faktisk to dyrlæger til det daglige: Den foretrukne som ligger 3/4 times kørsel væk og det lokale dyrehospital 7 minutters kørsel herfra det absolutte akutte. Det forandrer bare ikke tingenes tilstand da Gudruns behandling for en del hunde er den der faktisk holder dem på benene. Folk kan sagtens tage til en højt estimeret allergilæge, eller for mit vedkommende, til en ortopæd (en af landets førende ortopæder ligger 7 minutters kørsel væk) med hundene, det er bare ikke nok. Gudrun behandler holistisk, hvorimod ortopæden kun vil behandle selve problemet, been there, done that, og det blev det faktisk ikke spor bedre af. Det var Gudruns helhedsorienterede behandling der fik Pelle på benene og ikke ortopædens.

Usocial kan jeg bedre lide end asocial, det sidste er noget lidt andet Min erfaring med de fleste schäfere som bliver trænet med er at disse går i specialklubben, hvor det rigtigt mange steder ikke er velset at hundene overhovedet er løse sammen, nogle steder heller ikke som hvalp. Dér træner man ofte i et opskruet tempo med høj "drift" som mange ynder at kalde det samt med bold som den altoverskyggende belønning. Det vil for en del schäfere få den effekt, at når bolden er indenfor rækkevidde (opnåelig) er de døve og blinde for alt andet end ejeren som jo kontrollerer bolden. Ligesådan betyder det for nogle af hundene at bolden og ejeren er en værdifuld ressource som skal beskyttes overfor andre hunde. Sådan en hund kan få svært ved at blive social overfor andre hunde, medmindre den bliver socialiseret udenfor træningsbanen, men er en træningsmaskine uden lige. Naturligvis har jeg også mødt sociale schäfere, mange endda, men førstnævnte type er den jeg har set flest af. Jeg tænker det kan være sådan, det hænger sammen med schäfere vs. social/usocial Det kan også hænge sammen med, at en del af de højtrænede schäfere ikke får mulighed for at komme på tur bare for at gå tur og slappe af. Hvis hunden har en formodning om, at der skal trænes og er meget tændt på dette, glider det sociale i baggrunden.

Det er ikke for at være en lyseslukker, men hvad er det så reelt Bella har lært ift. at gå? Jeg mener det er at: Trække, blive stoppet, komme hen til dig og få belønning. Dvs. hun bliver belønnet for at komme tilbage til dig ikke for at lade være med at trække. Det ved jeg ikke, om du har tænkt over?

Næh...

Jeg sender også mange tanker, jeg har nok bare mistet troen på at vi ser Gudrun i nær fremtid og udover hendes situation, som naturligvis må være streng, er jeg snart desperat mht. PellePelle

Stort tillykke Luna jeg håber du får en god dag og tak for det dejlige vejr

Jeg kunne heller ikke lige se for mig at en chow, medmindre den har lært det på forhånd, vælger det den vil fra for at tilbyde øjenkontakt. Hun kan da kun gå videre i sporet hvis du går med? Du skal give et tydeligt signal f.eks. værs'go' straks hun ser på dig eller udfører den nemme øvelse og samtidig med ordet gå imod sporet. Det skal komme samtidig med øjenkontakten/øvelsen så hun forstår sammenhængen. Der er en lille fælde her, det er hvis kontakten/øvelsen overtager Novas motivation så hun glemmer sporet. Gør hun det skal du lede hendes snude ned i sporet igen. Der er flere ting i bogen du kan få stor glæde af med din selvstændige hundetype JUHUUU tænker jeg for så har du mange muligheder for at få trænet "slut", øjenkontakt og øvelser. Du har den største belønning lige ved hånden. På længere sigt kunne du tage hen til marken, med Nova i lang line, som du holder på som en kort line, bede hende om at lave øvelser og belønningen er så at hun får lov at søge efter spor i den lange line. Selve søget efter sporet er også en belønning. Sådan ville jeg bygge kontakten og samarbejdet op. Det er oven i købet rigtig sjovt og givende at arbejde med for os som hundeejere Det er ikke fordi jeg mener, at en chow chow skal ændres til noget den ikke er og blive en lydighedshund på niveau med en border collie eller labrador, men noget lydhørhed og samarbejde skal der jo helst være.

Nåee, men det jeg reagerer på med det var, at jeg synes, der mangler noget i samspillet ml hund og fører hvis hunden kun yder sit bedste for godbidder pga. sultså er det den grundlæggende motivation og samarbejde man skal se på, mener jeg. Og jeg skal slet ikke gøre mig hellig her, for jeg har selv haft "sultet" mine hunde netop for at få dem til at ville deres godbidsbelønnninger endnu mere, det var så bare dengang man ikke var så pædagogisk som den større indsigt i læringspsykologi, motivation mv efterfølgende har fået os til at blive. Jeg husker også en træningskammerat med en schäfer som holdt hunden i hundegård med minimal kontakt de sidste par dage før en konkurrence/prøve for at få mest muligt samarbejde ud af hunden og det havde ikke været nødvendigt med dagens viden om træning og belønningssystemer.

Dejlig historie Jeg ved ikke om Mickis ejer kan bruge dette til noget, men da jeg havde en blind hund, satte jeg små bjælder på mig selv og min anden hund, Trille, så Rasmus altid kunne høre hvor vi var. Det kan jo ikke forsværges, at Micki stak af for at finde de andre og her kunne en lille bjælde i selen hjælpe ham til at "holde øre" med dem. Min lille bjælde var lidt større end Trilles så Rasmus kunne høre forskel på os på afstand, det gav ham meget større fornøjelse på vores ture, at han ikke behøvede hele tiden at sikre sig hvor vi befandt os.

Naturligvis kommer det an på hvad hunden skal lave, hvilket jeg også har skrevet i et andet indlæg Næh hestene får ikke noget særligt, men de får dog noget. Jeg kunne heller ikke finde på at fodre med fuldt måltid hvis jeg skulle ud at ride jagt et par timer senere. Jeg synes umiddelbart ikke man kan drage en parallel mellem fyldte muskeldepoter med en tom mave og følelsen det giver at et skemalagt måltid bliver sprunget helt over, hvis det er det man er ude i. Min Fie kastede iøvrigt "galde" op hvis hun blev fastet en dag, hvilket var "almindelig god tone" dengang, men sådan er det jo så forskelligt.

Manglende kontakt og dermed manglende lydhørhed er en grundlæggende "fejl" og noget du kan arbejde seriøst på og få ændret. Som Ulla skrev er en chow ikke en typisk lydighedshund og den selvstændige væsen og vedholdenhed ændres kun i den ønskede retning ved at belønne for mini fremskridt med kæmpebelønninger, så hunden over lidt tid opdager at den selv kan har noget kontrol over sine belønninger - gennem samarbejde. Generelt går jeg ind for at en hund belønnes med det, den i en given situation allerhelst vil. Fordi det gør størst indtryk på hunden og dermed bliver husket. Med hanhunde kan man f.eks. bruge tævetissepletter han vil snuse til som belønning for en adfærd og senere en til flere hele øvelser. For hunden som er vild med egernjagt kan opsnusning af sporet fra et nyligt set egern være den største motivation for hunde til at samarbejde. Med naturligt sporsøg som Nova er meget optaget af, ville jeg bruge muligheden for meget træning på et enkelt spor, ved at lade hende starte sporoptaget, lade hende gå nogle meter og der stoppe hende igen ved at sige "slut" eller lignende og trække hende vinkelret ud af sporet og et par meter væk. Her ville jeg bede hende om en lille og meget, meget nem øvelse som hun allerede kan f.eks. "sit" eller den gode øjenkontakt og straks lade hende søge sporet igen. Jeg ville stoppe flere gange på sporet for at få så mange træningsmuligheder som muligt fordi Nova derved hurtigere lærer hvad der kan betale sig = samarbejdet med det. Sporsøget ville jeg i denne fase lade hende gå i almindelig line da det ellers er umuligt at få hende ud af sporet igen. Du vil kunne tillade dig dette med en chow da det ikke er en nemt stresset race som kører vildt op i frustration over at måtte vente på at få sporet igen. Når hun kan dette ville jeg gå over til at vente passivt og tavs til Nova selv tilbød øjenkontakt, som retrieveren allerede har beskrevet, og måske kan du gå direkte til dette allerede nu, men det ved du bedst selv. Jeg tænker bare at med en chow kan man få lov at stå og vente på tilbudt øjenkontakt i flere halve timer hvis hunden ikke allerede har en erfaring for at øjenkontakt giver adgang til noget den har lyst til Du kan få om tips og ideer til at opbygge en stærk "elastik" mellem Nova og dig i bogen "Sjov på turen med din hund" som kan købes på Tro-Fast eller lånes på biblioteket Har du en ide om hvad det er for en dyrefært hun følger?

Det er ikke engang løwn