Hop til indhold

Ninjamor

Members
  • Antal indlæg

    5.919
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Ninjamor

  1. Ninjamor

    Nytårsangst

    Det gjorde jeg også med Pelle hans først nytår, hellere det end at stå med en fyrværkeriangst hund efterfølgende
  2. Ninjamor

    Nytårsangst

    Først og fremmest: Du tager kontrol over situationen (og din hund) ved at handle. Han må ikke gå og ryste af frygt for flere lyde, han skal rykkes ud af situationen ellers bygger han bare mere frygt og angst på. Zylkene lyder ikke, som om det vil være nok, du skal have en dyrlæge ind over og helst med piller. Kast små kugler leverpostej til ham og den i den 4. eller 5. har du gemt pillen, kast efterfølgende flere kugler uden noget til ham, gør det som en leg hvor du selv morer dig kosteligt. Med en skudræd hund har jeg erfaring for, at der i december kan være brug for at hunden sover virkeligt tungt (piller fra dyrlægen) en dag en gang imellem. Min erfaring var, at efter sådan en god dyb søvn startede hunden fra 0 i stedet for at hun startede fra 8 på en tænkt 10 angstskala. Giver det mening?
  3. Absolut. Jeg har boet i lejlighed med hunde i 18 år, så jeg kender situationen. Her tænker jeg så bare, at den mudrede og våde hund vil svine tæpperne i buret til, så de skal vaskes, derfor er det (for mig) lise så nemt at vaske/tørre hunden med det samme. Ligesådan vil den mudrede hund svine trappen til (jeg boede på 1. sal) så den efterfølgende skal gøres ren. Ja igen. Mine hunde har haft lært fra start af, at ben tygges på et "tyggebentæppe" og derfor har der ikke været problemer med svineri. Tæppet skal vaskes og det skal tæppes i buret også. Den køber jeg - næsten. Hunden skal beskyttes og det skal eventuelle børn og bange gæster også. Det kan gøres uden bur, men er selvsagt nemmere med et bur. Nogle har garanteret haft dårlige oplevelser Selv kunne jeg ikke drømme om at anvende hundens liggeplads på den måde. Kurv og andre liggepladser skal (for mig) være steder hvor hunden ved den har helle, men også ved at den kan forlade disse steder, når den har lyst. Der er i mine øjne intet i vejen for at en hund skal udvise selvkontrol, så længe disse momenter ikke overstiger det hunden kan magte. Jeg kan sagtens se det praktiske i buranvendelse og mine kommende hunde skal også tilvænnes bur. Det er en god løsning i de situationer Sonja beskriver og sådan et brug har jeg intet imod overhovedet. Men hvis det kun er af praktiske årsager, som kan håndteres på anden måde gennem læring, så synes jeg ikke at buret bør vælges rutinemæssigt. Den tid det tager en ikke tilvænnet hvalp at lære at være i bur kan bruges på at lære hvalpen at håndtere situationerne uden bur. I min verden er den tid man lærer hvalpen at tygge ben på tæppe osv. givet rigtig godt ud fordi det er sociale situationer.
  4. Ninjamor

    Hvad er alenetid?

    Alenetid er for mig den tid, hvor hunden er afskåret fra kontakt. Hunden som sover ude af soveværelset er ikke alene hjemme, men den er alene... Hunden som er i bur i samme rum er ikke alene, men den er afskåret fra fælleskabet og fra at kunne tage kontakt og således isoleret. Der er for mig ingen tvivl om, at mange hunde har det fint med at sove i et andet rum end soveværelset, så længe de kan overvåge udgangene i boligen. De ved at deres menneskefamilier ikke forlader dem. Både Pelle og Penny valgte at blive liggende i stuen og sove første del af natten og begge to valgte at opsøge mig sent på natten og ville begge gerne op i sengen og putte. Selv om de ville have det "godt nok" ved ikke at kunne kontakte mig, fortæller det lidt om behovet for nærkontakt. Som hundeejere lærer vi ikke vores hundes behov at kende, hvis de ikke har mulighed for at gøre os opmærksom på dem og den mulighed giver isolation ikke så godt.
  5. I den ligning er du nødt til at have med, at der i trådstarters beretning kun figurerer en hund og at der derfor ikke er voksne hunde, som giver naturlig tryghed Der er forskel på hund og flere hunde sammen, når vi taler om isolation fra hundenes mennesker. Vel er det da praktisk, men i hvilke situationer tænker du? Penny har været i bur når hun skulle sove og det er da vældig praktisk, men man mister noget andet ved rutinemæssigt at anvende bur. I Pennys tilfælde, og jeg har hørt om mange andre hunde med samme "problem", var det, at hun ikke kunne falde til ro og sove udenfor buret, hvilket er meget, meget upraktisk. Hun lærte det først da jeg undlod at bruge buret. Jeg har været fristet til at putte hende i bur som en beroligende foranstaltning når hun kørte op i vildskab, men jeg kunne ikke få mig selv til det for jeg er også imod bur, ligesom Bernerzaurussen er det, men jeg ved også, at mange hundeejere netop anvender bur som en time out station fordi det ser ud til at virke, hunden falder jo til ro i buret fordi den har erfaret, at der ikke er så meget andet at tage sig til der, mens det der var årsagen til at hunden skulle i bur ikke bliver håndteret.. For år tilbage arbejdede jeg nogen tid på en kennel og der oplevede jeg, at tre westier borde, ja BOEDE, i transportkasser. Hundene kunne lige vende sig og det var det. Hundene kom ud at besørge og røre sig lidt på gårdspladsen måske sammenlagt ½ time pr døågn og når de skulle ind, gik de beredvilligt ind i burene igen. De kendte ikke andet, så at en hund selv går ind i buret når den bliver bedt om det fortæller ikke i sig selv, at hunden er glad for sit bur. Jeg fik lavet om på det vil jeg skynde mig at tilføje. Nogle hunde har endog store problemer med at være indespærrede "Huler" kan også være åbne bure, under sofabordet og lignende steder, så at have hunde i bur for tryghedens skyld, mener jeg ikke er relevant.
  6. Jeg er helt på linie med dig her, der er forskel på om man anvender sit bur til opbevaring eller til ligge/sovested. Det undrer også mig, at der hver gang vi diskutere et emne som ligger på kanten af en holdning, kommer indlæg hvor folk omtaler sig som "de onde". Hold nu op med det, det er ikke befordrende for en debat og "I onde" bruger jo ikke bur på den måde trådstarter har beskrevet. For min del er burtilvænning en rigtig god del af en hvalps opdragelse, man aner aldrig om der kan blive brug for burophold ifm. sygdom eller andet. Når det så er sagt, er min holdning til bur at dette skal bruges så lidt som muligt, være så stort som muligt og at hvalpen skal tilvænnes gradvist og positivt til burophold.
  7. Tak for de søde ord! Penny kunne blive min, hvis jeg ville. Opdrætteren vil gøre meget for at jeg kan få hund, men det er ikke tiden nu, der er ikke overskud nok - endnu, så jeg har bedt opdrætter tage Penny hjem. Mht. uddannelse til hyrdehund, så har opdrætter nogle hundrede får som hun bruger sine fæhunde til at hyrde, så det er det, der menes med det.
  8. Så er tiden kommet, hvor Penny trænger til nye udfordringer, så i dag eller i morgen, drager hun hjem og påbegynder sin uddannelse til fæhund. Det bliver et vemodigt farvel, men jeg har selv valgt tidspunktet, så man må vel ikke jamre. Det skal være nu fordi vi er ved at bonde dybt og inderligt og det vil være synd for os begge at trække afskeden ud. Jeg har set i øjnene at jeg endnu ikke er klar til at have unghund med de behov, som dukker op nu. Jeg kan klare en god tur om dagen og så er jeg færdig som popsanger. Dog er det fedt at mærke, at jeg bliver bedre og bedre hvad det angår, men at aktivere og træne en frisk unghund på daglig basis er stadig for meget for mig. I sine måneder her har Penny udviklet sig kolossalt fra at være hvalpen storesøster holdt grundigt nede til at blive en unghund med stor selvtillid og tillid til alle andre hunde. Hun har en fantastisk og meget hensigtsmæssig adfærd overfor fremmede hunde og det er en fryd at se hende vurdere den fremmede på et splitsekund og handle derefter. I mandags viste hun, at hun 100% er klar over spillereglerne hund og hund imellem: Vi mødte en kolonorm broholmertæve, som Penny har hist på en gang tidligere. I mandags hilste de ligeledes, men broholmeren havde åbenbart gået med et lille æble i munden, som hun havde smidt da hun mødte os. Penny nuppede æblet og ville have broholmeren til at lege jagtleg, nå det kunne jeg jo godt have fortalt hende ikke kom til at ske.. Og det gjorde det heller ikke. Penny løb tilbage til tæven som nu var mopset over, at Penny havde æblet og hun fik Penny til at aflevere dette. Efterfølgende forsøgte Penny at gøre sig lækker ved alle mulige hvalpetiltag og underkastende adfærd. Intet virkede og tæven knurrede grumt. Penny hoppede omkring og skiftevis lavede snudepuf og smed sig ned i underkastelse. Yeah right!! På et tidspunkt trillede hun "tilfældigt" ind under tæven og nuppede æblet, hvorefter hun styrtede afsted Så meget for den "underkastelse" Broholmeren havde ladet humoren blive hjemme, så hun blev rigtigt vred, men gik ikke over stregen. Hold op hvor er hun god den lille Penny, hun skal nok blive til noget. Jeg har aldrig haft en hvalp, som i den grad tiltrækker fremmede menneskers positive opmærksomhed. Utallige er de klap og guffer hun har fået af vildt fremmede mennesker og utallige er de grin hun har været ophavshund til herhjemme. Penny er ved at lære sig selv moonwalk og jeg håber det lykkes, det ser afsindig sjovt ud: Hun sætter en pote på f.eks. en tyggepind og trækker den så baglæns et pænt stykke tid. Det kunne blive til noget og er hermed givet videre til alle "dogdansere" Hun har også en leg, hvor hun giver sit tyggereb en svingtur, hun står simpelthen på stedet med bagparten og svinger rebet rundt om sig, som om det skulle centrifugeres. Det er som hurtige pirouetter i hestedressur. Jeg håber hendes fysik holder til det. Penny vil blive savnet, men jeg under hende et liv med det hun er født til, nemlig at hyrde får og jeg ved hun vil blive fantastisk til det og håber at jeg engang får mulighed for at se det. Jeg ved med mig selv, at jeg afleverer "et godt produkt" og at Penny har haft det som blommen i et æg her, så jeg har det faktisk helt godt med det. Opdrætteren vil gerne have flere hvalpe i socialisering hos mig, så mon ikke, der dukker en ny borderhvalp op til foråret? Lige nu skal jeg gøre en masse af de ting jeg ikke har kunne,t mens Penny var her og måske bliver dette min form for hundeliv fremover - at have hvalpe i socialisering/miljøtræning, det vides ikke.
  9. Arg... Det er noget forvrøvlet sludder at en hvalp, uanset race, har det bedst i bur - eller at man som hundeejer får det bedste "produkt" ved at"opfostre" en hvalp i bur. Jeg bliver ret vred, når jeg læser sådan noget, men folk gør jo som de tror er bedst. Nogen bør tale med denne hvalpeejer. "Bullerne" er meget sociale anlagt og samtidig har de en vis portion selvstændigt initiativ og det man får ved at holde dem i bur mister man 1000 gange på andre punkter. Jeg synes der skulle indføres regler og love for hvor lang tid en hvalp/hund må opholde sig i bur - og være alene også. Det lyder som din bekendt er på katastrofekurs - og stakkels hvalp
  10. På det lokale, store, dyrehospital er det svært at føle sig rigtig godt tilpas for mig. Venteværelset er en relativ stor butik og der er uro ligegyldigt, hvor man sætter sig. Der er et "roligt" hjørne, væk fra butikken, men dette er på den smalle gang hvor alle dyr og personer passerer på vej til konsultationsrummene. Meget ofte sidder der ingen ved skranken og man kan være i tvivl om, hvorvidt der er nogen "hjemme". Meget ofte får jeg en meget klar fornemmelse af at dyrlægen har travlt, der må bruges 15 minutter pr. dyr har jeg fået at vide. Man aner ikke hvilken dyrlæge man kommer ind til og jeg møder stort set en ny hver gang! Prøvesvar skal man selv ringe for at få og gennem hele møllen med valgmuligheder før man bliver stillet om til et menneske. Der er en automat til varme drikke man frit kan benytte samt et kundetoilet + et til hundene. Så er der min "lille" dyrlæge/kiropraktor. Hun er alene i klinikken og har ikke alverdens udstyr, receptionist, kaffeautomat eller kundetoilet - heller ikke til hunde. Venteværelset, som også er butik, giver plads til at andre hunde kan passere, dyret bliver mødt i øjenhøjde med varme og forståelse. Det oser af "tid nok". Dyrlægen ringer selv med svar på prøver - og så er hun billigere. Jeg synes det er en god ide med skiltning samt at man får besked om forventet ventetid, som nogle har foreslået
  11. I dag er Penny 5 måneder, tiden går stærkt. Status: De fleste af tænderne er skiftet, hun er stort set renlig og nem i det hele taget. I dag stod hun pludselig næsten næse til næse med et hjortedyr (jeg aner ikke hvilken art), som kom flygtende parallelt med os ud fra skoven mod strandområdet, hvor vi sad og filosoferede. Hundene var løse og hjorten ca. 7 meter væk og Penny røg efter den! SHIT! Jeg kaldte en gang og så kom hun Det kan nok være der blev kødbollefest med Penny som hædersgæst! Vi havde godt nok hørt, at der var jagt i skoven, men at hjorten søgte helt ud på stranden ved højlys dag havde jeg ikke lige set komme. Penny fungerer med alle hunde og har nogle herlige legestunder ind imellem, når vi møder hunde som vil. I mandags stødte vi på en ungsvane med brækket vinge og den forholdt hun sig også fornuftigt til. Stakkels fugl, den stod på gangstien og var blevet passeret af mange mennesker som ikke foretog sig en skid (/&%¤#"! Jeg ringede 1812 og vi ventede på stedet til jeg fik at vide, hvornår der kom en dyreambulance og derfra lovede nogle havearbejdere ved Frederiksminde Hotel at holde øje med svanen og guide redderne hen til den. Cykeltraileren jeg købte til Penny kom aldrig i brug, hun har opholdt sig i den i alt 5 minutter så den bliver nu pakket ned og muligvis solgt. Træningsmæssigt sker der ikke så meget, vi laver kiropraktorens anbefalede bevægelser og så er jeg ved at lære Penny at lægge sig på siden, hvilket kan blive nyttigt hos kiropraktor eller anden behandler.
  12. Når du spørger til oplevelses af hvorvidt denne indstilling til træningen kan påvirke hunden negativt, så den kommer lige lovlig frem i skoene med tab af kontrol til følge, tænker jeg at det som al anden træning er en balancegang mellem at give hunden fri til selv at handle og at være "lydig". Det kendetegner den dygtige hundefører at kunne finde denne balance og det er lækkert at se på, når det fungerer
  13. Når vi laver regnestykket skal vi huske, at udgifter til materialer og udstyr, transport, lokaler evt. forplejning og snacks mm. kan trækkes fra i regnskabet, derfor er regnestykket ikke helt så enkelt, som det du stiller op her Hvis folk vil give prisen må de om det, men det er naturligvis ærgerligt for dem, som ikke kan være med pga. en meget høj pris. I sin tid arrangerede jeg kurser med et verdensnavn og han sagde altid, at alle skulle kunne være med, så derfor tog han ikke voldsomt meget i honorar
  14. Kiropraktortjek/behandling er blevet en hel naturlig del af det at have hund her i huset efter jeg i 90'erne så hvor stor positiv forandring behandlingerne gjorde for mange hunde. Jah, hvad kan man sige?
  15. Tak... man kan ikke følge med i alt... Her har Penny slået sig på flasken
  16. Jeg må indrømme, jeg ikke har bedt om uddybning for i øjeblikket er forbuddet nok for mig. Jeg mener at huske at Gudrun Frandsen i sin tid sagde at det er det vrid der kan komme når hunden skal flytte bagbenene, som er årsagen til forbuddet. Penny må gerne hoppe over ting og springe rundt af sig selv, så jeg tror ikke, det er pga. den rejste stilling. Hvordan går det med ham nu?
  17. En lille opdatering på Penny, det er efterhånden længe siden Overordnet set er Penny den overhovedet nemmeste hvalp, jeg nogensinde har haft. Bum Der er en on and off urenlighed, som er vældig frustrerende fordi der ikke er et ydre gennemskueligt mønster, så jeg tænker årsagen må ligge i, hvad der sker i Pennys mentale og fysiske udvikling. Vi er stort set dagligt på tur med Tiko Fedtmule og Tea, som kan ses på min fb side. Begge er for små til at synes om alle Pennys legemønstre, hun vejer efterhånden over 12 kilo, så jeg søger med lys og lygte efter hunde i samme vægtklasse, eller ældre fornuftige hunde, hun kan lege med ind imellem som supplement til vores gode ture med Tikomulen og Tea. Som border collie leger hun løbeleg (jagtleg) og løber gerne med noget i munden, men løber hun stærkere end den anden hund kan hun finde på at tippe denne over ende og dette synes de færreste hunde om, helt forståeligt. Tante Yiddo, som er en wizla er godt selskab, for hun tumler ikke Penny. men desværre bog Yiddo langt væk. Zaro har også vist sig at være godt legeselskab. Vi har været til kiropraktisk behandling hos Jane Otto i Vordingborg som jeg varmt kan anbefale. Tilgangen til hundene er kærlig og hensynsfuld, hvilket jeg sætter meget stor pris på. Denne tilgang samt dygtighed, så er man godt på vej Penny har nogle "skavanker" i overlinien, som hun muligvis kan vokse sig fra, men som i hvertfald ikke skal have lov at "gro fast", så jeg er glad for at jeg fik hende kontrolleret fra start af. Ved behandlingen i mandags var tilstanden forværret, idet Penny nu også var stiv midt på ryggen og låst i nakken, men det blev ordnet og så skal jeg fortsætte med øvelserne med hende. Hun fik forbud mod at lave elefanten og det er noget jeg gerne vil give videre, da denne øvelse er meget populær: Hunde med problemer i bækkenet, må ikke lave elefanten. Pelle fik også forbud mod øvelsen af en anden kiropraktor, så det kan under alle omstændigheder være en god ide at få sin hund tjekket, før man går i gang med elefanten og mange andre aktiviteter. Og så JUHUUU... Penny har bestået giardiatesten og er nu fri for de #"!%¤&?=&%! parasitter. Medmindre der sker noget, skal vi først til kiropraktor igen om to måneder. Grundet skavankerne må hun ikke blive tumlet eller braget ind i, så desværre må vi sige farvel til herlig leg med en border collie veninde, som Penny lige havde fundet fordi Tut, som veninden hedder, er lige stor nok og gerne leger tumleleg. På træningssiden sker der ikke det store, jeg koncentrerer mig mest om den daglige opdragelse og med Penny er det så tydeligt at udviklingen sker i faser - i ryk - næsten fra dag til dag. Det er spændende at iagttage. Så tydeligt har ingen af mine andre hvalpe vist udviklingen. Kattemaden kan nu stå på gulvet uantastet, også om natten, Penny er generelt nem at opdrage og hun knytter sig mere og mere til mig nu. Hvor jeg før har haft fornemmelsen af, at hun godt kunne bruge mig, men ellers "kunne selv", er hun nu begyndt at lægge sig op ad mig og søge kontakt. Halvdelen af bisserne er røget og nogle nye store kindtænder fylder næsten hele ganens bredde. Penny sover i sit bur en gang daglig for at vedligeholde den gode indstilling, men om natten sover hun, hvor hun vil og det er blandt andet i min seng
  18. Tak alle sammen. I princippet kan man ikke vide hvor godt et foder var før om længe og så er det måske for sent. Lnielsson, den uheldige benstilling synes jeg ikke, man kan tage med i regnskabet, som du jo også selv er lidt inde på. Pennys korsben hviler helt i sit leje i højre side "fra naturens hånd" eller som følge af en skade i den tidlige hvalpetid eller måske under fødslen. Dette bliver rettet kiropraktisk. Hvis jeg nu ikke havde fået rettet Pennys krop er jeg sikker på, at hun ville have udviklet nogle skævheder, hun var allerede begyndende stiv i venstre side af nakken 14 uger gammel, da hun fik sin første justering. Jeg håber, at den lidt anderledes benstilling ikke generer din hund Anneflertal, jeg synes også Christian er meget sympatisk i sin tilgang til foder. Nu må vi se, hvordan det spænder af
  19. Jeg er i vildrede mht. Pennys foder, men har nu bestilt ovennævnte produkt, sådan nærmest lidt ud fra en mavefornemmelse. Penny får også hjemmelavet. Er der nogle som har erfaring med Essential varianten til hvalpe over 15 kg?
  20. Pelle blev fodret med dette foder dog ikke den med moderat kalorie, det tabte han sig vildt af. Pelle fik dette foder som ca ½ af sin samlede fodermængde, hvor den anden ½ var hjemmelavet. Jeg kan desværre ikke huske hvor hurtigt det virkede, men det fungerede i alle de 4 - 5 år han fik det og han kunne lide det også, som det eneste tørfoder.
  21. Ja, du er den ondeste hundemor på denne planet Penny havde held i sprøjten i går: Der kom en mand forbi og i samme øjeblik hun sagde det første vov, satte han i løb .. Arghhh :stupid: Hun er tiltagende vagtsom, men også tiltagende opsøgende (mig) og er begyndt lige at komme og dutte til mig og så gå igen. Super hyggeligt.
  22. Penny er født 14 juni så hun blev 15 uger i går, så vidt min regnestok. Hun er i "spøgelsesalderen" lige nu, også blevet noget vagtsom, kan det være alderen som får Terkel til at se "noget" han ikke plejer at bemærke ved hoveddøren, tror du? Penny hører en del spøgelser for tiden.
  23. Det har været en spændende uge med ture både her og der til skov, strand og by. Penny går rutinemæssigt ind i bilen nu, når døren åbnes og vel inde lægger hun sig for det meste bare ned og sover. Det er så fedt! Hyrdehundepræget giver sig rigtigt til kende nu i hendes legeattitude, sjovt at observere stort set fra den ene dag til den anden. I går var vi til international markedsdag i Vordingborg sammen med Tiko og hans madmor Anette. Det viser sig, at fæhvalpen er en mandemagnet! Aldrig har så mange mænd i alle aldre ligget på knæ foran mig i løbet af så kort tid, som i går. Nå ja, træerne vokser jo ikke ind i himlen, mig ignorerede de stort set, men Penny fik meget opmærksomhed, snikkesnak og klap. Hun skovlede det ind i lange baner. Ligesådan det lille stykke pølse som den polske pølsehandler vippede over disken til hende. Flere af de handlende i Algade havde sat hundevand ud, tak for det, det var betænksomt Da vi blev lidt trætte, fandt vi en bænk hvorfra vi kunne studere det pulserende liv og Penny fik set en del hunderacer, som hun ikke havde set før, hvilket hun var meget interesseret i. Det havde været perfekt at have haft traileren med, så hun kunne have ligget i den, da hun blev træt, men så skal "vi" have en større bil først Jeg har ellers "kloget" mig så det har givet bagslag! Vi har jo trænet på Lillemis (tilløberkatten som bor i nr. 22) fordi jeg ikke vil have en hund som jager katte. Nå, det gør Penny så heller ikke, de kan være side om side uden bøvl og det har givet bagslag, som jeg muligvis burde have tænkt mig til: Da Lillemis er så tryg ved Penny og åbenbart har større behov for selskab end normalt, er han (igen) begyndt at komme om på frontsiden af huset. Han lægger sig i solen på min bænk og Mille bliver furiøs! Lillemis må have banket hende, for hun er blevet bange for ham og bliver rasende, men han er kold. Så ser man madmor her på den ene side af huset fodre og kæle Lillemis og på den anden side (Milles side) jage ham væk med en kost. Ak ja, livet er fuld af konlikter og paradokser. Gad vide hvad Penny tænker i den situation? Penny som igen har dårlig mave og jeg kan vælge mellem overstimulering, for mange godbidder eller noget tredje som årsag.
×
×
  • Tilføj...