Ninjamor

Tak for beskrivelsen Hvor fedt at Yoda selv har opdaget roen i buret. Det sociale, ja... Pennys bur står helt op til sofaen og jeg har lavet en indhegning fra buret, rundt om sofabordet og om til den anden ende af hjørnesofaen. Når vi er i indhegningen (TV tid eller bare ro) lægger hun sig som regel tæt på buret, men aldrig inde i det. Forskellen ville være centimeter og udsynet til mig det samme, hvis hun var i buret. Der er kun tremmerne til forskel.

"Lukkelågen" taktikken er vældig god, jeg har selv haft brugt den til hunde, som skulle lære at være i bur

Det skal hun heller ikke ubetinget, men det var såmænd ikke brug af eller ikke brug af bur, jeg ville diskutere (i denne tråd ) det er det indtryk jeg har fået af diverse brugeres indlæg om netop bur, når vi f.eks. har diskuteret bur ifm. separation. Der fremstår det gerne, som at hundene selv vælger bur til, når jeg har argumenteret imod rutinemæssig brug af bur i alenesituationen. Folk skriver f.eks. at buret giver deres hund tryghed og indikerer derved, at det gør separationssituationen nemmere for hunden. Derfor spørger jeg til, hvad man har haft gjort for at gøre buret så attraktivt, at hundene selv vælger det til fremfor at vælge andre områder i boligen. Penny har haft fået mad, godbidder, tyggeting samt knogler i buret = positiv indstilling til at komme derind, men det er åbenbart ikke positivt nok til at hun selv vælger det til, når hun skal sove. Lige nu ligger hun på min seng og snuer Det meste af tiden sover Penny ikke i bur, men jeg ser det som god opdragelse at hvalpe er tilvænnet bur, så de ikke bliver forskrækket, hvis de en dag bare skal f.eks. hos dyrlægen eller under transport med Falck.

Vi har ofte diskuteret brugen af bur og mange har fortalt, at deres hunde glad og gerne går i buret af egen drift. Penny har også bur og har sovet der fra dag et uden problemer. Hun var vant til hvalpegård hjemmefra, i starten sammen med Søster, men nu er Penny enehvalp i huset, hvilket ikke har påvirket hende negativt på nogen måde. Penny går fint ind i buret og sover, når jeg guider hende derind (godbid) eller jeg bare lægger hende derind. Hun falder straks til ro og sover. Når hun vågner er hun ikke ked eller ulykkelig. MEN hun vil altså hellere sove alle andre steder end i buret. Buret er det største tremmebur som kan købes, der er så hun kan ligge varmt, køligt, blødt eller hårdt. Der er bomuld i bunden, vetbed samt en blød pude som hun selv "reder op" med, hvis min opredning ikke passer hende Der er hulestemning, da buret er overdækket med tæpper, men det har også været utildækket i en lang periode, da her var meget varmt. Hvad har I gjort, sådan helt konkret, for at skabe det næsten kærlige forhold til burene, som jeg syntes der ofte beskrives?

Det lyder som Pennys mave! Der er stadig tendens til blød mave, men jeg er så også ret sikker på, at det kiropraktoren justerede er smuttet igen. Grundlæggende kan både Penny og Terkel have et lidt skidt immunforsvar og så kan jeg se på Penny, at en overvældende oplevelse går lige i maven på hende - altså det jeg kalder stressmave. Går det stadig fremad med Terkel og Iso eller kan der ligge noget der, Terkel reagerer på? Skånemad: Ris og kylling gjorde ikke Pennys mave væsentlig bedre og det tænker jeg er pga. overbelastning som frustration, reaktioner fra Mille Katten mv. Det er dybt frustrerende at ens hvalp har sådan en mave. Jeg hyler med koret og tænker også noget mere struktur, som korn, i foderet. Hvis Terkel er mere sart end resten af kuldet, kan han sagtens tage smitte til sig, som de andres immunforsvar afviser. man ser det f.eks. også med andre parasitter som lopper, at en hvalp/hund kan have i kilovis af dem uden at en anden hund i samme familie har dem. Jeg tror virkelig, at man skal tænke meget i individforskelle her. Hvis Pennys giardiatest næste uge kommer positiv tilbage, kan jeg foreløbig tilskrive det den dumme mave, men at en hvalp har parasitter betyder jo ikke, at dens mave ikke også er sart.

Tak Biene ' Penny er ikke ejet af mig, men nærmest i pleje her på ubestemt tid. Om jeg overtager hende officielt på et tidspunkt vides ikke endnu. Mht. træning og konkurrence, så har jeg slet ikke lyst til konkurrence mere - overhovedet, men det kunne være sjovt at komme til træning med hende. Det er bare lidt vanskeligt uden bil.

Jaee

Så var Penny stille længe nok, til at jeg kunne tage et foto

Det kan jeg godt forstå. Pennys aff. er så fin, så hun har sikkert ikke mere giardia i sig, men hun skal gentestes onsdag d. 30/9. Er hun fri da er området det også. Hun kunne testes allerede nu, men vi skal alligevel til kiro tjek den dag, så jeg venter. Ingen af de hunde, som var her før jeg vidste, at Penny havde giardia - og imens hun havde dårlig mave - har vist symptomer. Der skal afføringskontakt til eller delevand efter afføringskontakt for at det kan smitte og al afføring er blevet samlet op daglig fra dag et, samt da jeg gik i panik over giardia, skoldede jeg de steder jeg samlede aff. op med kogende vand.

Turen til Præstø med vennerne i går blev ikke til noget. Vi var ikke andet end netop kommet ud af byen her, før regnen piskede ned og det fortsatte den ved med - også i Præstø, så vi vendte bilen og prøvede lige hundeskoven på Feddet, der er betaling for parkering, så der kommer stort set ikke nogen, men området lå nærmest under vand, så det blev i stedet til en strandtur herhjemme, hvilket var helt fint. Også fordi jeg fik samlet noget blæretang, så jeg kunne lave en ny portion shampoo, hvilket nu er gjort. Penny er begyndt at sidde mere ned når hun tisser og laver og det tilskriver jeg kiropraktikbehandlingen. I nat sov hun i sengen hos mig og var dygtig til det. Igen ved 6.30 tiden syntes hun jeg skulle op og da jeg så var det, lagde hun sig til at sove Ja, sådan kan man jo tolke det, men i virkeligheden er det jo nok bare fordi hun skal på potten. Vi har allerede fået lavet "øvelser på gulv" her til morgen, (som bliver udført i sofaen) og jeg har fundet en ny variant af at få hende til at dreje hovedet helt ned til måsen og det er gennem leg i stedet for gennem lokning med godbid. Jeg håber, det er lige så virksomt. Sjovere er det i hvert tilfælde og det virker mere frit i bevægelsen. Vi har også fået trænet lidt på tilløberkatten Lillemis, som jeg fodrer udenfor på et bord. Lillemis vil så gerne ind, men Mille hader ham af et godt hjerte og får nogle utrolige raserianfald når hun ser ham, så desværre. Men jeg vil ikke have en kattejagende hund, så de sidste par dage har vi trænet. Det foregår sådan, at Penny går med ud i bryggerset, hvor jeg spreder lidt godbidder, hvorefter jeg åbner døren ud til og Lillemis maser sig ind. Han ser Penny, men har nu erfaret at situationen er ufarlig, så han hopper op på madbordet og får nus og mad imens Penny søger noget ekstra godt, de sidste dage har det været rester af oksemørbrad, rundt i nærområdet. Det går rigtig fint.

Når man har lyst

To må man være :hjerte: også selv om det "kun" er Trofast Tøjhund

Vi har været til revaccination samt kiropraktortjek hos dyrlæge Jane Otto i Vordingborg i onsdags. Penny tog det i stiv pote. Hun vejer nu 7,6 kg og er fin i begge ender. Dog er hun stiv i højre side af nakken, kompensationskonsekvens af at højre side af korsbenet ikke ligger helt på plads, så dette blev justeret og skal tjekkes igen 30. sept. Jeg skal lave nogle øvelser med hende for at hjælpe kroppen. Korsbensskaden, muligvis en fødselsskade det er ikke til at vide, gav svar på forskellige ting som tendens til blød mave, lidt vaklen på bagbenene ind imellem og at hun er begyndt at sætte sig skævt. Hun må have haft smerter og det kan måske forklare en overdreven adfærd (i mine øjne) som virkelig har været ved at tage pippet fra mig Ellers har hun accepteret traileren og hun har fået to nye hundevenner + en tredje i dag også en border, og da vi blev hentet til legeaftale i dag gik hun selv ind i bilen - en helt fremmed bil, så mor var revnefærdig af stolthed. I går var vi i skoven på en dejlig tur, hvor hun så homo sapiens miniature blive fodret og myldre rundt i skovbunden ved skovbørnehaven og det syntes hun var vældig fornøjeligt især det med affodringen. Forleden fik hun en bølge i hovedet på Fed Strand, så hun har fået oplevet lidt. Ud over den enkelte overdrevne adfærd er hun som hvalpe er flest: Nysgerrig og åben og det er dejligt.

Nå på den måde

Vi kan have fluesex omkring det her, men man kan altså købe billigere kød. hvis man er om sig. Det kunne jeg Pelle gjorde så ikke, altså tålte råt som primær foderkilde og jeg købte faktisk kød beregnet til mennesker idet jeg slet ikke ville betale de priser for "rigtig" BARF, da jeg havde set indholdet. Stjerne og Trille fik også kød fra supermarkedet, da de fik råt. "Folk"? Jeg taler ikke om et enkelt foderprodukt, jeg prøvede flere forskellige kornløse produkter fordi jeg selv gerne ville fodre sådan.

Det kommer an på, hvordan du handler ind. Jeg har lige lavet foder til Penny, men nu tager jeg voksenopskriften: 1½ kg hakket kyllingekød 45 kr. (tæt på udløbsdato), 6 dl øko brune ris 12 kr. og 1½ kg suppeurter 15 kr. (på tilbud) det bliver 72 kr. for 4,5 kg foder hvoraf en voksen hund str. labrador skal have ca 1 kg dagligt. Hertil kommer en sjat olie samt vitaminer/mineraler og energiforbrug. Pangasius fileter (eller hvad de nu hedder) fås ofte i min Brugs på tilbud og hel laks har jeg købt mange af i Netto super billigt. Det behøver ikke være møgdyrt at lave foderet selv. Jeg købte til Pelle stort set kun på tilbud f.eks. en nakkefilet på ca 2 kg for knap 100 kr. Der er som regel koteletter eller andet i lidt større portioner på tilbud, tilbuddene er der, så det handler måske mere om tid/energi til at finde råvarerne end kroner. Ja, desværre bliver der ikke forsket ret meget i langtidsvirkningen af at leve et helt liv på tørfoder. Det markerede er en sandhed med modifikationer, hunde danner selv kulhydrater ligesom de selv danner vitamin C, men det kræver at denne evne er fuldt intakt. For eksempel fungerede Pelle ikke på kornfrit foder, selv om jeg gerne have set set det, idet jeg mente det måtte være bedst. Det var det bare ikke for ham ligesom råt heller ikke fungerede for ham. Jeg synes, at det er på tide, at vi anerkender individets behov, hvad foder angår, ligesom vi er blevet gode til at anerkende den enkelte hunds øvrige behov.

Det var også mit umiddelbare gæt, men da asken ikke er optagelig (i følge det jeg har lært) synes jeg stadig at det er en ret høj andel af foderet. Når der så står f.eks. "ged" regner man nok almindeligvis med, at dette står for gedekød og ikke hele geden med knogler, pels mv. Men igen, jeg kunne sagtens finde på at prøve foderet. Der var også nogle af disse forholdsvist nye produkter jeg var vild md, men Pelle slog bak på dem alle efter to - tre måltider og ville kun have RC allergifoder ud over det hjemmelavede, jeg følte mig i den grad til grin overfor min hund Totalt enig, foder kan ikke være "for godt", men meget nemt være for dårlig kvalitet.

At få sin hund godkendt på udstilling gør i mine øjne ikke godkendelsen mere reel, så fint at man kan få sin hund bedømt udenfor udstilling. Hvorfor mener du, Oline, at det er forkert?

Hvis det passede til min hund, kunne det godt lokke mig. Dog undrer det mig rigtig meget, at der er hele 9,5% råaske i foderet, når man nu har lært, at råasken stammer fra affald f.eks. næb, fjer mv. som ikke er optagelige. Hvor kommer mon så stor en procentdel af aske fra, når der kun bruges prima, friske råvarer? Min foderviden er ikke blevet holdt opdateret, men jeg mener at kunne huske, at der helst ikke skal være mere end 6 - 7 % råaske i et foder. Pudsigt nok er der også mere aske i flere af de andre dyrere og "finere" produkter, helt op til 16% har jeg fundet og 20% i et noget billigere produkt.

Enig med aussiepower i,at du ikke skal berøre hvalpen mens hun spiser - af flere grunde. Dels hængef berøring og spisning ikke sammen undtaget mellem tæven og den lille hvalp. Dels kan hvalpen opfatte det som en trusselog enten begynde at hugge maden i sig eller forsøge at få dig væk gennem truende adfærd. Fodrer du med dåsemad? Hvis du gør kan sult være dn del af årsagen til hendes attitude.

Hvis du bliver i tvivl: Hvad er symptomerne på hot spot? I de tidlige stadier af hot spot ser man ofte kun en 5 krone stort fugtigt område i pelsen, hvor hårene klistrer sig sammen, og hvor det lugter fælt. Selve såret er nu en kilde til smerte og irritation i sig selv, og hunden vil klø, bide og kradse sig endnu mere intenst. På denne måde kan et lille hot spot område meget hurtigt udvikle sig til et område på 10-15 cm i diameter, det er fugtigt, rødt, hævet, meget smertefuldt og dækket af klistret sekret fra huden. Jo mere hunden klør og bider sig, jo mere spreder den de bakterier, der forårsager hudbetændelsen. Bakterier og bakteriernes toksiner, kommer således ned i hårfolliklerne, talgkirtlerne og de dybere lag af huden. Når såret begynder at hele, hvilket kan tage lang tid, kommer der tørre skorper efterfulgt af helt glat hud. Til sidst begynder hårene at vokse tilbage igen - nogle gange i en anden farve Selv har jeg gode erfaringer med at holde et begyndende hotspot tørt ved at drysse kartoffelmel på. Det køler og udtørrer. Ligesådan med klorhexidinpudder.

Tager selve slibningen lang tid?

Jo længere tid du bruger på situationen des større sandsynlighed for at skabe varige minder. jeg ville skabe et billede af "vi deler " ved at sidde med madskålen i skødet og fodre med få kugler af gangen. Derved markerer du ar skålen er din og din hvalp vil derfor gå til den med en større åbenhed for din tilstedeværelse. Ligeledes ville jev tilbyde tyggeting, som jeg holdt fast i og efter lidt tid byttede med noget bedre. Nogle hvalpe med et stærkt selvværd kan godt tåle at man siger fra, som du har gjort, da nogle af dem forsvarer ressourcer bare fordi de kan, men som udgangspunkt er irettesættelse i den situation ikke en god strategi.

Ingen tvivl om at Pelle kunne have lært det, men han var dels utroligt sensitiv dels utroligt samarbejdsvillig og næsten for lydhør, så jeg orkede faktisk ikke at skulle arbejde med det, for det var så nemt at overskride hans grænser netop pga hans villighed til at overgive sig - og negleklipperen virkede jo fint ☺

Træt efter en lille oplevetur...