Ninjamor

"De få uheldige elementer" Er vi nu inde i noget klikedannelse af "de andre" imod de få uheldige elementer? Jeg mener, hvem afgør, hvem der er et af disse uheldige elementer? Og mon ikke man gerne vil vide, hvis man anses for at være et uheldigt element? Så kommer vi igen over i, at nogle bliver de toneangivende/kliker herinde, hvilket præcis er det flere, blandt andre PBC som startede en tråd om det, er imod...

Jamen jeg synes bare du er urimelig her Luckyluna og det overrasker mig meget, for sådan kender jeg dig slet ikke. Efter kritik har jeg genlæst både tråden om en god tone og tråden om kastration, jeg kan jo have husket/læst forkert, men uanset hvordan man læser det (og så åbenbart ikke) så bliver Janes ord fordrejet og det fordømmes, at hun har handlet på den måde PBC har opfattet. PBC kunne have spurgt ind, men valgte i stedet bare at dømme Jane som en ikke OK hundeejer Dette selvom Jane bare nævner som en tilføjelse, at hun godt kan lide at en hanhund også ligner en hanhund. Intet sted skriver hun, at hun har ventet med at kastrere til hendes hanhund havde fået det rette maskuline udtryk, hun havde angivet årsagen til kastrationen, alligevel får hun en over næsen for netop dette af selv samme person, som i sin egen tråd anfører netop sådan en adfærd som en af de ting han er ked af på HF. Så tilgiv mig, hvis jeg har lidt svært ved at se PBC som offer for klikedannelse og rygklapperi. Jeg ved ikke om det er logisk at man tænker at andre rotter sig sammen for jeg har slet ikke de tanker, heller ikke når det er mig som har været i modvind og har fået så hatten den passede, hverken på dette forum eller på andre.

Oplever du mon dette fordi du har mere fokus på det eller har du nogle cirka tal i hovedet? Jeg tror det skyldes flere ting: Jeg kan kun forholde mig til det man kan se på TV, men der ser man ofte, at hundene skal finde sig i uhyrligheder ift. deres natur. For eksempel at internathunde bliver aflivet, hvis de ikke kan finde sig i at en person sætter en kunstig hånd ned i deres madskål imens de spiser. Ligesådan ser man at hundene skal finde sig i at blive krammet og på andre måder få overskredet deres grænser. Mange, mange almindeligt fungerende hunde vil ikke kunne finde sig i disse grænseoverskridende tilnærmelser og muligvis kan det have noget at gøre med at hundene kastreres Der kan også være forskel på land- og byhunde ift. antallet af neutraliseringer, en forskel vi ikke kender til. Det hele stritter af modstand på mig, når man læser/hører at nogle dyrlæger rutinemæssigt neutraliserer hvalpe i 6 - 7 ugers alderen- og at dette nu også er blevet rutine hos en dansk opdrætter. Jeg fatter ikke, at dyrlæger vil være med til sådan noget Da det er en af de årsager jeg har foreslået, kan jeg ikke være mere enig, men vi skal huske på, at det udelukkende er teori Det er det ikke især fordi nogle dyrlæger ikke kan rådgive om adfærd og tror at kastration er svaret på alle problemer. Heldigvis er nogle dyrlæger blevet opmærksom på den potentielle bagside af neutralisering (hanhunde bliver frygtsomme og tæver aggressive) Hvordan, punkt for punkt skal dette så gribes an? Det er vigtigt at få undersøgt, har du prøvet det? Rygter og sladder alene holder jo ikke.

Ups jeg havde overset dette indlæg Aner det ikke, jeg har ikke udstillet i mange, mange år Udseendet og størrelsen alene afgør ikke maskuliniteten. F.eks. vil en tævehvalp som i livmoderen ligger mellem to hanner have større maskulinitet end hvis hun lå ved siden af en enkelt han eller havde tæver på hver side. Bed mig ikke om dokumentation for jeg orker ikke lede. Se evt. efter noget i Steven Lindsays bøger eller i Scott & Fuller. En hanhund af lille størrelse, i flg. racestandarden kan også være oversexet. Ikke forstået? Aner ikke om der er unaturligt mange hanhunde med unaturligt stor kønsdrift. Mht. hvad det i så fald kan skyldes: Aner det ikke, men jeg har lagt et bud på, hvad jeg mener kan være en del af årsagen i et andet indlæg i denne tråd.

Jeg tager lige afsæt i dit indlæg Ascha Nu har jeg i dag erfaret, at en bruger mener at du, jeg og en til danner klike, jeg ved ikke, hvem der ellers er med, hvis nogen, og at jeg bliver rygklappet. Det var nyt for mig, sådan oplever jeg det slet ikke, og som du vist skriver - eller var det mig selv - (laang dag) så må man vel "like" og "takke" for indlæg man er enige i, hvad er ellers meningen med disse funktioner? Klart at vi er flere herinde, som har samme holdning til det meste, det kan - og skal - vel ikke undgås. Ca. 1/3 af dem som har stemt om tonen herinde mener, der mobbes mv. 1/3 er for mange, men - og det er ikke nogen undskyldning - en ting er hvad man oplever f.eks. at man bliver mobbet, noget andet er, om der reelt er noget i dette? Måske, og jeg skriver det igen: Måske, er nogle for tyndhudede eller vi andre for tykhudede eller ser bare lettere på tingene? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg ikke påtænker at ændre min tone, som jeg faktisk synes er lige så sober som de flestes.

Jeg kunne godt tænke mig, hvis du gider at skrive helt nøjagtigt, hvad forskellene har været på før og efter på alle hundene. Det andet jeg gerne ville tage op var, at du påstår, at alle undersøgelser er uhyggeligt farvede. Her opfatter jeg at du mener at undersøgelser hvor resultatet taler for kastration er farvede eller mener du også at undersøgelser mod kastration er farvede? Jeg kan godt se, at medicinalindustrien/dyrlægerne kunne have interesse i at tale for neutralisering, men svært se at nogen kunne have lige så stor interesse i at tale imod. Der er penge i det ene og ikke i det andet.

Jeg gider bare ikke dette her PBC. Tro hvad du vil, synes hvad du vil, det står dig frit for.

Der er vist en del ting, som er tydelige for dig, men ikke synlige for andre Hold nu op Per, det er da for tåbeligt! Er det rygklapperi at være enig, like eller hvad? De gange jeg har liket dine indlæg, har jeg så været rygklapper? Jamen jeg oplever dig som strid... Du skriver indirekte at vi andre skriver noget andet end det vi mener. Jeg har en fornemmelse af, at du vurderer andre efter hvordan du selv har det med disse ting. Livet er efter min mening for kort til payback medmindre man hedder Contador og vil sætte tingene "på plads" for Astana Det kommer sådan set ikke dig ved, hvad jeg tænker

Nemlig Gennem årene har jeg bedt ejerne af løbske tæver møde til træning efter at have givet tæven klorofyl, til at tage det værste, holde sig i den rigtige side af vinden og ikke mindst undlade at fortælle at tæven var løbsk. Efter endt træning har vi så fortalt ejerne af hanhundene, at der var en løbsk tæve til stede og de var særdeles forundrede over at kunne have trænet. Efterfølgende var der ingen problemer med at træne selv om der var løbske tæver.

Som du selv har været inde på, kunne det bidrage til at "man", i dette tilfælde, du, reflekterede lidt over sin/din egen fremtoning. Men lad den bare ligge, det virker som om det kun er vi andre som skal reflektere og ikke dig. Dette blev mit sidste ord omkring tonen i denne omgang.

De hanhunde vi har haft sammen med tæver, har også været ret oppe at køre som helt unge, når damerne var "lækre", men dels havde jeg Fie dengang, som holdt hannen fra de andre tæver, meget effektivt vil jeg sige, dels lærte hannerne med tiden at tæverne ikke var gangbare andet end de få dage disse var villige. Dermed var der rimelig meget ro på. Hannerne havde fået erfaring og lært at det ikke kunne betale sig at køre op i tide og utide og det var dejligt. Denne erfaring får en hanhund uden tæver omkring sig i hverdagen jo ikke. Jo naturligvis betyder det noget hvilke hunde som opdrager den unge, men en hund som aldrig har lært at ejeren kan sætte grænser eller ikke vil lade andre hunde gøre dette er ret lost.

ja, der er en test man kan lave, men man skal kunne gennemskue hanhunden også, for både under- og overmaskulinitet kan give samme score, så det er ikke gjort med testen alene, men den er absolut et godt supplerende arbejdsredskab. Jeg tror nu ikke det er emnet som sådan... En af mine teorier er, at der ikke er mange flere overmaskuline hanhunde nu, men at blandt andet den nogle gange, skal vi for vattede eller helt manglende, grænsesætning, spiller ind. Nogle hundeejere bruger slet ikke at sætte grænser for deres hundes udfoldelse, men forsøger bare at aflede, aflede og aflede og hvis samme hundeejere heller ikke vil lade deres hunde lære det sociale spil ift. at blive irettesat og afvist af andre hunde, og det er der desværre en del, som ikke vil, så lærer hunden ikke dels at styre sin første impuls dels at acceptere en afvisning. Dette må være meget stressende for en hanhund, for han må nødvendigvis opleve stort set alt som en mulighed, han skal være opmærksom på og så ligger den oversexede adfærd lige under huden. Så det virkelige spørgsmål er, som jeg ser det: Er hanhundene overmaskuline fra fødslen eller bare mangelfuldt opdragede? Forståeligt nok.

Faktisk synes jeg, du er uklædeligt uforskammet, nedladende og arrogant i denne tråd! Og jo, du "blander" dig i andres måde at holde hund på. I denne tråd har du sat stempel "ikke OK" på en meddebattørs måde at håndtere sin hanhund på, hvilket du selv fordømte at man gør i din tråd om tonen på HF. Det kan du så vælge at få uddybet, ignorere - eller reflektere over - afhængig af hvad andres mening betyder for dig og/eller om du ønsker selv at blive en bedre debattør, som du, i din tråd om emnet, bad om, vi andre blev.

Anne, måske har du skrevet det, og jeg overset det, men hvilke hunde mener du, det er forkert at undlade at neutralisere og vil du fortælle, hvorfor du selv får det gjort?

Host host... Skulle vi ikke bare prøve, at holde os til emnet?

Hvis ikke der blev svaret på dit spørgsmål Annett, så snakker vi sammen på tværs af racer og aktiviteter herinde

Godt du reagerede, det er fandeme ikke i orden. Jeg kunne ikke selv drømme om at nægte en hund at lette ben, udover når vi træner eller under "transport" gennem byen, men jeg har derimod haft rådet nogle til at stoppe deres hanhunde i at skrabe bagud efterfølgende, når dette har været overdrevet, med øgende intensitet, hvor der fulgte knurren med og hunden var ved, eller allerede havde, udviklet adfærdsproblemer ift. andre hanner. Der er mange måder at stoppe en handling på og at sparke har ikke været med i min bog

Den må du lige forklare

Nu forstår jeg det slet ikke - og det er IKKE for at provokere, flusexe eller andet, men hvordan kan du mene at meget underuld kan være ubehageligt og at filtre ikke er det? Hvis du i tråden om soignering efterfølgende har skrevet, at du mener filtre giver hunde gener, skal du bare hoppe dette indlæg over

Som mennesker er vi alle forskellige og vores livsomstændigheder er forskellige. Som jeg skrev: Hvis min hanhund led under at leve et sted hvor der altid var løbske tæver, ville det kunne være en årsag til at jeg lod kniven snakke. Så hvad er det, du synes Ascha, Jane og jeg skal debattere?

Hvad mener du med det markerede? Jeg mener, hvad har min erfaring med Janes og Aschas at gøre? Tjoh, det kan man da godt have en holdning til, men hvordan i alverden vil du kunne vide det som hvalpekøber? Det kan jo være at lige præcis den kombination af forældredyr din hvalp er efter giver overdrevet sexdrive? Ja, jeg ved du er imod, ligesom jeg er det uden vægtige årsager, men derfor kan vi jo godt snakke om det. Hvis man kastrerer tidligt, ja så er den hund ude af avlen, men dens gener er ikke, medmindre alle søskende også neutraliseres samt forældrene ikke avles videre på. Dyrlægerne har helt sikkert et billede af, hvad der kan ske, hvis der ikke neutraliseres. Her ville nogle tal være helt fint. Neutralisering nedsætter risikoen for visse sygdomme og des tidligere neutralisering, des mindre risiko ifølge visse statistikker (info: Dyrlæge Gudrun Frantsen) At risikoen nedsættes for en sygdom man ikke aner om overhovedet kan opstå er naturligvis fint nok, men i mine øjne er det altså at køre på hundeejerens frygt for disse sygdomme at anbefale neutralisering på det grundlag og så krydre med, at man opnår at få en bedre fungerende hund oveni købet. Som jeg nævnte har jeg ikke kendskab til ret mange hunde, som har fået disse sygdomme og min berøringsflade har været meget, meget stor og er det til dels stadig. Jeg har derimod kendskab til flere kastrerede hanhunde hvis livskvalitet er blevet væsentligt forværret efter kastrationen fordi de ikke har haft psyke til at stå uden det testosteronfeedback som giver selvtillid. Flere er endt som angstaggressive og så er der ikke meget at stille op. Lægger man så oveni den øgede sult mange af hundene oplever... Tænk altid at være sulten så har du min advarsel mod at kastrere rutinemæssigt. Foreningen STH som uddanner servicehunde neutraliserer alle deres hunde i ret tidlig alder ( 9 - 10 måneder) og som regel uden problemer. Man skal bare have med i baghovedet at disse hunde dels er nøje udvalgte fra start dels er testet i hoved og mås og dels er i meget kyndige hænder fra tidlig alder. Det sidste har jeg med fordi jeg ved, at neutralisering kan fungere fint - for de rette hunde.

PBC, det er dig, som "skamrider" nu. Jane skrev: så, som du selv nævner, overfortolker du vist en del nu, hvilket ellers er din kæphest at andre ikke må. Hvis jeg har en tæve må hun gerne have kønspræg, det samme gælder hanhunde. Der er forskel på kønspræg og overprægning, og måske, dertil hørende forhøjet sexdrive, som ingen vist ønsker.

I debatten, tæve kontra hanhund er det min erfaring at hanhunden ofte er langt nemmere at træne end tæven. Samtlige mine tæver har været hormonramte i måneder om året i større eller mindre grad, hvilket udover effekten på tæven selv også har haft indvirkning på både konkurrencer og prøver. Mine hanhunde har været mere ensartede i "humøret" og på den led derfor nemmere at træne med. Med min nr. 2 hanhund tog jeg bevidst det valg at træne ham til at ignorere løbske tæver og gik i gang med dette allerede, da han var hvalp. Stor succes, lige så unaturligt det end er, kunne han fokusere på træning selv om han gik blandt løbske tæver og var totalt afslappet imens - samt bagefter. Med den 3. hanhund fik jeg ikke gjort dette forarbejde, men kom først i gang da "skaden var sket" og han flejnede ud over færten af løbske tæver. Da var han to år. Det tog en lille eftermiddag at få ham til at indse, at han hellere ville samarbejde med mig end at blive hysterisk og yderligere få dages intensiv træning cementerede dette. Efterfølgende slappede han af og var endog endnu mere "på mig" når der var løbske tæver og fært af disse i området. Han vidste, at ved samarbejde nåede han frem til at få lov at snuse og slaske i al det tævetid, han ønskede. Jeg er ikke enestående, jo det er jeg jo nok , men det kan altså lade sig gøre med en oversexet retriever, især hvis det positive fundament ml. hund og ejer sidder i skabet og jeg tænker, at det snarere er der skoen trykker end hundens kønsdrift som sådan. Selv ville jeg aldrig fratage en hunds dens hormonproduktion medmindre der lå sygdom til grund eller hunden var meget præget af gener ifm. med kønshormonerne.

Det kan jeg heller ikke nu, fordi jeg havde markeret med kursiv og når man qouter bliver skriften - kursiv Det var dette, jeg ville have markeret. Derfor tænker jeg at med den slags hunde bliver træningen med positive metoder og belønning vanskeligere end hvis man også bruger straf i form af ret kontante verbale røvfulde, fysisk at løfte hunden tilbage hvis den går af dæk osv. Altså ikke tæv, men mere som "gode" trænere gjorde i 80'erne. Du springer nogle skridt over. Det siger vel sig selv, at du med den optimalt sexuelt opstemte hanhund ikke kan overbyde en løbsk tæve i situationen uden forudgående arbejde. Hvis man vil arbejde med adfærden må man, ligesom med al anden adfærdsændring, tage fat på et tidspunkt, hvor adfærden som ønskes ændret ikke er igangsat. Det vil sige, at man træner irrelevans med den endnu ikke fuldt ophidsede hanhund på f.eks. alm. tævetis, da dette også vil have interesse for hanhunden. Når det sidder i skabet må man ud at finde markering fra en tæve et andet sted i sin løbetidscyklus. Inden da kan man have igangsat en masse andet som samarbejde ml hunden og sig selv. Det kan være noget af et job og det er langt nemmere at snippe bollerne... Jeg er enig i at tidlig kastration ikke bør finde sted - for jeg mener slet ikke, kastration bør finde sted. Du tror?? Hvad siger du til argumentet at man ikke ved, om man avler på en sygdom ved rutinemæssig kastration? Der var intet nyt i de artikler. Dyrlægerne kører stadig skræmmetaktik. Hvor mange intakte hunde har du kendt med de sygdomme som nævnes? Jeg kender kun til ganske, ganske få. Så få at jeg ikke lige kan komme i tanker om, hvem de var eller hvis de var. .

Det markerede: Kun hvis man ikke har lidt fantasi eller får vejledning de rette steder. Netop med en hund med "sin egen mening" = Vil det den vil i situationen = det du kalder højdriftig her ift. jagt har man alle muligheder for virkeligt at gøre indtryk på hunden ved at lære den, at den får det den vil, eller en del af det, netop gennem samarbejde. Det er naturligvis optimalt hvis dette bliver et led i hundens almene opdragelse/syn på samarbejde, men også voksne hunde som "kører højt i drift", eller bare ikke har set nytten i samarbejdet, kan vendes. Det er ikke svært, men kræver at man kan tænke lidt omvendt eller får hjælp af nogen som kan. Min erfaring er at jo mere viljestærk ("hård") hund des blødere håndtering, det er ejers viljesstyrke som skal gøre forskellen ikke de korporlige tiltag. For at undgå misforståelser skal det ikke forstås som des blødere hund des hårdere håndtering Aggressivitet kan så absolut være opdragelses/træningsbetinget, det er set gang på gang gennem årene at en viljestærk hund ikke finder sig i at blive uretfærdigt behandlet og på et tidspunkt svarer på det. Eller at ejer uden sit viden bygger aggression op i hunden gennem sin reaktion, når der er andre hunde i nærheden. Hvis en hund går af hånden er det efter min mening fordi det igangværende arbejde ikke er motiverende nok for den og/eller at den har erfaret at det jobtilbud gives meget ofte at en vis grad af mæthed forekommer, hvilket igen handler om motivation kontra tilbuddet tæven frister med muligvis ikke tilbydes så ofte. Uanset må positiv træning med belønning i form af det i situationen mest værdifulde være en del af svaret. Min holdning til tidlig kastration er, at det ikke bør finde sted. Hvis man ser det fra opdrætternes synspunkt, så aner de ikke hvilke sygdomme de evt. avler på, hvis deres hunde bliver tidligt kastrerede. Alene af den årsag skal der ikke kastreres rutinemæssigt eller tidligt.