Ninjamor

Jeg har holdt mig ude af denne diskussion da jeg har en fornemmelse af, at det jeg vil komme med ikke helt passer ind i den gængse mening om børneopdragelse. Nu kommer det imidlertid. Der er handlinger vi accepterer fra andre mennesker, her iblandt børn, og handlinger vi ikke vil acceptere, okay? Ligesom der er handlinger fra vore hunde vi bare ikke vil se. Når vi taler om hunde taler vi ofte om "brandslukning", altså at stoppe en given uhensigtsmæssig adfærd med alle forhåndenværende midler. Brandslukning fungerer også på børn og der har vi den fordel efterfølgende at kunne tale, forklare og appellere til barnet. Hvis vi forestiller os, at et barn skal lige til at foretage sig noget farligt, stopper vi barnet straks. I den aktuelle situation er der en pæn sandsynlighed for, at der er en langtidsskadelig virkning af barnets adfærd idet hunden senere vil kunne finde på at bide i forsvar. Det skal stoppes! I min verden ville det ikke være forfærdeligt i denne situation at tage fat i mit barn og skælde kraftigt ud, så hun forstår at uanset hvad hun føler lige der, så vil jeg ikke acceptere at hun gør et andet væsen fortræd. Det handler om noget så simpelt som respekt for det jeg siger til mit barn. Sideløbende ville jeg arbejde på jalousien og muligvis spørge pædagogerne hvad de har erfaring for fungerer bedst omkring jalousi og barnet, som de jo kender. Når der er så voldsom jalousi, at det kommer til udtryk gennem voldelig adfærd, synes jeg under alle omstændigheder der skal tages fat på det nu for barnets egen skyld, hun har det jo skidt med det og det kan følge hende op gennem livet i alle hendes dybe relationer.

Jeg ved ikke hvor du bor i Sverige for jeg har et antal meget dygtige kollegaer derovre f.eks. hende her: Grundkurs | Hand med Hund

Det er også umanerlig hårdt når ens elskede hund skal "videre", men når alt er forsøgt er man jo nødt til at tænke på hundens livskvalitet :ae:

Hvis man stopper i en debat i et emne man føler for, fordi man synes en anden debatør ikke kan lide en, kommer man ikke langt med sit budskab Giv os nu en chance Jeg går straks i kødet på det citerede idet jeg går ud fra, at det afspejler din egen holdning Det flere af os diskuterer er ikke brugbar eller ej, det er nok snarere holdning til hvad man vil udsætte sin hund for. At noget kan bruges er jo ikke ensbetydende med, at noget andet ikke kan være endnu bedre egnet. Dette er et af de mest almindelige argumenter fra Millantilhængere. Af samtlige af de problemer jeg har arbejdet med er aleneproblemer dem som tager længst tid at løse, ikke den type problemer vi ser Millan forsøge at løse. Alene af den grund at de fleste at de adfærd vi ser i programmerne er blevet fremprovokerede gør dem forholdsvis nemme at komme ud over. Jeg ved ikke, hvilke klip der oftest trækkes frem, men jeg ved at slangeklippet ikke er det eneste, hvor der er anvendt strøm eller pighalsbånd. Man kunne også vælge andre taktikker uden strøm Hvis det kun var "små prik", ville en lyd eller en anden bevægelse virke lige så godt. F.eks. et indlært kontaktsignal.. Jeg har set hunde som efterfølgende haltede og hunde som blev puffet sidelæns og ud ad balance af "prikket". han anvender metoder som for længst er blevet afløst af langt mere humane metoder mange steder Efter 39 år med hunde, heraf de fleste år med 3 - 5 hunde samtidig, hunde af begge køn, har jeg endnu til gode at se et fast hierarki mellem hundene. "Hierakiet" er dynamisk og ændrer sig dermed afhængig af situation, alder mm. Nu bliver jeg sikkert lynchet, men dét tror jeg altså ikke på Ikke her, enhver har ret til sin mening Nu kan jeg af gode grunde ikke spørge forfatteren til indlægget hvad h*n mener, men i mine hundegrupper har der aldrig været en chef Igen, det afhænger af situationen Her kan man heller ikke spørge Det er en menneskeliggørelse at konkludere at en hund føler den rangerer højere oppe i et hierarki end dens ejer. En hund griber chancen for at slippe af sted med ting og sager hvis den synes, det betaler sig. Det har intet med magtovertagelse at gøre. Det handler bare om manglende opdragelse og ikke om magt For mig handler det ikke om at "min metode" fungerer bedst, men at Millans metoder er unødigt hårde og unødvendige i det hele taget. At vi så kan nå endnu bedre resultater ved at arbejde med en hund i stedet for imod den gør de psykologiske metoder endnu mere tiltalende. Lige netop. Vi ved ikke hvad der er gået forud og hvad der er klippet væk. Bortset fra de klip som man har set fra "opvarmningen" hvor hunde sættes op til at være aggressive. Ja, sættes op til at blive aggressive nok. der ligger et klip fra en "opvarmning" på Youtube, et klip som viser en "aggressiv" hund, en labradorblanding er det vist, som sættes op til at bide ved at den trues med en anden hund. Imens står Millan og griner. Man kan også ofte se, at når Millan "første gang" møder en hund, er den allerede yderst utryg ved ham. Det vi ser Millan gøre, gør han, og så er det da ligegyldigt hvad der er gået forud, i alle fald brugt som undskyldning eller forklaring for hans handlinger. Uanset, de tiltag Millan finder frem er ikke nødvendige og de er unødvendigt hårde.

Naturligvis skal man respektere andres valg. Det "sjove" er bare, at når der har været debatter for og imod Millans metoder er tilhængerne altid endt med at blive ubeskriveligt ubehagelige overfor modstanderne. Derfor er det rart at vi kan være for og imod her på HF uden at rive hovederne af hinanden Her skal man måske lige stoppe op og tænke lidt ud af boxen, som det hedder nu om dage At Millan kategoriserer en hund som redzone og mener, at det han gør er hans sidste mulighed, betyder ikke nødvendigvis, at en hund kun kan "reddes" ved at gennemgå hans træning. Det betyder udelukkende at han ikke har mere i posen og derfor tyr til ekstreme metoder. Som en klog mand engang sagde: "En mand bruger det værktøj han har" og det betyder blandt andet at ortopæddyrlægen valgte at operere min hvalp, hvorimod en mindre utraditionel dyrlæge ville have valgt anden behandling. Har man kun en hammer, må man forsøge at bruge den til jobbet - også selv om man skal skrue skruer i et stykke træ. Ser man overordnet, og helt objektivt, på Millans metoder, så tilpasses disse ikke den aktuelle hund. Det er altid hunden, som skal passe til metoderne - og ikke mindst deres ejeres forskruede forestillinger om, hvad det er rimeligt at kræve og forvente af en hund.. Millan har udtalt disse ord: "Jeg elsker kampen med en hund". Dette sagt umiddelbart før han tvang en hund ned at ligge og holdt den der på trods af, at den med alle midler forsøgte at slippe fra ham. For at det ikke skal være løgn, gentog han sætningen igen i samme program. Allerede dér ryger kæden af for mig, for når vi gang på gang ser Millan fremtvinge konflikter, som han løser gennem fysisk styrke og tvang, er det så sit eget ego han styrker ved at vinde kampen, eller er det vitterligt fordi han tror på, det er for hundens bedste Uden at være kendt har jeg arbejdet professionelt med hunde i efterhånden mange år. Jeg, og de kollegaer jeg har arbejdet sammen med, har haft en del hunde med samme adfærd vi ser Millan "kurere" mellem hænderne og ikke en eneste gang har det været nødvendigt at være fysisk overfor hundene i den grad Millan er. Det har ikke været nødvendigt at bruge en fod for at få hundens fokus væk, jeg har i øvrigt set mere end en hund halte efterfølgende, det har ikke været nødvendigt at gennemtvinge passiv underkastelse eller bruge hurtige ryk i et smalt halsbånd. Der har skulle arbejdes med hundene over lidt længere tid og det har været ejerne selv, som skulle træne og nærme sig målet med alt hvad der ligger i dette af succes og tilfredsstillelse. Min påstand er at Millan skyder gråspurve med kanoner fordi en kanon er det eneste han kan betjene.

Tak for svar Det er jo præcis det Millan ikke gør! Han har en mængde påstande om hvordan hunde opfører sig overfor hinanden og efterligner dette. Millan har vist, at han faktisk kender til hundeadfærd, men han ser helt bort fra dette i langt de fleste udsendelser jeg har set med ham og det er rigtig mange. Hvilket er lige netop det Millan gør. Hvis man har bare det mindste indblik i hundeadfærd og hundekommunikation, kan man selv med det ene øje lukket og det andet på klem se, at hundene viser pacificerende signaler og usikkert kropssprog, når Millan "træner" dem. Millan vil have hunden allernederst i et tænkt hierarki og hierakiet er hypotetisk, for da vi ikke tilhører samme art har vi heller ikke samme "hierarki". Selv hunde som lever sammen i grupper har ikke så strengt et hieraki, som det Millan vil have gennemført. Leder af hvad helt præcist? Det jeg mener er, hvad tænker du dette lederskab indebærer? Det har man forsøgt at bilde os hundeejere ind i mange år. Heldigvis er denne tanke blevet afløst af nyere viden. Selv ulve, som er dem hierakiet er blevet forsøgt efterlignet fra har ikke så strikt hierarki, som det Millan vil have gennemtrumfet. Hertil er vi helt enige Leder af hvad? Hvad er det vi skal lede? Denne tanke indebærer, at man med den nye 8 ugers hvalp ikke har mulighed for at vise kærlighed og omsorg uden først at have motioneret og stimuleret hvalpen. Den holder jo ikke. Omsorg først, omsorg for at hundens adfærds- og artsmæssige behov dækkes og i dette ligger der, at den skal vide "hvem" den er i familien, ikke at den skal regnes for den nederste. Hvis Millans teorier holdt vand, var vi mange hundeejere som skulle have mega problemer med vores hunde. Mine hunde sover hvor de vil. Jeg er ikke bleg for at tage næstbedste plads i sofaen, hvis Pelle har lagt sig på "min" plads. Han får mad hvis han beder om det, kan sætte mig i gang med at aktivere sig og endda at gå med ham ind imellem, når han tropper op med sit halsbånd i flaben. På mange måder ville Millan beskrive Pelle som en hund der helt styrer hjemmet, men sådan er det jo ikke. Ved både at give og kræve (rimeligt) kan man helt uden alfarulninger, ryk i linen osv. få en meget lydhør, samarbejdsvillig hund som ved, og retter sig efter, at man har det store ord, hvis det skulle blive nødvendigt. Når man er der, er det ikke nødvendigt at demonstrere dette, det sørger hunden selv for konstant at bekræfte med passende underdanig adfærd og en venlig gestus i ny og næ.

Tak for svar Det er jo præcis det Millan ikke gør! Han har en mængde påstande om hvordan hunde opfører sig overfor hinanden og efterligner dette. Millan har vist, at han faktisk kender til hundeadfærd, men han ser helt bort fra dette i langt de fleste udsendelser jeg har set med ham og det er rigtig mange. Hvilket er lige netop det Millan gør. Hvis man har bare det mindste indblik i hundeadfærd og hundekommunikation, kan man selv med det ene øje lukket og det andet på klem se, at hundene viser pacificerende signaler og usikkert kropssprog, når Millan "træner" dem. Millan vil have hunden allernederst i et tænkt hierarki og hierakiet er hypotetisk, for da vi ikke tilhører samme art har vi heller ikke samme "hierarki". Selv hunde som lever sammen i grupper har ikke så strengt et hieraki, som det Millan vil have gennemført. Leder af hvad helt præcist? Det jeg mener er, hvad tænker du dette lederskab indebærer? Det har man forsøgt at bilde os hundeejere ind i mange år. Heldigvis er denne tanke blevet afløst af nyere viden. Selv ulve, som er dem hierakiet er blevet forsøgt efterlignet fra har ikke så strikt hierarki, som det Millan vil have gennemtrumfet. Hertil er vi helt enige Leder af hvad? Hvad er det vi skal lede? Denne tanke indebærer, at man med den nye 8 ugers hvalp ikke har mulighed for at vise kærlighed og omsorg uden først at have motioneret og stimuleret hvalpen. Den holder jo ikke. Omsorg først, omsorg for at hundens adfærds- og artsmæssige behov dækkes og i dette ligger der, at den skal vide "hvem" den er i familien, ikke at den skal regnes for den nederste. Hvis Millans teorier holdt vand, var vi mange hundeejere som skulle have mega problemer med vores hunde. Mine hunde sover hvor de vil. Jeg er ikke bleg for at tage næstbedste plads i sofaen, hvis Pelle har lagt sig på "min" plads. Han får mad hvis han beder om det, kan sætte mig i gang med at aktivere sig og endda at gå med ham ind imellem, når han tropper op med sit halsbånd i flaben. På mange måder ville Millan beskrive Pelle som en hund der helt styrer hjemmet, men sådan er det jo ikke. Ved både at give og kræve (rimeligt) kan man helt uden alfarulninger, ryk i linen osv. få en meget lydhør, samarbejdsvillig hund som ved, og retter sig efter, at man har det store ord, hvis det skulle blive nødvendigt. Når man er der, er det ikke nødvendigt at demonstrere dette, det sørger hunden selv for konstant at bekræfte med passende underdanig adfærd og en venlig gestus i ny og næ.

Jeg har Samsung i hjemmet og det ærgrer mig da at de støtter Millans metoder, det har vist sig de også har børnearbejdere i farligt job, men vi kan jo ikke vide alt og heller ikke spå om fremtiden, så skifter jeg mit udstyr ud med andet er der måske noget de støtter, som jeg afskyr, ligesom jeg afskyr Millans metoder. Velkommen til Chewie Hvad skal der i dine øjne til før man kan kalde det at være ond ved en hund?

Det billede jeg får ud fra Lines beskrivelse er en hund som på træningspladsen ikke vil acceptere, at der kommer andre hunde tæt på Line og godbidderne. I min verden skal min hund slet ikke bekymre sig om hvem der kommer tæt på mig, det er noget jeg selv vil bestemme. Godbidderne er mine til jeg siger andet og derfor skal min hund slet ikke begynde at beskytte dem på nogen måde. Gør den det, får den besked på, at det ikke er dens job. Beskytter hunden derimod sine ting eller sig selv indenfor en rimelig radius er det noget helt andet. Jeg har set alt for mange hunde gennem årene, typisk hyrdehunde, hvis ejere ikke kunne have deres træningsgrej/rygsæk/tøj liggende frit fremme fordi deres hunde aktivt beskyttede disse mod andre hunde. Dette giver dels hunden alt for meget at lave ud over træningen dels, i mine øjne, et forkert billede af ansvarsfordelingen mellem hund og ejer. Giver det mening?

Jo jeg har læst det hele. Skal det forstås sådan, at Jack selv opsøger gæsterne og knurrer/snapper ud efter dem uden de tager kontakt til ham fysisk eller visuelt (øjenkontakt)? Det billede har jeg nemlig meget svært ved at se for mig. I min verden skal en hund som Jack slet ikke i kontakt med gæsterne. Han skulle ikke være i rummet når gæsterne ankommer, men hentes ind når gæsterne er kommet i ro. Disse skal så totalt ignorere ham og han skulle opleve noget positivt, imen sde er der f.eks. ligge i line og hygge sig med en snack på tryg afstand. Først skal vi lige have på det rene, at det kun kan blive overordnet, når man ikke har set hunden. Jack skulle slet ikke have muligheden for at snappe ud efter nogens fingre. Kan han gøre dette er personen for tæt på! Du skal være utroligt opmærksom på, at for hver gang Jack sættes i situationer hvor han føler sig nødsaget til at forsvare sig gennem aggressive adfærd bliver disse en stadig større del af hans adfærdsrepertoire, dvs. han får nemmere og nemmere ved at vise aggressivitet, det virker jo, og i den situation ser han sig ikke om efter en anden adfærdsmodel, hvorfor skulle han det når han har fundet noget, der virker? Hvis en hund ikke kan være til træning uden at føle at de andre hunde er konkurrenter, er den konstant på vagt og derfor slet ikke parat til træning på hold. Min egen hund ville få en skideballe af de mega store, hvis han forsøgte at holde andre hunde væk fra enten mig eller godbidderne. Man skal i øvrigt passe på, at man med en utryg/usikker hund ikke kun tænker at "det er fordi han er bange" og derfor undlader håndtere et knurren/udfald, som noget man absolut ikke vil acceptere. Selv om en hund er usikker, skal den stadig have at vide hvad man mener om uønsket opførsel. Det tager den ikke skade af, tværtimod, hvis hunden ikke oplever at blive irettesat kan den ikke vide, at handlingen var uønsket. En hurtig skideballe og så er det overstået og vi er lige gode venner for det. Nu mixer du ressourceforsvar overfor andre hunde med mistillid til mennesker. Disse to tilstande er beslægtede, men skal ikke adresseres i samme situation. Hvis du er sikker på, at det er den anden hunds tilstedeværelse indenfor en vis afstand af dine godbidder der udløser Jacks knurren, har det i den situation intet med mistilliden til fremmede personer at gøre. Jeg ville først og fremmest tjekke hvordan Jacks første måneder er forløbet ift. socialisering. Dernæst om ressourceforsvaret er indlært eller medfødt. Derefter ville jeg se på, hvordan Jack er opdraget, altså efter hvilken ideologi du opdrager ham. Må han "alt" eller har han oplevet klare regler og faste rammer siden du fik ham? Hvad kan du stoppe ham i at gøre, hvordan gør du det osv. osv. osv. Der kan ligge en del ledetråde i svarene. Er en hund f.eks. opvokset uden faste regler og uden at acceptere, at den ind imellem bare skal indordne sig ejerens (rimelige) regler vil den, hvis den føler sig trængt ikke være samarbejdsvillig men handle selv. Er en hund opdraget for strikt kan den miste selvtillid og tillid og har kun sig selv at stole på og handler ud fra dette. Derfor er det vigtigt at få svar på en masse spørgsmål, inden man kan vejlede korrekt.

MAN rykker ikke hundens grænse, det gør den selv i takt med at den får tillid til, at der intet sker den

Du behøver heller ikke være enig. Det jeg fortæller dig er ud fra hundepsykologi med hvilken jeg har arbejdet professionelt i efterhånden mange år. Som du allerede har erfaret fungerer den valgte strategi ikke på Jack. Nej. Det er hvad du mener du fortæller ham. Du kan ikke vide, hvad en hvordan en hund tolker og oplever en situation og derfor kan vi ikke bruge sådanne menneskeopfattelser til noget, når det drejer sig om hundeadfærd. Man er nødt til at tage udgangspunkt i hundens følelser og oplevelser af en situation, hvis man vil nå nogle vegne. Her modsiger du dig selv Det er en meget lang vej at gå. Det er langt hurtigere, og bedre for en hund, at få tillid til det der skræmmer den.

Labradoodlen er jo opfundet og den kunne sagtens finde vej til mig. Ellers er jeg vild med pudel/terrier blandinger.

Velkommen til. Det der kan bekymre mig er, at der efter 3 måneders træning ikke synes at være fremskridt! Hvis det man gør ift. en given hund og dens adfærd ikke giver fremskridt efter få gange, skal der noget andet til. Som Ascha skriver Må din hunds tryghedsgrænse aldrig overskrides, hvis han skal få det bedre. Han skal opleve at have kontrol over situationen, hvis han skal blive tryg i situationen. Dette betyder, at der skal være helt faste procedurer ved møder/gæster, så din hund 100% ved, hvad der kommer til at ske og at dette ikke er noget, han behøver være utryg ved. Når du fortæller, at I har rykket frem mod gæsterne, når han var rolig (og hvad er lige det?) og tilbage igen når han har vist uro, fortæller det mig, at din hunds grænser er blevet overskredet. Hvis din hund skal få et afslappet forhold til gæster, må han aldrig føle sig presset dvs. ikke komme i en situation så I behøver bakke! Prøv at forestille dig dette: Du er super bange for store edderkopper, slanger eller noget andet. Du er også en lille smule nysgerrig. En dag du sidder på tryg afstand (og derfor er rolig) og betragter dyret, trækker din mor dig tættere på. Du bliver utryg og efter lidt tid bliver du trukket væk igen. Hvilken følelse vil du da sidde tilbage med? Ganske givet en følelse af "godt jeg kom væk"! Denne følelse er den, som du starter op med næste gang du præsenteres for dyret og derfor virker denne model ikke, hvis du skal blive tryg ved det dyr, du er bange for. Du vil, næste gang du stilles overfor dyret, være utryg, måske mere end første gang, da du aldrig ved om eller hvornår, din mor igen trækker dig tættere på. Dette snarer øger frygten/angsten end dæmper den. Giver det mening?

Jeg synes delehund er genialt! Hvis det er om morgenen hun skal være alene fra, ville jeg bide i det sure æble og give hende den lange tur der samt en lang tur om aftenen. Overskudsenergi gør intet godt for hunde, som skal være alene hjemme. Jeg ved ikke hvad i laver med hende (navn?) men en Cocker har et stort behov for at bruge sin næse systematisk og struktureret. Så hvis I ikke allerede er omkring fodersøg, vil jeg varmt anbefale dette. Sådan en ½ times effektivt søg giver en dejlig grundtilfredshed og træthed som er en god modvægt til adfærdsproblemer. Lang tids kasteleg er derimod stressinducerende og modvirker roen hos en hund. Så hvis I dyrker kastelege eller anden langtids løbelege med hende bør dette mindskes og erstattes af hjernestimulering, som netop søg.

Okay. Det var ikke dit indlæg der var spidst, men jeg oplever, at du opfatter nogle kommentarer som "spidse" bemærkninger til dig og måske tager jeg fejl. Næh ikke alle hunde har det samme behov for selskab, og vel især ikke hvis de har nok af det hjemme. Der tænker jeg, at man rigtigt ser forskellen.

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår helt hvorfor du tilsyneladende ofte tager det skrevne til dig som noget der er spidse bemærkninger. Da du fortæller, at dine hunde ikke er sure, passer dette "Min opfattelse er, at rigtigt mange "sure" hunde, som kun er sur overfor andre hunde tæt på ejeren eller i line, er det fordi de er i konflikt mellem deres lyst til at være social og det pres der kan ligge i at skulle være op på dupperne ift. ejeren." jo ikke på dig

Tak. Når jeg højreklikker komme dette frem, du får det hele: private.php?folderid=0&sort=sender&order=asc&pp=10&page=3 ved URL: http://www.hunde-forum.dk/private.php?folderid=0&sort=title&order=asc&pp=10&page=3

Jeg mener, du har fat i noget vigtigt her. Min opfattelse er, at rigtigt mange "sure" hunde, som kun er sur overfor andre hunde tæt på ejeren eller i line, er det fordi de er i konflikt mellem deres lyst til at være social og det pres der kan ligge i at skulle være op på dupperne ift. ejeren.

Markeringen, det røg jeg af... Jeg er ikke bekendt med de tekniske udtryk Jeg oplever meget ofte, at der popper et spørgsmål op om jeg vil forlade siden, når jeg vil poste svar på et indlæg. Vælger jeg "forlad siden" postes mit indlæg 2 gange. Dette kan stå på flere dage. I går var siden meget langsom. I dag mindre. Nå, jeg var lige i min indbakke. Jeg kan ikke få en afsender frem. Når jeg klikker på "afsender" kommer afsenderen på den næste besked frem. Beskeden står med ikonet for "læst", men den har ikke kunne åbnes.

Velkommen til Først og fremmest: Dyrlæger bliver ikke uddannet i adfærd, så medmindre de har en overbygning i dette emne bør de ikke rådgive om hundeadfærd. Din dyrlæge viser på fornemmeste facon, at hun ikke har en tidsvarende adfærdsuddannelse! Hvad er det mon, dyrlægen mener jeres hund vil styre? Indenfor moderne etologi bruger man ikke begrebet dominans noget videre længere, simpelthen fordi det er totalt misvisende. Taler vi endelig dominans taler vi om en relation indad i "flokken" med adfærd som vises når flokken er sammen. At tisse og destruere når en hund er alene kan aldrig være et tegn på dominans, det er en øjebliks situation hvor hunden udtrykker det den føler, sikkert utryghed ved at blive efterladt. At bortvise hunde fra møblerne og skødet kunne, sammen med andre vigtigere tiltag, gavne, hvis en hund er totalt umedgørlig og ikke vil have at man "håndterer" den og er aggressivt afvisende, hvilket tidligere kaldtes "dominansaggressiv", men udover disse meget få tilfælde, giver hygge i sofa og seng kun tryghed og nærhed som kan anvendes positivt i relationen. Delehunde kan være en stor gave til os mennesker, men I skal måske lige tjekke, at jeres hund oplever det som trygt. Hvis der er en fastlagt rutine og tidsskema er der større sandsynlighed for, at det forløber uden uheld end hvis deleriet ikke er struktureret, specielt med så ung en hund.

Ja, som jeg skriver skal de tygge et minut før det virker tandrensende. Jeg kan se jeg skrev "op til et minut", det var en fejl. Testen viste, at hovedparten af hundene bed Dentasticks'ene i mindre stykker og slugte disse. Lige sådan viste testen, at en hund ud fire (eller var det af 6?) fik 80% mindre tandsten og ikke som reklamen siger:80% af hundene

Dentastik renser ikke hundens tænder, så hvis det er dette, der er formålet, er en hudpind bedre. Der er lavet en undersøgelse (vist på DR) som viser, at reklameringen af Dentasticks er yderst misvisende. En hund skal tygge i noget op til et minut, før der er en rensende effekt. Hudpinde er derfor bedre og ikke mindst billigere.

Jo jeg er blevet spurgt i forlængelse af en bemærkning om at min kat/hund vel nok ser utrolig flot ud i pelsen. Når svaret så kom, nemlig at jeg fodrede 100% med hjemmelavet foder har der overhovedet ingen interesse været mere. Bare et "nå!" Du har fuldstændig ret i at vi bringer hundenes kost ud af balance i forhold til tørfoderet ved at give noget ved siden af. Tænk at de kan holde til det

Din hvalp har endnu ikke koblet ordet "dæk" sammen med håndsignalet, så det du gør galt er at gå for hurtigt frem. Guid ham ned i dæk som du plejer. Giv ham nu godbid fra den anden hånd og sig "fri" eller hvad du bruger til at lære ham, at han kan rejse sig. Gentages et par gange. Guid ham nu ned med tom hånd og giv godbid fra den anden hånd. Når dette sidder, introducerer du ordet "dæk". Dette gøres ved at du siger "dæk" og i forlængelse heraf guider ham ned i dækpositionen. Dit håndsignal altså din guidning, skal nu gradvis blive mindre, så han hurtigt lærer at ordet "dæk" betyder det samme som håndsignalet.