Shii

Det er netop det jeg tænker.. Om det er fordi jeg bare ikke har bemærket det, eller om det er fordi det bare ikke er særlig sjældent indenfor blandingshunde? Jeg har læst en masse omkring det, men selvfølgelig kun omkring racehunde.. Dette link forklarer det fint, men igen er det jo for Aussies og ikke blandingshunde: Aussien (Del 1 og 2 er også spændende læsning) og den siger jo at i teorien vil en Dexter/Penny parring give 50% stumphaler. (Men igen; Gælder det indenfor blandings hunde?)

Hold da helt op det var mange Svært at vælge, jeg måtte stemme på flere, var umuligt at vælge

Tillykke med ham Ser dejlig ud!

Ja, jeg ved hvordan det foregår indenfor racen, men min tanke er bare at hvis det foregår lige så dan uden for racen, så kan man se f.eks. en haleløs husky eller schæfer... (Det er udelukkende fordi jeg finder det interessant, jeg ville aldrigs elv bevidst avle efter den slags). Men folk bliver jo netop ved med at sige at Penny/Dexter hvalpe ville være sjovt. Men vi skal ikke have det Men tanken om en haleløs husky er bare super sjovt synes jeg (Jeg synes jo netop halen er det smukkeste på Dexter!)

hov.. Nu kan jeg se at der står igennem 15 år... Det kan jeg slet ikke få til at passe.. Jeg var afsted som 12 årige, og det er da 15 år siden... Det kan da ikke passe jeg var med det første år, jeg er næsten sikker på det havde været før. :hmm:

ååårh det bringer helt minder frem Der var jeg med i 3 år i træk med min første hund

Super forslag. hvad med at man laver en "svær" og en lidt lettere øvelse? Så dem som har super trænede hunde kan vælge den mere avanceret og dem af os som har hyper hunde med dårlig hukommelse kan vælge en lidt mere enkelt øvelse? Altså jeg mener f.eks. nikke vs at pakke sig ind i et tæppe. Slikke sig om munden vs. "krydse poterne". Jeg ved ikke om det er tåbeligt? Om nogen måske vil føle sog presset til at vælge "den lidt mere avanceret"? Jeg synes i hvertfald det er et fint alternativ, også fordi jeg f.eks. jo ikke har noget nylig erfaring med træning... Kunne være fedt at starte blidt ud!

Jeg tror ikke på at du kan lære ham at stoppe hvis du(din datter) taber snoren imens han trækker. Han trække rjo fordi han vil hen til noget, et instinkt, i mine øjne ville det være mere realistisk at lærer ham ikke at trække og "stop" på signal.

Det er faktisk sjovt med hensyn til hvalpe og pivedyr... Det er tydeligt at Dexter nogen gange tror det er helt okay at bruge Penny som pivedyr.. Man kan se han tager et fast greb om mave eller hovede og ellers tror han bare kan hakke til, som var hun et pivedyr (og pivet kommer jo!). Derfor er vi også ekstremt meget over dem, specielt fordi det jo bare ikke er sundt for Penny at blive mast på den måde...... (Problemet er at hun jo nærmest hoppe rind i munden på ham, så når man tage rham væk og siger "Nej", så går der tre sekunder så sidder der en hvalp i hovedet på ham )

Vi er jo de heldige ejere af jordens dejligste lille djævel af en Aussie! Og hun har jo kun en halv hale. Den ene af forældrene var født haleløs, den anden havde fået fjernet halen. Jeg ved at det er arveligt med hensyn til stumphalen, også at længden er forskellig uanset længden på forældrenes stumphale. Lige for at gøre det klart er det ikke noget vi rent faktisk overvejer at gøre, men min vigermor spurgte, og jeg måtte være hende svar skyldig: Hvis man parrer en stumphale Aussie, med en race der ikke har gener for stumphale, vil dette stadig forekommer? Det er ikke noget der skal bæres af begge forældre? (Spørgsmålet opstod fordi jeg sagde at jeg synes Dexters hale var SMUK, og det var synd at penny aldrigv ille få så stor og flot en hale. Hun spurgte så hvis de fik hvalpe sammen, hvordan halen så ville se ud). Umiddelbart vil jeg jo mene at det bare skal bæres af den ene forældre, og det ikke er noget der skal ligge latent hos den anden? Men ja? Hvordan foregår det? Stumphaler i blandingskuld? Jeg tænker bare at det virkelig kan tælles på en hånd hvor mange hunde jeg har mødt uden hale (Og to af dem er Pennys forældre)... Og så sjælden er Aussien vel heller ikke?

Dejligt med en opdatering, og det gør mig nu altid "glad" når folk er ansvarlige, synes det var et godt valg at hun fik en abortsprøjte, også netop fordi det at finde hvalpekøbere kan være super svært. (De ansvarlige i hvert fald!)

Jeg regner med Penny og jeg vil deltage i denne tråd her Så det skal være noget babyer også kan lærer Synes både Nikke og bukke kunne være super sødt, men det er klart for folk som er "trænede" allerede er det jo nok ikke de sjoveste ting at træne (For de kan det jo nok allerede)

Vi havde helt samme oplevelser da min veninde var hos os. Og vi havde også gjort det meget klart for dem at Dexter IKKE var vant til børn, og derfor kunne vi ikke vide hvordan han ville reagere. Jeg synes det er super dejligt at din søster ikke blev forskrækket, og ikke straks tænkte Luna var en "frygtelig dræberhund". Det gjorde min venindes mand jo om Dexter, og det betød altså at jeg havde det rigtig skidt det meste af tiden de var der, fordi jeg konstant var bange for at det mindste skulle ske. Lunas reaktion synes jeg er helt normal, og omend ikke hensigten at "bide barnet i benet", så som du også forklarer virker det jo som en leg hun kender. Problemet opstår netop når specielt barnets forældre tager denne adfærd som værende aggressiv, og jeg tror rigtig mange hunde bliver stemplet (og aflivet!) på den baggrund. Synd og skam! (Og kunne forestille mig at liste hundene ville blive endnu hårdere dømt, end så mange andre racer!)

Jeg synes faktisk de fleste herinde har givet udtryk for at det handler om gensidig respekt, men også om at passe på sin tæve, og undgå at give hende en dårlig oplevelse. Derfor ville jeg aldrig tage Penny med i hundeskov, imens hun er i løb. Jeg synes bestemt at man skal lufte sin hund, derudover som normalt, og gå de steder hvor man ved der er mindst risiko for at rende ind i løse hunde (Altså her tænker jeg holde sig fra områder hvor det er tilladt). Og ellers lufte hunden som normalt. Jeg vil ikke tage så meget hensyn at jeg vil lave om på Pennys rutiner, bare fordi hun er i løb. Men jeg vil helt klart ikke lufte hende i parken hvor det er tilladt at have hunde løs. Ikke fordi hun ikke har RET til at være der, men fordi JEG ikke vil udsætte hende for den ekstra risiko for dårlig oplevelse. Med hensyn til at sætte hunden i snor når man møder andre hunde er vi igen tilbage ved "høfligheden", jeg tror vi alle herinde er enige i hvordan det hele skulle være hvis det var perfekt. Desværre er den verden vi lever i bare ikke perfekt, og der findes ufattelig mange hensynsløse hundeejere derude.

Jeg har tre gange været i hunde"gårde" (Bolig foreningers indhegnede arealer), hvor der er blevet parret en tæve, og efterfølgende været krævet abort sprøjte. Jeg har en gang mødt en mand i Solbjerg, som ikke havde opdaget at hans tæve var højløbsk, og havde haft sluppet hende derinde, og efterfølgende måtte få abortsprøjte. (Han var dog i forhold til de tre andre episoder ekstremt ansvarsfuld, i forhold til at det var hans eget ansvar, og han var frygtelig ked af at havde sluppet hende fri)

åååh poop! Jeg havde helt glemt det! Øv øv øv! Må se om jeg kan fange et vandbillede lige nå rjeg kommer hjem!

Jeg har aldrig påstået andet.

Jeg har anmeldt indlægget, der er en grund til at nye brugere ikke kan lave links... Det her tror jeg helt bestemt er en "fusker"... og så er hjemmesiden bare på så mange måder alarmerende i mine øjne...

Det er sjovt den der med alderskortet... Jeg fik min første hund som 11 årig, og rendt alene til træning, agility osv... Aldrig nogensinde har nogen smidt alderskortet i hovedet på mig? Og jeg har da haft hund lige siden... (Og så synes jeg forresten absolut ikke at 23 år er en "ung hundeejer" 19 år, tjoeh måske, men de fleste 23 årige er da rimelig "satte" og stabile? )

Præcist. Jeg vil simpelthen ikke at Dexter skal holdes i 5 meter radius af mig for at jeg kan hoppe foran og spørge om en hund er i løb. Det vil og kan jeg ikke. Jeg har valgt en race som kræver at han kan løbe og spurgte, og han ER altså kun en hund, og så endda et hankøns væsen. Jeg stiller mange krav til ham, men hvis en villig tæve vifter sin mås i hvedet af ham, så er det i mine øjne HELT "forståeligt" at han ikke kan modstå! Problemet med disse tæver er jo at de er lige så villige som hannen er. (Højløbsk), og der kan man altså ikke forvente at alle holder deres hanner i snor fordi tæven render rundt og vifter sin numse af dem... Hun er jo ofte lige så opsøgende som hannerne er.

Som du siger.. I og for sig har hun jo ret til at gøre det, men jeg synes også det er lidt.. Ja... Det er sgu ikke sødt gjort. Hun kunne som minimum lave en indhegning hun vidste var sikker. Problemet er jo hvis man render ind i en tæve der er i løbetid, så er det ikke "bare" en tisplet. Jeg kan se STOR forskel på om Dexter snuser til en god tisplet eller hvis der er en højløbsk tæve ved siden af ham! Han er HELT væk i tæven. Heldigvis reagere han kun på højløbske, hvis de bare er på de kedelige dage så snuser han, og så er det det. Når jeg har mødt løbske tæver f.eks. i en hundeskov, har de altid været fri, og de har rendt lige så meget hen til de andre hunde, som de andre hunde har rendt hen til den.. Og ærligt? Når jeg er i hundeskov så stopper jeg Dexter, men kan jeg se den anden hund render imod ham og har fået lov at hilse, så får han lov at hilse også, også selvom jeg er 20-25 meter væk!

Jeg har flere gange sagt jeg på INGEN måde kan diagnosticere eller dømme noget som helst, jeg har tværtimod set en person JEG synes har brug for hjælp, og som har beskrevet at hun INGEN havde til at hjælpe sig, DERFOR siger JEG at JEG synes at en indlæggelse kunne være en god løsning! Det har INTET at gøre med at jeg synes at "sådan er det bare", jeg synes det er tragisk at det danske system fungere sådan at fordi hun "bare" har mistet en hund så kan hun INTET hjælp få. Stella har SELV skrevet at hun ikke kan få f.eks. psykolog hjælp eller blive indlagt, så de tanker må da have været hos hende, når hun har haft det så skidt. Jeg har selv været super langt ude, og heldigvis fik jeg hjælp, men det krævede da også ufattelig meget "råben på hjælp", for som Stella også har givet udtryk så får man altså ikke hjælp "bare fordi" man er lidt trist! Det er absolut igen ikke fordi jeg vil "dunke" Stella i hovedet, og jeg er virkelig ked af hvis hun har følt det så kraftigt, men jeg bliver ekstremt ked af at vide at hun HAR brug for nogen, en eller anden form for hjælp, fra en veninde, en psykolog eller andet, og det virker som om hun ikke får denne forståelse, og muligheden for at bearbejde en sorg. Og sorg skal bearbejdes, den skal ikke fjernes eller glemmes, den forsvinder ikke bare pist væk, man skal lærer at leve med den, så det ikke påvirker ens hverdag i en negativ retning. Så det ikke forringer ens livskvalitet.

Problemet er at "hvis de ikke kan" så er det ofte for sent. Hvis ikke man har ret god kendskab til den anden hund, skal man som udgangspunkt i mine øjne aldrig starte ud med at lade dem "selv finde ud af det" hvis der er den mindste optakt til "surhed".

Ja undskyld det var forkert formuleret, jeg ved hvad du har skrevet herinde.

Jeg valgte ved siden af mit indlæg at skrive til Stella privat. Det har intet at gøre med at ville argumentere en sag, men at nogen gange kan folk ikke selv se når de gør noget der er "skadeligt" for dem selv.