-
Antal indlæg
5.919 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Ninjamor
-
Apropos travheste, så har jeg også arbejdet med sådanne i sluttresserne. Alt var ro og idyl. jeg kan ikke genkende noget af det trådstarter fortæller. Men da min datter var i praktik på travbanen i 90'erne berettede hun om meget stressede heste. Avl eller miljø? Aner det ikke. Jeg har ikke det store kendskab til jagt, men har i træning, og til daglig, mødt alt for mange labrador og goldenhanner som kører i alt for højt gear og stresser over tæver, andre hanner og hvad ved jeg. En del af disse er ikke egnede som familiehunde i ukyndige hænder. En del tolererer ikke en afvisning fra andre hunde, tæver som hanner og vil ikke finde sig i en tilrettevisning fra ejer og er vanskelige at opdrage og træne. Labtæver oplever jeg desværre mere og mere som superbløde og som tager tingene for nær. Da mit berøringsfelt er meget bredt, tænker jeg, at det er avlen den er gået galt med.
-
Alenetiden med kvalitetsaktivering/nærhed er afgørende for hvor tæt en relation bliver ml. hund og menneske og der kan man, teoretisk, sige, at hunde som overvejende skal opholde sig i kennel, nok vil have en større livskvalitet uden en meget tæt relation til sit menneske, da de andre hunde i så fald bliver mere betydningsfulde og den enkelte hund derfor ikke vil mangle sit menneskes nærhed.
-
Der behøver vel ikke opstå konflikter fordi man er uenig med personer man kender godt og evt. også udenfor forum. Et eksempel er en anden bruger og jeg herinde, vi har kendt hinanden en del år i det virkelige liv og vi er ikke enige i alt og har begge debatteret vores uenighed her på forum i relevante tråde. Jeg oplever ikke nogen konflikt og heller ikke at vedkommende bruger ser det som en konflikt, at vi er meget uenige i netop dette punkt. Det må vel handle om, hvordan man formulerer sin uenighed og at man behandler emnet og ikke personen, der er jo ingen som siger, at vi alle skal være enige. Jeg er selv stadig lidt konfliktsky (det er blevet bedre med alderen) gider ikke rod i harmonien, men hvis et emne er vigtigt nok for mig, ryger konfliktskyheden sig en tur. Mon ikke det er sådan for mange?
-
Min oplevelse er, at jo mere og bedre aktivitet og anden interaktion en person har med en hund, des mere knytter de sig til hinanden og så er andre hundes fint selskab, men aldrig rigtigt nok. Jeg havde altid tidligere 3 - 5 hunde af gangen og der er ingen tvivl om, at de hyggede sig sammen, men der er heller ingen tvivl om at hvis en af os skulle hjemmefra, ville hundene helst med - også selv om de havde hinanden. Der er heller ingen tvivl om, at de hver især bare ventede på at vi kom tilbage og intet foretog sig sammen den tid vi var væk også selv om der var en person sammen med dem. I startindlægget står der noget om at forfatterhunden bliver trænet og kommer på tur og at den synes rigtig godt om dette. Der er for mig slet ingen tvivl om, at sådan en hund fint kan være alene med de andre hunde (kennel) men da hellere ville være sammen med sin træner fordi træning og samvær danner bånd og så er vi ude i god, bedre, bedst set fra hundens synspunkt. Naturligvis kan kennelhunde have det fint og måske endda bedre end visse "indehunde" som bliver aktiveret i hoved og r** og snart ikke har et ledigt minut på dagen, men jeg vil ikke tro, at kennelhunde generelt har det bedre end indehunde = indehundelivet er bedre sådan generelt. Da jeg arbejdede frivilligt på kennel, var der nogle af hundene, som levede i transportkasser. De var måske ude af kasserne 15 minutter dagligt. Disse hunde virkede altid glade, sikkert fordi de ikke kendte ikke andet. Da jeg tog fat i det og gav dem formiddage i en mega stor løbegård med græs, var de totalt flade efter bare ½ time, virkeligt flade, så understimulerede var de, men havde en besøgende set hundene i kasserne havde vedkommende opfattet, at hundene var glade. Hunde er så tilpasningsdygtige, at de ofte klarer de mest groteske forhold og virker glade oveni. Derfor kan jeg ikke bruge argumentet at de kennelhunde, du PBC kender, virker glade som en form for "godkendelse" af kennellivet - også selv om jeg ved at hunde kan have et udmærket liv i kennel.
-
Pelle fik i sine 8 år ikke et eneste bad, han var på stranden om sommeren, men ellers blev han ikke badet. Han blev børstet grundigt i fældetiden, fik renset øren ved behov, neglene klippet og det var det. Nu var hans pels jo ikke en som dannede filtre, men hvis den var, er det helt sikkert at disse var blevet fjernet ved mit første møde med dem. Hvis man bare en gang har rørt hunde eller katte med filtre i pelsen, kan man ikke være i tvivl om, at disse niver i huden, når de bliver store nok, altså når ind i ulden og at bestemte bevægelser niver. Huden vil også ofte være rød, hvilket den ikke bliver uden årsag. Jeg mener ikke, at en hund bliver lykkeligere af at være nybadet og nybørstet , men jeg mener helt bestemt, at lige præcis pelsfiltre mindsker en hunds livskvalitet grundet den irritation/smerter de giver. Pelsfiltre er nok min kæphest, når det drejer sig om soignering.
-
Jeg selv oplever nogle gange at jeg er så forsigtig i min formulering for ikke at pisse en anden af, at det lige præcis er det, der sker. De allerstørste kontroverser herinde jeg selv har oplevet har ikke været, når jeg har skrevet lige ud af posen, men når jeg har "gået på glas" for ikke at støde nogen, så bliver man godt nok overrasket over reaktionen, men det er længe siden nu Der er jo også de personer, som vi vist ikke rigtigt har nogle af længere, hvor man får den fornemmelse at de kun ser efter noget de kan tage ilde og meget personligt op og så er det ikke nemt. Jeg synes opskriften med at spørge hvad der menes, hvis man er i tvivl, virker fint.
-
Det er sjovt med ord, for man kan ofte lægge det i dem, man vil. Jeg læser f.eks. at Siri har oplevet nærmest at blive stemplet som dyremishandler og at Therese oplever, at nogle bare vil være på tværs for lige at tage et par eksempler. Det synes jeg er trist, omvendt er det måske igen "bare" et tegn på, hvordan man modtager det skrevne, som i øvrigt kan være skrevet med en anden tanke end den man vælger/føler, men måske formuleret lidt akavet eller hvad ved jeg? Siri jeg husker den omtalte tråd og vi to er ikke enige om det vi diskuterede, men dyremishandler husker jeg ikke, at nogen kaldte dig og i mine øjne blev du ikke kategoriseret som sådan.
- 122 svar
-
- 1
-
-
Der foregår en debat om hvorvidt HF har brug for en bedre tone, om vi skræmmer nye brugere væk og om her er kliker og rygklappere. Vi har diskuteret dette tidligere og vil sikkert komme til det igen, så jeg tænkte, at vi kunne tage en rask lille afstemning, så vi kan se hvad flertallet synes. Oplever du at brugere herinde ofte er nedladende, fordømmende og tilsyneladende går mest op i at få ret? Oplever du at tonen hos brugerne er OK? Er det din oplevelse, at nye brugere "mobbes" væk, hvis de går imod disse klikers fælles holdning til hundehold? Oplever du, at her er klikedannelse og rygklapperi? Gør du bevidst noget for at holde en sober tone uden personangreb? Skriv gerne kommentarer til
-
Det må du naturligvis selv vurdere, jeg synes bare dit argument ikke holder. Du skriver det selv "overøver", det er nemlig der hunden ligger begravet, for man kan hjernevaske (overtræne) en hund til en bestemt respons, som nærmest virker reflektorisk, som du også er inde på, men det behøver man jo ikke gøre og så er der intet problem. Da Pelle var hvalp ville jeg heller ikke lære ham "sit" som en stærk adfærd, men det er på grund af, at den position låser hvalpen/hunden, som kan have mere end svært ved at vise initiativ, når først den sidder der og det ønsker jeg ikke. Gudhjælpemig om så ikke kiropraktoren partout ville have, at jeg lave x antal sit med ham daglig for at styrke bestemte muskler :stupid:
-
Kan man ikke længere oprette afstemninger? Hvis man kan, er det bare at oprette en og se hvor mange som synes, at vi skal forbedre tonen.
-
Ærgerligt, jeg ved disse debatter findes på facebook, men har selv kun set et om kommende hvalpe. Generelt synes jeg, det er irriterende at skrive på facebook pga. skrivefeltets manglende funktioner
-
Noget andet er, at jeg tror tiden er løbet lidt fra disse fora. De andre jeg har været på er så småt uddøde, der sker ikke meget sådan generelt. Uden at vide det præcist, så tror jeg, at meget af hundedebatten foregår andetsteds, muligvis på facebook? Der kikker en del forbi dette forum, men man kan også se at nogle begyndere opretter en tråd og så kommer de ikke tilbage. Samme bruger opretter emne på andre fora også, så jeg tror, at folk fiser frem og tilbage i en utålmodig søgen efter hjælp. Dette har i dette forum bevirket, at mange nye ikke får svar med det samme, fordi man lige vil se, om de bliver hængende inden man bruger ½ timer på udførlige svar. I "gamle dage" stod folk nærmest i kø for at svare, men sådan er det ikke mere. Ang. tonen, så tror jeg ikke, at man ville kunne måle, hvor mange som stopper pga. den, men jeg har ingen insiderviden om det.
-
Så er de jo usynlige og hvordan ved man så, at de findes...
-
Jeg undrer mig igen, igen, igen over at jeg ikke kan finde rygklapperne og klikerne, hvor er I Der bliver gerne nævnt kliker og rygklappere i tråde som denne, men jeg har aldrig stødt på dem og tilhører efter bedste vidende heller ikke hverken det ene eller det andet, så er det i virkeligheden noget nogle mener findes og bruger som argument eller findes de i virkeligheden?
-
Måske læser vi bare ting forskelligt, for jeg kan ikke umiddelbart huske tråde hvor folk er blevet beskyldt - eller det er blevet antydet - at de er dårligere mennesker end andre
-
Ud fra det du nævner herover, skulle jeg så i HF's øjne ikke være ok.. Jeg går op i prisen hos dyrlægen og har nævnt dette flere gange Jeg synes der er mening i nogle af de ting CM gør og har nævnt dette nogle gange, men jeg har ikke oplevet at andre har udtrykt, at de syntes jeg ikke er OK som hundeejer og synes de det.ligger det hos dem og kan ikke hidse mig op.
-
Det er slet ikke min oplevelse, at man ikke kan indøve en bestemt stilling/reaktion uden at det er den, hunden partout griber til. Jeg mener der handler lige så meget om diskreminering mellem vores signaler i en given situation, men jeg er helt med dig i at det er uhensigtsmæssigt at hvalpe ofte lærer sit først for de mange, mange gange hvalpen bliver belønnet for sit gør et stort indtryk, så hvalpen ofte tror at bare den tilbyder sit udløses der belønning.
-
Nåeee... Sådan.. Jeg havde engang en diskussion med en bruger herinde, som ikke er her længere (ikke min skyld ) om hukommelse. Vedkommende fastholdt at hunde "lever i nuet" og som sådan kun har en korttidshukommelse. Dette er jo helt omsonst for i så tilfælde ville en hund jo ikke kunne lære eller drage andre erfaringer, gode som dårlige. Det ville være lidt som i filmen "En ny dag truer": Alt er glemt og alt er nyt dag efter dag. Min oplevelse er, at des større indtryk konsekvensen af en handling/situation får for hunden, des længere huskes handling/situation, så jeg tænker det helt eller delvis drejer sig om hundens oplevelse - grad af positiv, negativ eller neutral - som får hukommelsen til virke. Men vi kan jo ikke vide det, vi kan ikke måle hvad en hund husker og bare vælger ikke at reagere på.
-
Hvis hunde ikke kunne konsekvensberegne/sandsynlighedsberegne til en vis grad, ville frishaping ikke kunne bruges som træningsform.
-
Skamrides ligefrem? Nå, jeg er for så vidt enig. Du kan ikke vide, at debatformen er blevet væsentligt bedre de senere år, for det er den faktisk. Tidligere kunne her være ret meget aggressivitet gemt under "uskyldige" bemærkninger, og en masse overfortolkninger. Dette synes jeg, har sluppet en del. Det bliver lidt svært når du siger, man skal læse et indlæg i den ånd det blev skrevet, for man kan jo ikke se ind i andres hoveder, man har kun teksten og evt. smileyes at gå ud fra, men så kan ma altiod spørge til "ånden"
-
Mener du dette spørgsmål?
-
Det er jo svært at sige, man kan kun gætte. Jeg har oplevet at hunde har reageret voldsomt på et småirriteret "arh" eller et andet mindre udbrud selvom dette ikke var rettet mod dem. Ligesådan at man hurtigt rejser sig op for at redde en situation. f.eks. at en hvalp har taget noget, den ikke skal have. Ligesådan har jeg kendt hunde, som har reageret med meget dæmpning og tydeligt ubehag, hvis de er kommet til at tisse/skide på gulvet, især hvis det har været et mindre rum, de opholdt sig i og ikke har kunnet komme væk fra det. Dette ubehag og de dæmpende "signaler" er ikke rettet mod andet end selve situationen, men kan naturligvis hurtigt rettes mod personer.
-
Hunde husker vel det, som gør stærkt nok indtryk på dem og er koblingen mellem adfærd og udefrakommende reaktion timet godt nok, husker hunden også konsekvensen af adfærden. Jeg mener det handler meget om dette indtryk. For eksempel tror jeg ikke, at en hund som nupper en hakkebøf, husker at den har gjort dette, ligesom den heller ikke husker, at den har drukket vand. Det var bare handling på en indre trang - at spise eller drikke. Der må naturligvis være en tidslomme hvori hunden kan huske bøffen, men jeg tror den hurtigt fader ud og der må også være forskelle hos hundene. Min Fie blev grebet i at rode i skraldespanden nogle gange og dette bevirkede, at hun kunne gøre det og så komme ind i stuen straks efter og "sladre" til mig. Men kom jeg hjem og havde haft glemt at tømme spanden, og Fie havde rodet i den, viste hun intet ud over gensynsglæde. Det var intet tegn på, at hun huskede, at hun havde rodet i spanden.
-
Andre gange skal man se på, hvad der sker. Hunden dæmper mere og mere jo tættere ejeren kommer og det vil jeg vove at påstå intet har med hverken hjenkomst eller skyld at gøre, det er et direkte svar på ejerens adfærd. Det handler ikke om skæld ud/ikke skæld ud i mine øjne, men om at reagere på en hunds adfærd. Muligvis er hunden ultra blød, men så er det vel for hulen det man tager udgangspunkt i? "Udskæld" behøver heller ikke ligge i at man råber, et direkte blik og direkte gang med mod hunden kan være så meget værre for den end et højt råb. Du vil formentlig ikke forlænge Bellas ubehag i den nævnte situation ligesom denne ejer heller ikke bør skabe og forlænge denne hunds ubehag. Det tjener ingen verdens nytte til og er til at få kvalme af.