Ninjamor

Ups, jeg så forkert Naturligvis har du lov at komme med din mening og jeg håbede lidt du blev småprovokeret til at komme tilbage Og at du ville argumentere og ikke bare sige din mening Ja? Hold dig venligst fra at blive personlig! Jeg skriver intet om at fingermetoden er ond, jeg skriver at den forårsager smerter og frygt for smerte. Millan siger selv at hundene skal lære at frygte fingrene... Der er lavet en klassisk betingning således: Fingre + SCHTT samtidig eller en anelse forskudt giver efter én oplevelse som er stærk nok eller flere gentagelser hunden varsel om at når den hører lyden kommer fingrene. Dvs. at hvor andre lader klikkeren være signal til at nu gjorde hunden noget den bliver belønnet for lader Millan SCHTT lyden blive signal til at nu får hunden fingrene i halsen. Hunden forventer disse fingerhug i sin hals og da den frygter fingrene bliver den ofte rolig. Millan kan kalde det afledning alt det han vil, ligesom han kan kalde sin hælfinte for afledning, han kan i princippet kalde det for softice, det er ligegyldigt da det er hundens læring og oplevelse som afgør hvad det er. Hvis hunden oplever det som ubehageligt er det straf eller et løfte om kommende straf. Drejede sig udelukkende om afledning/opmærksomhed var der så mange andre mildere metoder der kunne anvendes. Næh det gør han ikke og han tjener også et formål da han får disse metoder op til debat Du har misset pointen med debatten, men når du nu alligevel bruger tid på os, hvad så med at besvare de spørgsmål om metoderne du har fået? Det tager ikke længere tid end det tog dig at skrive dette indlæg

Der kan skrives tykke bøger om det vi ikke ved om hunde! Selv oplever jeg, at jo mere jeg lærer, des flere forklaringer kan der være på hundes adfærd og efterhånden hører jeg ofte mig selv sige: "Det ved jeg ikke", hvor jeg tidligere var kommet med et skråsikkert svar. Jo mere man lærer om hunde des mere opdager man, hvor lidt man egentlig ved! Jeg er ikke i tvivl om at hunde ræsonnerer stort set som vi mennesker, at vi deler stort set samme følelsesregister og at nogle hunde er bedre end andre til at tænke mere eller mindre abstrakt og se svære sammenhænge. Jeg er heller ikke i tvivl om, at hvis vi tillod vore hunde at blive fuldt mentalt voksne, så skulle vi godt nok strenge os gevaldigt an for at følge med! Pelle som jeg har nu kikker nogle gange på mig med et så voksent udtryk i øjnene at jeg bliver totalt overvældet og ydmyg over at han "gider mig" = indordner sig, tilpasser sig mine vaner og luner. Sådan et voksent blik har jeg aldrig tidligere set hos mine hunde. Med denne hund føler jeg virkelig dybt, at almindelige tricks er på lavniveau, selvom han da gerne vil og bliver glad til, lidt som man kan synes at det er lidt ydmygende for elefanter at skulle lave cirkustricks - der er så meget andet og mere i dem... Jeg taler som udgangspunkt ikke babysprog hverken til babyer eller dyr, men ind imellem gør jeg det så alligevel og så får jeg BLIKKET, som om han siger: "Ej ved du hvad, det er jeg sgu for gammel til". Aner ikke om det giver nogen som helst mening

Det er vanskeligt at sige hvorfor Millantilhængere ikke vil sætte sig ind i hvorfor/hvordan hans metoder virker. Det er bare sikkert og vist at hver gang nogen kommer med fagligt begrundede årsager til ikke at anvende Millans metoder, sker der en af to ting: 1. Nogle tilhængere bliver personlige og meget ubehagelige og/eller 2. Debatten slutter brat Som du har jeg også lidt svært ved at forstå, at man ikke undersøger. Som det nysgerrrige menneske jeg selv er ville jeg vide mere om Millan/hans metoder og læste derfor hans første bog. Jeg kunne jo tage fejl af manden, som så mange sagde jeg gjorde? OK, DET havde jeg så ikke. Det samme med Jan Fennel som jeg heller ikke er tilhænger af, bøgerne læst og igen blev jeg bekræftet i at jeg havde forstået hende korrekt. Men hvis det nu er sådan at man har en holdning uden egentlig at have en baggrundsviden, så er det vel for holdningens skyld alene, at man ikke undersøger? Det kan være hårdt arbejde pludselig at skulle ændre på en masse, af det man gør, og synes man det virker upåklageligt som det er, er der ingen grund til at give sig selv mere arbejde. Som tidligere crossover hundeejer taler jeg af erfaring. Det var svært pludselig at skulle ændre sig og sit syn på hunde/hundetræning, men utroligt spændende og givende og pludselig forstod jeg en masse som før havde skulle forklares fordi jeg fik en grundviden om hundeadfærd. Det er vel sådan det er: Hvis der ikke er en grundviden, må man klamre sig til det man kan og kender, for ellers står man med håret i postkassen uden at vide hvad man skal gribe og gøre i? Ellers kan jeg ikke se hvad årsagen skulle være til at man ikke vil sætte sig ind i tingene

Okay, du har så ikke overtaget ham i den nemmeste fase i udviklingen

Hvorfor er det så utroligt? Du skriver du ikke har TV, så det er måske årsagen til at du ikke ser krybende hunde? Uanset, er din definition på at hunde har det skidt at de skal krybe? Der er mange skridt mellem at være glad og frejdig og krybe. Heldigvis andet end vi efterhånden er blevet vant til, som du siger. Der er jo en årsag til at der efterhånden er langt mellem personer som behandler hunde som Millan gør. Den årsag hedder oplysning og uddannelse! Med den adgang der nu er til information om normal hundeadfærd, hundetræning og problembehandling er der ingen undskyldning for at være totalt uvidende og bibeholde selvopfundne teorier og metoder, kun fordi de virker. Vel at mærke virker ved at nedtrykke hunde fysisk og psykisk til de udmattet bliver liggende i den passive underkastelse Millan ser som eneste acceptable alternativ. Tunsindvis, ja millionvis af hundemennesker har taget skridtet videre fra sådanne neanderthalmetoder og har indset at de dels ikke er nødvendige dels er nedværdigende for os selv at gøre brug af og ydmygende for hunde. Ikke at jeg tror hunde føler sig ydmyget, men alligevel. Der er slet ikke behov for at svinge med den store kølle overfor dyr. Man opnår langt bedre og varige resultater ved at bruge den indvendige side af hovedet, medmindre forstås, at det bedste i ens øjne er hunde, som adlyder af frygt. Har man som menneske behov for dette er Millans metoder eminente. Jeg kender ikke manden og det lyder heller ikke som om jeg har lyst, men uanset, så betyder det at denne BP er hårdere end Millan ikke at Millans metoder bliver bedre og blidere end de er. Nej tak. Jeg går ikke efter at se noget der er værre, det Millan står for er slemt nok. Kommer denne BP derimod på en kanal jeg har adgang til skal jeg være der som et smurt lyn. Der tager du fejl! Mange læser med fra sidelinien og jo mere Millans metoder diskuteres des større chance er der for, at hundeejere som ikke er totalt lukkede, indser at de ikke skal anvende disse metoder hvis de har deres hunds velfærd for øje. Ja, han er her nok et styke tid, men foreløbig kommer han jo ikke til DK, så noget hjælper det at råbe op! I det interview du nævner fik han ikke lov til at svare på krtik. Hans presseagent stoppede ham og det viser bare, hun er smart. Jeg fik faktisk ondt af manden for jeg er slet ikke i tvivl om, at han selv mener, at det han gør det bedste for hundene. Ind imellem, for så er der lige hans udtalelse om at han elsker kampen med hunde. Hvordan får du den udtalelse til at passe ind i dit positive syn på ham? Hvis du følger dit vante mønster med bare at smide en kommentar og derefter holde dig væk, kan det næppe kaldes en debat fra din side. Det kunne være interessant at se hvad en Millanfan som du ville svare på de spørgsmål andre og jeg selv har stillet dig mht. Millans metoder. Hvordan kan du f.eks. tilsidesætte al forskning omkring straf og belønning? Hvordan kan du vifte argumenter om frygtbaseret træning væk? Der er blevet lavet nogle grumme forsøg under afdækningen af bare disse to emner - frygt og straf, men det holder bare ikke når det drejer sig om Millan eller er du uvidende om hvordan frygt og straf påvirker negativt? Hvorfor synes DU det er i orden, at Millan først lærer hundene at frygte hans fingre og SCHTT lyd? Manden træner vha. frygt og han ved det... Naturligvis er det kun dig selv som kan ændre din mening om Millans metoder, men jeg håber da, du ikke er så totalt forblændet af ham at du lukker helt af for fornuft, forskning og andres erfaring med mere positive metoder Jeg forventer, som sædvanligt, ikke at du kommer tilbage og besvarer disse spørgsmål. Efterhånden tror jeg slet ikke du er tilhænger af Millan, mere at du bare vil lave lidt rav i gaden med dine pro Millan indlæg eller måske få lidt opmærksomhed?

tak skal du have Vi er faktisk mange, jeg tror bare folk kører træt i disse debattet om Millans metodevalg fordi det oftest ender med at man skal forsvare sin egen person, derfor holde de sig måske lidt væk Nope! Det hjælper ikke det mindste. Når jeg bliver Ninjamor 3 år plejer jeg at vælge at undlade at skrive til jeg igen kan holde tonen, men det er svært til tider, så jeg forstår dig godt Det var sødt sagt Åhh, men Edinburgh er det tætteste jeg har været på Irland! (irl.)

Sig mig er du i tvivl om at det er Millans metoder jeg debatterer? Vi kan da sagtens diskutere metoder mere generelt, men her er der da noget at tage fat på og noget at henvise til. Iøvrigt omhandler denne tråd Millans metoder Netop, men diskuterer vi bare metoder generelt uden at nævne navne er det langt fra sikkert disse hundeejere kikker forbi ??? HVilket jeg heller ikke påstår Jeg kan ikke se hvad det kommer debatten om Millans metoder ved? Det er som om du skriver at medmindre man selv har kridhvidt mel i posen på dyrefronten kan man ikke tillade sig at råbe op over mindsket velfærd hos en gruppe dyr, her hunde? Hvis kun personer med totalt hvidvasket samvittighed på alle fronter kan tillade sig at råbe op, ville der ikke ske meget hverken på velfærdsfronten, miljøfronten eller så meget andet. Jeg vil kunne tillade mig at kritisere f.eks. Millans metoder selvom jeg ikke har spist 100% økologisk/fritgående kød og eller vegetarisk dagen i forvejen og selvom jeg ikke 100% ved om alt hvad jeg har købt/bruger er bæredygtigt i sidste ende I tilfældet med Millan bestemmer/vurderer jeg det... Dette så kækt sagt ud fra min erfaring som adfærdsbehandler, som årene har bragt mange hunde med de problemstillinger Millan flasher forbi mig. Samtlige de hunde jeg har set Millan "rehabilitere" gennem årene, og det er godt nok mange, ville jeg eller andre adfærdsbehandlere kunne, ja jeg vil ikke engang sige rette op på, for der er som regel ikke så meget at rette op, men hjælpe til anden og mere hensigtsmæssig adfærd gennem rådgivning af ejerne og lidt træning uden at presse hundene mærkbart og ved at bruge belønning for ønsket adfærd og almindelig grænsesætning som ikke overskrider hundenes grænser og som heller ikke er unormale. Millans belønning er fravær af straf og det er ikke en læremæssigt god metode. Jeg er parat til at lægge hovedet på blokken på, at de adfærd vi ser hos hundene for manges vedkommende er blevet fremprovokeret af Millan selv, vi ser ham jo gøre det! Jeg er slet ikke i tvivl, han presser direkte adfærden han vil behandle frem. Det må være unødig og væsentlig ulempe? Udover dette, er langt de fleste hunde vi ser i Millans programmer sørgeligt understimulerede hvilket øger deres problemadfærd i væsentlig grad. Startede han ud med at gennemaktivere hundene og derefter så på problemet efter to uger, ville der for mange hundes vedkommende ikke længere være et problem. Det ville være den mest logiske vej at gå, men det er jo ikke godt TV, der skal drama til og der er Millan pænt leveringsdygtig. Alene ud fra dette er den behandling (Millans metoder) hundene udsættes for unødig. Der skal en helt anden politik til, så produktionsdyrene bliver behandlet i overensstemmelse med deres natur og det vil jeg da hilse varmt velkommen. Dyrene kan gøres gladere og mere tilfredse, mindre stressede og for mit vedkommende kunne de sagtens udgå af produktionen. Men igen, at nogen har det skidt eller ligefrem lider bør vel ikke hindre at vi gør opmærksom på andre dyr som også lider eller kommer til det hvis de udsættes for Millans metoder? Jeg råber da også gerne op om Jan Fennels metoder de er dog kun tåbelige (i mine øjne) eller rettere baggrunden for dem, men de skader ikke hunde på samme måde som Millans gør.

Velkommen til dig og Albert Hvor gammel er han og hvor længe har du haft ham? Timingen skal være meget præcis for at en hund kan lære hvad der giver den aktuelle konsekvens. Derfor: Når du stopper op ved træk i linen, stopper Alberts naturligvis også, men går der bare 30 sekunder + før han ser på dig og da får lov at fortsætte med at gå forbinder han ikke at blive stoppet med at han trækker. Han lærer derimod at forbinde det at se på dig med tilladelse til at gå videre og det er langt fra det samme som at lære at gå uden at trække. Hvis du i stedet stopper straks han trækker fremad, og her mener jeg før han starmmer linen ud, og straks han løsner linen går fremad igen, fortsår han sammenhængen mellem at trække og blive stoppet langt hurtigere. Det er fint du vil have øjenkontakt men det er muligvis at overstræbe lidt i denne situation Jeg vil foreslå at du sætter en længere line på ham, da han som du beskriver det er understimuleret fra sit tidligere liv. En længere snor på 5m vil give ham noget frihed så han ikke bliver frustreret over at være "fanget" Når han har været halt og du ikke kender hans tidligere liv vil jeg varmt anbefale at få en dyrekiropraktor til at tjekke og evt. justere ham.

Det skulle have stået: MAN er vel, hvad man gør...

Jeg hverken elsker eller hader Millan. Jeg afskyr hans metoder Millan er synliggjort og hvad er vel hvad man gør? Selv er jeg totlat ligeglad med personen Millan, men ikke med den udbredelse hans metoder får via ham. Derfor skal Millan diskuteres og gerne igen og igen for min skyld, for hvis der bare ved hver debat er én hundeejer som ser hvorfor Millans metoder ikke skal anvendes er den tid det tager rigtig godt givet ud Det er den ikke for alle Det afhænger af så meget og for mig er det uinteresant hvor meget eller hvor lidt det ødelægger for hunde bredt set Man kan sætte en fed dobbeltstreg under at Millans metoder er potentielt skadelige og farlige samt at der findes langt mere humane metoder til at opnå mere ønsket adfærd hos en hund og dermed er Millans metoder overflødige Naturligvis kan langt de fleste hunde overleve Millans metoder, ligesom børn også har overlevet at få tæsk hvis de åbnede munden Det siger jeg og mange andre. Hunde, grise, heste, får, høns, gæs mv har alle fortjent at være glade. Intet dyr har fortjent ikke at være glad og tryg og selvom denne debat handler om hunde er det ikke ensbetydende med at mange hundeejere og Millanmodstandere ikke går støtter og tilskynder almen dyrevelfærd. Uanset, så kan debatten om dyrevelfærd sagtens starte ved hundene og brede om sig . Det siger den ikke, men loven siger, at dyr skal behandles i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov og det indebærer at de skal beskyttes mod "unødig ulempe". Da Millans håndtering ikke er nødvendig skal hundene altså beskyttes mod denne. Hvad du egentlig vil sige med dette indlæg forstår jeg ikke, men det skulle da kommenteres på Det står dig jo frit for at holde dig ude af Millan debatter, ligesom jeg til enhver tid springer på dem

Jeg vil hellere skrive om, hvad man ved om hvorledes Millans metoder kan ændre hunde end hvad jeg synes. Man kan synes så meget, men det ændrer ikke på kendsgerningerne. Mine egne erfaringer er at Millans snak om hundeejerens fysiske og mentale fremtoning virker ganske som han siger: Hunden oplever, at man er sikker på sig selv i situationen og dette indgyder tillid. Tillid er grundlaget for respekt (respekt for andres kompetencer) og dermed er man nået et langt skridt henimod at få en tryg og lydhør hund. Dette fungerer således, at hunden generelt hører bedre efter hvad man vil og beder den om, den vil gerne følges med én og være sammen. Ovenstående, samt den frygtbetingede SCHHTT lyd, er så vidt jeg kan se det eneste man kan kalde Millans psykiske metoder da han i langt højere grad anvender fysisk håndtering. Når det kommer til eventuelle irettesættelser vil personen med direkte kropssprog (front mod hunden) rank ryg, rask gang mv. blive betragtet som selvsikker og de fleste normalt fungerende hunde vil bakke ud af en konflikt på baggrund af dette især hvis de er vokset op med andre hunde, som også bruger kroppens dominans eller mennesker som gør det. Et eksempel kan være at en hvalp/unghund vil spise af kattens mad, som står på gulvet. Her kan hundeejeren med den dominante fremtoning nøjes med at træde ind mellem kattemaden og hvalpen og gå roligt imod hvalpen med front mod denne. De fleste hvalpe SOM SER OP vil derved fjerne sig fra kattemaden. Undtaget herfra er hvalpe/hunde som ikke er vant til at give sig og/eller er meget ressourcebevidste. Den rolige og bestemte optræden med rolig fast og lav stemme viser stor selvsikkerhed og overskud, hvilket som regel ikke undlader at gøre indtryk på en hund, men som hunden skal have ind med hvalpefoderet hvis det skal fungere optimalt. Der er så et men: På voksne hunde som ikke er vant til at få sat rimelige grænser, dvs. har lært at der er noget de kan stoppes i af ejeren gennnem f.eks. et "nej" eller andet stopord eller på hunde som gang på gang har fået overskredet deres grænser eller oplever mere eller mindre daglig frustration pga. inkonsekvente ejere, mangel på passende aktivering etc. vil en irettesættelse, måske endda bare et "nej" kunne skabe kæmpe konflikter ml. hund og ejer. Har man sådan en hund er det fint at begynde at optræde selvsikkert, men man skal ikke begynde at irettesætte hunden og slet ikke fysisk, for så går det galt, hvad vi kan se i Millans udsendelser gang på gang, hvor han driver hundene ud i mega konflikter og derefter straffer dem fysisk for at vise den eneste adfærd de kan i situationen. Psykisk set ved man, at den fysiske behandling Millan anbefaler på TV, ved en enkelt episode eller ved gentagelser skaber hunde som undertrykker den aggressivitet Millan får op i dem. Dette gør de, fordi de erfarer, at de ydre tegn på aggresivitet straffes hårdt og da hunde langt fra er dumme får de en AHA oplevelse ud af dette og skjuler aggressiviteten for at undgå straf. Nogle hunde, dette afhænger af temperament og erfaringer, viser ikke siden aggressivitet, men derimod overdrevet beroligende adfærd som lav kropsholdning, lav logren, ørene tilbagestrøget, lange mundvige, små øjne, piben mm., hvorimod andre bliver som tikkende bomber, der sprænges når der er skabt overtryk, dvs. når bægeret er fuldt og hunden ikke længere kan håndtere sin indre frustration, men er nødt til at udtrykke den. Nævnte aggressivitet vil oftest stamme fra frygt. Når hunden er blevet holdt nede The Millan Way længe nok, vil den skulle "have luft" og det får den ved at udtrykke sig aggressivt. Udover det uetiske i at holde hunden nede som Millan gør vha. trusler om repressalier, er det derfor også en farlig vej at betræde. I det seneste Millan program jeg så, sagde han direkte og uden at pakke det ind "Hunden skal lære at frygte fingrene i halsen", her refererer han til de stive fingre som hugger ind i hundens hals ledsaget af hans SCCCHHT lyd.. Denne lyd er blevet betinget (indlært) til at fremkalde frygt hos hundene idet lyden er blevet koblet sammen med de stive fingre som hugges ind i hundens hals. Når hunden efterfølgende hører lyden, forventer den fingerhugget. Som når en hund hører klikket og nu forventer godbidden. En klassisk betingning men her anvendt som indkation for at smerte bliver det næste. Frygt er aldrig noget godt udgangspunkt i en relation og frygt er Millans psykiske metode! I øvrigt findes der ikke aggressive hunde! Der findes hunde, som i bestemte situationer udviser aggressivitet, dvs. i ressourcesituationer, overfor andre hunde, andre dyrearter eller overfor mennesker generelt eller grupper af mennesker f.eks. børn ml 5 og 9 år afhængig af erfaringer. Dette gør de fordi de har erfaring for at aggressivitet giver det de ønsker - afstand til det de retter aggressiviteten mod. Aggressivitetens mål er altid at skabe større afstand! De såkaldte "redzone" hunde er kommet helt derud gennem den brutale behandling fysisk som psykisk de udsættes for i situationen. En generelt aggressiv eller redzone hund er en syg hund og sygdom kan ikke kureres hverken med en selvsikker attitude eller straf! Det psykiske i Millans selvopfundne teori om disciplin og motion først, derefter affektion er noget gedigent vås uden sammenligning med det han bruger som reference nemlig den måde hunde behandler hinanden på. Hunde er drevet af deres ønske om at tilhøre en "flok" og for at blive accepteret der må hunden vise samarbejsvilje og korrekt social adfærd, hvilket blandt andet indebærer at underkaste sig de rette hunde ved passende lejligheder. Det skal pointeres at det er den underkastende hund selv, som vælger at vise aktiv underkastelse, overfor de hunde den respekterer og vil indynde sig hos. Vi ser det selv dagligt med den aktive underkastelse overfor os: Hunden viser stående/gående eller siddende mange små tegn på underkastelsen (også selvom nogle ikke kan lide det ord) ved at slikke ejeren på arm/ansigt, dutte med næsen, de førnavnte beroligende signaler mv. at stoppe en adfærd ved et stopord osv. Alt dette har intet med disciplin/motion/affektion teorien at gøre. En hund behøver ikke at blive disciplineret og motioneret for at vise hengivenhed eller endda underkastelse. Vi ser det dagligt når en hvalp/unghund møder en ældre hund at hvalpen nærmest vrider kroppen af led for at vise tilpas underdanig adfærd. Dette uden hverken at være blevet disciplineret eller motioneret. Hengivenheds- og underkastelsesadfærd er naturlig hos hunde og det er lige så naturligt, at de forventer en vis grad af hengivenhed/affektion fra os, som de lever de sammen med, også uden de først skal trave en hurtig tur i line (disciplin) eller løbe en tur i bjergene (motion). At Millan har ret i at en skæv fordeling i hundens hverdag mht aktivitet og "forkælelse" kan give store problemer er en anden sag, men udgangspunktet for hans teori er forkert og giver hundeejere et forkert billede af hvad en hund har behov for for at være "en god hund". Ved at kræve ikke kun aktiv underkastelse (underkastelsestegn uden hunden ligger ned) men især passiv underkastelse (hunden ligger ned) er Millan ikke kun ude på et sidespor, den påtvungne passive underkastelse er for hunden uforståelig og dermed frygtfremkaldende, da hunden er bevidst om at den er svækket betydeligt når den ligger ned. Kun hunde som enten er dysfunktionelle eller er virkeligt vrede og er blevet dette over tid pga. gentagne provokationer kræver passiv underkastelse af en anden hund. Husk, underkastelse er som regel et tilbud fra en hund til en anden eller til et menneske. Ved et krav om sådan underkastelse påvirkes hunden naturligvis psykisk, den forstår ikke hvad årsagen til denne overdrevne behandling er og dermed er der skabt mistillid mod den som gennemfører hundens fysiske underkastelse. Vi skal tænke på at underkastelse er mental, noget der sker i hundens hoved og ikke kun de ydre tegn, hunden viser med sin krop. Ægte (mental) underkastelse kan ikke skabes kunstigt og gøres sund ved hjælp af frygtfremkaldende metoder. Den ægte ment underkastelse skal komme indefra, på grund af hundens respekt for den andens egenskaber eller alder, ikke udefra. Ellers er det, igen, kun hundens adfærd der tages fat i og dette vil altid skabe et eller andet problem, typisk frygt. Misbrug af den fysiske dominans er noget vi ser Millan anvende i stor stil. Med dette mener jeg, at han viser han er fysisk stærkere end hunden og gennemfører diverse straffende tiltag som træk opad i linen bag hunden øren, hælspark mod hundens lår og de stive fingre mod hundens hals, samt fingergrebet om hundens hals så blodet til hjernen blokeres. Hunden påvirkes psykisk af disse tiltag, igen fordi tiltagene er meget overdrevne ift. hundes eventuelle forseelse, altså det Millan oplever som en forseelse, men som for hunden er enten helt naturlig eller tillært adfærd. Når en hund (eller menneske for den sags skyld) gentagne gange oplever ikke selv at kunne påvirke sin situation og endda straffes inkonsekvent og uden at forstå årsagen, medfører det indlært hjælpeløshed. Indlært hjælpeløshed er den tilstand hvor hunden oplever, at det er ligegyldigt hvad den gør, så kan den ikke ændre sin situation. Det er ydre kræfter som har overtaget. Hos mennesker opleves denne tilstand når overgreb har været groft nok eller har stået på over tid. Indlært hjælpeløshed bevirker at en hund ikke længere forsøger at tage initiativ, men kun gør det den bliver bedt om. Tilstanden kan være direkte farlig med kronisk stress til følge. Ikke stress som vi typisk ser det med en hund som løber forvirret omkring, men den dybe indre og usynlige stress hvor cortisol og ikke kun adrenalin påvirker kroppen og på længere sigt skaber sygdomstilstande. Giver det mening? Klokken er blevet mange og jeg undskylder på forhånd for tastefejl

Hvad er hun for én?

Hæhæhæ - de hunde, de er god underholdning, men fint du har fundet en måde at stoppe det på.

Pelle fylder 6 år om to måneder

Tillykke Bingo

Jeg har ikke helt styr på Voodooens alder, men det lyder som en udfordring han er i gang med, som om han vil lokke Motor til at forsøge sig. Som voksne hunde kan gøre med hvalpe, her er det bare omvendt. Hvordan ser situationen ud efter skift af tyggeben til Voodoo?

Jeg er ikke uenig. Opdrætterens observation kræver så bare at h*n faktisk har den mulighed hvilket igen forudsætter at h*n ikke har flere kuld at observere/en del flere hunde at passe samt at h*n er hjemme det meste af tiden. I modsatte fald vil testen stort set være det eneste opdrætter og hvalpekøber har at læne sig op af, hvis det bliver sat på spidsen

Det gør det nemlig. Jeg sad faktisk i går og overvejede et indlæg ala dit. Jeg tænker at ligesom det at få lagt et horoskop kan ændre en persons måde at se sine muligheder og vælge på, kan en hvalpetest muligvis ændre en hvalpeejers måde at håndtere sin hvalp på henimod det forstærkende af de testede punkter. Det kan blive en selvopfyldende profeti ligesom når en opdrætter fortæller hvalpekøberen, at hans gravhundehvalp ikke er af en race der kan opdrages. Nå, men så forsøger nogle hvalpeejere slet ikke!

Jep meget trist

En mand bruger det værktøj han har. Har han kun en hammer bliver den brugt til alt han skal lave. Millan kan ikke bruge værktøjer han ikke har i sin værktøjskasse, han må nøjes med at bruge de redskaber han råder over og det er det du har set.

Nej da, jeg oplever bare hvalpetests som jeg har beskrevet det - som et øjebliksbillede og hvis testen er afgørende for hvalpens fremtid kan det blive helt galt. Et kuld jeg testede var samme dag udsat for dyrlægebesøg og afliving af en kuldbror. Sådanne ting spiller også ind på øjebliksbilledet. Lablovers nye hvalp er måske blevet testet lige før en tiltrængt lur eller er blevet vækket af sin søvn og så bliver resultatet af testen derefter og giver et forkert billede af hvalpen. Så hellere spare de penge Denne holdning har resulteret i, at jeg ikke udfører hvalpetests længere.

Præcis! Jeg har været oppe at ride på en irsk ulvehund og det var RIGELIGT! Ja, det var faktisk alt for meget.. Skiderikken gik ind mellem mine ben bagfra og pludselig sad jeg bare der, havde jeg ikke stået op af en væg var jeg blevet løftet op i luften og drattet ned igen

Prøv det og læg lige en video ind af det

Det er lige min pointe!

En hvalpetest er et øjebliksbillede af hvalpen. Jeg har testet hvalpe i sin tid og har ikke meget fidus til værdien af en test. I et kuld på 8 hvalpe for eksenpel, vil hvalpene være forskellige steder i deres biorytme afhængig af tidspunktet på dagen. 9 timer med ca. en time pr hvalp må give nogle forskydninger ift. søvn og vågne perioder, hvile, leg og fodring. Hvalpen kl 8 kan vise noget helt andet kl 13 afhængig af disse faktorer. En test hvor opdrætteren dagligt registrerer hvalpene i forskellige situationer ville jeg synes var langt mere anvendelig.