Ninjamor

Hunden er naturligvis underlagt vores levemåde, ligesom vore småbørn også er det, eftersom det er os, som har magten over hunden (og småbørnene) men "hævet over" definerer jeg som "bedre end" og så giver det en lidt anden tone ☺

Udover dækken og kosttilskud tænker jeg, at massage jævnligt vil være godt. Måske får Asta allerede massage ellers kan det være godt givet ud. Derudover tænker jeg i ekstra opvarmning før og nedkøling m. udstrækning efter aktiviteter. Min Rasmus havde stor gavn af især udstrækningen.

Jeg vil alligevel gerne bide mig fast.. Hvorfor mener du, at det er naturligt at vi spiser først? Mine hunde har fået foder 4 gange dagligt og dermed på forskelige tispunkter udenfor ine egne spisetidspunkter og jeg har endda givet foder, når min hund har bedt om det udfor spistiderne. Dette har ikke givet problemer af nogen art, hvorfor skulle det? Som i at vi menesker er hævet over hunden, eller?? Naturligvis skal hunde lære at de kan dele deres ting/mad med gæster, børn mv. og det kan forholdsvist nemt læres, men endnu nemmere er det at lære gæster mv. at hunden skal have sine ting/mad i fred. Mht. hireakiet, så er hierakitanken gammel, meget gammel snart 100 år og bygger på studier af høns i fangeskab. Dels er der ikke samme stramme hieraki hos hunde dels danner hund og meneske ikke flok som hunde og ulve gør det. Alene derfor er det ikke rimeligt at trække stigehierakiet ned over vore hunde og det tjener faktisk intet formål.

Nu er der jo forskel på lidelser, hundene og medicin og man bestemmer selv hvor lang tid der skal gå, så jeg tænker jeg hellere vil smertedække og så se hvordan det går hen ad vejen i stedet for at afvise tanken, men det er naturligvis helt op til den enkelte hundeejer.

Medicin eller ej, vi kan ikke være sikker på, hvad vore hunde mærker, men kender man sin hund kan man fint se forskel på når den er smertedækket nok til at have det godt. Har man en gang set forskellen på den ikke smertedækkede hund og den smertedækkede, er man ikke i tvivl. Vist er det ej naturligt at give medicin, men vore hunde lever ikke et naturligt liv.

Tjah, muligvis Trådstarter har ikke været logget på efter der er kommet svar og forslag, så da tråden alligevel er gået off topic... Men ja, det ville være fint med en tråd om disse og andre begreber.

Jeg har ikke læst hele tråden (meget gammel og langsom pc jeg er på) så måske har andre sagt det same som jeg. Så længe man kan aktivere sin hund så den får dækket sit behov, mener jeg ikke der er nogen grund til at tænke i drastiske løsninger. En hund som Bella ville kunne blive super dygtig til f.eks. ID på både syn og fært, som ikke kræver den store fysiske udfoldelse samt til at give signal ved visse lyde/situationer. Hun ville også kunne få brugt en del energi på at være "servicehund" og på turene kunne hun få opgaver som passer til hendes fysiske tilstand. Hun ville også kunne lære at bevæge sig i slowmotion og blive dirigeret i forskelige retninger ude som inde, hvilket kræver meget koncentration samt giver en fantastisk impulskontrol. Det var hvad der lige lå yderst i tankerne..

Da jeg ikke kender dig, kunne jeg godt tænke mig, at du ville uddybe nogle af de begreber du anvender. Hvad ligger der f.eks. bag "afretter" og "leder"alpha" i din verden? Alphabegrebet anvendes stort set ikke længere indenfor etologien og ord som "afretter" leder tanken hen på hug en hæl og klip en tå, så skoen passer tanken. Muligvis er din indstilling til hunde og samlivet med disse som de fleste andres herinde, men der er nogle ord og begreber som kan misforstås og så taler vi bare forbi hinanden. Hvad er hundens plads i din verden for eksempel?

Præcis. Min søn har fortalt, at Pelle aldrig gøede når nogen kom forbi, når jeg ikke var hjemme. Var jeg hjemme alarmerede han og så overtog jeg situationen.

Sikke en interessant tråd at vende tilbage til efter pause på internettet. Velkommen til Nyihund og glædelig hvalp jeg håber du læser med endnu. Der er nogle ting man skal tjekke, når ens hvalp eller voksne hund er "vild" og det er aktivitetsniveauet og kvaliteten og ikke mindst varigheden af disse. Hvis vore hvalpe levede mere naturligt, ville de følge samme rytme ift. æde, sove, lege og undersøge og dermed ville de blive trætte nogenlunde samtidig og derfor sove samtidig. Vi mennesker har ikke samme rytme og vi kan holde os i gang længere tid og får derfor ofte overbudt vores hvalpe og givet dem alt for meget aktivitet og alt for mange oplevelser for tæt på hinanden og derfor bliver mange hvalpe vilde - altså pga. overstimulering. En overopkørt hvalp er ikke modtagelig for pædagogik, men vil som regel bare blive vildere, når vi forsøger at dæmpe den. En hvalp som din er avlet til at være på i korte perioder og derefter være i ro i længere perioder og derfor er den følsom overfor overstimulering. Dit job er at være på forkant med begivenhederne og at lære din hvalps grænser at kende. Ved at styre hans aktivitet i den rigtige retning og f.eks. tage ham i snor som du allerede gør på et tidligere tidspunkt, lærer han, at slut er slut (sig ordet straks han slapper af for at lære ham dets betydning) og at slappe af. Ting som får hvalpe til at køre op er: Løbelege, kastelege, ruskelege og disse skal minimeres samt tilbydes i et tempo og styrke som passer til hvalpens vægt og temperament. Du skal for eksempel ikke ruske i kluden, det skal din hvalp, du skal bare holde igen og ikke med større vægt bag end din hvalp kan yde. Ellers bliver legen alt for ulige og hvalpen kører op i frustration. Løb ikke hurtigere end hvalpen kan fange dig og lav så evt. den trækleg med kluden. så dine bukser går fri. Hvis hvalpen vil løbe efter bold eller andre kasteobjekter skal du ikke kaste mere end måske 5 gange i træk, for så begynder stresshormonerne at rase i hvalpens krop og kræve mere aktion. Gem i stedet bolden de sidste par "kast", så din hvalp kører over på næsen og dermed undgår at køre sig op i for højt gear. Når han finder bolden så ros i en tone som passer til hans aktivitetsniveau (højt niveau = rolig ros, dvask niveau = hurtig rosestemme) På denne måde kan du navigere din hvalp rundt i aktiviteterne og selv have kontrol over, hvad der sker og ikke mindst give hvalpen gode vaner samt opstille situationer som ender med ros og en glad farmand. Vær opmærksom på, at en hvalp (eller voksen hund) som laver noget den går op i med begejstring ikke mærker træthed og derfor meget nemmere end man skulle tro bliver overbelastet og derfor "vild". Det samme med oplevelser, de fylder rigtig meget i hvalpens hjerne, de trætter og varer de for lang tid bliver hvalpen overbelastet og "ustyrlig". Giver det mening? I min verden vil social isolation (time out væk fra familien) aldrig blive gangbar valuta. Det er vores ansvar som "forældre" til en hvalp at sørge for at guide den igennem aktiviteter og oplevelser og det kan aldrig være i orden at hvalpen isoleres fordi jeg ikke har levet op til dette ansvar uanset det er pga. manglende erfaring eller andet. Time out i et andet rum og måske i et fastlagt tidsrum (X antal minutter) tilgodeser ikke hvalpens behov for nærhed og kan give den nogle grimme associationer til det at være "alene hjemme". Ydermere øger det ikke hvalpens forståelse for at opføre sig socialt acceptabelt, da den jo er alene, når den bliver rolig og ikke mindst kan det give skader som indlært hjælpeløshed at blive sat i isolation. Se hellere på de situationer umiddelbart forud for at din hvalp bliver vild og gøende og sørg for at stoppe disse tidligere. Dermed løser du problemet.

Mit mål for dette år er at få nogle træningshold op at stå (det er dog hundesvært at finde et træningssted) og at starte op igen så småt som adfærdsrådgiver.

Det er godt nok vanskeligt at byde ind med noget konkret uden at have set Calle. Du kan jo prøve først det ene og herefter det andet og tredje uden at komme videre, hvis du ikke rammer hovedet på sømmet med de ting du prøver. Imens gror følelsen fast i ham. Jeg ville blandt andet se på, hvor meget Calles træning og opdragelse havde bund i "prøv dig frem" og i givne signaler/guiding for at få en fornemmelse af, hvad der foregår i ham, ligesådan bør jeres relation og reaktionsmønstre gås efter i sømmene. Jeg har haft tre højsensitive hunde og har erfaret at almindelig "afstressning/desensibilisering" ikke fungerede på dem, i stedet byggede de snarere frustration op til de nåede grænsen og reagerede med adfærd. Din egen (forståelige) irritation/ærgrelse skal lægges til oplevelsen Calle får og dermed kan en lignende følelse du får på et tidspunkt starte hans reaktion. To til 4 uger hjemme kan være for lidt at få en positiv effekt af, for først skal Calle "nulstilles" ift. de ting han reagerer på og først derefter kan han "bygges op". Nulstilling kan tage lang tid afhængig af hvad en hund ellers har af opgaver/oplevelser i sit liv. Når der er meget lidt ro i en hund og den tilsyneladende reagerer underligt, ville mit første tiltag være en grundig fysisk undersøgelse hos kiropraktor for en fysisk irritation kan give sære reaktioner. Giver det mening?

Point for kreativitet samt det kunstneriske udtryk - billeder?

Når Lucca har gået så længe med lydangsten, mener jeg, at der skal en erfaren adfærdsrådgiver ind over og helst en som har stress/angst som. Og det skal startes i januar helst. Der er så meget man kan gøre, ting som ikke har direkte med lyde at gøre, samt noget som har med lyde at gøre, som hjælper hunde til at blive mindre påvirkede og hen ad vejen at få mere tillid til, at de kan håndtere skyderiet. Der skal ses på både ejeres og hundens adfærd, hele mønstret op til, under og efter skyderiet, så der kan lægges en plan for træningen. Der skal lægges en aktiverings/motionsplan for den angste hund. Gode råd er efter min bedste overbevisning slet, slet ikke nok her.

Næ næ, du skal bare lige finde knappen, du skal trykke på. "Min hund smitter" plejer at virke ret godt eller at sige at hun har en skade så hun ikke må hilse osv. osv. af nødløgne. Jeg har selv brugt "smitte" for at afværge hundemøder eller jeg har råbt at vi træner lige nu. Andre hundeejere skal ikke bestemme hvorvidt din hund skal være social eller ej, lige som andre mødre heller ikke skulle bestemme om dit barn skulle være social. Der er desværre en ret udbredt mangel på respekt fra hundeejer til hundeejer og der er det bydende nødvendigt, at du siger fra. Det er dig der skal opdrage din hund og dig som har ansvaret for hvad hun lærer og derfor dur det ikke at overgive kontrollen til andre. Hunde tænker jo ikke på samme måde som vi og du skal være meget opmærksom på, at hvis du bare bremser hende og ikke tilbyder andet i stedet, øger du højst sandsynligt bare hendes motivation for at komme hen til de andre hunde. Begrænsning må ikke stå alene. Hun skal opleve at hun, ved at blive hos dig, bliver så stærkt belønnet, at hendes motivation vender fra de andre hunde og til dig. Kun da kan du føle dig sikker på, at hun bliver. Hun skal altså vælge dig til og de andre hunde fra. Som en skrev, kan man være tilbøjelig til at stoppe hundemøderne for tidligt og dette kan opbygge frustration i hundene, så de kun har andre hunde i hovedet, så hellere et langt møde på ½ time+ om ugen end 10 møder af 3 minutter. Lyder det logisk?

Herligt! Min Trille fik noget at sove på 2 - 3 gange i løbet af december. Den dybe søvn frigav stresshormonerne og herefter startede hun på 0 i reaktion i stedet for at gå og bygge op og derfor starte sin reaktion højt oppe af skalaen. Det var i 90'erne og jeg husker ikke nu, hvad hun fik, men det var efter at have afprøvet stort set hele markedet af beroligende midler uden god nok effekt. Nu er der kommet nye og mere effektive midler til, men den dybe søvn er stadig en god stressdæmpning, hvilket man kan være opmærksom på udover de andre tiltag.

Jeg har haft flere meget, meget følsomme og fintfølende hunde. Alle som en har jeg kunnet "lure" dem ved at vise en anden adfærd end den mine følelser naturligt ville vise. Eksempelvis har jeg haft sunget, når jeg kunne se at min irritation/bekymring eller hvad det nu var gav reaktion på min hund. Sangen alene har ændret adfærden hos hunden. Ved usikre (i mine øjne) møder med andre hunde har jeg spillet enormt selvsikker, hvilket har haft effekt på mine hunde - og de fremmede hundes. Jeg vil ikke udelukke at hunde kan mærke vores stemning uden at skulle aflæse vores krop, men hvordan i alverden skal man kunne finde ud af, hvad det er, de reagerer på? Anders Hallgren lavede engang et lille forsøg med mennesker som var rigtigt bange for hunde, for at se om følelsen eller kropssproget var det udslagsgivende for hundenes reaktion. Personerne blev instrueret i at vise et selvsikkert kropssprog og ikke en eneste hund reagerede på personernes frygt. Det var naturligvis fremmede personer, men altså ingen reaktion fra hundene.

Jeg tænker, at det som så meget andet også handler om, hvor hunden har sit fokus. I en serie fotos jeg har af Pelle og en 9 ugers hvalp, ser der grangiveligt ud som om hvalpen 100% efterligner Pelles adfærd omkring en problemstilling. Disse adfærd oplever jeg ikke er betinget af, at hvalpen havde en bevidsthed om at hun var af samme art som Pelle, men det er ikke til at vide. Spændende emne...

Så sandt som det er skrevet! Ydmyghed er af største vigtighed i denne forbindelse

Det er hunde (og ulve) jeg forholder mig til her Ja og det har jeg ofte hæftet mig ved, når jeg ser udsendelser om andre dyr end ulve/hunde. Men en ting kan være hvordan man indenfor hunde/ulve har valgt at definere begreberne, noget andet kan være hvordan man indenfor andre arter definerer, jeg ved det ikke, men synes det er noget rod, med definitioner som ikke stemmer overens på tværs af arterne. Indenfor ulve/hunde er man ved at gå bort fra visse begreber dels fordi de er vanskelige at definere dels fordi de er vedhæftet med en masse fejlfortolkninger. I "gamle dage" havde vi for eksempel et begreb som "dominansaggression", som ikke længere anvendes, selv om den adfærd der ligger i begrebet stadig findes. Som vi ser det hos sultne ulve som forsvarer deres ret til føden, altså den adfærd vi ser hos ressourceforsvarende hunde.

I etologi indenfor hunde har jeg fået det beskrevet, og bruger selv denne definition, at dominans = selvsikkerhed i situationen og at den dominante hund holder lidt lav profil til det virkeligt gælder. Dominant er dermed lig overskud, h*n ved at h*n kan klare situationen og behøver derfor ikke at bevise noget igen og igen. Hvorimod den dominerende hund forsøger at dominere situationen, og dermed de øvrige hunde, ved at være "på", ved at "vise sig", ved ikke at finde sig i noget. Dominansen kommer til udtryk, når det drejer sig om situationer med få ressourcer og hunden vil holde på sin ret.

Jeg har svaret, at det aner jeg ikke, men jeg regner med, at jeg ville forsøge at redde min hund for "enhver pris". Men det er svært at sætte sig ind i en situation som man næsten 100% sikkert ved ikke vil opstå. Og det er jo lige der, det bliver svært for et er den rigide lov, noget andet er følelser. (I øvrigt er der vel det til diskussion, som folk på debatten diskuterer ellers havde en afstemning været nemmere at få et klart svar af)

Glædelig hvalp

Jeg aner ikke, hvad jeg ville gøre i situationen med Pixie, simpelthen fordi den ikke ville finde sted. Hvis jeg vidste at min hund var potentielt aggressiv ville den ikke blive sluppet løs - hvis jeg da beholdt den. Jeg registrerer at Pixie bed hele tre gange ifl. beskrivelsen og det er ikke i orden. Tit tænker jeg, når en lille hund bider og det bliver undskyldt: Hvad nu hvis det havde været en rottweiler med samme adfærd? Hensigten fra hundens side er den samme om den er lille eller stor. Nej, Pixie skulle ikke være "sendt på landet" hun skulle have været i gang med en seriøs adfærdsbehandling. Nu er hun i sikkerhed for love og regler, men det som fik hende til at bide hund og mand er ikke blevet adresseret - eller er det?

En markering giver ikke blå mærker, og det er det Ascha skriver ville fremkalde en reaktion fra hende.