Ninjamor

Især ved mere voksne hunde, hvor indkaldet ikke sidder helt, ville jeg ikke kalde, men afvente at han selv skottede til mig og så tage stand. Min erfaring er, at de ting som en hund selv regner ud giver pote, sidder meget bedre end de ting, vi beder dem om at gøre og så derefter belønner. De har selv set sammenhængen og derfor husker de det suverænt. Hunde som din (overtagelses semivoksen hund) er meget givende at arbejde med, hunde som har en selvstændighed som de nødigt slipper, men som opdager, at samarbejde er det de vil. For et par år siden arbejdede jeg lidt med en tjenestehund ved Politiet. Ung hund som vidste, hvad han ville og som havde fået pustet sis selvstændighed alt for meget op grundet dårlig (hård tone) træning med ubalance i samarbejdet kontra det selvstændige. Han fandt ud af at vende sin holdning til mere samarbejdende og fik så sin prøve, som han ellers ikke ville have bestået. Det er fedt at arbejde med

Gamle hunde kan også Min Pelle blev jo desværre kun 8 år, men dette "indkald", samt et til, som blev brugt meget, da han var hvalp, virkede altid. Det kræver naturligvis, at ens hund holder lidt øje med én og det grundlægges naturligt nemmest fra hvalp af. Fælles for begge "indkald" er, at hundene selv vælger dem som indkaldssignal og derfor sidder de virkeligt fast. Især på hvalpe er at "tage stand" utroligt virksomt og medvirkende til, at de selv opdager, at de vil følges og at de selv ønsker at holde øje. Der trækkes intet ned over hovedet på dem og de fanger lynhurtigt pointen med at komme "hjem" på denne måde.

Den bedste måde afhænger af hunden Pelle lærte at bakke som en ganske alm. del af opdragelsen. Det skete mellem sofa og sofabord, hvor jeg bare gik imod ham, når han stillede sig der og jeg skulle væk. Når du vil arbejde med bagpartskontrol et det vigtigt at du sikrer dig, at hans bagpart er i orden. Pelle måtte for eksempel ikke lave elefanten eller bakke andet end ligeud grundet sin ryg. Det havde jeg ikke forestillet mig, men vendte det heldigvis med kiropraktoren, da vi på træningshold fik stillet opgaver med disse bevægelser.

Hvis det er efter sit han bliver belønnet, er det ikke indkaldet som sådan, du belønner men sitpositionen og dette kan forlænge læringsprocessen af indkaldet

OG... Du kan gøre indkaldet endnu sjovere ved ikke altid udelukkende at give godbid, men ved at fjolle, lege og tilbyde aktivitet, når hvalpen når dig. Som indkaldsmotivation er denne god: Når hvalpen er på afstand så stil dig foroverbøjet og STIR på et punkt i jorden under dig. Lad evt. din ene arm hænge og ligesom pege på punktet. Sig intet, se ikke på hvalpen men koncentrer dig om punktet. På et tidspunkt kommer hvalpen hen og opdager så, at du tager stand for en godbid eller noget andet spændende. Træd et skridt tilbage og lad hvalpen tage det du tog stand for. Gjort tilpas mange gange bliver dette til et meget stærkt indkald - stadig uden lyd - fordi hvalpen selv har opdaget at det betager sig at komme styrtende, når du tager stand for noget. Med tiden behøver man ikke længere bøje sig ned men bare se koncentreret på jorden, så kommer hunden. Ud over at være sjovt og nyttigt, så lærer hvalpen også at holde øje med dig, for hvis nu....

Okay, det er min erfaring fra egne hunde, at der slet ikke behøver komme en "jeg kan intet høre" periode, som i at hunden bliver "ulydig" og har glemt alt den har kunnet. Der er denne periode, hvor hunden er særligt hormonpåvirket og kan ses som "ulydig", men det handler ikke om, at den ikke vil høre efter og ikke vil samarbejde. For mig at se, handler det meget mere om, at hundeejeren stiller urimelige krav til sin unghund og har alt for høje forventninger til dens formåen i denne fase. Min personlige erfaring er, at hvis man opbygger en stærk og tillidsfuld relation til hvalpen inden kønsmodningen og også gerne lærer den nogle supernemme "for sjov" øvelser,som hvalpen erfarer altid fører til noget sjovt eller spændende, og undgår at have urealistiske forventninger til unghunden, så opstår der ikke mange situationer, hvor hunden har lukket af. Mine egne hunde har ikke haft en udpræget lømmelfase, men naturligvis i visse situationer været meget opslugt af noget grundet hormnonerne, men aldrig noget vi ikke kunne komme ud af med sjov og "ballade". Tidligere havde jeg deciderede træningshold for hunde i denne alder, de gik i "slyngelstuen" og det var vældig morsomt og givende for alle parter. Min pointe: Man skal ikke bare tro på, at der automatisk kommer en besværlig periode, hvor intet virker, men tror man på det, så sker det også nok

Ja, det er sådan jeg opfatter det og give mere selvtillid, som igen kan give større selvstændighed, men ikke behøver, gøre det. Balancen for hundeejeren ligger i at sammensætte aktiviteter og ansvarsområder så hunden stadig nyder at samarbejde, men også kan selv. Det er hamrende spændende og interessant at arbejde med den vinkel.

At vi for overhovedet at kunne håndtere hunde, stort set holder dem på hvalpestadiet i visse henseender, bl.a. ved at styre deres aktivitet, madtider og andre vigtige ting. Hunde som ikke har et ansvar for at udføre noget, som de selv finder vigtigt, bliver ofte ikke mentalt sådan rigtigt voksne. Ansvarsområder kan være at være vagthund og selv reagere på en "trussel", næsearbejde på egen hånd og flere andre selvstændige hundevigtige opgaver i hverdagen. Vi som hundeejere arbejder som regel mere på at få en stor grad af samarbejde hos vore hunde, for så kan vi styre dem, og for at opnå dette samarbejde vil vi ofte bruge en variant af tiggeadfærd (noget for noget) som motivation. Dette holder til en vis grad hundene "nede" på hvalpestadiet. Hos ulv i flok ses, at disse har hver deres arbejdsområder, som de tager ansvar for. Det kan vi også se i hjem med flere hunde, men oftest er vi mennesker overskyggende hvad ansvar angår. Jeg håber det blev forståeligt, jeg er midt i lagkage og boller til en fødselsdag lidt senere på dagen. Jeg uddyber gerne mine tanker senere,. hvis det er

Åh Herregud da.. Flyv frit Paw Varme tanker til dine mennesker :ae:

Pyh den er svær... Der er forskellige bøger hvori du kan finde de forskellige stadier, men alt er mere eller mindre individuelt og derfor ikke så ligetil at svare på. Det sidste først: Den mentale modenhed ses hos hunde fra ca 2 år og helt på til de er 5 år. Der er raceforskelligheder og individforskelle. Mange familiehunde bliver egentlig aldrig sådan rigtigt voksne fordi de mangler ansvarsområder. "Lømmelalderen" ses typisk omkring den fysiske kønsmodning og er for store racer liggende ved 8 - 12 måneders alderen. Mellem ca 4 måneder op til den fysiske modenhed er der en rolig (hormonel) fase hvor træningen som regel går rigtig godt. Teenagealderen ved jeg ikke helt hvad du mener med? Måske mener du fasen fra "lømmel" til meltalt moden? Herlig hvalp du har

Manglende ansvarstagen/tagen initiativ fra yngstehunden, kalder jeg for lillesøstersyndromet: Den mindste kører noget på frihjul og den ældste dominerer i arbejdsopgaverne og dette holder den yngste væk og gør den måske lidt lallet... . Ældstehundene er også rigtigt gode til at sende yderst subtile, som ikke desto mindre krasse signaler, om at dette er MIN opgave så hold nallerne væk! Ofte ses så, at når yngstehunden viser accept af dette i situationen giver ældsten den lov til f.eks. at færdiggøre opgaven. Alene dette kan give hunde, som ikke rigtigt tager ansvar for de ved ikke hvilke ansvar de må tage og ofte bliver disse yngstehunde passive i stedet for at viser initiativ. Nogle hunde stresser af dette og andre resignerer. Det jeg vil sige med dette er, at selv om du muligvis har hjulpet hende "for meget", kan ældstehunden også have en finger med i spillet uden du måske har set det.

Jeg overtog en fejlernæret 10 måneders unghund. Nu er fejlernæring jo mange ting, der kan være vidt forskellige mangler. For Stjernes vedkommende drejede sig om blandt andet kalkmangel og hun var i gang med at udvikle rachitis. Dette blev der dog rettet op på i løbet af få uger, men kiropraktorhjælp og råfodring. Jeg tror ike nogen mener, at du mishandler din hund, men at løbe ved cykel/hest er ikke godt for så ung hund og når du beskriver hendes som værende stiv og pausekrævende tænker jeg som andre ALARM ALARM, afsted til kiropraktor/dyrlæge og det kan kun gå for langsomt Jeg genkender så mange adfærd af dem du beskriver som typisk adfærd for en hund som kører på kanten af hvad den kan klare

Velkommen til. Troede du var en troll, men jeg kan se du har været her et stykke tid Hvor er hun helt og aldeles bedårende! Min umiddelbare tanke er, at medmindre opdrætteren er flyttet, må du kunne få fat i hende, hun har vel også kennelmærke, så du kan få fat i hende via den stambogsgivende organisation, hun er tilknyttet? Min reaktion på at din ungtæve "kun" kan 20 tricks er overraskelse. 20 er mange for så ung en hund, der skal jo også være noget til resten af livet. Hvordan kan hun være både lærenem og så ikke gide ret tit? Hun tænker aldrig en selvstændig tanke, men er meget egenrådig????? Det hænger ikke sammen. Som åring mener jeg, det er alt for tidligt at løbe ved hest og cykel, så har du muligvis kommet til at overbelaste hende? Trav for en hest er vel galop for en hund, så kan "få kilometer" være meget. Afsted til dyrlægen med hende og få hende tjekket for nogle af de ting du nævner og vil du af med hende, så må der kunne findes et hjem som værdsætter hende fuldt ud

Du skulle måske i virkeligheden se på ideologien hos uddannerne... Irene Jarnveds og Julian Brossés ideologier er vist ikke helt samstemmende? Jeg har selv været adfærdsrådgiver i mange år og skulle jeg starte forfra ville det være gennem en universitetsuddannelse til biolog og så lave speciale i hundeadfærd. Sideløbende ville jeg tage på relevante kurser hos garvede hundefolk.. Dette er hvad jeg vil anbefale andre, for markedet er gråt og en del får kredit udelukkende for at være kendte.

Har du tænkt på muligheden for, at det at være afdækket i situationen kan påvirke dem negativt?

Ja Hahaha nej, god pointe Hvis du orker at skrive dagbog kunne dette måske være en god ide for bygger han op undervejs, er det forskelligt reagerende hunde han påvirkes af, er det miljø/socialt stress, træthed eller andet som er årsagen. Reaktionen er tilsyneladende ikke generaliseret, så triggeren må kunne findes. Boxere er jo meget fysiske og den nedtomlen han har været udsat for kan have sat sig både fysiske og psykiske spor. Det er mit indtryk at netop bordere hader at blive tromlet og boxere er jo en mundfuld, hvad fysikken angår.

Det kan jeg sagtens se, men hvis ejer ikke "tager kontrol" over situationen gør jeg det, så simpelt er det faktisk. Ville du lade dine hunde fare langs hegnet og råbe r*vhul til forbipasserende på stien? Min ville aldrig få lov og slet ikke ud til en smal sti. Det er stien som ligger nede og hunden som er en meter højere oppe. Stien er ca 2 m bred og det er ikke en mulighed at trække til siden, så med fare for at blive skældt ud, så vil jeg gøre dette en anden gang, hvis det bliver nødvendigt.

Vend det om og kast lækre godbidder i hovedet på gøhunden. Da vi flyttede hertil skulle vi forbi en hund som kom farende til hegnet. Grunden hunden bor på er ca en meter højere end stiniveauet. Jeg tog simpelthen en flok kogt levergodbidder med og kastede "i hovedet" på hunden. Så kunne vi gå forbi uden Pelle blev påvirket. Med tiden koblede jeg "det er bare os Ludvig" på når vi nærmede os og dette medførte logren og forventning - og ro. Dette gjorde jeg hver gang vi gik den vej også da det kom en ny hvalp til. I netop den situation handler jeg uden at spørge ejeren, jeg er fløjtende ligeglad med, hvad denne synes om det. Ejeren til disse hunde fandt hen ad vejen ud af mit "trick" og har aldrig påtalt det. Den dag i dag, skal jeg bare sige "det er bare os Ludvig" når jeg går forbi (nu uden hund) og de gør ikke, som de gør ad andre forbipasserende. Er du sikker på, at Calle er usikker og ikke bare ved at være en voksen han som bor sammen med en tæve?

Velkommen til Lige for at få dette på det rene: Hvalpe markerer ikke, de holder lav profil Først omkring kønsmodningen begynder de at markeringstisse og dette endda kun, hvis deres selvtillid ift. andre hunde er i orden. Du skal hurtigst muligt have vendt billedet, for en hund som når kønsmodningen uden at have forståelse for "renlighed" kan blive meget svær at give et andet syn på det. Jeg ville begynde at rykke det indendørs toilet, så det hurtigt kommer nærmere døren og snart er i haven. Min egen erfaring er at ros i tissesituationen er totalt ligegyldig for hvalpens forståelse for, hvor den skal gøre sig ren, men at det er en rigtig god ide, som andre også skriver, at lægge et kodeord på handlingen, så du senere kan sige kodeordet for at få hende til at tisse.

Nu er Pelle her jo ikke længere :sut:men kært barn har jo mange navne. Selv kaldte jeg PellePelle og Pelleven og min søn kaldte ham for Pelle Bæmund, Pellemås, Prutmås eller bare Måsen, så er der frit slag for fantasien for baggrunden for navnene

Åhh "ombragt" lyder fare fælt.. Godt at hesten ikke skulle igennem en lang transport til Belgien Min første hundekiropraktor behandlede også tjenestehunde i udlandet og hun fortalte, at nogle af de østeuropæiske lande, blev hundene udelukkende fodret med hest og disse hunde havde en markant god og stærkere muskulatur end danske hunde.

Jeg gør det, at jeg først lærer min hund at søge fremad i den retning jeg ser, altså lige frem for mig i baner. Når forståelsen er der, vil hunden holde sin "bane", og søge ud for mig, også når jeg flytter mig til siden. Ved påsætning på feltet sætter jeg min hund indså den løber fremad i sidevind, så den vil få blæst færten af genstandene i hovedet. Til at holde hunden inde i feltet plejer jeg bare at lade den finde ud af selv, at genstandene kun kan ligge indenfor feltet og i starten går jeg rundt om feltet, så der er en tydelig grænse. Derfra passer hunden selv sit job uden indblanding fra mig.

Hvad er han for en?

Velkommen til. Når du og din nabo nu har et godt forhold, kunne du måske bede hende om at give tæven "klofyl" fra starten af løbetiden? Du kunne måske ligefrem købe pillerne til hende? Klofyl tager duften så længe de ikke er i snusekontakt. Får hanhunden lov til at snuse rigtigt til tæven kan hans næse ikke narres. Tæven skal have langt mere end der står på dåsen. En hund af labrador størrelse giver jeg 15 tabletter x 3 dagligt og lige fra starten. Klofyl er et planteekstrakt og er ikke skadeligt. Tævens afføring kan blive grønlig, da det er det grønne fra planterne, pillerne er lavet af. Til din hanhund kan købes et hoøopatisk præparat, som kan hjælpe ham af med stressen. Sidløbende kan du motionere og aktivere ham ekstra meget og gerne med nye aktiviteter, så han bliver træt. Dette kan være en af de situationer som ikke er til diskussion, men mere en "så kommer du her!" situation, så der stilles krav til ham om at være til stede mentalt. Jeg har lige været på hundelejr, med ca 50 hunde. En tæve ankom og var i anden uge af sin løbetid. Hun havde fået Klofyl, men ikke nok til at hundene blev narret. Da hun blev sat på den høje dosis var der fred hele ugen. Ligesådan har jeg i mange år hadt træning, hvor løbske tæver skulle holdes på Klofyl, hvsi de skulle komme på pladsen og hver eneste gang viste det sig at hanhundene fint kunne træne og koncentrere sig. Især, viste det sig, når hanhundenes ejere ikke vidste, at der var en løbsk tæve på pladsen Det er naturligvis nemmere bare at kastrere, men i min verden ville det andet, og eventuelt andre ting, blive afprøvet først.

Shii giver nogle råd. Hvad siger opdrætteren til det?