AnneMangetal

Velkommen:vinken: Og sikke en dejlig flok:lun: Jeg er HELT pjattet med Shiva - hvor er hun smuk!!

Uanset hvor god kvalitet en snor er, kan hunden tygge den over på ganske kort tid (sekunder). Forestil dig en tynd line der bliver lagt i hundens kindtænder (som kan knuse knogler). Det tager altså ikke lang tid! Så som de andre skriver - det er forbudt at have linen i munden!

Ja, tillykke med hende:-) Glæder mig til at se flere billeder! Og godt du ikke er skræmt helt væk. Nogle gange går der lidt rigeligt bitter-f*sse i den, men det skal man bare lukke øjnene for. Håber du bliver hængende:-)

Min hund har tygget i pinde siden hun var baby, og min gamle hund gjorde det hele livet. Ingen af dem har nogensinde haft problemer med det, men har tilgengæld altid haft fine bisser. Hvis pindene er friske, er træet jo blødt og skader ikke. Tørre pinde tygger de dom regel bare i stykker og spytter ud.

Ej, det er sgu sjældent at krop og aktivitetsniveau ikke hænger sammen! Bliver det en gigant-bamse, vil den næppe opføre sig som en FT. Evolutionen har ikke givet helt op endnu:blink: Mht kræft, bernere bliver ho ikke testet for genet, heller ikke i avlen, så hvorfor er det værre at parre en ikke testet berner med en ikke-testet golden, end det er at parre 2 ikke-testede bernere? Er det tavlen der gør forskellen? Risikoen er ihvertfald ikke større ved denne hund, end ved dem der indgår i registreret avl. Nogle gange skal man måske lade være med at forsøge at tage modet helt fra folk. Jeg forstår egentlig godt hvis TS ikke gider denne tråd mere, for han bliver bare slået i hovedet med at det bliver en kæmpe hund med tynde ben og et skyhøjt energiniveau, og så dør den også af kræft.

Det er der jo ingen der kan sige, men han bør nok have tabt omkring 1-1,5 kg. Men det er vigtigt at du får ham vejet, så du kan regulere på kosten hvis han taber sig for hurtigt eller langsomt.

Har du prøvet med et bad??? Hvis det ikke hjælper og lugten kommer tilbage, er mit bid en hudinfektion, fx svamp. Det skal selvfølgelig behandles.

Det skal jo være et "stort" navn til et stort ego:-) Zeus, Albert (Einstein), Maximus, Cæsar, Bono, Obama:mrgreen: Uh uh, eller Helmuth (Kohl)

Nu ved jeg ikke om goldens er udsat for samme type kræft som berner, men hvis ikke, kan en blanding jo ikke få den type kræft. Birgitta, hvis du ikke er klar over det, har man lokaliseret genet for bernerens kræft, og er nået frem til at genet er recessivt. Så kun parring mellem 2 hunde der begge bærer genet, giver kræft. TS skriver jo at begge hunde er tjekket for AD og HD, så på den front kan der ikke gøres meget andet. Og er golden'en en udstillingsmodel, er den sket ikke så langt fra berneren vægtmæssigt. Jeg synes egentlig det lyder som en blid og dejlig blanding:-) TS, som andre skriver, skal i være OBS på at hvalpen får et godt hvalpefoder der sikrer en langsom vækst. Jeg glæder mig til at se billeder:lun:

Gud, jeg troede det var en eller anden livsvigtig information:hmm:

Gode nyheder:5up: Jeg ville nu smutte omkring Magtor alligevel. Nu er muldvarpen jo varmet op:blink: Hvordan går det med hund og baby?

Århhhh:lun:

Velkommen til:vinken: Der må være noget galt med min computer, for jeg kan slet ikke se de billeder du jo HELT sikkert har uploadet af dine hunde:blink:

Men det er jo netop kun bugspytkirtlens enzymer man kan give medicinsk. Så hvis det er intolerance (mangel på andre enzymer end dem fra bugspytkirtlen), kan du jo ikke andet end at holde dig fra de ting den ikke kan tåle. Og man er som regel ikke i tvivl om, hvis det er en syg bugspytkirtel....

Selvfølgelig, men det gælder jo kun de 3 enzymer der dannes i bugspytkirtlen (amylase-stivelse, lipase-fedt og protease-æggehvidestoffer). Der produceres også enzymer andre steder i kroppen, så mangel på eenzymer (intolerance) er jo ikke lig med syg bugspytkirtel, sådan som du skrev:vedikke:

Af det jeg læser ovenfor, fremstår det (for mig), som at intolerans ikke kan have noget med enzymer at gøre, for så er bugspytkirtlen syg:hmm: Så kom du frem til det med at der ér enzymerne, eller mangel på samme, der giver reaktioner:5up: Så langt, så godt. Men så kommer den med dåser.....?! Hvad har det nu at gøre med intolerance eller allergi over for kylling? Præcis! Jeg bruger nok ikke de korrekte termer når jeg skal forklare det - jeg nøjes med at leve med det selv:(

De er højløbske ca. 1 uge, altså hvor de ikke bløder. Som Jeanette ville jeg også lægge en uge ekstra på. Du kan som regel se på hanhundene hvornår tæven ikke er interessant mere. Og en nem (og usikker) test er, at klø tæven lige over haleroden. Hvis hun flytter halen til side og strutter med måsen, er hun stadig højløbske:mrgreen:

What they said!!!!

Vi har prøvet det (som supplement til andet foder), og Bella blev træt af det efter lidt tid. Men det er jo smag og behag - også for hunde! Det eneste kræsenprinsessen spiser, er Orijen, TOTW og Kingsmoor. Hun spiser kun kylling og oksekød/bison, og af og til gider hun lam. Hest, fisk og kanin har absolut ingen interesse:-)

Ja, hun er billig, men har ikke gode anbefalinger. Kender sjovt nok 2 hunde hvor operationssår er sprunget op. Klinikken er ikke ligefrem ren. Og så nægter hun at teste for orm - og tager i øvrigt 1.200 kr. for undersøgelse af afføringsprøver.

Puhhhh, jeg synes den er svær:( Jeg fornemmer lidt at du godt ved at det er dit ansvar at hunden har bidt, men sket er sket. Jeg har ikke børn, og jeg værdsætter min hund meget højt. Ikke desto mindre mener jeg ikke at den hund og det barn bør leve under samme tag:( Din datter er stadig for lille til at kunne respektere hundens grænser - specielt når de grænser flytter sig. Det er ikke unormalt at hunde får kortere lunte i takt med at de bliver ældre. Der KAN dog også ligge sygdom eller smerter til grund. Som jeg ser det, har du 3 muligheder: 1. Få hunden grundigt undersøgt for sygdom og smerter. Det kan være en lang og dyr proces, og i den tid er det vigtigt at holde barn og hund fra hinanden. 2. Omplacering af hunden. Dér må du vurdere om det er muligt for hende at finde ro og blive glad i et andet hjem. 12 år er gammelt, men der kan være et par år tilbage i hende. 3. Aflivning. Og husk at det ikke er synd for en hund at blive aflivet efter et godt og langt liv. Hunden ved jo ikke at den skal dø - det er os mennesker der synes det er hårdt fordi vi står tilbage med skyldfølelse og sorg. Hvis jeg stor i samme situation, ville jeg nok vælge den 3. mulighed. Ikke at de andre er forkerte, men der er risiko for at hunden gør skade på barnet under en eventuel udredning for smerter/sygdom og det er risiko for at hunden ikke vil få et godt otium og falde ordentligt til et nyt sted.

Jeg blev jo også pludselig allergisk efter 33 år, og endda rigtig meget allergisk. Men ja, det er sgu underligt at der er noget som kroppen pludselig ikke kan tåle længere:(

Jeg kan garantere dig for at allergi også kan give "vand ud af røven":mrgreen: Mange læger mener faktisk, at hvis man får en akut reaktion, er det typisk allergi, hvorimod forsinket reaktion tyder på intolerans. Om det kun gælder for mennesker, ved jeg ikke.

Fødevareintolerance skyldes, ihvertfald ifølge videnskaben (spelt-k*sserne mener noget andet), manglen på enzym til nedbrydning af pågældende fødevare.

Hov hov, man behøver ikke være gammel for pludselig at være allergisk:-) Hvorfor er du så sikker på at det er intolerance og ikke allergi? Og hvilken forskel gør det for dig?