Ninjamor

Alle kan bruge ord som de vil, men ord har nu engang en fastlagt betydning afhængig af sammenhængen

Kvælerkæden ved jeg intet om, men kan du andet end tro, at hunden er alene i stalden ud fra teksten? Hvem har skrevet, at de mener, de har 100% ret i det, de tror? Det er muligt du dømmer ham, jeg gør ikke. Jeg lufter tanker. Klikkertræning? Hvor kommer det fra? Jeg skrev: "Lige netop at bruge både tegn og lyd som signaler er hverken nyt eller specielt. Allerede i 70'erne kendte jeg mange hunde som f.eks. havde lært at et fingerknips betød det ene eller det andet f.eks. at hunde skulle lægge sig eller komme hen til ejeren. Dette havde hundene lært ved guidning, altså at hunden lokkes eller tales til noget og derefter lægges lyden på. Der er såmænd en beskrivelse af dette i meget træningsmateriale. Specielt er det ikke " Det kan du naturligvis være uenig i, ikke desto mindre er det fakta at dette princip er tudsegammelt i hundetræning. Resten kan vi diskutere fra nu af og til Jul uden at komme videre tror jeg

Ellers har jeg Jeg synes du gør det alt for svært for jer begge. Hvis du vil træne denne "øvelse" mener jeg der er noget grundlæggende som skal være i orden først, nemlig at han har forstået, at han ikke skal gå efter at forsøge at snuppe belønningen fra dig (kluden), men få lidt impulskontrol før du anvender kluden. Jeg ville sikkert også prøve at holde kluden lavere, eller på ryggen, så han ikke løfter hovedet så højt at han ikke ser hvad han laver. Når du skal sige noget til ham for at forhindre ham i at tage kluden under øvelsen, er det to ting på en gang du øver: Slalom og impulskontrol og det bliver for meget. Hans, i mine øjne, for store fokus på belønningen bevirker, at han ikke har spor fokus på sin krop og stort set intet lærer af det, du ønsker. Jeg ville starte med store træer eller lignende, som han ser i øjenhøjde og lærer at respektere at skulle udenom. På videoen kan man se, hvordan han tosser rundt på bagbenene og nogle gange slår til/træder på træstubbene og det ville jeg være lidt bekymret for, da han kan få skader. Det har du sikkert også selv set efterfølgende, det er jo svært mens man er i gang. Det er dejligt at se hans belønningsglæde, jeg synes bare at han, til denne øvelse, kører en kende for højt til at det er hensigtsmæssigt ift. læringen.

Det ved vi vel alle, og vi kommer jo netop med bud på, hvad der kan gemme sig bag ordene Jeg har svært ved at tro, det er injurierende at udveksle tanker - også her på forum. Der er så vidt jeg ved endnu ingen som har kommet med andet end det hjemmesiden giver anledning til af tanker Hvis dette er injurier er meget af det som skrives på HF injurier. Eftersom det har været almindelig praksis i årtier at lære hunde ord/lyd og tegn, kan det næppe anses for at være specielt. Det er muligvis en speciel beskrivelse han kommer med, men selve princippet han beskriver, er der intet specielt ved. For at noget skal være specielt skal det vel adskille sig fra almindelig udbredt praksis, hvilket dette ikke gør. Jeg kender forfatteren til artiklen og ved at hundetræneren har kunne gennemlæse materialet før det blev trykt, hvis han har ønsket det. I øvrigt er sådanne småartikler ofte skrevet af den aktuelle person og blot sendt til avisen, som evt. retter lidt i teksten. Om det er tilfældet her ved jeg intet om. Han skriver selv dette på sin hjemmeside så det er ikke noget avisen har opfundet

Der skal såmænd mere til end at være god nok eller rigtig dygtig for at overleve på dette marked. Bortset fra det, bor han i samme område som jeg og her hænger hundeejernes penge ikke på træerne. Her er rigtigt mange træningsklubber og et stort antal private instruktører og adfærdsbehandlere på et meget lille område, så jeg tror ikke han holder med sit dyre koncept som eneste levevej.

Du har ret, jeg tænkte bare ikke på det koncept, men "lyd og tegn" konceptet

Han påstår vist ikke at konceptet er nyt eller opfundet af ham

Dejligt for jer, og jeg mener det. Pelle ville bestemt ikke bryde sig om at få en fremmed hanhund på besøg og jeg kender mange hunde som det ville give knas med at skulle have en fremmed voksen hund af samme køn ind i hjemmet. Uanset, så er det næppe hensigtsmæssigt at sætte en fremmed hund, som skal trænes ud af et problem, i den situation at skulle forholde sig til hans tre hunde hvoraf en er rottweiler og de to Jack Russell terrier. Begge racer har en pænt stor selvfølelse og meninger om det meste Når jeg har haft mine, veltilpassede, hunde med til fremmede hunde, har der som regel været en del anspændthed og en tilpasningsperiode, hvilket tager en del energi, så jeg ville ikke synes en hund i træning skulle ind til hans hunde, hvad jeg heller ikke tror de kommer. Det ville gå imod det han skriver.

Jeg kan ikke forestille mig, at en fremmed hund kommer ind i hjemmet, det ville ikke gå med mange hunde - og i så tilfælde ville hunden få selskab, det han kalder flokdannelse (hvilket er fuldstændig forkert). Når han skriver "stalden" regner jeg med, at han mener, at hunden efterlades der og det er derfor den bliver meget villig til kontakt og samarbejde dagen efter. Princippet bygger på deprivering, altså afsavn, hvilket tidligere har været anvendt for at få usamarbejdsvillige hunde til at samarbejde, blandt andre af den engelske "hundelytter". Jeg tænker at hans forklaring om bedre kontaktvillighed skal godkende at hunden er i stalden. Der har tilsyneladende været en hund som ikke kunne gå pænt i træning hos ham. Hvad skulle sådan en, eller hunde som skal trænes i så meget andet have ud at ikke at blive kontaktet? Hvad er det mest logiske at tro her? De fleste ville også være enige i det meste af det Cesar Millan skriver og siger.. Det er dumt, i mine øjne, ikke at gå lidt i detaljer mht. træningen. Han skriver bare helt overordnet og folk kan netop som du siger få det ud af det, som de vil. Desværre kan dette medføre at man tolker noget positivt, uden det er det. At man tolker det negativt er OK med mig, for så holder man sig væk og for ikke skadet sin hund. Det andet er værre. Lige netop at bruge både tegn og lyd som signaler er hverken nyt eller specielt. Allerede i 70'erne kendte jeg mange hunde som f.eks. havde lært at et fingerknips betød det ene eller det andet f.eks. at hunde skulle lægge sig eller komme hen til ejeren. Dette havde hundene lært ved guidning, altså at hunden lokkes eller tales til noget og derefter lægges lyden på. Der er såmænd en beskrivelse af dette i meget træningsmateriale. Specielt er det ikke

Jeg kan ikke forestille mig, at en fremmed hund kommer ind i hjemmet, det ville ikke gå med mange hunde - og i så tilfælde ville hunden få selskab, det han kalder flokdannelse (hvilket er fuldstændig forkert). Når han skriver "stalden" regner jeg med, at han mener, at hunden efterlades der og det er derfor den bliver meget villig til kontakt og samarbejde dagen efter. Princippet bygger på deprivering, altså afsavn, hvilket tidligere har været anvendt for at få usamarbejdsvillige hunde til at samarbejde, blandt andre af den engelske "hundelytter". Jeg tænker at hans forklaring om bedre kontaktvillighed skal godkende at hunden er i stalden. De fleste ville også være enige i det meste af det Cesar Millan skriver og siger.. Det er dumt, i mine øjne, ikke at gå lidt i detaljer mht. træningen. Han skriver bare helt overordnet og folk kan netop som du siger få det ud af det, som de vil. Desværre kan dette medføre at man tolker noget positivt, uden det er det. At man tolker det negativt er OK med mig, for så holder man sig væk og for ikke skadet sin hund. Det andet er værre. Lige netop at bruge både tegn og lyd som signaler er hverken nyt eller specielt. Allerede i 70'erne kendte jeg mange hunde som f.eks. havde lært at et fingerknips betød det ene eller det andet f.eks. at hunde skulle lægge sig eller komme hen til ejeren. Dette havde hundene lært ved guidning, altså at hunden lokkes eller tales til noget og derefter lægges lyden på. Der er såmænd en beskrivelse af dette i meget træningsmateriale. Specielt er det ikke

Det er ikke til at vide hvad han laver, men det er må give stof til eftertanke at han vælger at kalde sig "dogwhisperer" og mener at kunne kurere adfærdsproblemer på 48 timer - med garanti. Han må vide hvad der ligger i det navn, hvis han er bare lidt inde i hundeverdenen.

Næppe.. Det minder mig om en anden mand, som har haft taget hunde med adfærdsproblemer i træning. Med hans egne ord brød han først hunden ned og derefter byggede han den op igen. Hans hænder var altid oversået med rifter og det var ikke fra en kat.. Men hva' vi har stadig meget tilbage at lære, f.eks. at positiv forstærkning og belønning intet har med hinanden at gøre og at det hele drejer sig om kropssprog - ifølge den danske dogwhisperer.

Velkommen til Det vil være rent gætteri at komme med et bud på, hvad han er blevet bange for. Hvordan opstod det?

Jeg tænker at hvis hunde skal på weekendkursus x 3 - 4, som han skriver, bliver det godt nok dyre lærepenge... Hvis hunden skal gå med hovedet højt og ikke snuse, hvad skal den så gå tur for

Tjah se selv.. Prinzen The Dog Whisperer - Træning

Velkommen til Det er absolut ikke for sent, men du skal skelne mellem træning og opdragelse. På træningspladsen er det som regel øvelser hvalpe lærer og det er opdragelsen der er problemer med. Derfor kan man opleve de dygtigste hunde hunde som kan en masse øvelser uden de har lært at opføre sig hensigtsmæssigt Er tandskiftet godt i gang og er han begyndt at lette ben? Han kan kun gøre disse ting, hvis han får mulighed til det Ture med hvalp/unghund bør styres sådan, at man dels selv føler man har kontrollen dels så hunden oplever, at det er rart at gå tur og derfor opdager værdien af at samarbejde med personen i den anden ende af linen. Hvis ikke turene har et formål for hunde, vil de hurtigt selv få en dagsorden, som sjældent stemmer overens med ejerens Giv ham 20 m tynd line i selen og lad ham buldre igennem på egnede områder. Når han er træt, så tilbyd ham sjove aktiviteter. Se f.eks. bogen "Sjov på turen med din hund" som kan lånes på bibliotekerne eller købes. Næh, der er en grund til at han gør Enten er han kommet i alderen hvor han "ser spøgelser" eller også har han lært, at han får opmærksomhed når han gør. Han ved, at når han bliver opdaget bliver nogen sur og det er det han reagerer på. Han ved ikke, at han gør noget galt, men ved at situationen bliver ubehagelig for ham, når det opdages. Forestil dig at du er 3 år, mor kommer hjem og du vil give hende et knus og bliver afvist... Du ville ikke kunne forstå det og en hund forstår heller ikke hvorfor dens udviste glæde får den konsekvens. Når en hvalp bliver ustyrlig i den situation er der (igen) en årsag til det. Enten har han erfaret som lille hvalp, at han fik positiv opmærksomhed, måske især fra gæster, når han hoppede op, eller også har han haft det skidt mens han var alene hjemme. Uanset er det tillært adfærd som er blevet til det du ser fordi ingen har lært ham andet Der er også den mulighed, at han er blevet afvist så mange gange, at han bruger ekstra energi på at hilse hjerteligt og det bliver som regel for voldsomt. Som jeg læser din beskrivelse, kunne jeres energi investeres bedre. I stedet for at "være efter ham", bør I aktivere ham med gode aktiviteter, så han får brugt sit krudt. Styr hans vågne tid og undgå vild leg som kastelege med bold, pind o.lign. Overdrevet kasteleg kører hunde op i stedet for at trætte dem. Lad ham søge tre måltider dagligt i haven, godt spredt. Tag ham på ture på 1 - 1½ time hvor han får oplevet en masse og gerne så han møder andre hunde og leget med dem. Få evt. legekammerater hjem, en af gangen, et par gange om ugen så han bliver mættet med positivt samvær med andre hunde Hvad træner dine forældre med ham og hvor meget træner de hver dag?

Glædelig hvalp og held og lykke med ham

Velbekomme, sammen med anden adfærdsjusterende træning kan det give rigtig meget Ordet bliver ofte tolket som "hård" og det er synd Muligvis er der andre i Kbh., men hende her bruger jeg selv www.charlottefrigast.dk Ellers er der flere herinde som bruger forskelige massører og anden alternativ behandling, så hvis du søger tråde med det kommer der noget frem

Du skal tænke på, at det er Fias følelser du arbejder med og ikke kun hendes synlige adfærd. Det er umuligt at sætte tid på, for der er flere faktorer som gør sig gældende. Dels at Fia ikke oplever sine grænser overtrådt på noget tidspunkt, heller ikke udenfor træningen, dels varigheden af hendes utryghed dels hendes sind og ikke mindst hvor ofte du træner, men det plejer at være måneder og ikke år Jeg oplever, at i stedet for decideret træning - eller sideløbende hermed - så er det vældig gavnligt at gå ture sammen med en anden hund, en hun er en lille smule forbeholden overfor, men ikke rigtig utryg ved. Begge hunde i line og uden nogen form for fysisk kontakt mellem dem. På en tur på ½ time, og længere, vil hun falde så meget til ro i selskab med den anden hund, at hun måske selv tager initiativ til at hilse. Turen har bevirket at begge hunde er rolige, de har begge snust til hinandens markeringer og ved "hvem" hinanden er. Vil hun hilse skal hun være i lang line eller løs og den anden hund i line, så der er kontrol med situationen. Den anden hund må aldrig komme tættere på end Fia stadig er afslappet. Figuranthunden skal kunne hilse roligt i line. Flere ture med samme hund vil kunne give hende tryghed ved denne hund. På turene kan man stoppe op og træne lidt tricks, også gerne leg med sit menneske, så hun oplever at lave noget hun er glad for med en anden hund i nærheden eller så hun på afstand kan se en anden hund i aktivitet uden at blive utryg ved dens bevægelser. Flere ture med forskellige hunde kan give hendes grundsyn på hunde et positivt løft. Hun bør ikke hilse på intense eller vilde hunde, for hun skal helst ikke ned i underkastelses position, da dette bekræfter hendes negative opfattelse af andre hunde. Det kan godt betale sig at bruge lang tid i selskab med andre hunde (uden nærkontakt) da du derved opnår, at Fia går fra stedet afslappet og ikke som nu i negativ opkørt tilstand. Den opfattelse og stemning hun går fra et møde med, er den stemning og opfattelse som lagres i hendes hukommelse. Derfor skal hun være afslappet, når selskabet afsluttes. Selskab kan også være at sidde på et tæppe med en anden hund i nærheden, det behøver ikke kun at være ture. Det kunne også være en god investering at få hende tjekket af en kiropraktor da hun kan have spændinger, som gør hende mere utryg ved at skulle møde andre hunde. Giver det mening?

Du skal tænke på, at det er Fias følelser du arbejder med og ikke kun hendes synlige adfærd. Det er umuligt at sætte tid på, for der er flere faktorer som gør sig gældende. Dels at Fia ikke oplever sine grænser overtrådt på noget tidspunkt, heller ikke udenfor træningen, dels varigheden af hendes utryghed dels hendes sind og ikke mindst hvor ofte du træner, men det plejer at være måneder og ikke år Jeg oplever, at i stedet for decideret træning - eller sideløbende hermed - så er det vældig gavnligt at gå ture sammen med en anden hund, en hun er en lille smule forbeholden overfor, men ikke rigtig utryg ved. Begge hunde i line og uden nogen form for fysisk kontakt mellem dem. På en tur på ½ time, og længere, vil hun falde så meget til ro i selskab med den anden hund, at hun måske selv tager initiativ til at hilse. Turen har bevirket at begge hunde er rolige, de har begge snust til hinandens markeringer og ved "hvem" hinanden er. Vil hun hilse skal hun være i lang line eller løs og den anden hund i line, så der er kontrol med situationen. Den anden hund må aldrig komme tættere på end Fia stadig er afslappet. Figuranthunden skal kunne hilse roligt i line. Flere ture med samme hund vil kunne give hende tryghed ved denne hund. På turene kan man stoppe op og træne lidt tricks, også gerne leg med sit menneske, så hun oplever at lave noget hun er glad for med en anden hund i nærheden eller så hun på afstand kan se en anden hund i aktivitet uden at blive utryg ved dens bevægelser. Flere ture med forskellige hunde kan give hendes grundsyn på hunde et positivt løft. Hun bør ikke hilse på intense eller vilde hunde, for hun skal helst ikke ned i underkastelses position, da dette bekræfter hendes negative opfattelse af andre hunde. Det kan godt betale sig at bruge lang tid i selskab med andre hunde (uden nærkontakt) da du derved opnår, at Fia går fra stedet afslappet og ikke som nu i negativ opkørt tilstand. Den opfattelse og stemning hun går fra et møde med, er den stemning og opfattelse som lagres i hendes hukommelse. Derfor skal hun være afslappet, når selskabet afsluttes. Selskab kan også være at sidde på et tæppe med en anden hund i nærheden, det behøver ikke kun at være ture. Det kunne også være en god investering at få hende tjekket af en kiropraktor da hun kan have spændinger, som gør hende mere utryg ved at skulle møde andre hunde. Giver det mening?

Træningen er den gamle vin og den nye flaske er navnet Det er rigtig fint at få sat en "officiel" struktur og et "officielt" navn på et træningsprincip, det er bare som om den "ny vin" mange gange bliver modtaget, som om det var noget helt nyt og ukendt og det må jeg da indrømme kan ærgre mig for ofte er det sådan, at hvis man ikke lige kender alle de nye navne på gamle kendte ting, så bliver man ikke rigtig regnet for noget, for så har man jo ikke fulgt med! Der er mange trænere og adfærdsbehandlere som siger de har "udviklet en metode" og i virkeligheden er det som regel ikke nyt. Der har gennem tiderne været ret mange "nyopfindelser" bl.a. doggi-zen som DKW nævner, som når man går dem i sømmene har fungeret længe før der kom navn eller nyt navn på. LuckyLuna jeg kritiserer ikke Grisha eller det hun laver. Som jeg skriver er det fint at der bliver sat struktur på, og venlige metoder hilser jeg altid velkommen, men nyt er det hun laver altså ikke. Det er ikke alle trænere og adfærdsbehandlere som udgiver artikler og lægger videoer mv. på nettet om det de går og laver. Vi kan kun være enige om, at hvis en træner tror h*n er færdiguddannet er det trist - og en overvurdering af sig selv

Jeg vil foreslå, at du opretter en ny tråd med overskriften at du søger figuranthunde i dit område, så bliver det nok nemmere at få fat i nogle. Folk herinde plejer at være søde til at hjælpe hinanden med træning

Jeg håber da, det er almindeligt. Uanset så ligner det endnu et eksempel på "gammel vin på nye flasker", men skidt pyt, al fokus på den psykologiske og humane tilgang til problemadfærd er ønskelig.

"Andre" har meget forskelligt at tilbyde en hund, så det svar kan jeg ikke bruge til noget 11 timer alene 4 timer om ugen synes jeg er for voldsomt. De fleste hunde kan godt klare 8 - 9 timer hvis de ellers bliver aktiveret og får den kontakt og nærhed de har brug for, men 11 timer hvor man må formode at hunden sover + søvn 7 - 8 timer om natten, giver ikke meget vågen tid at leve i. Ville du kunne få pasning til hunden en ½ dag de 4 gange om ugen, tror du? Så ville det fint kunne lade sig gøre

Det jeg ser på videoerne omkring BAT er ganske almindelig adfærdstræning, som du vil kunne støde på hos mange adfærdsbehandlere. At træne under en hunds trygheds/reaktionsgrænse virker altid, så bare gå i gang