Ninjamor

I har jo en historie og uden at kende den, er det mere end svært at komme med bud på årsagen, lidt lige som hvis man ringer til mekanikeren og spørger hvorfor bilen ikke vil starte. Han kan ikke komme med et bud uden først at skulle vide en masse: Har du drejet nøglen, er der benzin på osv. Årsagen kan ligge i den måde han er trænet på - for hårdt, for slapt, for hurtigt øgede krav, intet øget krav osv. Hans forhold til andre hunde - vil han lege, holde øje, holde hundene væk, tør ikke apportere når der er andre hunde Hans forventning til hvad der skal ske - hvad er han vant til, der sker i situationen, hvad tror han han skal osv. Forståelse for opgaven - han har måske forstået opgaven men på et andet kriterie. Måske kan han kun når I er alene, måske kan han kun med bestemte dummyer osv. Motivationsniveauet - er åbenbart for lavt eller højt nok, men andre ting distraherer og bringer ham i konflikt osv. Har I haft konflikter i apporteringen? Tilbage er vi ved motivationen for opgaven i situationen, for det vil altid være motivationen som afgør om en hund forsøger at løse opgaven til sit bedste niveau.

Det er ikke så ligetil at se forskel i situationen og det kan også være så meget andet for eksempel kan han være understimuleret mht. andre hunde, han kan også have opfattelsen, at hans opførsel "hører til" det at træne på træningspladsen idet han ikke har lært andet, det kan endda være dig selv som skaber situationen pga. din forventning om, hvad der kommer til at ske baseret på hvad der plejer​ at ske

Helledusseda! Hvor er du hårdt spændt for! Husker du at tage gode kosttilskud til dig selv, så DU ikke går ned med stress? Din historie rev mig lige 11 år tilbage i tiden til min omplaceringsproblemhund Stjerne og jeg råber VAGT I GEVÆR! Pas på dig selv her! Og jeg sidder og vræler... Min Stjerne endte med at kunne fungere uden daglige gåture, vi boede på en strand og når vi gik ca. en gang om ugen var det på tidspunkter, hvor stranden var fri. Jeg kunne ikke have gæster, kom postbudet forbi med en pakke hang Stjerne under loftet resten af dagen. Min søn måtte gå ud af huset hvis han skulle hentes af kammerater, for ellers kravlede Stjerne på væggene resten af dagen. Jeg måtte blænde vinduerne af, så hun ikke fik synsstimuli udefra. Hun kunne kun være i baghaven, hvor der ikke kom fremmede stimuli. Hun havde det bedst i entreen Radio eller TV kørte konstant for at sløre lyde udefra. Havedøren og vinduer måtte være lukkede og jeg kunne blive ved. Afprøvet: Diverse dyrlæger, alternative behandlere, kiropraktor, kosttilskud, råd fra kollegaer, (jeg var selv adfærdsbehandler) og alle de tiltag jeg havde erfaring for hjælper på stress. Ingen eller kun kortvarig effekt. Dette stod på i to år og jeg var selv et nervevrag til sidst. Da jeg besluttede, at give Stjerne fred blev hun ikke engang aflivet som sådan, hun fik en beroligende sprøjte, kastede op, sukkede og var væk! Muligvis overfortolker jeg, men jeg vælger at opfatte dette, som at Stjerne ønskede at få fred og at det kostede hende en uendelig og ufattelig kraftanstrengelse at leve. Uden at have læst de andres indlæg, så husk at du også har dig selv at passe på og uanset hvor meget du elsker Oliver, kan prisen for hans liv blive for høj for jer begge. Dette sagt i den absolut mest kærlige hensigt. Det er en umanerlig svær og krævende situation du står i og udefra set er det jo nemt nok at tage stilling,, Kærlige tanker til dig :ae:

Det er også min oplevelse for når en hund kan afgøre hvilken vej den skal, når den sættes vinkelret på et spor, så betyder disse splitmikronanosekunders forskel på de enkelte fodaftryk en rolle.

Når det drejer sig om, hvad hunde oplever og opfatter må vi bare se til, vi kan ikke vide så meget 100% sikkert, men det virker som om, at en hund skal bruge nogle skridt på at fange det aktuelle spors nøjagtige identitet og at når den har gjort dette, vil den ikke blive distraheret af fært uden denne specifikke ID. Ud over dette kan hunden jo skelne med splitsekunders nøjagtighed hvilken vej den skal gå ad et spor den sættes vinkelret på, så det er ikke et problem og derfor mener jeg ikke, det er selvmodsigende. Jeg har selv testet lidt forskelligt og f.eks. haft både godbidder og genstande liggende på samme spor og det viste sig altid, at det der lå først, var det, som hunden gik efter på resten af sporet. Startede han med en genstand gik han over godbidderne, startede han med godbidder blev genstandene tilsyneladende ikke registreret. Den ikke optimalt koncentrerede/motiverede sporhund går gerne flere meter væk fra sporet for at tjekke f.eks. harefært eller hvad der har dens interesse og vender så tilbage. Så jeg tænker, at det handler om motivation, motivation, motivation, koncentration og forståelse for opgaven. På de krydsende spor jeg omtalte var sporlæggeren den samme, nemlig hundeejeren selv, så ID'en må være tæt på det samme med de differencer der kan være i underlaget fra skridt til skridt. Jeg husker ikke de øvrige hundes arbejde, men min hund gik med dyb næse sikkert fordi det var det, han havde lært hørte sig til opgaven spor, idet jeg grundlagde hans sportræning med dyb næse fra starten. Selv i modvind gik han med dyb næse, hvor unaturligt det så end er. Når det så er sagt, tænker jeg, at vi generelt undervurderer vores hundes kapacitet på mange fronter - også sporsøg. For eksempel kan den samme hund jo lave en eliteeftersøgning i skov med perfekt halsgivning for en figurant og herefter for en genstand og dagen efter på samme kommando eftersøge i ruinterrænet i Redningshundetjenesten med næsen i murbrokkerne, fordi fig. ligger 4 m under jorden, og halse bare på færten. Som jeg oplever det, handler det meget om, at hunde skelner imellem situationerne og at det oftets er disse som indikerer for hunden, hvilken tybe job den er ude på og ikke kommandoen i sig selv og derfor synes jeg ikke, at det modsiger sig selv at en hund både kan gå dresssursporet og det andet. Har du forresten nogensinde haft sat hende på sporet uden line på? Hvis ikke skulle du tage at prøve, det lærer ofte en selv et og andet om sin hunds arbejde, synes jeg. Det er i hvert fald spændende at arbejde med. Da Rasmus gik i E klassen fik han stort set aldrig et konkurrencespor i træning, vi gik i stedet konditionsspor (5 km langs vejen i al slags terræn og asfalt), mørkespor (super koncentration), spor med efterfølgende søg efter figurant (huhej det er sjovt), forfølgelsesspor (jeg vil osse!) og tilbage til de supernemme godbidsspor hvor han blev sat på, løs, først og derefter min cairn nogle meter efter. Missede Rasmus en godbid fik Trille den og ellers havde jeg en afslutningsbunke med til hende. Summasummarum: De nemmeste spor (udover godbidsporene) var dem Rasmus fik i konkurrence og dermed var konkurrencen sat op til succes. Jeg vil også til enhver tid foretrække DcH i stedet for DKK. Jeg interesserer mig ikke for selv at gå konkurrere længere, men skulle jeg starte op igen, ville det blive i DcH.

:5up: Endnu et argument for at lade sin hund selv opsøge sporet. Engang til træning lagde vi først ligeud spor den ene vej, gik dem, og straks derefter spor på tværs af de første. Der var ingen af hundene som havde problemer med at holde sporene, så det er bare ud og udfordre hundene, så de holder begejstringen og koncentrationen og sporet aldrig bliver kedelig rutine

Det er der også fornuft i. Er det så på tid eller hvordan bedømmes sporsøget?

Netop, det er tåbeligt, og tror jeg, fordi det ikke lægger så meget op til at den enkelte dommer kan favorisere (hvad de jo gør alligevel) ved at give en tydeligt fornøjet udførelse samme karakter som en totalt korrekt udførelse af en mindre fornøjet hund. Står ordet "bevogtning" i programmet nu? I så fald totalt ude i hampen i mine øjne for bevogtning indebærer vel en konsekvens som fastholdelse, hvis fig. lader til at ville flytte sig og hundene må jo ikke berøre fig. Jeg kan godt forstå, at hundeejere som har trænet andre steder end DcH ikke får lyst til at være medlem alene pga. konkurrenceprogrammet og den måde det skal udføres på. Vi halter bagefter er jeg bange for.

DcH sporet adskiller sig fra f.eks. IPO og Politiets spor ved, at hunden skal følge kildefærten 100% for at få max point. Det er ikke nok, at den finder et antal genstande, hvilket ville være mere rimeligt, den skal simpelthen holde sig til sporlæggerens skridt. Et eksempel kan være, at hunden på vej på sporet får færten af samme spor 15m til højre for sig fordi sporlæggeren har lavet en spids vinkel. Her må hunden ikke, som ellers er naturligt, søge over til højre. Den skal imod sin natur gå ud og lave den fine spids, idet knækkene giver mange point, hvis de udføres nøjagtigt og et mistet knæk tæller meget ned i scoren. Dette bevirker, at man har måtte opfinde måder at lære hunden dette på, hvis man vil gøre sig gældende i konkurrence. Selv kalder jeg DcH sporet for et "dressurspor" idet det ikke er nok, at hunden når vejs ende, den skal også gå med dyb næse og må ikke afvige sporet på trods af sidevind. Det er altså ikke et naturligt sporsøg, man vil se i DcH, men man vil se at det udføres på en bestemt måde uden afbrydelser. Ligeledes skal afleveringen eller påvisningen af genstandene se "rigtig" ud for at give max point for disse. Dog er der efterhånden dommere, som ser mildere på dette. Problemet er så bare at andre dommere ikke gør, så man er nødt til at lære sin hund "dressursporet" for at være sikker på at få gode point. Hertil er opstart i port rigtig godt, idet man aldrig ikke er i tvivl om, når hunden rammer sporet og det er derfor jeg lærer hundene at blive sat vinkelret på sporet fra hvalp af. Det samme med cirkelspor: Kan en hund følge et cirkelspor på f.eks. 100 m i diameter, kan den tage et hvilket som helst knæk i konkurrence fordi den erfarer, at sporet skal søges koncentreret for ikke at "forsvinde". Dette kan man naturligvis kun træne med højmotiverede sporhunde, men så er det også en kæmpe fornøjelse. I det hele taget tåbeligt med "dressurspor", hvis man spørger mig, som selv har været med i gamet i mange år - i DcH

Hvorfor mener du, at dette sporoptag er kompliceret? Det er det faktisk ikke... Især ikke hvis man fra start oplærer hvalpen til at blive sat vinkelret på sporet, hvilket jeg har rigtig god erfaring med. Ved at lære hvalpen dette fra start er man 100% sikker på, at det er sporet hvalpen følger og ikke går efter en håndbevægelse fremad, som mange desværre bruger. Hvalpen lærer at søge lige ned ved sine forben og ikke gå et par skridt før den starter søget for fuldt. Lige sådan lærer man som hundefører at se sin hvalps reaktioner ved og på sporet lige fra start og er derfor aldrig i tvivl om hvorvidt den er på sporet eller ej. Krydrer man så sportræningen med vigende spor, f.eks. cirkelspor, tidligt i forløbet får man en sikker og stabil sporhund.

Det har jeg haft og der findes rimadyl og metacam som begge bruges til daglig smertedækning og begge er hårde ved maven

Jeg føler med dig Øvelser alene dæmper sjældent stress. Kun hvis stressen har bund i forkert aktivering, vil øvelser hjælpe. Der skal tages fat på årsagen til stressen, hvis det skal hjælpe rigtigt. Øvelsen med at hun skal gå med poterne i en kasse kan jeg ikke se for mig, hvordan er den? Du skal nemlig være obs på at visse øvelser kan forværre hendes smerter, så spørg kiropraktoren om øvelserne ef ok. Som du beskriver det, lyder det for mig som smerteadfærd. Der er kun et år mellem tæverne og hvis den ældste har en usikker 1. position, vil hun forsvare denne kraftigere når hun selv føler svaghed. Det kan også være en form for omdirigeret aggressivitet, hvor hun går efter den anden i situationer hun ved vil give smerter. Det er naturligt at reagere på den der er nærmest eller den en hund føler sin position truet af i sådanne situationer. I min verden er risiko får mavesår ligegyldig, hvis øget dosis kan holde min hund bedre smertedækket. Realistisk set bliver en hund med E hofter ikke ældgammel, så hellere kortere levetid med større livskvalitet - set med mine øjne.

Du skal bevare det antal skridt du har mellem aktiviteterne som udløser godbidder, indtil Heyk af sig selv bliver så tæt på dig at langlinen ikke bliver stram. Det betaler sig også at vende om og gå i modsatte retning end han, inden linen bliver stram. Igen uden at kalde, så han selv erfarer, at han helst vil gå sammen med dig. Når du øger antallet af skridt mellem aktiviteterne skal dette gøres gradvist og aldrig med et mønster som kan genkendes som hvis du f.eks. øger fra 5 til 8 skridt fra den ene tur til den anden. Giver det mening? Du kan nu med fordel begynde at lægge en neutral lyd på, idet du vender væk fra Heyk og går i modsatte retning. Hvis du ikke bruger at fløjte på ham, kan lyden være et fløjt. "Lyd" og i samme øjeblik vender du dig 180 grader og går i den nye retning. Efter et antal gentagelser vil Heyk erfare, at han umiddelbart efter lyden ser dig forlade ham og dermed bliver lyden til et meget stærkt indkald. Meget stærkt fordi det er noget han selv har erfaret og ikke noget du har pålagt ham og efter nogen tid kan du begynde at anvende den nye lyd som indkald. Selv om Heyk allerede har et indlært indkaldssignal vil jeg anbefale at du prøver dette nye, for et indlært indkald kan være påhæftet frustration fordi han har erfaret at måtte opgive noget han var motiveret for, når du kaldte. Dette nye signal er udelukkende lystbetonet idet han selv har taget det til sig som signal til at løbe hjem til dig. Husk at belønne stort. Frit løb kan være de steder, hvor han ikke stresser op eller det kan være løb med dig. Helst så jeg, at det var leg med en anden hund eller lange løbe/snuseture, men jeg ved jo ikke hvilke muligheder du har. Du kan prøve stranden af og se om han stadig stresser lige meget. Hvordan har han det med kropskontrol som i at klatre i ujævnt terrræn? At skulle bevæge sig langsomt grundet arealet kan give en stresset hund ro på - eller det kan stresse den endnu mere, men det kan afprøves. Kropskontrol er oftest en god afstressning fordi det kræver ro og koncentration

Hvor dejligt at høre fra dig, jeg har været lidt bekymret over manglende opdatering Flot arbejdet :5up: Der må ike være tvivl om, at denne "vende verden på hovedet" er super svær for en hund, så han skal naturligvis have alden hjælp han har brug for og det tror jeg da også han får. Heyk virker en anelse usikker i "tæt på" situationerne, som om han ikke rigtigt ved, hvad der forventes af ham, så der er det vigtigt at du fortsat roser ham stille for at være i ro. Dejlig video af tur med line på! Hvordan går det med de indlagte aktiviteter på turene? Jeg ville fjerne bold og andet som han vil have jer til at kaste. Hvis det ikke er tilgængeligt for ham, kan det hjælpe til ro. Noget helt andet er, at han på nuværende tidspunkt også skal have aktiviteter hvor han får løbet godt igennem, så hvis han ikke allerede får sådanne tilbud tror jeg det er tiden nu. Det vil kunne hjælpe ham af med trangen til de vilde, kendte aktiviteter. At løbe kan dæmpe stressen og give velvære og ro. Har du mulighed for at give ham sådanne tilbud?

I vild natur ville hvalpen have en eller flere kuldsøskende at lege med og da disse har samme alder ville de blive trætte nogenlunde samtidig og sove samtidig. Det ser man også hos en kuld hvalpe nu og da jeg sidste år havde to borderhvalpe på 10 uger i pleje var det smme mønster - de fulgte stort set hinanden.

Selv skal jeg til Middelfart til møde hele weekenden i DcH. Du kan sætte såfrø til forspiring, det er så hyggeligt, tage på planteskolen, lave flødeboller, lave middagsretter til hele ugen og fryse ned, gå en ekstra tur i et nyt miljø, tage på marked eller museum, læse en god bog, fjerne nullermænd...

Mine tanker: Når han kan rende rundt og brænde krudt af i timevis i haven, som du skriver og har den vedholdenhed som en rottehund skal have vil han næppe vise træthed på turene nye spændende steder? Jeg ville bære ham og så indlægge pauser af cirka en halv times varighed nogle steder, hvor han kom ned og kunne undersøge og gøre det han skal.

Jeg brugte et skema. For spor var alt nedskrevet i skema, bevoksning på marken, underlaget, vindretning, temperatur, genstande, sporets udseende, hundens rute, forstyrrelser, hundens motivation, koncentration og alt det andet Det var et A4 ark og så var det bare at notere ned samt tegne skitsen af sporet.

Måske kan din sidste sætning giv dig et vink om, hvad det kan handle om?

Hvem har defineret byttedrift sådan?

Det kommer lidt an på hunden og hund/ejers relation vil jeg mene

Nemlig Det svarer også fint til deres arbejdsbaggrund Hvordan måler du det? Mener du, at Soko har en stærkere motivation for at fange byttet og dræbe det end Simbas motivation for at jage? Den er svær ikke? Informationen kan du bruge, hvis du skal vælge det ene individ fremfor det andet til en opgave, men det behøver du jo ikke anvende begrebet drift for Mere præcist i alle fald Ikke meget for man kunne så sige, at din hunds byttedrift er større end dens flokdrift, som giver viljen til at samarbejde (bl.a. lydighed) men praktisk betyder det intet, for det er jo det samme du skal arbejde på hvad enten du kalder det høj/for stærk drift eller manglende impulskontrol/lydighed. Der skal arbejdes på hundens forståelse for opgaven og samarbejdet med dig. Det samme tænker jeg, det er bare ord, men mange ynder at fortælle om deres hunds stærke drifter i træningsopgaverne og meget af det de ser som stærke drifter, ser jeg som manglende lydighed/forståelse for samarbejdets form med mennesket som signalgiver. Tjah.. Så skulle din træner muligvis ikke bruge begrebet, men fint at han henviste til en anden og ikke bare sagde noget sludder. Hvis man skal bruge driftbegrebet og vide hvad man gør ift. dette skal man have noget teori og undervisning, ligesom man skal have teori og undervisning i træning uden brug af driftbegrebet.

Nej, Randi driftbegrebet er forlængst blevet hældt i kloakken og udskiftet med motivation i stedet indenfor etologien. Men i visse kredse sidder det lige så fast som et stykke tyggegummi i håret. Tidligere satte, især brugshunde folket, gladeligt "drift" foran ord som flok, bytte, kamp mv. Jeg har selv haft lært at anvende driftbegrebet i dch i tidernes morgen. Ja, jeg har endda undervist i det. Drift og instinkter var det, som det drejede sig om. Den nytte du kan have af at vide, at din hund er i "driftfasen", er at du kan undlade at gøre noget forkert i træningen, men det behøver man jo ikke driftbegrebet for at kunne se. Hvis du i stedet sætter ordet "motivation" ind når du hører ordet "drift" er du dækket ind. Jeg vil foreslå, at du byder træneren op til dans og beder vedkommende forklare og uddybe driftbegrebet. Som hundeejer skal man vide, hvad et begreb dækker over, så man ved, hvad man gør. For mig er en overfladisk forklaring som den du har fået ikke noget værd. Der er flere veje til et godt resultat og det skal dch træneren også vide. Selv har jeg aldrig strøget mine hunde langs siden i apporttræningen, jeg har gjort så meget andet, men ikke lige det og jeg har haft blændende apportører.

Nu er opdrætteren jo tidligere lydighedsverdensmester, så mon ikke hun kan være behjælpelig der?

Googl Helle Poulsen Kvistgård, hun har netop nu hvalpe efter hyrdelinier. Hvalpene er glathårede. Jeg har haft nogle af Helle Poulsens hvalpe i pleje og jeg er dybt fascineret af deres sind, måde at tage nyt på, deres drive og samtidig ro og evne til at slappe af