Ninjamor

AHA! Tak skal du have Min Rasmus var noget a la broholmeren. Han indgød respekt bare ved at være der. Det sjove er, at han var en lille splejs på 29 kg og han førte sig ikke frem på nogen måde. Han påtog sig ikke nogen politirolle eller lederrolle på anden måde. Han var bare. Han var aldrig oppe at slås, så vidt jeg kan huske og især de unge hanner fulgte ham hvor han stod og gik. Han "så" dem dårligt nok Engang i Sverige kom jeg desværre for sent til et kursus. Vi skulle sidde i et klasselokale og som sædvanlig, havde jeg næsten sagt, var folk ikke rykket ind med deres hunde, så eneste ledige plads plads var i bunden af "hesteskoen". Vi skulle forbi på en eller anden måde og folk rykkede ikke! Nå, men vi gik ind, jeg forrest og Rasmus lige i hælene på mig, jeg satte mig og Rasmus lagde sig på sit tæppe og undervisningen begyndte. År senere fortalte underviseren mig, at hun var blevet så irriteret over at vi kom for sent, for hver gang der var kommet en ny hund ind i lokalet havde alle de andre hunde gøet. Rasmus gøede de ikke af Det er fantastisk at have sådan en hund, det gør tingene så meget nemmere

Jeg forstår ikke hvad der giver dig anledning til at skrive dette til mig det jeg havde markeret med fed skrift Vi kan ikke fratage en hund dens instinkter. Mener du, at man ikke må undertrykke hundens instinkter? Jeg skal lige være klar på hvad det er vi diskuterer Hvordan adskiller du instinkter og læring? De første gange en hvalp/hund udfører en instinktiv handling er det pr. instinkt, derefter kommer der erfaring med i spillet og jeg ville ikke selv turde vurdere, hvad der er hvad hos en voksen hund i en tidligere afprøvet situation. . Dejligt når man kan have sin hund fri Pelle er kun i line hvis vi går hvor der er trafik eller i byen. Sådan stort regnet.

Der er også stor forskel på hvad et menneske som overfaldes ud af det blå får af eftervirkninger i forhold til en person som er med i en optrappende konflikt. Hverken hund eller menneske kan i førstnævnte situation på nogen måde nå at forberede sig og derfor er chok ikke ualmindeligt. Chok og efterfølgende angstreaktioner

Hvordan vil du sørge for det?

Rate således: 1=Ingen betydning for mig 2=Ikke afgørende for mig 3=Vigtigt for mig 4=Et krav for mig Spørgsmål i relation til halsbånd, liner og seler – det tager max 1 minut: 1. Hvor vigtig er høj kvalitet i materialevalg og produktets finish?: 4 2. Hvor vigtig er stor styrke og holdbarhed for dig?: 4 3. Hvor vigtig er et flot design/flotte farver for dig?: 2 4. Hvor vigtig er neopren inderforing for dig?: 1 (Jeg vil have naturmaterialer) 5. Hvor vigtig er indsyede reflekser for øget nattesynlighed for dig?: 1 6. Hvor vigtig er lav pris for dig?: 3

Jeg ville heller ikke betragte det som et overfald, men gad vide hvordan loven ser på det? Man må jo ikke skade en indbrudstyv, så man måske heller ikke skade en indtrængende hund Man må sjusse sig frem afhængig af situationen, der er intet facit, for hunde er jo forskellige. Jeg har engang brudt en eskalerende situation hvor en stor lab ville trykke Pelle på ryggen og blev stadigt mere intens i det. Da jeg havde prøvet forskelligt klikkede jeg en gang og heldet var med mig, for det var held, så Pelle afbrød "dansen" og har sikkert fået et anderledes mildt udtryk for den anden hund var åbenbart tilfreds og situationen opløstes. Jeg slipper altid linen/klikker den af, hvad jeg nu kan nå, og fjerner mig nogle meter for at Pelle kan føle sig fri til at være hund og ikke behøve tænke på om han "må". Jeg har set helt unødvendige slagsmål opstå fordi folk tog fat i deres hund

Hahaha... Jeg kender det!

Og så kan jeg dunke mig i hovedet for jeg burde efterhånden vide at Pelle klarer sig langt bedre på "hundsk" end jeg har troet... Jeg ville også forsøge at stoppe et reelt slagsmål hvor de slider i hinanden og prøver at skade hinanden. Blod og skrig fra den ene kan opildne den anden part til virkelig at gå til den. Omvendt er et regulært slagsmål svært at komme til at stoppe fordi det går så hurtigt med positionsskift og runddans at det kan være vanskeligt at få fat i hundene + man skal være to til det. Alene den faktor kan gøre det svært for man skal kunne stole på hinanden i den situation

Jeg har en lille selvoplevet episode jeg kunne tænke mig at dele, nu vi taler om T- positionen, altså at en hund stiller sig vinkelret på en anden, lægger hagen på ryggen og trykker nedad. I Pinsen havde jeg besøg af min søster, som har den 6 årige hanhund jeg har nævnt tidligere i tråden. Hun overtog hunden, Møffe, ja det hedder han, som ca. 1 årig. Møffe er en labblanding uden nogen videre opdragelse. Efter nogen tid lod vi "drengene" mødes på neutralt område og her viste Møffe så provokerende en tilgang til Pelle, at det endte med at jeg måtte hjælpe Pelle. Siden har de ikke mødtes. Nå, Søster på besøg, Møffe i bilen i indkørslen, hvor han plejer at befinde sig ok. Min søster lagde ud med at gå en lang tur med ham og var ude at se til ham flere gange. Bagklappen stod på krog Havedøren stod åben og jeg sørgede for at Pelle ikke gik i haven for ikke at "drille" Møffe, som ville kunne se ham fra bilen. Pelle sov for det meste eller gnavede på en stor knogle han have fået samme dag. Pludselig stod Møffe i stuen! Han havde mast sig ud af bagklappen, hoppet lågen, som er 120 høj og ville altså ind til sin mor. (Krogen som var en foræring fra mig fik jeg pænt tilbage) OH DEAR! Så stod de dér, lige inden for døråbningen, ingen af dem havde halsbånd på og ingen af dem hørte naturligvis efter hvad vi andre mente om situationen, hvad jeg heller ikke ville have forventet. De kredsede rundt om hinanden på stive ben og jeg turde faktisk ikke gå tæt på dem for ikke at blive den udløsende faktor til et reelt slagsmål. Nu bagefter tænker jeg at min søster og jeg måske skulle være trukket ud i haven, men jeg er ikke sikker på det havde været en god ide heller. Der ville være god plads til jagt og fart, som potentielt er skidt i en optrappet situation. Pludselig stillede Møffe sig i T. "Åh nej" tænkte jeg, da han lagde hagen lige bag skulderen på Pelle "nu sker det du altid har frygtet, Pelle kommer op at slås" - og Pelle blev tosset! Han røg lige i flæsket på Møffe og efter få sekunder var Møffe blevet overbevist om at det måske var den forkerte hund (20 - 25 kg+) han havde provokeret! Møffe trak sig lidt, men stadig på stive ben, og jeg kunne gå ind mellem kombatanterne og med en strakt arm foran Pelle holde ham væk mens jeg gik imod Møffe og fik ham mast ud af døren. Jeg ved ikke, om han trak sig for mig eller for Pelle Pyha... Kampen havde været rituel og der var intet at se på nogen af hundene. Og så var jeg bare så stolt over min hund. Jeg havde troet at han i sådan en situation ville være flejnet totalt, men han tog sig tid til at tage bestik af situationen og ville have kunne nøjes med at være bredskuldret og højbenet, hvis ikke Møffe havde været så kæk at udfordre ham, som han var. Her er vi igen inde i hvad skal en hund finde sig i? Pludselig står der en fremmed hanhund på samme alderstrin inde i stuen, hvor man ligger og gnaver ben... Var Pelle gået på Møffe uden videre havde det være at betegne som et overfald, men han var jo pænt provokeret må man sige Heldigvis skete der intet og jeg lærte, igen, noget om min hund.

En rulning udøves af hunden som tipper den anden over. En hund som frivilligt lægger sig bliver ikke "alfarullet" Nej, jeg er ikke med??

Det du beskriver her er en politifunktion og har som sådan ikke noget at gøre med at være "leder", han vil have ro og det har han lært at få ved at svinge politistaven

Du tænker muligvis på en "alfarulning", sådan en ses ikke blandt fremmede hunde, for det kræver der er en "alfa", altså en "lederfigur" i en gruppe hunde. Når fremmede hunde kropstackler en anden er det en direkte udfordring eller mobning.

Jo der er.. Passiv underkastelse = Hunden lægger sig passivt og lader sig snuse til Aktiv underkastelse = Hunden viser lav kropsholdning imens den slikker den anden i mundvige osv.

Hunden du omtaler føler sig jo også truet på et eller andet niveau og det er ikke i orden at den bider andre hunde fordi dens tryghedsgrænse åbenbart er meget stor.

Der står konkurrencen er afsluttet

Det er afgjort nemmere for hundeejere som ikke har fuldt styr på deres hunde, at deres kan med alt og alle, men jeg mener heller ikke der er et naturligt behov for at møde fremmede hunde hos den voksne hund. Det er så meget nemmere at være hundeejer, når først ens hund har lært at den ikke skal i nærkontakt med alle hunde den møder. Hunden accepterer langt bedre et "kom så går vi", når man vil undgå et møde og dermed kommer der mere ro på den. En anden ting er, at jeg har set alt, alt for mange hunde komme i stor konflikt under tilfældige møder. Voksne blide hunde som føler sig pressede til at vise underkastelse for at undgå konflikten med den fremmede hund og man kan så tygge lidt på hvad hunden får ud af sådan et møde samt hvad den lærer af det :hmm: Hundens konflikt kommer af, at den helst ville have undgået mødet, men føler sig presset ud i det. Dette synes jeg er urimeligt overfor hunden. Nogle hundeejere ser deres hunds overdrevne hilseadfærd som glæde, hvor jeg ofte ser det som udtryk for utryghed og konflikt. Vi skal heller ikke glemme, at leg mellem voksne fremmede hunde er en styrkeprøve, så det vi ser som munter leg er i virkeligheden en afprøvning af hvem der er stærkest, hurtigst mm. beregnet på at afgøre lige på stedet hvem af de to der er "chefen" denne gang. Hvorfor skal voksne hunde ud i sådanne styrkeprøver? Hellere ville jeg lære hunde at omgås roligt og at ignorere hinanden = være tryg ved fremmede voksne hundes tilstedeværelse, men ikke forvente nærkontakt. Man ser tydeligt at nogle hunde har lært, at i visse situationer, hvor flere hunde er samlet, skal de ikke have nærkontakt og da kan de slappe af, selvom de er sammen med 20 andre fremmede hunde. F.eks. på kurser hvor der i et lokale kan være 25 hunde sammen og lægge sig til at hvile, fordi de ved de ikke skal forholde sig til nærkontakt. Selv har jeg i øvrigt haft meget stor succes med at lade fremmede hunde være sammen i line uden at mødes direkte før efter ½ times tid. Så er den første ophidselse væk og hundene kan som regel mødes i ro - hvis de vælger at ville mødes. Nå, nu løb det af med mig, men det er et emne, som optager mig rigtig meget..

Dobbelt - igen...

Jeg bliver så ærgerlig, og bekymret, når jeg hører/læser hundeejere som mener at en hund ikke må sige fra! Hunde er dyr og det må vi ikke glemme. Hunde reagerer som dyr og det skal vi ikke glemme For mig er det utrolig respektløst og arrogant at mene at en hund ikke må sige fra i en situation hvor hunden føler sig presset og bare handler som hund. Mine hunde skal ikke absolut kunne enes med alle og derfor bliver de heller ikke presset ind i møder de ikke har lyst til eller som jeg vurderer de ikke vil få noget positivt ud af. Eksempel: Begge mine søstre har anskaffet sig hanhunde, den ene en voksen cairn på 5 den anden søster en voksen han på knap 6 år. I familien har vi altid haft vores hunde med til arrangementer og det har gået fint. Nu ser vore hunde ikke hinanden og det er min beslutning. Hvorfor skal Pelle være sammen med en fremmed hanhund - en naturlig konkurrent? Mine hunde vil jeg som udgangspunkt gerne kunne slippe med fremmede hunde, og jeg gør det da også med Pelle, men først efter en vurdering - eller i situationer hvor der pludselig står en fremmed uvenlig hund foran os. Jeg mener ikke hunde skal slippes løs med hvem som helst. Der er naturlige sympatier og naturlige antipatier hos hunde. Jeg vil aldrig slippe Pelle i en gruppe uden alle hundene på forhånd kender hinanden godt og kan enes. Naturligvis må hunde gerne knurre ad andre hunde. Det er en af deres måder at udtrykke sig på. Knurren understreger hundens øvrige signaler og straffer man knurren, er der en risiko for at hunden undlader at knurre og går direkte til bid. Hunde må bide andre hunde i reelle forsvarssituationer. Her mener jeg ikke en hund som føler sig truet af en anden på 10 meters afstand og derfor farer hen og bider. Det er overfald. Jeg mener forsvar hvor hundene er helt oppe i hovedet på hinanden og den ene hund ikke overholder reglerne. Virker en markering ikke, er det bid hundens eneste udvej medmindre den flygter. Jeg betragter disse adfærd som ganske normal adfærd

Jeg synes ældre hunde får en mere hæs gøen, kan det være det du hører?

Det er jo, igen, ikke udstyret som sådan, det er brugeren som opfører sig uansvarligt og respektløst. Pelle bruger begge dele. Når vi er på tur hvor han skal være løs hele tiden, er han i halsbånd. Skal vi på længere ture i line er han i sele. Han får ikke lov til hverken mere eller mindre afhængig af hvad han har på.

Jeg er helt på linie med dig.. Det er brugen der giver skaderne ikke halsbåndet i sig selv. Til sammenligning kan man påpege, at hunde som får lov at trække hårdt i selen får lændeskader. Jeg mener også, at Hallgren påpeger at det ikke er halsbåndet der giver skaderne, men de ryk hunden får eller selv giver. Her siger det sig selv at en smal kæde vil give større skader end et blødt, bredt halsbånd. Uanset så bliver konklusionen vel at man ikke kun skal "have fat" i sin hund fysisk, men at det i langt højere grad er den mentale kontakt der er mellem hund og ejer, der giver den virkelige forskel. Selv har jeg altid givet løs line op mod en udfordring, så Pelle oplevede ikke at blive holdt fysisk tilbage tæt inde ved mig. Det, og naturligvis anden god opdragelse, gør, at han faktisk fra ret ung alder har kunne holdes hos mig uden line, når han i virkeligheden hellere ville hen til en hund, jage den grå angokat som driller ham osv. Også selv om han piber af iver..

Øffer??

Markeringen. Hvorfor acceptere dette hos en cairn eller andre semiselvstændige racer? Samtidig med cairnens "kan selv" opfattelse er den jo enormt bundet til sit menneske og vil jo gerne, når bare den har forstået hvad der kommer ud af det. Naturligvis skal vi ikke tro vi får en schäferlignende hund af en cairn, og dog vil jeg næsten sige, for har de små terrier først fattet sammenhængen i samarbejdet så er de super villige til at være lydige. De skal bare lige forstå hvorfor Selv ville jeg ikke "narre" min hund til mig, terrier eller ej. Gør man det en gang for meget er det sket, men i et nødsituation kan det være rigtig fint

Nå, så kom du først

Cairn kan sagtens have et stabilt indkald Potemis Velkommen til Emilla Hvis du nu prøver at sætte dig i din hunds sted, hvilke grunde har han så til at komme når I kalder? Det er den vej, det skal drejes når en hund ikke vil det samme som ejeren