Hop til indhold

Ninjamor

Members
  • Antal indlæg

    5.919
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Ninjamor

  1. Nå sådan. Du mener "TF" så? Pelles far var brun og en eminent jagthund, så fordommen holder ikke 100%
  2. Okay... Et kuld kan indeholde både sorte, gule og brune hvalpe. Skulle lige præcis de brune mangle jagtevnen?
  3. Hvad er fordommen her?
  4. Jeg har været en meget dedikeret konkurrenceudøver med mine hunde og haft mand og to børn samtidig. Det er min overbevisning, at man skal give sig lov til at dyrke en interesse som ikke involverer resten af familien, noget hvor man ikke er enten kone/mand eller mor, men bare sig selv. Det er ren mentalhygiejne. Da min datter var lille, gik jeg til træning i Beredskabet om søndagen og da var min mand hjemme alligevel. Jeg kunne sagtens have haft mine børn med på træningspladsen, da jeg startede i DcH, men er skruet sådan sammen at jeg er 100% på hunden, når jeg træner. Så enten kunne jeg ikke være fuldt på hunden eller også kunne jeg ikke holde øje med min søn, så for mig var det enten eller. Ingen børn med til træning for mig, ikke før de blev så store at de kunne bruges som figuranter og ikke behøvede et øje på sig konstant. Indtil da passede min mand eller mor dem de få timer det drejede sig om. Den daglige træning lagde jeg ind som det passede bedst. Hvis begge parter vil, kan man godt få det passet ind.
  5. Schäfere har ekstrem dårlig hørelse. Det må de have, siden der råbes sådan til dem, når de skal lave noget
  6. Der er også træning at tænke på. Det er ikke særligt motiverende at være til træning i hårdt vejr og selv om du kan lave snefri stier i din have hvis der kommer sne, er der sikkert ikke ryddet sne på træningspladsen. Jeg har haft hvalpehold hvor vejret valgte at smide tonsvis af sne et par dage før holdstart. Heldigvis var der ingen småhunde på det hold, de havde intet fået ud af det.
  7. Jeg har stadig en besked liggende, som ikke kan hverken åbnes eller slettes, angiveligt fra 1975. Ligesådan har jeg haft bedt om svar på et HF etisk spørgsmål for mange, mange måneder siden og blev lovet svar af en moderator, stadig intet hørt Muligvis burde denne tråd slettes, da der tilsyneladende kun kommer frustrationer ud af den ...
  8. Sommer når du påtænker så lille en race. Hvis vi får meterhøj sne er det ikke sjovt for en bette bichon at skulle ud at opleve verden eller at tisse på den. Alt er også nemmere om sommeren lige fra renlighedstræning til socialisering/miljøtræning. Det sidste fordi der typisk sker mere udenfor om sommeren end om vinteren. Det er langt mere indbydende at tage på timelange oplevelsesekskursioner om sommeren end om vinteren, hvor det ikke virker særligt tillokkende at slå sig ned på en bænk ½ timer af gangen bare for at se på verden Om sommeren er der også dyr på græs ude på landet og dermed mere at se på ja, sommer er det optimale, mener jeg.
  9. Som jeg opfatter Trisjas liv, ville jeg mene, der skal store ændringer til for at hun kan trives. Det lyder, som om hun er en for følsom hund til det liv hun lever. Som du beskriver det, er der for mig ingen tvivl om, at hun trænger til stabile forhold og faste rutiner. Så ville hun trives bedre. Mange hunde vil ikke fungere med den udskiftning i hundegruppen og dermed den ændring i status, der sker hver gang. Det lyder for mig, som at Trisja trænger til mere omsorg end hun får. Det du kan gøre er at skabe stabile rutiner, når du passer hende og mindske kravene, blandt andet i træningen, så hun oplever succes og glæde ved at lave noget. Faste rutiner kunne indebære faste tidpunkter til kæl og nus, så hun oplever, at hun er midtpunktet på disse tidspunkter. Det lyder som om, hun egentlig bare er i vejen og det er nedbrydende for alle flokindrettede individer. Både labrador og pit bull (som jo er en ulovlig race at have afkom efter) kræver kærlig nærkontakt dagligt, får sådan en hund ikke dette - og tilmed føler sig i vejen og som er irritationsmoment, vil den blive stresset med tiden og på den lange bane og ganske sikkert blive syg af det. Selv om jeg synes det virker grotesk at tænke i aflivning i denne situation, ville det muligvis være det bedste for hunden medmindre der sker nogle ændringer, så hendes behov bliver tilgodeset. Dyreværnsloven siger faktisk, at der skal tages hensyn til en hunds adfærdsmæssige behov, så selv om det måske lyder lidt langt ude er vi nok på grænsen til manglende velfærd her.
  10. Tiktak skriver: Det handler om at kriteriet er sat højere end Trisja har lært at mestre og så er det klart hun bliver opkørt/frustreret. Det er der råd for. Jeg synes slet ikke det er det samme, som det, du beskriver hos din hund.
  11. Velkommen til Det er ikke til at vide hvad der evt. gøres forkert, men her er lidt du muligvis kan bruge: Hvis en følsom hund oplever, at den opfattes som et irritationsmoment, kan det give netop den effekt du beskriver. Hunden vil konstant søge at formilde sine mennesker og det kan den kun ved at være på hele tiden. Sådan en hund vil også ofte være meget opsøgende og fysisk overfor sine mennesker. Hvis en hund i en gruppe hunde er lidt i konflikt med sin stilling i gruppen vil den blive frustreret og hvis dette vedholdes, stresset - eller hyper om du vil. Hvis en hund ikke har en fast daglig rutine mht. hvornår hvad sker, vil den være på, for det kan jo være nu, den skal ud eller blive hygget om. Smerter/sygdom kan også give stresset adfærd Som du beskriver det, synes jeg det er grotesk at tale om aflivning, når Trisja bare skal have hjælp til at kunne slappe af. Hvordan opfører hun sig overfor de andre hunde og hvor ligger hun aldersmæssigt i gruppen? Hvordan aktiveres og stimuleres hun dagligt?
  12. Hvorfor vil du have dem i aktivitet, når de er alene hjemme? Min strategi går altid ud på, at få alenehunde til at sove. Dels går tiden hurtigere når de sover dels kommer de så ikke til at "opdage" at de savner én eller sætter gang i uønsket selvaktivering Som udgangspunkt får mine hunde under tilvænningen lidt guf på gulvet, lige inden jeg går. Portionen bliver mindre og mindre og forsvinder så helt.
  13. Hvor usandsynligt frækt! Hvis det er overfaldshundens ejer, som har oplyst dette, er det så ikke lige på kanten til at være ulovligt?
  14. Jeg gider ikke ordkløveri i dag, vil bare gentage det du skrev, at det ene ikke udelukker det andet. Det er et spørgsmål om synspunkt, hvorvidt man ser byttedrift som leg eller som en seriøs belønningsform. Slut herfra
  15. Sådan er det ikke i mange andre regi Enig, men stadig hvorfor byttedrift som "leg" Man kan også nøjes med at forklare hvorfor for meget boldkast/ruskeleg er skidt, som jeg ser det er bold brugt til byttedrift langtfra leg, men fred med det...
  16. Nu skal vi passe på ikke helt at overtage tråden, men hvorfor byttedrift overhovedet til "familiehunden"? Jeg vil ikke partout udelukke "byttedriften", men vil gerne have et argument for at inddrage det i hvalpetræning, som typisk kun løber over 6 - 10 gange. (Jeg vil så ikke kalde hvalpeejere for hundeførere, men det er nok en helt anden snak )
  17. Du skriver "byttedrift" og dette er jo en hel bestemt form for aktivitet, som næppe kan undgå at have et strejf af konkurrence mellem hvalp og menneske i sig Jeg går meget stærkt ind for leg mellem hund og ejer og vil hellere lære hvalpeejerne sociale lege i stedet for, med hoftepuf, tagfat, "bid" osv. ligesom hunde leger sammen
  18. Det er ikke helt korrekt længere. Biprodukter kan også være materiale, som er godkendt til menneskeføde, men fra starten af er fravalgt. Det er ikke blevet nemmere at forstå foder! Her står en del om animalske biprodukter https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Animalske-biprodukter.aspx Ved at bladre videre kan du også læse om vegetabilske biprodukter. Spørgsmålet er nok, om vi kan komme uden om biprodukter alene af den grund, at producenten ikke skal oplyse hvad eventuelle halv- eller helfabrikata han indkøber, indeholder, ligesom der heller ikke skal informeres om ingredienser som udgør 10% eller mindre af den samlede ingrediensmængde. Selv mener jeg, at jo renere foder des bedre. I værste fald kan biprodukter være det argeste affald og helt uden opbyggende muskelkød. Desværre kan man ikke stole på, at jo dyrere foder des renere er ingredienserne, men man kan regne ud at en kilopris på 15 kr. ikke giver plads til reelt kød og friske grøntsager med alle de led der skal tjene på en sæk foder.
  19. For nogle år siden indførte en DcH afdeling at alle hunde som kom på kursushold, altså bare disse 8 - 10 gange, skulle køres på bold/klud i stedet for godbidder. Når man betænker at kun få på et almindeligt hold vil blive "ivrige træningstosser", altså komme til at gå op i konkurrencetræning, hvad skal hundene så køres op på bold/klud for? Hvad skal hunden og ejeren bruge det til, hvis hunden "kun" skal fungere som familiehund?
  20. Kommer det ikke noget an på, hvem målgruppen er? Det er naturligvis rigtig godt at kunne lege med sin hund, men "drift" ligefrem? Lenschow, på mine hvalpehold har der været udtrykt meget stor glæde over "ro" træning samt gennemgang af pels, øren, tænder mv. Jeg har haft medbragt redskaber til pelsen, klosakse mv. På et hold hvor jeg havde en del hvalpe med lidt udstående øjne fik hvalpeejerne prøvet at dryppe hvalpenes øjne med sterilt saltvand i små pipetter.
  21. Jeg skriver også dette her i indlægget, noget som jeg selv synes er vigtigt at forhindre:
  22. Jeg kunne aldrig, aldrig, drømme om, at lade min hvalp eller voksne hund for den sags skyld, blive klappegenstand for tilfældigt passerende mennesker. Af forskelige årsager. Hvis folk spørger om de må hilse, vurderer jeg den enkelte situation og enten afviser med en begrundelse eller giver tilladelse, hvis min hund er med på den. En ting er at lære hvalpen kontakt til venlige fremmede i socialiseringsøjemed, noget helt andet er tilfældige møder. De fleste af os herinde vil heller ikke lade deres hund komme i nærkontakt med alle hunde de møder. Hvorfor så mennesker Noget andet er, at vi meget ofte ser indlæg fra hundeejere, som har store problemer med deres hunde netop fordi hundene har været vænnet til fra hvalp at komme i nærkontakt med alle to og firbenede den møder. Som Kleo er inde på, er der kæmpe forskel på hundenes imødekommenhed og en hvalp/hund som ikke selv viser imødekommenhed kan meget hurtigt få sine grænser overskredet, hvis tilfældige mennesker skal klappe på den. Selv en meget positiv hund kan få for meget. Jeg har dog aldrig oplevet det så slemt som trådstarter beskriver og slet ikke at folk er blevet mopsede over at blive afvist, især ikke når de får en fornuftig begrundelse. Man kan sige nej tak på mange måder
  23. Det er dine forældre som har nogle problemer, som så går ud over dig. Det er ikke rimeligt. Til jer som mener man bare skal afbryde forbindelsen: Er I overhovedet klar over hvor ondt sådan noget kan gøre? Naturligvis vil man som "barn" gerne have accept og modtage respekt fra sine forældre, alt andet ville være unaturligt. Når det så er sagt, er jeg sikker på at du, NickiA, ville opleve en pludseligt opstået respekt fra dine forældres side, hvis du nægter at gå med på deres spilleregler og opsætter dine egne, rimelige regler, for hvordan jeres samvær skal være. Så længe du går med på deres måde at være på og bare æder det, ændrer de ikke noget. Hvorfor skulle de det? Når de ikke kan se, at du bliver ked af det over deres måde at behandle dig på, må de have lidt hjælp. Jeg har haft afbrudt forbindelsen til noget nærtstående familie, men før da fortalte jeg hvad vedkommendes opførsel gjorde ved mig - altså ikke "du siger" og "du gør", men hvordan jeg oplevede de ting vedkommende sagde og gjorde, og sagde, at hvis dette ikke ville ændre sig, ville jeg ikke længere omgås vedkommende. Det hjalp i en kort tid, så var vi tilbage ved de gamle. Så skrev jeg et brev, hvor jeg gentog hvordan jeg oplevede det. Det hjalp kort tid, så startede det forfra. Endnu et brev hvor jeg brød forbindelsen for at passe på mig selv. Det koster meget, i hvert fald hos mig, for man vil jo som regel gerne have et konstruktivt forhold til sine nærmeste. Jeg kan kun anbefale dig at fortælle, hvordan du oplever dine forældres afvisning af, at du er et ansvarligt menneske. Det er garanteret "bare" en ond cirkel, I er kommet ind i og nogen skal være voksen nok til at bryde mønstret, hvis det skal ændres og det kunne være dig
  24. Trist problem... Jeg tænker sådan lidt på, hvad du forventer af os, du har allerede fået flere forskellige adfærdsbehandleres mening samt dyrlægens, de var ikke samstemmende og nu kan du så evt. få endnu flere meninger at blive forvirret af Det korte svar: Lever hvalpen tilbage hurtigst muligt, før den bliver skadet og traumatiseret. Det din ældre hund gjorde i dørsituationen viser, at den ikke har tænkt sig at acceptere en hvalp i huset.
×
×
  • Tilføj...