Ninjamor

Linen kan man have brug for, så man kan signalere til omverdenen, at man har kontrol med hunden og så man kan forhindre hunden i at belønne sig selv ude på afstand, indtil det er gået op for den, at det er mere givende at følges med ejer Jeg har hørt det markerede rigtigt mange gange og det er blandt andet derfor jeg har valgt at linen skal være neutral, når jeg anvender den.

Det er ulige mange gange nemmere at arbejde på at hunden vælger at følges. Vil den følges, kommer den på kald, som naturligvis skal øves og øves med sjov og ballade. Og hvor "fælges" også skal krydres med e masse gode tilbud, så hunden får ind med hvalpemaden at det er det bedste at følges. har hunden ikke denne forståelse fra hvalp af, kan den stadig nå at få forståelsen ved at arbejde med den, som jeg beskrev. Af de hunde jeg har trænet med langlinen, ud fra "Vi følges ad" modellen har ingen associeret fraværet af linen med, at de ikke "behøvede" komme på kald. De kommer. Det gør de fordi linen ikke anvendes aktivt og dermed bliver neutral for hunden. Dermed er indkald og "følges" lært uden hunden overhovedet har været fokuseret på linen.

Rejs! Forær svigerfamilien et kursus eller enetimer med Storm, dels så de har noget struktureret at lave dels og så de kommer rigtig godt i gang med pasningsperioden som jo falder i Storms hormonforvirringsperiode. Det siger sig selv at der bør være længerevarende pasningsperioder forud for rejsen Hvordan er det med alenehjemmetid under ferien hos svigerfamilien? I bliver ikke glemt

Rejs! Forær svigerfamilien et kursus eller enetimer med Storm, dels så de har noget struktureret at lave dels og så de kommer rigtig godt i gang med pasningsperioden som jo falder i Storms hormonforvirringsperiode. Det siger sig selv at der bør være længerevarende pasningsperioder forud for rejsen Hvordan er det med alenehjemmetid under ferien hos svigerfamilien? I bliver ikke glemt

Som Kleo skrev

Jeg lagde mest vægt på det markerede, som jeg synes er budskabet i indlægget Og så det at du benævnte dig selv som en "gammel sur kælling". Dette opfatter jeg som at du er en at disse hundeejere som flejner over at se løse hunde

Et stakit er åbent... Det er et plankeværk Shii beskriver

Det kommer helt an på hvad du vil have, hun skal lære af situationen. Hvis du træder på linen og kalder uden dette får hende til at komme, har hun erfaret at det er en mulighed at blive væk når der kaldes. Træder du på linen og hiver hende ind til dig, oplever hun en social situation på grundlag af tvang og det motiverer hende ikke til at komme på næste kald. Henter du hende og går med hende kan hun igen opleve det som en social situation på baggrund af ulyst og tvang. Jeg vælger at gå i modsatte retning end der hunden vil hen, men uden at se på hunden eller sige noget til den. Dermed bliver situationen socialt neutral og derfor ikke en potentiel konflikt.

Nu kan indkald jo sagtens øves uden hvalpen behøver være langt væk fra ejeren. I min verden handler indkald grundlæggende om at hvalpen har lyst til at følges med sit menneske fordi h*n tilbyder aktivitet og nærhed. Når jeg har skulle lære mine hvalpe indkald (eller bare at kunne begå sig) har jeg haft 95% fokus på dem og 5% på omgivelserne, sådan cirka. Har man det fokus kommer hvalpen slet ikke hen til forbipasserende, for så kommer man den i forkøbet med diverse foranstaltninger, der skal få hvalpen helt hen til én. Dermed generer man heller ikke andre. Jeg har aldrig oplevet at andre har givet udtryk for at min hvalp/unghund var til besvær og irriterende at den var løs. Jeg mener det handler mest om, hvor ejers fokus og koncentration ligger. Ligger fokus på hunden, minimerer det risikoen for uønskede situationer med en hvalp der smutter, ganske betragteligt.

Velkommen til Jeg vil gerne plædere for at din hvalp ikke kommer i hundegård af følgende 3 årsager: Det tager lige så lang tid at lære en hund at være alene i hundegård, som det tager at lære den at være alene i boligen Ved at vælge hundegård skal du lære hunden at være alene to steder = dobbelt arbejde DSG er en meget vagtsom hund med nemt til opkørthed og gøen. Hermed risikerer du at få en gøende hund i haven. Vær opmærksom på at en hund også kan vælge at grave sig ud

Hvis du er her endnu... Jeg bruger ikke linen til at øve decideret indkald, men til at sikre at min hund ikke kan løbe ud at opleve på egen pote. Med linen på opfører jeg mig som om den ikke var på med alt det det kræver at holde min hund til mig. Linen fungerer dermed kun som stopklods. Generelt går jeg altid modsat den retning min hund går i og står ikke stille et øjeblik hvis hunden stopper op og snuser eller andet ude i fuld line. Min line er minimum 20 meter. Jeg kalder først når hunden alligevel er ved at være hos mig og kun når jeg kan se, at det er dens intention at komme hen til mig. Det er i træning med andre folks hunde linen kommer i brug. Jeg kan godt forstå du er ærgerlig over ikke at kunne have din hvalp løs, som du plejer at kunne, jeg har også altid haft min hvalp løs fra dag 1

Og vi kan jo se hvordan de voksne hunde reagerer på det og tage ved lære af det. Da min søn kom hjem med Miss Mille som var smidt ud af sit hjem ca. 5 uger gammel, opførte hun sig som en furie omkring mad. Hun jog begge de to voksne katte væk, og de kikkede bare og gik. Ingen repressalier, også de forstod ejendomsretten selv om det plejede at være deres madskåle

Jeg kom lige til at tænke på en hvalp min søster havde, en terrier/schnauzer blanding. Da de var på besøg hos mig havde denne hvalp på 9 uger så stærkt et ressourceforsvar, i mit hjem overfor mine kattes mad, som jeg ikke nåede at fjerne fra gulvet, at da jeg nærmede mig, stivnede han fuldstændigt og snerrede den der våde snerren, hvor man ikke behøver være i tvivl om, at hunden mener det. Dér stod den lille skiderik på 6 kg eller deromkring og udfordrede min "ret" til at komme nærmere. Det var i mit eget hjem, mine kattes mad, men i det øjeblik var det Cæsars ejendom, han var kommet først, og havde jeg der holdt på min ret til at fjerne ham/fjerne foderet, var jeg blevet hakket rigtigt godt og grundigt, det er der slet ingen tvivl om. Jeg fjernede mig i stedet roligt og skabte en overraskelseslyd, som han lige måtte tjekke og så fjernede jeg foderet. Havde jeg holdt på min ret havde jeg optrappet en konflikt og været ansvarlig for hvad der herefter ville ske. Vi kan være lige så forargede som vi vil, over at en hund tager noget der ligger frit til sin ejendom og hidsigt forsvarer det, når det tilhører en anden, men det er nu engang sådan det fungerer hundene imellem og det nytter ikke at tænke på ejendomsretten i den situation, der kommer intet godt ud af det.

Det er forventeligt at visse racer ikke vil skubbes til/forstyrres når de sover/hviler sig. Eller at individer med en vis baggrund/erfaring også reagerer med knurren og bid. Når der er ressourceforsvar hos en hund er det forventeligt, at den reagerer når dens grænser bliver overtrådt, som det skete med Freya Der er forskel på at ligge i bunke og losse rundt om sig og at nærme sig hundens liggeplads og derefter at overskride hundens tolerancegrænse selvom hunden har advaret.

Jeg synes det ville være rigtig synd at skifte foder pga. ressourceforsvar, når du har mulighed for at rydde op efter Freya, så hun ikke får mulighed for at bevogte resterne. Jeg forstår dilemmaet og ville også være rigtig ked af det hvis min hund havde markeret på mit barn, men situationen kan undgås og jeg mener at huske du også har ressourceforsvar overfor legetøj. Hvis hun VIL bevogte er der sandsynlighed for at hvis alt fjernes fra hende, så finder hun noget andet, f.eks. dig at vogte over og det er langt nemmere at lege "bytte, bytte købmand" med godt resultat med mad og legetøj end det er, hvis en hund bevogter en person

Tænk hvis der var lige så hurtig en reaktion på de problemer med HF vi ellers har skrevet om :hmm: Jeg har fået mail om at der muligvis er sendt en fejlmail til mig

Det er to gange i dag jeg har været enig med dig - og så på en søndag! Måske udtrykker vi på forum os bare ikke helt ens. Jeg synes ikke det er i orden, at en hund presses til at bide. Jeg synes det er forkert, hvis man ikke vil eller kan acceptere at et dyr er et dyr og handler som sådan Jeg synes det er vores pligt og ansvar at sørge for, at dyret ikke kommer i en situation det ikke kan håndtere uden at handle naturligt. Det er nok de færreste som ikke vil kunne acceptere at det er en hel naturlig adfærd at en hest sparker eller bider i forsvar - hvorfor så ikke en hund? Altså hund og bide ikke hund og sparke

Jeg tror næppe nogen mener, man bare skal kaste armene op mod himlen og sige: Sådan er hunde, accepter det! Ingen mener vist det er i orden at hunde bider/markerer. MEN, for der er et men, vi kan ikke bare forvente at hunde skal lægge låg på deres medfødte adfærd fordi denne ikke lige passer ind i vores ide om, hvordan hunde skal være. Derfor skal der arbejdes med ressourceforsvar på en for hunden pædagogisk måde, så den lærer at forstå, at den ikke behøver forsvare sine ting/liggeplads. I øvrigt er det min helt klare opfattelse at hunde som forsvarer deres liggeplads oftest gør dette fordi de af erfaring ved, at de risikerer ikke at kunne ligge i fred. Man kan vælge ikke at stole på sin hund, fordi den faktisk opfører sig som en sådan og det er ikke rimeligt set med mine øjne. En hund vil reagere som en hund med de medfødte og tillærte egenskaber den nu engang har. Jeg læser ikke, at folk herinde mener det er i orden hunde bider

Ressourceforsvar er naturlig, altså en del af den skabning arten hund er og tærsklen for adfærden er ligeledes medfødt. Du kan lige så godt sige at du ikke vil acceptere vagtadfærd fra en vagthunderace eller hyrdeadfærd hos en hyrdehunderace! Det var det der med opdragelse af begge parter. En hund bør ikke skulle komme i situationer hvor den behøver at flygte fra et barn for at få fred Jeg mener det er arrogant og et tegn på manglende indsigt at mene, at en hund ikke må vise sin naturlige adfærd. Vi kan arbejde med grænser og tærskler for at rykke dem gennem tillid og tryghed, men ikke at ville acceptere hundens grænser er horribelt, som er det mildeste ord jeg lige kan finde

Det er absolut en mulighed, men hvis det er bengnallingen hun har vogtet over, så kan det ske igen over hvad som helst. Er det liggepladsen kan det opstå alle steder hun ligger og synes drengen, eller andre, kommer hende for nær. Det er gætteværk, hvad det reelt er hunden har reageret over: Bengnallingen på gulvet, drengens entrering i sengen eller hans berøring? Derfor er mit bud at drengen skal lære at respektere hundesprog og hundes regler samt, at der skal arbejdes på at vinde hundens tillid til, at man ikke tager ting fra den. Det er det sikreste tiltag, som jeg ser det

Jeg ville jo nok have udtrykt det lidt mere diplomatisk end Umulia men jeg er fuldstændig på linie med hende. Uanset hvor diplomatisk man forsøger at sige det, så ligger fejlen og ansvaret hos dig og bør ikke ligge hunden til last. Jeg lærte mine børn meget, meget tidligt "Når Diddi knurrer mener han NEJ". Der var ikke så meget pædagogisk snak med ungerne på det tidspunkt om hundes grænser, zoner og hvad har vi her, jeg ville være helt sikker på at de ikke gik ind i et bid. Hundens knurren betyder NEJ på linie med mit nej.. Hvornår var hun i løbetid? Hun kan have set bengnallingen som et hvalpesubstitut, hvis det passer med løbetid for ca. to måneder siden. Uanset. Dansk svensk gårdhund er kendt for deres ressourceforsvar hvilket springeren også kan have i sig i rigt mål, så alene ud fra hendes racemæssige baggrund vil det være hensigtsmæssigt ikke at lade hende have ting, hun kan vogte over. Op med humøret! Det var en enkelt episode som skete i en bestemt situation, så sørg for at de situation ikke kan opstå igen og forklar din søn, hvorfor hunden bed. Din søns tillid har lidt et knæk, men det har hundens også, så det skal der naturligvis arbejdet lidt med evt. ved at I/din søn leger bytte lege med hunde ved at bytte noget mindre værd for noget der er mere værd for hunden. Din søn er gammel nok til at forstå, at hunden ikke vil ham noget skidt og at det er ressourcesituationer han skal undlade at gå ind i. Han kan også forstå, at selvom sengen er hans, har hunden i sit eget hoved og efter hundenes indbyrdes regler, ret til at forsvare sengen, når hun først har indtaget den. En anden hund ville promte have reageret på din hunds advarsel ved at forsvinde. Din søn har i stedet optrappet konflikten, uanset det ikke var det han ville og din hund har opført sig som den hund hun er og er så bagefter blevet skældt ud af dig pga. din forskrækkelse. Forståeligt nok i vores øjne, men totalt uforståeligt set fra en hunds vinkel. Hvis der ingen ydre mærker er, så må din søn være kommet til skade ved at bide sig selv. Hunden bider ham vel ikke inde i munden?

Forskellen ligger for mig i træning eller opdragelse.. Træning er øvelser, hvorimod opdragelse er at få sin hund til at ville samarbejde, man kan også kalde det adlyde det lyder bare ikke så pænt. Afledning er rigtig fint og jeg bruger det meget selv, men der er også situationer, hvor jeg bare siger at det skal være sådan her og så er der ingen diskussion om det. En af disse ting er netop passering af andre hunde/personer med en hund som ikke er samarbejdsvillig. Med sådan en hund kan vi stå og fedte i timevis med godbidder, legetøj og hvad vi ellers har, men hvis hunden er ligeglad med disse belønninger, dur de hverken som afledning eller som belønning i situationen. Hanker man derimod op i sin hund og passerer med nogle myndige ord og rask gang, kan hunden næsten ikke undgå at opfatte den signalværdi der ligger i dette Der er intet i vejen for at belønne, når man har passeret, hvis hunden er så meget nede på jorden at den kan tage godbidder. Vil hunden ikke tage godbidder i situationen, men ellers gerne, må man konkludere at denne situation er for meget for den og arbejde på dette. Kontaktøvelser er lydighed hvis de gives uden hunden har formodning om, at den bliver belønnet. Ellers er det en handel og det er der intet forkert i for mig, men lydighed er en ting og handler en anden. Ved en handel vil en hund altid kunne vurdere at noget andet er bedre end det der handles med, godbid, bold, leg, kæl, snuseplet, eller hvad det nu er man belønner med. Ved lydighed vurderer hunden ikke, den falder ind som man beder den om. Jeg kan godt se at det kan lyde som om jeg opdrager hårdt, det gør jeg ikke, jeg belønner al det mine hunde tilbyder af ønsket adfærd i en opdragelsessituation, men der er også tidspunkter hvor der bare skal høres efter uden først at vurdere om belønningen opvejer det hunden er motiveret for. Der er meget få af sådanne lydighedssituationer i mine hundes liv, men de er der. Giver det mening?

Forskellen ligger for mig i træning eller opdragelse.. Træning er øvelser, hvorimod opdragelse er at få sin hund til at ville samarbejde, man kan også kalde det adlyde det lyder bare ikke så pænt. Afledning er rigtig fint og jeg bruger det meget selv, men der er også situationer, hvor jeg bare siger at det skal være sådan her og så er der ingen diskussion om det. En af disse ting er netop passering af andre hunde/personer med en hund som ikke er samarbejdsvillig. Med sådan en hund kan vi stå og fedte i timevis med godbidder, legetøj og hvad vi ellers har, men hvis hunden er ligeglad med disse belønninger, dur de hverken som afledning eller som belønning i situationen. Hanker man derimod op i sin hund og passerer med nogle myndige ord og rask gang, kan hunden næsten ikke undgå at opfatte den signalværdi der ligger i dette Der er intet i vejen for at belønne, når man har passeret, hvis hunden er så meget nede på jorden at den kan tage godbidder. Vil hunden ikke tage godbidder i situationen, men ellers gerne, må man konkludere at denne situation er for meget for den og arbejde på dette. Kontaktøvelser er lydighed hvis de gives uden hunden har formodning om, at den bliver belønnet. Ellers er det en handel og det er der intet forkert i for mig, men lydighed er en ting og handler en anden. Ved en handel vil en hund altid kunne vurdere at noget andet er bedre end det der handles med, godbid, bold, leg, kæl, snuseplet, eller hvad det nu er man belønner med. Ved lydighed vurderer hunden ikke, den falder ind som man beder den om. Jeg kan godt se at det kan lyde som om jeg opdrager hårdt, det gør jeg ikke, jeg belønner al det mine hunde tilbyder af ønsket adfærd i en opdragelsessituation, men der er også tidspunkter hvor der bare skal høres efter uden først at vurdere om belønningen opvejer det hunden er motiveret for. Der er meget få af sådanne lydighedssituationer i mine hundes liv, men de er der. Giver det mening?

Så kan du råbe til de mennesker at han er ved at blive trænet, har ondt i ryggen, ikke må hilse eller hvad som helst, som kan få dem til at undlade at kontakte ham. Hvad bruger han sin energi på i det daglige og har problemet stået på siden han var hvalp/unghund? Jeg er kun til dels enig for en ting er afledning og belønning for dette, noget andet er "lydighed" og i min bog skal opdragelsen være et mix, hvis man skal kunne holde sin hund fra ting og sager. Det er fint at give sin hund signal til at gå videre og så belønne med et eller andet når man er kommet forbi. Afledning som eneste strategi er med mine øjne ikke 100% sikker med en spidshund.

Først og fremmest skal du være opmærksom på, at det er en adfærd han har lært kan betale sig. Han mener, han skal i kontakt med alle og da han opnår det han vil, støtter det hans opfattelse og hans motivation. Dermed er hans opførsel selvforstærkende. Jeg går ud fra at du kan holde ham, hvis du virkelig vil? Hvis du ikke kan er det farligt at gå med ham på offentlig vej mener jeg... Du kan gøre forskellige ting ved det, men hvad har du haft prøvet? Der er ingen grund til at skrive noget du har prøvet