Ninjamor

Netop

Velkommen til. Jeg håber du vil befinde dig godt herinde Vi kender vist hinanden lidt fra et andet forum

Okay... Det skal ses... Uden at vide andet end det du har skrevet, vil jeg foreslå grænsesætning som en del af hverdagen. Altså at sætte nye grænser for ham. Bare 2 - 3 stykker, så han oplever at "høre efter", "give sig" eller hvad du vil kalde det. Racen har det jo med ressourceforsvar, men det er op til dig om du vil acceptere at han helst vil holde andre væk fra dig. Eller rettere ikke at han vil, men at han faktisk gør det. Selv ville jeg ikke kunne have en hund som knurrede ad mine børn, men det er vanskeligt at give råd uden at have set situationerne og hvis du oplever at der er fremgang med den måde du indtil videre har trænet på, skal du endelig fortsætte med det

Næh, det kan ikke stå alene, men skal være en del af konceptet. Det er en af de få ting jeg er enig med Millan i En usikker hund og en ejer som også er det kan kun gå galt.

At arbejde under en hunds tolerancetærskel er generelt en god ide og der skal "krise-greb" til... Nu har jeg jo allerede blandet mig, men det er en rigtig dårlig ide at mixe to behandlingsformer. Som jeg forstår det du skriver, er det ikke sådan jeg generelt arbejder. Hvis jeg forstår dig korrekt (den fede skrift så stopper personen ved knur og når Silas igen er rolig fortsætter vedkommende hen mod jer? Hvis dette er korrekt forstået, så arbejder I ikke konsekvent under Silas grænser. Forstået sådan, at det du ser er "rolig adfærd", men du aner ikke hvad der foregår i hovedet på ham. Hvis man arbejder med gradvis desensibilisering er det altid hunden som skal nærme sig det, den er utryg ved og ikke omvendt. Dette kan virke underligt at træne hvis det kun er i den omvendte situation en hund reagerer (når nogen nærmer sig den). Men man skal arbejde på selve problemet og hvis det er utryghed/usikkerhed eller ligefrem angst er det det grundlæggende der skal tages fat i. Det har du muligvis allerede arbejdet med, men efter min arbejdsfacon, ikke nok til at begynde at ændre situationen, så det er personen som nærmer sig Silas og ikke omvendt. For var der arbejdet nok på usikkerheden (hvis det er usikkerhed) ville han godt kunne håndtere at nogen nærmer sig. Giver det mening? I ovennævnte situation føler en hund ikke den har kontrol med udviklingen af situationen og den base kan man ikke udvikle tryghed på. For at han skal komme over sin usikkerhed skal han føle han har en vis kontrol med situationen f.eks. at han kan fjerne sig hvis han har behov for dette. Den kontrolfølelse, den der giver trygheden, kan han vanskeligt opnå i den situation du har skitseret. Omvendt har han fuld kontrol med situationen når han er løs og kan lave udfald og jage folk væk. Det virker perfekt for ham og derfor er det en eminent strategi for ham. En strategi han stoler på og som giver ham en vis følelse af sikkerhed/tryghed i situationen. Okay Hvor gamle er dine børn og hvordan reagerer de? Og synet er 100% i orden også? Det er ikke helt almindeligt at en hund som er vokset op sammen med husets børn knurrer ad dem, medmindre den har erfaring for at de ikke er til at stole på. Børnene hører til familien, "flokken" og burde velkommes med glæde. Okay. Fik du nogle nye input omkring træning? Uanset en hund er usikker eller ej, er det supervigtigt at sende den nogle signaler om hvad man vil tolerere "i denne flok" og hvad man absolut ikke vil tolerere. Hvilke grænser sætter I for Silas i hverdagen - altså hvad kan I stoppe ham i af ting han gerne vil?

Jeg ved ikke, hvilke træningsredskaber du fik i sin tid, men jeg synes du skal kontakte adfærdsbehandleren igen for at evaluere træningsforløbet. Jeg er selv adf. behandler og det sker meget ofte, at træningsplanen skal justeres efter nogle ugers træning fordi hunden da begynder at vise anden adfærd og/eller der dukker en hidtil skjult adfærd op. En adærd som har gemt sig bag den hunden trænes for. Det er vigtigt at du ud over selve træningen også har en plan for hvordan du får kontrol i de situationer du kommer ud for. Har du fået det? Ud fra din beskrivelse kan Silas sagtens være usikker i de nævnte situationer, men vi må ikke være blinde for, at hunde også danner vane for at opføre sig på bestemte måder i bestemte situationer. Hvis du fortsætter uden en kontrolplan (hvordan du tager kontrol med situationen) vil problemet højst sandsynligt eskalere, idet Silas oplever at hans strategi virker! For jeg tør vædde med, at de folk han løber gøende frem mod øjeblikkeligt stopper op? Og det er det Silas vil. Af den ene eller den anden årsag. Derfor har han ikke nogen intention om at ændre sin adfærd. Hvorfor skulle han, det virker jo? Samtidig oplever han at få opmærksomhed i situationerne og dette er med til at forstærke ham i adfærden. Når du fodrer med godbidder som afledning, skal du være 100% sikker på, at Silas allerede har set de personer/situationer du vil aflede ham fra ellers virker afledningen ikke som læring kun som stopklods i situationen. Hunde som er usikre overfor hunde/personer vil som regel gagtens kunne opholde sig sammen med mange på en gang, men vil reagere stærkt på den person/hund som dukker op i det fjerne, når der ellers ikke har været nogle. Det kan jeg forstå han gør og her er din opgave at få ham ud af situationen - også selvom du skal trække ham med dig. Gå evt et skridt frem og når han har rejst sig vender du og går hurtigt væk med et myndigt: Kom så går vi!! Hvis du lader ham ligge, giver du dels al din kontrol fra dig og lader i stedet din usikre hund om at tage hånd om situationen. Dermed får han ikke vejledning fra dig og du har ingen som helst indflydelse på forløbet af situationen og derfor lærer Silas noget andet end det du egentlig ønsker. For hver gang han gentager samme handling bliver denne sværere at fjerne fra hans adfærsrepertoire! Det er derfor vi træner øvelser til de virkeligt sidder - for at hunde skal kunne dem og huske dem. Om det er øvelser vi træner eller adfærd en hund gentager af sig selv, så er det det samme der sker: Hunden lærer hvordan den "skal gøre" i situationen og det bliver sværere at lære den noget andet i samme situation. Usikkerhed er en stærk motivator og derfor er det vigtigt at en usikker hund oplever en meget selvsikker og handlekaftig ejer. Gør den ikke det, er den nødt til selv at tage ansvar for situationen. Det er det Silas gør. Giver det mening?

Dette er Danmark - ikke Irak

En instruktør skal ikke råbe til en hundeejer, medmindre denne er grum ved hunden eller råbet er nødvendigt pga afstanden. Jeg vil ikke have hundene tisser (markerer) til træning og dette forklarer jeg før vi går i gang. Begrundelsen er, at en hund som lærer at der kan tisses under træningen deler sin opmærksomhed mellem træningen og at snuse efter "nødvendige" tissesteder. Der skal være fuld opmærksomhed fra hunden under træningen, ligesom ejeren skal være 98% fokuseret på sin hund og 2% fokuseret på mine instruktioner samt omgivelserne. Skal en hund tisse, skal den tisse. Det er det, men tisseri for at markere vil jeg altid forsøge at overbevise ejeren om er uhensigtsmæssigt af ovennævnte årsag. Når det så er sagt, er det op til ejeren om han/hun vil følge anbefalingen. Tisseri opad træningsgenstande, tasker mv bliver jeg dog meget ærgerlig over og det skjuler jeg ikke. Det er dog altid først blevet meddelt at jeg ikke vil have mine ting pisset til.

Der er ingen regel uden undtagelser. Det er derfor jeg skriver "højst sandsynligt" og ikke bare postulerer at en længere line vil løse problemet Det er min erfaring, at en længere line oftest løser problemet hos hvalpe/unge hunde. Man kan sagtens få sin hund til at trække i længere line Noget helt andet er, at flexline på hvalpe meget ofte lærer dem at trække. Det samme gør sig ikke gældende med en fast langline. Muligvis fordi hunden ikke oplever at skulke trække for at få mere line. langlinen skal ikke trækkes ud, som flexen skal.

Fidusen med en længere line er netop at hun højst sandsýnligt ikke vil trække når hun har mere råderum. Ofte skal der bare 1 meter længere line til at stoppe trækkeriet. Det er værd at prøve. Når jeg går tur i line med min hund, har han en ca 3½m line i selen. Dette råderum bevirker, at han ikke trækker for han kan komme lidt på afstand af mig og det har den effekt at han bliver optaget af at snuse hist og pist. Han skal ikke gå behersket på samme måde i denne lidt længere line som i en kortere. Han er mere fri og det giver en mere afslappet gang. Ellers er der modellen: Hvalp har sele på og må trække - hvalp har halsbånd på og går uden at trække. Det kan hunde hurtigt lære at skelne mellem, hvis vi er konsekvente med træningen.

Jeg har desværre ikke ret mange fotos af Rasmus, så der er ikke så meget at sammenligne med. Men adfærdsmæssigt er der et sjovt sammenfald på i hvertfald et punkt: Da Rasmus var 11 år, fandt han af sig selv på at hente bløde kalksten op fra vandet her i Faxe Ladeplads. Han hyggede sig med at samle til bunke. Da Pelle var 2 år flyttede vi tilbage til Faxe Ladeplads og første gang jeg introducerede ham til "stenfiskestedet" gik han ud og begyndte at hente kalksten op! Det var lidt hårrejsende. Pelle samler også til bunke og faktisk lægger han stenene nøjagtigt samme sted som Rasmus gjorde, selvom dette sted ikke er stedet man uvilkårligt ville lægge en sten. Fysisk ligner de ikke hinanden.

Øv hvor synd Er det så ikke mere angstbehandling hun skal have? Jeg spørger lige: Har du prøvet at have hende i lang line ved et "møde", så hun kan komme væk, men mærker at hun er i snor og du stadig har kontrol over situationen? Jeg tænker på at danne vane med lang snor, som gradvist bliver lidt kortere i takt med at hun kan håndtere at "være i snor" i den aktuelle længde. Bare et forslag.

Vi kan ikke lære en hvalp at gå pænt (med pæne metoder) mens den er sprængfyldt af overskudsenergi efter en nats søvn. Det svarer til at slæbe en 4 års dreng for første gang i Tivoli og forvente at han kan fokusere på at lære 6 tabellen mens karussellerne, rutchebanen, candyfloss og ivrige børn er indenfor hans syns- og hørevidde - det er simpelthen for svært. Kriteriet er sat for højt. Derfor foreslår jeg en længere line, så din hvalp ikke når at komme ud i træksituationen, men i stedet har noget råderum at agere i. Det kunne jeg også have skrevet i første indlæg Overskudsenergi og for mange indtryk er indlæringens største hurdle. I alt andet prøver vi at sætte kriterierne så vore hunde kan få det optimale ud af læringssituationen. I den situation hvor man bor midt i byen, som du, er der ikke en blød overgang til bylivet for hvalpen, man står bare midt i det hele når man kommer ud af døren og det gør hele situationen sværere både for en hvalp og for ejer. Det er en situation med oplæg til konflikter og det ville være synd. Dette kan undgås, og indlæringen kan bedres væsentligt hvis man tager toppen af belastningen. Det kunne i din situation være at undlade at kræve noget hun ikke kan honorere og lære hende dette i en anden situation f.eks. på vej hjem fra turene, når hun er mættet og har rendt overskuddet af sig. Så vil det blive meget nemmere og hun vil sikkert igen kunne belønnes med godbidder. Giver det bedre mening?

Jeg forstår godt hvad du mener, men da jeg selv har måtte stå op før en vis mand fik sko på for at trætte og tilfredsstille min unghund, så er det i mine øjne "bare" en del af pakken, når man har hvalp Det kan betale sig at lægge en god energi i "projektet" nu og få nogle gode alenevaner og det får man sikrest med en tilfreds og fysisk træt hvalp. Ikke at jeg misunder dig at skulle op en time tidligere om morgenen! Er der slet ingen grønne områder i nærheden? Du kunne måske køre dertil?

Øj øj øj. Der er nok at se til så! Faktisk så tror jeg det, (men har aldrig selv tænkt på at prøve på hunde, så tak for ideen jeg der fik ) for allerede i firserne brugte man at give langtidsstressede hunde tilskud af visse vitaminer, blandt andet C, samt magnesium, fordi stresssystemet og kroppens funktioner hos hund svarer til hos mennesket. Ved længere tids stress er der brug for tilskud af vitaminer. B vitamin spiller ind på "humøret" og da hjernen hos hund og menneske fungerer ens, kan jeg ikke se hvorfor det ikke skulle hjælpe på hunde også. Præparatet er vitaminer samt urter og således ikke "medicin". De afhjælper stressens nedbrydende effekt, og jeg oplever også at de afhjælper selve stressen noget, selvom dette ikke er en del af virkningsbeskrivelsen. Årsagen til stressen skal naturligvis findes, det ved du allerede, altså hvorfor hun reagerer med stress på de nævnte stimuli, og det kan måske blive noget af et job, medmindre du allerede ved det? Jae..

Her er jeg lidt uenig med dig.. Så nu bliver det ikke nemt for trådstarter Hvalpe med krudt i måsen som en ft'er, har berug for at få brændt det fysiske krudt af om morgenen. Vi kan ikke mentaltræne al fysisk energi ud af hundene. Derfor vil jeg i tillæg til dine fine forslag, anbefale at hvalpen slippes løs til leg eller kan spurte rundt i en langline først på turen. En længere line kan også forhindre indlæring af et kedeligt trækmønster. Når det meste krudt er brændt af vil det være passende med den mentale aktivering, som også vil få hvalpen til at falde ned ovenpå den vilde aktivitet. På denne måde sikrer en hvalpeejer at hvalpen er træt og tilfreds i både krop og hjerne. Man skal ikke regne med at en hvalp i den alder kan trættes tilstrækkeligt af at gå på fortovet, den skal ud at løbe også. En god måde at sikre en passende træthed på er at give hvalpen samme tur om aftenen

Hvad er det hun stresser op over? Uanset om man giver baldrian eller Zylkene, så er det ikke noget der skal gives dagligt længere end ca 3 uger. Baldrian (som du ikke har lyst til) kan få en varig negativ effekt ved brug over længere tid. Ved du godt, at Zylkene skal gives ca hver 4. time hvis du vil have effekten til at vare hele døgnet? I Matas kan man købe et produkt som hedder Mega B-Stress til mennesker. www.helsebixen.dk Jeg tager dem selv for at sørge for ikke at komme i underskud af B vitamin, nu hvor jeg har været langtidsstresset. Udover B vitamin er der også C vitamin og andre vitaminer i samt hyben mm. dog ikke baldrian. Jeg synes de hjælper på mig. Man skal tage to kapsler dagligt og i et glas til ca 200 kr er der til en måneds forbrug.

Det lyder som om jeres basenji er en rigtig dejlig og veltilpasset hund. Mange basenjies kan ikke fordrage børn og slet ikke de små af slagsen. Tillykke med ham De andre har skrevet det jeg kunne finde på at sige, så der er ingen grund til at gentage det. Jeg hæfter mig ved at du skriver at jeres hund har fundet sig i meget. Uden at vide hvad dette "meget" er, så kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved at det er hunden, som skal beskyttes mod barnet. Alt andet kan gå så gruelig galt og udover at et barn kan blive slemt bidt, så er det altid hunden som må betale prisen, som er høj: Livet. Glæd dig over din dejlige basenji og lær dit lille barn at omgås hunde med forsigtig tillid. Vær opmærksom på at det dit barn gør ved jeres hund tror hun alle hunde finder sig i, hvilket langt fra et tilfældet! Alene af den grund er det uhyre vigtigt at lære hende nogle grundregler i omgangen med hunde. Held og lykke med det

Jeg gik også ture med min mosters hund som 11 - 12 årig. Jeg så kun hunden få gange om året og kendte absolut intet til hundes opførsel. Der skete aldrig noget udover at hunden trak mig rundt som den ville (!). Dette var i indre by i Kbh hvor der ikke boede så mange hunde og jeg erindrer ikke at vi mødte løse hunde. Men ansvarsløst mener jeg nu det var alligevel.

Der er da også forskel på at pakke et barn ind i vat og så at tage ansvar for hvad barnet kan komme ud for. Jeg mener ikke det er hysteri, men omsorg at sikre, så godt man kan, at ens barn kan håndtere de situationer det kan komme ud for. Der er forskel på at smide et barn i vandet og at lære det at svømme Selv bliver jeg lettere forarget, når jeg kører forbi "småpiger" uden ridehjelm på heste uden sadel, som galopperer i rabatten (hvor der ofe ligger glasskår) tæt opad hurtig trafik. Vel kan et barn blive overfaldet hvorsomhelst og nårsomhelst, men der er større sandsynlighed for at et barn kommer ud for noget det ikke kan håndtere fra en fremmed hund, når det selv går med en.

En vandforstøver får ofte den effekt, at hunden kikker efter ejeren, da den har erfaret, at der skal en hånd til at betjene bestøveren. Derved opnår man oftest bare at hunden kun gør det forbudte når ejer er ude af syne. Hvis man absolut skal bruge "sådan noget" skal man kunne ramme hunden med det på afstand, så den lærer, at konsekvensen af dens handling ikke er forbundet med ejerens tilstedeværelse. Men som du selv skriver, så kan man opdrage uden sådanne rekvisitter hvis man vil bruge tid og energi på det Og: Naturligvis må man sige nej til sin hund...

Hvis det var til mig så læs:" Du skriver det selv i det markerede. For disse to hunde ville det være til "væsentlig ulempe" og dermed er det alligevel "enkeltmands holdning" eller rettere vurdering.

Gennem årene har jeg efterhåndet set en del børn i 10 - 11 års alderen gå med familiens hund og ofte sammen med en ven/veninde. Det har ikke fungeret særlig godt. Børnene bliver optagede af at snakke og hunden bliver bare hevet med eller endda bundet af ved gynger eller fodboldmål. Hvis vi går ture med hunden for dens skyld, er det rimeligt at forlange at fokus stort set er på hunden og dens behov og dette skal børn lære. De lærer det ved at følges med en voksen ligesom de lærer vejen til skolen ved at blive fulgt. Min søn var ca 13 før min hanhund overhovedet gad ham nok til at ville på tur med ham. Det var på det tidspunkt - og efter 100vis af ture sammen med mig - min søn så småt begyndte at gå korte ture med Rasmus. Min datter derimod som har haft egen hund siden hun var 10, og gik til træning og konkurrence i DcH også fra hun var 10 - 11 år, kunne i princippet have gået med hundene alene langt tidligere. Men man skal også tænke på hvilken situation man sætter barnet i hvis hunden bliver overfaldet eller "bare" kommer i klammeri med en anden hund. Det er ikke en situation et barn bør stå alene i. Her på vejen begyndte to ca 10 års børn i sommerferien at gå med to hunde fra samme familie og en tredje pige gik med en hund fra en anden familie. Ingen af børnene hørte til hundenes familier. De blev trætte af turene efter et par uger og det siger noget. Jeg var faktisk glad for det, for jeg frygtede at møde disse børn som hoppede og løb med to retrievere og en dalmatiner som alle kunne trække børnene med sig hvis de ville. På DcH's ungdomslejr har vi deltagere fra 12 år, vi har tidligere haft dem fra 10 år, men droppede det da dette alderstrin manglede nogen modenhed omkring omgangen med hundene - og i det hele taget omkring at være hjemmefra. Ofte følte hundene at de skulle beskytte børnene og det er noget møg i den sammenhæng. Samme kan ske med familiehunden som luftes af et barn som ikke er "moden" nok og så kan alt ske.

Det ser rigtig godt ud og er også nemt at opnå. Det flotteste jeg tror jeg har set er et par kelpies som bare løb og løb, stærkere og stærkere - og snorlige. Trænet "rigtigt" er det ikke striks lydighed men bare sjov træning

Den bedste :5up:sammen med spor og frit søg :banan: