Ninjamor

... i bunke? Jeg spørger fordi der jo er en kæmpe forskel på leg mellem alle hvalpe og leg mellem hvalpe som sættes sammen i smågrupper eller én til én som de passer sammen

Kan du ikke lige definere "fri leg", bare så jeg ved om vi har talt om det samme, nu der allerede har været forskellige bud på hvalpenes leg?

ja det er det samme og som LuckyLuna skriver kan du gøre det nemmere ved at gå i en bue udenom

Du kan simpelthen sige noget i retning af "vi går videre" og gå videre i rask tempo... På den måde spiller du ikke kortene over til hende idet du selv tager kontrol over situationen ved at gå så hun må følge med. Du kan give godbid eller lade være i situationen. Selv har jeg den holdnbing at min hvalp/unghund skal lære at styre sine impulser når det er rimeligt og at jeg ind imellem tager kontrol med situationen og da er det ikke til diskussion. I "vi går videre" situationen anvender jeg derfor ikke godbidder, men det er absolut ikke forkert at gøre det - eller gøre det når man har passeret med en rolig hund

En træner behøver ikke være inkompetent på indlæringsområdet for at have det vi nok ville synes var et helt forkert syn på hvalpeleg, trist du har oplevet begge dele. Nå ja, det har jeg forresten også men det er mange, mange år siden. Jeg forstår ikke hvorfor du ikke vil betale for træning et sted på grund af tilbudt legepause, men sådan er vi så forskellige.

Jeg er overhovedet ikke i tvivl om at hvalpe/hunde lider overlast på forskellige træningspladser når de bliver sat til at lege i bunke, det er desværre sådan. Så meget des mere vigtigt er det at råbe op om at trænerne ikke er kompetente nok, ligesom vi gør når vor hunde lider overlast gennem træning. Jeg ser fint problematikken med en uerfaren hundeejer og en dårlig træner og den er svær at komme udenom andet end ved at undgå leg. Men det gør de uerfarne hundeejer jo ikke, så det er i sig selv ikke et argument for, at du og andre fravælger dise træningspladser og det er jeres standpunkter jeg forholder mig til. Hvis du stod i situationen og skulle træne med en hvalp og der blev budt op til leg, ville du have muligheden for at takke nej og lige se situationen og de øvrige hvalpe an, derfor synes jeg ikke, at der er nogen grund til fravælge sådan en træningsplads udelukkende pga. at der er tilbud om hvalpeleg:vedikke: Det er bare et tilbud ligesom det er et tilbud at man for eksempel kan træne fremadsendelse og indkald, der er ingen der siger man skal gøre det Jeg har selv "stået over" på nogle øvelse jeg ikke ville have Pelle skulle trænes i, så laver man bare noget andet imens

Jeg sympatiserer med dine grunde, sådan har jeg det også selv. Jeg tænker bare, at jeg/du jo selv er der og kan lade vores hvalp deltage eller ikke, som man synes eller har tillid til. Jeg vil altid gribe ind på vegne af min hvalp hvad enten det er den noget er ved at gå ud over eller den der ikke har lært at opføre sig. Derfor ville jeg selv vælge leg til ved valg af træningssted.

Der er forskel på fri leg og leg i sammensatte grupper, det behøver ikke være enten sort eller hvidt Hvorfor ville du ikke træne et sted hvor socialisering indgik?

Dette er en klar forudsætning Jeg ved ikke hvor mange træningsstedert du har erfaring med omkring hvalpeleg? Det er muligt DcH/DKK og hvad har vi her "bare" er træningssteder, men de har formentlig en vis uddannelse i hvalpeudvikling, adfærd, leg mm. Det synes jeg også er en god ide, men hvis hvalpe kun bliver sat sammen med "ligemænd" lærer de ikke at sætte grænser eller at respektere en andens grænse, dette er en, for mig, meget vigtig del af at kunne lege sammen eller bare være sammen og noget af det jeg gerne vil lære mine hvalpeejere at håndtere. Leg på træningspladsen holder jeg især af fordi hvalpen derved lærer at kunne skifte fokus fra leg til træning, hvilket er vanskeligt for en del hvalpeejere at få hvalpen til.

Det synes jeg faktisk er lidt synd, for det er også en del af det at være hvalpeejer og vigtigt at lære/få vejledning til hvordan hvalpe leger, hvem de leger bedst med og hvem ikke, hvornår leg bør stoppes og hvordan mv. Jeg så langt hellere at man i klubberne havde deciderede socialiseringshold end træning af "øvelser", da øvelser altid kan læres uanset alder hvorimod den korrekte socialiseringsrådgivning lægger bunden og kan forhindre at en hvalp bliver mobbet/skadet gennem forkert sammensat legegruppe/valg af legekammerat. Vi kan ikke socialisere en hvalp om, vi kan derimod forholdsvis nemt ændre på en dårligt fungerende øvelse/lydighed, så jeg håber nogen tager ideen med socialiseringshold/hvalpelegestue op

Det ved jeg godt du er modstander af, vi har jo haft den før. Jeg er absolut tilhænger af at hvalpe får lov at være hvalpe sammen, også på træningspladsen. Jeg ved ikke hvad du mener med "fri hvalpeleg"? I min træning bliver hvalpene sat sammen som de passer til og der er konstant overvågning af dem. Er der en hvalp som vil mobbe må den undvære leg uden line. Når jeg selv har hvalp bliver den heller ikke rutinemæssigt slupppet sammen med en gruppe.

Lige den undersøgelse vil jeg også meget gerne se. Medmindre jeg totalt misforstår det du fortæller, strider det imod stort set alle mine oplevelser med hunde. Hvis hunde ligefrem er blevet bedre til at aflæse mennesker end deres egne artsfæller er vi da også godt nok kommet langt i afviklingen af arten. Nå... jeg oplever bestemt ikke at normalt veltilpassede hunde f.eks. bedre aflæser menneskers sigen fra/oplæg til leg end andre hundes sigen fra/oplæg til leg... Eller at hunde generelt bedre forstår menneskesprog/signaler. Det strider også imod den fra tid til anden kørende debat om hvorvidt "kamphunde" har et sprog forståeligt for andre hunde. Det er vi jo enige om de har og netop disse hunde er tæt knyttet til mennesket og burde derfor komme ind under påstanden Du må meget gerne se om du kan finde den undersøgelse Mht. behovet for at møde andre hunde er jeg slet ikke i tvivl om, at mennesket har overtaget en stor del af den funktion "flok" medlemmer havde tidligere, men min erfaring er at i en hund/hundsituation hvor ejeren vil have sin hund, A, til sig er det den anden hund, som trækker mest i A og at der skal arbejdet målrettet og metodisk for at lære A at komme med sin ejer. Jeg vil kækt vove den påstand at schäfere og andre hyrdehunde fra hvalp af har lige så stort behov for andre hundes selskab som andre racer almindeligvis har... Det er klart at når schäferen, eller en anden race som er blevet arbejdet målrettet med fra hvalp af, går tur med sin ejer og forventer at få aktivitet sammen med denne, vil den være mindre tilbøjelig til at kontakte/ønske kontakt med fremmede hunde, men det er efter min bedste mening fordi man har formet hunden sådan. Er jeg ude med min lab og tilbyder ham aktivitet eller han forventer denne, er han også ligeglad med andre hunde. Trisser vi derimod bare afsted uden tilbud om aktiviteter, vil han meget gerne hilse på fremmede hunde. Min tidligere lab var nærmest flasket op på træningspladsen, stort set al aktivitet handlede om at nå målet, som var at han skulle blive Elitehund så hurtigt som muligt. Det blev han også: et år i B klassen, et år i A klasesen og så var han E hund. De "trisseture" han fik i sine unge dage kan tælles på få hænder. Dette bevirkede, at når vi var ude et eller andet sted forventede han aktivitet i form af træning på en eller anden led. Det kunne være en hurtig øvelse og så bolden eller at jeg gemte mig for ham, han kedede sig ikke, men andre hunde overså han konsekvent fordi de ikke passede ind i hans billede at ham og mig ude. Det var mig der var i fokus hele tiden. CH: jeg aner ikke hvordan du har opdraget din hund, men jeg ved, at i flere schäferhundekredse må hvalpene ikke være løse og lege med hinanden på træningspladsen og der hvor de må, er dette slut når hvalpetræningen stopper. Fortsætter man træningen dér samt udelader at gå ture/træffe legekammerater lærer hunden, at den ikke skal forvente omgang med andre hunde og kommer hunden så heller ikke på tur og får lov at komme i nærkontakt med fremmede hunde, er disse ikke en del af dens verdensbillede og den virker enten ligeglad eller bliver irriteret når fremmede hunde kommer for tæt på. Om man vil gå ture med sin hund er for mig totalt ligegyldigt bare man sørger for at kende dens behov og dække disse så godt man nu engang kan. Til overskriften på tråden: Pelle kommer ud at gå tur 1 - 2 gange dagligt - for det meste kun 1 gang og nogle dage springer vi over afhængig af dagsformen. Pelle (samt en masse overaktiverede hunde jeg har kendt) har virkelig fået mig til at revurdere mit syn på hundes behov for ture og aktivering for selv om jeg mener Pelle burde have meget mere end tilfældet er, mener han noget andet...

Velkommen til

Som jeg oplever det, er der to måder at henvende sig på. 1. ved fuldstændigt spontant at råbe op fordi man ikke kan lade være. Det er min erfaring at dette ofte har en effekt, måske fordi den anden mærker man virkelig mener sin reaktion 2. henvende sig, ikke pædagogisk og ikke ved at spørge hvad han tror hunden lærer af det, dette er totalt bedrevidende og nedladende hvilket ofte vil være at lægge brænde på bålet, men ved at spørge til hundens forseelse siden den fortjener sådan en omgang og komme ind på ham på den måde. Er manden totalt låst i sin vrede og frustration eller hvad det er der får ham til at afreagere på hunden, er det ligegyldigt hvad man siger, men ikke hvilken måde man siger det på. I sidste tilfælde ville jeg nok, meget synligt filme det - eller lade som om jeg gjorde det, i hvertfald lade ham se, at jeg observerer hans opførsel. Man kan også ligesom tilfældigt nævne Youtube og Facebook, hvis man tør

Hvilke årsager er der til IKKE at gøre noget?

Din hund har da lært noget, hun har lært hun ikke behøver at komme på kald og at hun får sin mad uanset hvad hun gør Kommer hun hen til jer og vil kæle og lege? Hvis hun gør kæler/leger I så med hende? Hvordan bliver hun aktiveret og motioneret/luftet? Mht. indkald kan du starte med at tage fuld kontrol over situationen og sætte en 20. line på hende, så er du tryg ved det og hun kan ikke løbe væk. I linen løber/går du konstant modsat den vej hun vil uden at kalde på hende. Når hun kommer hen til dig rose du, giver et stykke kogt kød og forsvinder den vej hendes hale "peger" mens hun er i gang med at spise godbidden. Stopper hun op ude i linen fortsætter du bare din gang/løb så hun ikke kan fordybe sig i noget, hun må ikke have mulighed for at stå stille. Hun skal forkusere på dig og ikke andet og det skal hun selv erfare kan betale sig. På et tidspunkt vil hun begynde at løbe imod dig og da kalder du på hende lige inden hun når dig, belønner overstrømmende og går videre. Dette kan være startindlæringen på indkald. Foderet ville jeg tage fra hende hvis hun ikke er gået i gang med at spise inden 5 minutter. Hvis hendes oplevelse er, at hun kan få hvad hun vil, når hun vil, er der set med hundeøjne ingen grund til at samarbejde. Det ville være at arbejde for noget man ellers kan få gratis

Mentalt overskud ville jeg mene betyder at hunden i situationen har overblik over hvad der er i gang og hvad der sandsynligvis vil ske og at den tror på at den kan klare det der er i gang og der der vil ske. Hunden har ro og er tryg i situationen og dermed overskud. Hvordan skaber man mentalt overskud: Ved at skabe forudsigelighed, øge hundens tillid og selvsikkerhed ved ikke at overskride hundens grænser for hvad den kan håndtere, men derimod give den succesoplevelser må være det korte svar

God bedring Når det er muligt er det en rigtig stor hjælp for en hund, at man vænner den til at aktiviteterne ligger udenfor de tidspunkter hvor den skal være alene hjemme. Helt undgå aktivitet kan man jo ikke når man er hjemme i weekends, fridage og ferier, men ture, oplevelser og leg er det en fordel at lægge på andre tidspunkter, så det kun er superrolige aktiviteter hunden får i "alenetiden". Hvor er du heldig at have så dejlig en hundelufter

Jeg siger fra overfor gæsters hunde hvis ikke gæsten selv gør det. Jeg fortæller også gæsten at det vedkommendes hund skal til nu ikke vil blive accepteret Jeg har mistet et venskab ved at sig nej tak til en venindes besøg med visse af hendes hunde. Hvalpene var velkomne og et par af de voksne, men den og den og den, nej tak. Vi måtte også stoppe med at gå ture sammen da hendes hanhund begyndte at terrorisere min og hun intet gjorde ved det. Min veninde havde skam forståelse for mig, men da hun kun nødigt forlod sine hunde efter arbejdet gled venskabet lige så stille ud efter et par år uden hundebesøg. Gæstehunde her i huset er velkomne hvis de kan klare de samme regler som Pelle har: Kattenes mad, er kattenes og skal stå på gulvet Der må ligges i sofaen, LIGGES! Ingen gøen af forbipasserende i haven Ingen jagt på mine katte, hverken passiv eller mere aktivt Hunden skal være 100% renlig medmindre det er en hvalp og så skal der være et øje på hver finger Mine ting og Pelles ting/legetøj skal ikke tygges i stykker Ingen løbeleg indenfor Kan gæster ikke selv håndtere dette kan jeg, men det er ikke mit job, så hunden må i line Det er reglerne i mit hjem og det siger sig selv at hundene får hjælp til at forstå hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre. Jeg lader f.eks. ikke kattenes mad stå ubevogtet på gulvet før en gæstehund har lært at kunne håndtere det. Hunde er mit liv, eller langt den største del, men det betyder ikke at jeg vil finde mig i alt og have mit hjem raseret, kattene gjort nervøse osv.

Arhhh altså, jeg betragter mig selv som hundemenneske, men sådan et kan altså godt have nogle fysiske skavanker, som gør sig mere eller mindre gældende afhængig af dagsformen og bevirker at "hoppet og kravlet på" kan gøre besøget til et af den slags man har lyst til at gentage... Jeg sætter overhovedet ikke pris på sådanne tilnærmelser uden forudgående invitation, det gør for nas hvis det er sådan en dag! Hvis man skal værdsætte "hop og kravl" for at være hundemennske, ja så tog jeg fejl af mig selv

Der er ingen som siger du skal bruge legetøj, det var et eksempel Det bedste råd jeg kan give dig er at gå frem efter hvad din hund er parat til og ikke efter at hun skal være klar på dato Det går altfor let galt på den konto. Ellers vil jeg ikke rigtigt foreslå noget, da jeg synes at have erfaret, at du stort set ikke kan bruge de råd du får herinde men held og lyke med det

Totalt off topic: Min datter var også meget nærgående overfor pelse da hun var helt lille. Stod vi ved en fodgængerovergang eller i en kø hvor der stod en bepelset dame foran os, skulle jeg være oppe på mærkerne for Maj-Britt skulle altid "ae" pelsen

Først og fremest må det komme an på hvad den undersøgte gæst synes om det! Et snif i luften ville for mig naturligvis være helt okay, men anmassende voldsnusning vil jeg ikke lægge krop til hverken i "toppen" eller i "bunden". Er jeg gæst og bliver udsat for en for mig for påtrængende kontankt fra værtens hund beder jeg værten stoppe hunden. Kan eller vil h*n ikke, så må jeg selv træde i karakter, da det er min kropszone som invaderes og derfor min at forsvare. Min kropszone (og evt flødekage på bordet ) vil blive forsvaret med det der nu engang skal til fra min side af afledning, lyde og selvsikkert kropssprog. Hjælper det ikke må enten hunden i line eller jeg gå. Har man en hund som er meget følsom, er det ens egen pligt at passe på at hunden ikke lider overlast. Følsom eller ej, så skal sådan en hund også opdrages og have rammer og som en anden skrev gælder det ofte bare om at være på forkant og muligvis også at forvente alt det værste fra gæsterne, så man ikke bliver taget med fletningerne i postkassen. Jeg har selv i årevis måtte være på forkant med de situationer som kunne opstå med visse familiemedlemmer og mine hunde, når familien var på besøg og strategien var altid lagt på forhånd, så gik det såmænd meget nemt Som jeg startede med må det være den individuelle gæsts grænser som afgør om denne form for kontakt er okay eller ej.

I princippet er jeg enig, men vi er altså kun mennesker og kan råbe i forskrækkelse eller hvis man har erfaring fra en meget anmassende hund og en ejer som intet selv foretog sig. Vi er kun mennesker og det må altså være godkendt at vise menneskelig adfærd engang imellem

Jeg ville forsøge at vende biledet ved selv at bakke lidt og lade min kæreste gå ture alene med vapsen og tage sig af ham. Ingen tilbud om leg fra kæresten og prøve at tage det helt afslappet. Med nandre ord skal din kæreste prøve at ignorere hunden udover at gå ture, fodre mv. og så se om hunden ike kommer af sig selv. Hunde kan være ligesom små børn børn når de mærker en person har et intenst ønkse om at komme i kontakt med dem og vælge dette fra. Da det har haft fungeret må der være sket noget, det er bare ikke til at vide hvad det er og derfor heller ikke hvad man kan gøre ved netop dette. Det behøver overhovedet ikke være noget din kæretse har kommet til at gøre men noget der er sket i forbindelse med kontakt med din kæreste, f.eks kan en forskrækkelse samtidig med kontakt få en hund til at tro, at personen den havde kontakt med var skyld i det der forskrækkede den. Din kæreste skal ikke se direkte på hunden (hvad hedder hunden?) og ikke kontakte ham ved at lirke og lokke. Det sidste kan få alle arlarmklokker til at ringe hos en hund for lokker man, er der nok noget farligt lige om hjørnet. Det må være hårdt og uforståeligt for din kæreste at se på, at hunden fuldt ud accepterer dig, men ikke ham selv. Især når relationen har haft fungeret. Når det kun er ind imellem, og uforudsigeligt hvornår hundens afstandstagen starter, kan der være en fysisk årsag, det vil en hundekiropraktor og evt. en dyrlæge kunne afdække. Hvis en hund af en eller anden årsag har mindsket tillid til en person, vil den vise dette tydeligt på dage, hvor den har smerter eller ømheder på grund af en gammel skade. Sådan en skade kan være lille og ikke til at få øje på, men kan alligevel give smerter hos en hund.