Ninjamor

Herlig opdatering!

Prøv at se hos Luciente http://www.happydogs.dk/startside/

http://www.happydogs.dk/startside/

Hvis du klikker på ikonet til højre for ikonet "besvar med citat" kommer der er flueben. Nu kan du så sætte flueben ved de øvrige indlæg du vil besvare. Det er lidt tosset at nogen er indædte omkring en metode. Det er da fuldstændigt ligegyldigt, hvordan man kommer frem til resultatet så længe fremgangsmåden ikke skader nogen. Man kan f.eks. se dette hvis nogen spørger til en måde at indlære apportering eller f.eks. fremsendelse på. Nogle gør det på en måde og andre på en anden måde og får samme resultat ud af det. Det er noget jeg virkeligt respekterer ved en mand som Lars Fält, han har trænet næsehunde over hele verden og alligevel påstår han ikke, at han har den eneste rigtige måde at gøre det på. Jeg kom til at tænke på LF fordi jeg engang i 90'erne var det vist arrangerede et kursus i fært identifikation med ham. Lars Fält har sammen med kollegaer virkeligt studeret hundes lugtesans og brugen af den. Hold da op hvor jeg savner at komme på gode kurser :sut:

Absolut og igen et eksempel på gammel vin på nye flasker, men da noget jeg håber mange hundeejere vil tage op på en eller anden måde.

Vil du fortælle lidt om den "krig"?

Er Lucientes træningsplads ikke i rimelig nærhed af dig?

Et rum af gangen vil nok være mest praktisk, men hvad der er optimalt ift. Njord ved jeg ikke, du må prøve dig frem. At han evt. ikke må være i et møbel er for ham ikke det samme som, at han ikke må flænse møblet. Du kan f.eks. lægge et tæppe et bestemt, behageligt, sted i sofaen og det er så der han må ligge. Ganske plausibelt! At de andre hunde går i legebuk kan betyde, at Njord udsender blandede signaler. Faktisk kan det være et tegn på, at han enten forvirrer eller skræmmer den anden hund, som så svarer ved at invitere til leg og dermed viser sin ufarlighed. Hvis han ikke har nogle hundevenner, vil jeg anbefale at du finder nogle til ham, så hans behov for selskab/fællesskab med artsfæller bliver dækket. Når I møder nogen på turene kan I måske slå følge med dem et stykke vej og bare følges ad uden hundene behøver komme i nærkontakt. Det kan være en god måde at omgås andre hunde på, hvis de ikke kan være løs. Zak Georges meget amerikanske opskruede stil er ikke lige mig, men det han siger om træning, det han gør og det han konkluderer er i mine øjne tip top :5up:

Det er ganske almindelige trapper i en opgang. Jeg bor i Faxe Ladeplads. Mht. katten har hun desværre haft nogle dårlige oplevelser med besøgshunde, så selv om hun er vokset op med hund, kan hun godt være lidt på dupperne og synes hunden så det er sjovt så har vi balladen

Kan han med trapper? Min, meget hundekyndige, datter kunne muligvis være interesseret, hun savner hund og hun bor på 2. sal i Hundige. Ellers kunne jeg muligvis passe ham, men vi har kat...

Under selve højbrunsten stopper blødningen stort set og derefter bløder tæven igen. I forhold til evt. sterilisation så er tidspunktet mellem to løbetider bedst, da tæven da er i en roligere periode end tættere på løbetiden. da du ikke kender hendes cyklus, tænker jeg, at der skal blodprøve til for at sikre at hun får foretaget operationen på det bedste tidspunkt.

Velbekommen, jeg ser frem til at følge fremskridtene og meld endelig hvis noget ikke virker efter hensigten

Det er måske også lige tidligt nok at forvente dette af ham, hvalpe er jo altid "lige ved at dø af sult" og at tage noget andet end synligt mad i munden virker ikke gerne tillokkende for en "rå" hvalp. At dutte til, eller bare se på, dummyen kunne være et godt første skridt og helt i tråd med shapingreglerne.

Det er også en fin tilgang, men hvis man vil videre, skal en hund jo lære at være i situationen. Fint! Deraf kan vi udlede, at han ikke har lært ordet "nej", men at det er din person han respekterer og at han forbinder ordet med godbidder. Hvis du skal videre, må du udfordre ham. Hvis han kan gribe godbidder er det en rigtig god aktivitet at han enten bliver holdt i line af en anden, totalt passiv person, eller står bundet af med linen så højt, at han ikke han nå gulvet med munden. Stå så ca. en meter foran ham, han skal være ude i fuld line, og kast godbidder i hans mund. Kast nogle stykker, så han ved, at han kan gribe dem. Derefter begynder du at kaste nogle af godbidderne således, at han lige bestemt ikke kan nå dem. Sig "nej" til ham under kastet, men kun en enkelt gang. Sig derefter intet, men lad ham selv finde ud af at opgive at få godbidden og straks han ser på dig kaster du en han griber. Kast flere gribegodbidder efter hinanden og ind imellem nogle, han ikke kan nå (nej godbidder). Når du har brugt en god håndfuld, afventer du, at han tydeligt viser han slapper af og slipper ham så han kan tage godbidderne på gulvet. Hvis han vælger at tage øjenkontakt kan du vælge at dette er signal til at han må tage godbidderne, men du kan også vælge at se væk fra ham. Jeg tror jeg vile vælge sidste mulighed til ham, da han allerede har vist, at han bare lægger sig og venter med kontakt. Denne aktivitet lærer ham dels impulskontrol, dels at du kan "styre" ham fra afstand. Så udfordrer man ham lidt ved at åbne døren lidt mere eller ved selv at lade som om man går ud. Eller man går fra stedet straks han lægger sig og starter igen lidt senere. Nej, fordi han forbinder reglerne med din person, så når du ikke er til stede er der ingen gældende regler. Dette er almindeligt for hunde som ikke har lært et forbud og derfor er det også OK for ham at gå fra dig og destruere, han er ikke "ulydig" for han har ikke forstået konceptet "lydig på afstand". Især fordi du har håndteret ham fysisk, forbinder han reglen med dig og ikke med det du siger. Fysisk håndtering overgår altid det talte ord. Ved at give ham forståelse for at det er ordet "nej" som gælder. Så øv, øv, øv... Hvis han går i stå, så skab bevægelse eller ophæv situationen, som jeg skrev længere oppe. Giver det mening? Jeg kan jo ikke se ham, så du må sige, hvis der er noget jeg har misforstået eller, hvis noget ikke virker.

Fin video, men du kan ikke kalde det Sanne viser for indledende apporteringsøvelser. Efter min bedste overbevisning er dette misvisende da Howdy har lært en hel del rutiner forud (og også har øvet apportering inde). Rutiner som er selve grundlaget for at apporteringstræningen er en succes. Han har blandt andet lært håndtarget, at blive siddende og at løbe frem... Det vil sige, at der er lavet en del forarbjde og dette skal altså med. Starter man en "rå" hvalp i troen på, at man kan gå frem som på videoen bliver det en fiasko og det er synd. Men enig, rigtig god video!

Det er i orden Øjenkontakt kan øves i mange situationer opstillede som spontane. Du kan hver gang han ser på dit ansigt rose og belønne med noget han er glad for. Du kan også opstille en træningsseance, hvor du sidder på gulvet ved ham og viser at du har en guf mellem læberne. Pust den ud til ham straks han ser op på dig. Gentag 3 - 4 gange og hold så pause. Hvis det er for svært for ham, at du har godbidden i munden, kan du tage udgangspunkt i "nej" øvelsen med godbid i hånden, som lukkes, når han vil tage godbidden. Tillad at han tager godbidden straks han ser op på dig. Når dette sidder nogenlunde skal du øge sværhedsgraden, som typisk er varigheden af øjenkontakt og lidt senere også lægge bevægelse på. Kropsrespekt lærer jeg hunden ved at gå mellem den og det den vil. Vil han ud af døren går jeg imellem uden at sige noget, vil han tage kattens - eller andres mad - går jeg imellem og vender front mod ham og går roligt imod ham. Nogle hunde kan man være nødt til at "mase" væk med sin krop. Det ligger naturligt for hunde at respektere andres kropszone, men øver man det ikke fra hvalp vil nogle hunde miste al respekt for kropszonen. Jeg vil aldrig tillade min hund at mase mig. Han får ikke lov at mase sig ind mellem mig og f.eks. sofabordet, jeg blokerer bare, siger intet, men blokerer. Gæster må han heller ikke mase. I starten var det bare fordi det irriterede mig, men med årene så jeg hvilken god effekt dette har på andre situationer og nu er det en fast regel hos mig - vi maser ikke hinanden! Misforstå mig ikke, mine hunde må få al den fysiske nærhed, de har behov for, sover i sofa i seng og på skødet, hvis de vil det, men mase? NIX! Andre "ikke mase/øjenkontakt giver tilladelse situationer" er ud af dørene. Jeg øbner havedøren på klem og straks hvalpen eller den hund jeg har i pleje/træning vil mase sig ud lukkes døren. Ikke andet, ingen ord ikke noget, døren lukkes bare. Dette får automatisk hunden til at træde et skridt baglæns og straks åbnes døren igen på klem. Hunden maser, døren lukkes. Når dette har gentaget sig 3 - 8 gange opdager hunden, at den faktisk selv påvirker situationen. Nogle hunde ser op på mig andre gør ikke. Ser hunden op roser jeg lavmælt og taler lavmælt til den og så åbnes døren atter. Bliver hunden hvor den er efter at være trådt baglæns, går jeg imellem og bruger min krop som stop, går baglæns ud og kalder hunden ud. Bliver hunden ikke på stedet, fortsætter jeg "åbne lukke ceremonien" så længe det er nødvendigt. Jeg har aldrig været ude for, at hunden ikke har forstået fidusen indenfor 10 - 15 minutters tid. Hvalpe er endnu hurtigere. Timingen er uhyre vigtig i denne træning, idet hunden skal have en helt klar forståelse for, at det er det, at den går mod døren som får døren til at lukke og det at den lader være/træder væk, som får døren til at åbne sig. Det nok vigtigste i disse situationer er, at man som træner for sin hund ikke lægger følelser i det. Man er nødt til at være neutral, når hunden ikke gør det ønskede, den gør det så godt den kan. Nogle hunde, dem som ikke har lært impulskontrol og ikke er vant til at skulle samarbejde for at opnå noget, kan køre op over denne træning fordi de pludselig oplever en begrænsning, hvor der ikke plejer at være nogen og ikke aner hvordan de skal håndtere denne situation. Hvis Njord er en af disse hunde så meld tilbage.

Succes betyder rigtig meget Jeg er også sikker på, at motivationen (som du kalder drift og lyst) for jagt øges gennem succes, som alt andet gør. Jeg er dog også sikker på, at en 4 års jagthund, som aldrig har haft mulighed for at jage i stor stil kan finde det frem. Vi ser netop på mange racer, at hvis de ikke får udløb for det de er avlet til gennem styret aktivitet, så finder de selv ud af at bruge den egenskab de har med sig.

Jeg misforstod dig. Det kræver vist en nærmere forklaring. At jeg bruger hvalpens første uger på at lære den at associere en lyd med "mor går væk", så den valgte lyd får meget stor betydning for den, og derefter kan anvendes som indkald, betyder ikke automatisk, at jeg render og kalder på min hvalp, tværtimod. Min hvalp skal holde øje med mig og det er min opgave at få den til det - og at ville det. At der så kommer en bonus i form af et fantastisk virksomt indkald ved min "lyd når jeg vender" fremgangsmåde, kan jeg ikke se kan være skidt for noget. Selv bryder jeg mig ikke om at høre på hundeejere som evindeligt kalder på deres hunde for at kontrollere dem og min ideologi er, at jeg er indianeren (den lydløse) så min hund må holde øje med mig og det er mit job at få den til at ville være sammen med mig. Af samme årsag nærmest hvisker jeg mine signaler, for hundens hørelse er jo fænomenal og hvisker man gives der en yderligere bonus: Hunden er nødt til at være nogenlunde mentalt i ro for at høre det tilbud jeg kommer med. . Har du noget materiale om dette? Jeg har læst Trumler for mange år siden, men husker ikke noget om dette. Jeg er også stærkt i tvivl om han har ret. Jeg tænker så det knager Der er jo kun yderst få instinkter, hvis man taler om instinkter nu om dage. Kan vi lave en tråd om det?

Nu havde jeg ellers lige fundet på et godt navn: Amazing Whippets, men tillykke med navnet

Det er ikke noget jeg kan mindes vi har haft diskuteret. Det er altid ejerens ansvar at holde øje med sin hvalp, så det er jeg ikke uenig med dig i, men hvorfor mener du, at hvalpen ikke også bør lære at holde øje? Nu taler vi om ansvar, men det er et begreb, som hunde ikke kan forholde sig til. Den med instinktbortfald eller mindre reaktion holder ikke. Så skulle man bare holde sin hanhund væk fra al løbetidsfært til han var 2 - 3 år, så var den potte ude. Det kunne være spændende at diskutere disse to emner i en tråd.

Procenterne var fordi man ikke kan vide hvilke egenskaber fra hvilken race som slår igennem hos en hvalp og derfor er det ikke betegnende for hvalpen at den er 25% noget 12½% noget andet osv. Hvis du vil bruge "vende om metoden" til noget effektivt er det nu du skal være konsekvent med brugen af metoden. Vend om hver gang din hvalp når ud til en på forvejen valgt afstand (til alle sider) og lige inden du vender kan du afgive en ukendt lyd. Når du har gjort dette x antal gange vil hvalpen genkende lyden som en "mor er på vej væk lyd" og lyden bliver dermed et knaldsikkert indkald netop fordi det præger hvalpen fra lille. En hvalp skal have lov til at "fræse af" og det ville jeg ikke stoppe. Men hvis det er flere gange dagligt behovet opstår, ville jeg tage det som tegn på ubrugt energi og finde noget som erstatning. Med din hvalp ligger næsearbejdet lige for. Apportering, hvalpen tager garanteret noget i munden dagligt og her plejer jeg at rose stille og dermed lokke hvalpen til mig så jeg kan bytte med godbidder andet. Det er sådan jeg starter apporteringstræningen. Ros for at han bærer en fjer eller andet han gerne vil have i munden og lad ham gerne bære det et stykke tid og byt så. Selv gør jeg det, at jeg med flad hånd "forsøger" at mase hvalpen væk fra mig, når han bærer. Dette får hvalpen til at VILLE hen til mig og blære sig med apportemnet og det er hvad jeg ønsker - at han vil være tæt, tæt på mig med apportemnet i munden. Det er tillid og tillid er et krav for mig. Selv ville jeg ikke holde min hvalp væk fra interessante jagtdufte eller synsindtryk. Hellere ville jeg dele oplevelsen med hvalpen og få hans adfærd under kontrol. Nøjagtigt som jeg vil gøre det med løbske tæver: Vænne hvalpen til fra lille at det ikke er noget han behøver reagere på.

Hehehe... Bare så du ved det, så kan man ikke procentdele racerne... han må være nuttet, har du et billede af ham?

Hvad er han blandet af? Hvis en cavalier er aggressiv er der en særdeles god grund til det - tillært eller smerter/sygdom. Jeg selv kunne aldrig drømme om at neutralisere min hund uden en god grund. Som nogen skrev, er de problemer du nævner noget du kan imødegå via god socialisering og opdragelse. Min første hund, som jeg giftede mig til, var kastreret og han strejfede lystigt. Ikke efter damer, men måske efter oplevelser? En kastreret hund får som regel øget appetit og det kan en hund også finde på at strejfe for at få dækket. Den bedste alder ved kastration kommer an på, hvad man går efter. Jo tidligere indgreb des mere hvalpet vil hunden være resten af sit liv, men der kan så være nogle bivirkninger ift. størrelse mm. Jo senere man kastrerer en problematisk hund des større er risikoen for at problemadfærden har dannet vane - og man kan træne sig ud af langt de fleste problemadfærd uden at kastrere. Så der er flere faktorer, som gør sig gældende, når man skal overveje kastration

Jeg tænker på muligheden for, at han bliver opfattet forkert? Hvis han gør det vil tilgangen til ham også blive lidt ved siden af Du skrev, at han tager sig meget af negativ stening og at du derfor ikke anvender meget grænsesætning. I min verden er grænsesætning ikke noget voldsomt og slet ikke noget med misstemning, bare en klar markering af, at det hunden foretager sig lige nu ikke falder i tråd med husets regler. Først lærer jeg hvalpen et "nej" givet i neutral og lavmælt tone, f.eks. hvis jeg med min krop afskærer den fra noget. Når hvalpen ser op på mig, roser jeg og afleder den til at foretage sig noget andet. "Nej" kan indlæres sideløbende ved at vise en godbid i hånden og sige "nej", hvis hvalpen vil tage den samtidig med at hånden lukkes om godbidden. Træder hvalpen tilbage eller søger øjenkontakt giver det et "ja" samt godbidden fra min hånd. Indlært således bliver et "nej" egentlig bare en samarbejdsting og selve ordet siges altid i en rolig neutral tone. Dermed er der ingen misstemning omkring det og det kan anvendes til fornuftig grænsesætning. Fornuftig grænsesætning handler i mine øjne om at iscenesætte de situationer jeg vil have min hvalp skal lære at begrænse sig i - at udvise impulskontrol i - og det kan f.eks. være at den ikke skal tage kattens mad bare fordi denne står på gulvet, at den ikke skal mase sig ud gennen en dør, ikke grave planterne op osv. Mange hunde som ikke har lært grænsesætning af sine mennesker (eller voksne hunde) som hvalp, kan ikke begå sig sammen med andre hunde uden disse er nødt til at skrue bissen på for at blive forstået. Det er meget svært at vide, men jeg tror det Uanset om en hund er meget følsom eller det modsatte kan den klare grænsesætning. En "blød" hund kan faktisk blive meget utryg uden klare grænser, for hvis der ikke anvises grænser, skal den selv tage ansvar for alt og selv finde ud af hvordan der skal reageres i forskellige situationer. Tæven som irettesætter ham ved at knurre er han jo ikke bange for. Det er fordi han forstår hendes sprog og timing. Jeg ville begynde med grænsesætning overfor Njord, det kan faktisk kun styrke ham. Hvis han ikke har lært at søge øjenkontakt ville jeg starte der. Derefter indlære et forbuds/stopord Sideløbende ville jeg lære ham at respektere sine menneskers kropszone. Og igen sideløbende ville jeg lære ham "noget for noget" princippet ift. de ting han vil. Jeg er ret sikker på, at disse tiltag alene hurtigt vil skabe en positiv ændring. Dog vil det ikke være en 100% ændring hvis din kæreste og din søn tager afstand fra ham. Hunde mærker sådan noget og dem som vil have afstand til hunde tiltrækkes hunde af. Din hund vil kommunikere med din søn og din kæreste og han bruger de midler som giver bonus. At kontakten så muligvis er negativ betyder mindre (for Njord) i situationen, men på længere sigt vil det blive noget skidt og han vil højst sandsynligt gå hårdere og hårdere til værks for at få den ønskede respons. Sådan plejer det at blive. Hvis Njord oplever at det sociale i hans "flok" ikke fungerer kan dette være årsagen eller delvist årsagen til stressen. Giver det mening, det jeg skriver? Er der noget du kan genkende? Jeg vil gerne give tips til indlæring af de ting jeg har nævnt, men vil ikke skrive en hel roman, hvis du synes det er irrelevant

Der er flere ting, der kan arbejdes med, men jeg må sige, at min anbefaling går på, atdu får en erfaren adfærdsbehandler hjem. Det markerede afsnit gik lige i hjertet og kaldte tårerne frem hos mig, for det giver indtryk af en "lille" hund som så gerne vil være "den gode hund", men ikke kan finde ud af det i de givne rammer. Det er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at rådgive om jeres situation uden at se Njord og jer, der er så mange nuancer og jeg kunne for eksempel her skrive, at jeg synes det mangler noget konkret grænsesætning i visse situationer - omvendt vil den forkerte grænsesætning kunne gøre tingene værre. Ud fra det skrevne får jeg indtryk af, at I er lidt på forkert spor med Njord. Muligvis ser I ham som en svagere hund end han er og bliver derfor for forsigtige i håndteringen af ham. Jeg ved det ikke for jeg kan ikke se det... Du kan prøve at mærke efter her: I de situationer hvor du beroliger ham, f.eks. ved gæster, var det så muligt at han af samme årsag oplever at situationen er farlig og du utilsigtet kommer til at gøre ham lidt utryg? Han kan opleve, at eftersom du giver ham så meget opmærksomhed som du gør i situationen, bekræfter du hans adfærd (og dermed hans følelser). Når han går ekstra hårdt til din søn og kæreste, kan det skyldes, at han ikke får respons fra dem og så må han bruge de midler han har. I "søn på bord" situationen kan du så se for dig, at du lader din søn give Njord en tyggeting og derefter selv hopper op? Som i så mange situationer med hunde gælder det om at være på forkant med situationen og "aflede" hunden før han går i gang med den uhensigtsmæssige adfærd. Giver det mening?