Juelsgaard

Stor, stor medfølelse herfra. Det er rigtig frygteligt at det skulle ende sådan, men han har fred nu.

Opkast og totalt manglende ædelyst. Hvis stenen sidder fast kaster hunden alting op. Afføringen bliver først virket sent i forløbet.

Superskønt at høre. Og når nu tingene går i den rigtige retning, så skal det nok gå og hun er jo heldigvis ung, så hun skal nok hurtigt komme på benene igen. Vi krydser fingre for at hun er klar til at komme hjem til weekenden, så hun kan få den ro og omsorg der skal til for at få hende ovenpå igen.

Man bør kun lave hvalpe på en tæve, hvis det er fordi man nøje har overvejes tævens kvaliteter og man gør det fordi man ønsker at lave et kuld hvalpe til gavn for racen. Man bør ALDRIG (og jeg vil såmen gerne have forstørret det endnu mere) lave et kuld hvalpe for at forsøge at udbedre et sundhedsproblem på tæven. Hvis det ikke fra starten har været meningen at hun skulle bruges til avl, vil jeg klart anbefale at sterilisere hende. Det er efter min mening noget af det bedste man kan gøre for sin tæve. Mine tæver bruges i avlen, men så snart jeg har besluttet at de ikke skal have flere kuld (enten pga. alder eller fordi jeg ikke længere synes de har nok at tilføre racen), så bliver de steriliseret. Jeg har steriliseret min gamle tæve og det er superskønt at hun ikke risikerer problemer med hendes livmoder og de kommer sig lynhurtigt efter sådan en operation.

Heldigvis kommer de fleste hunde sig utroligt hurtigt over en operation for livmoderbetændelse, så jeg vil næsten håbe for dig at det er det som er galt med hende (medmindre selvfølgelig at det var meningen du ville avle på hende). For når først operationen er overstået, så plejer hundene at være friske i løbet af ganske få dage og hun er jo meget stærkere i en alder af 3 år, end når hun bliver 8-11 år (hvor de fleste tæver jo får livmoderbetændelse). Så vi håber hun kommer sig lige så fint og hurtigt som de plejer og du snart har din glade hund tilbage igen.

Ja, det kan jeg se at det har været tæt på Jeg vidste faktisk ikke at de også havde kig på Todd. Men han er altså også lækker, selvom jeg simpelthen ikke forstår hvorfor folk vil have hundene så fede. Jeg tror han ville have været mit idealbillede af en hanhund, hvis han havde vejet 7 kg mindre. Men overvægt er jo heldigvis ikke arveligt og han er ualmindelig sød og godt bygget.

Apernilles hunde er IKKE jagtlinier. Derfor kan hundene jo godt bruges til jagt, men jagt- og markprøvelinier er det ikke. Apernille er en kennel under DKK som avler stort set udelukkende på udstillingslinier, så man kan godt undre sig lidt over hvorfor en hanhund derfra er brugt i Dansk Jagthunderegistrering. Jeg kunne godt have lidt en mistanke om at det har været for at undgå DKK's avlsrestriktioner, men det er selvfølgelig kun et gæt. Et godt råd er i hvert fald uanset hvad I vælger at gøre at få hunden røntgenfotograferet på både hofter og albuer, øjenlyst, samt gentestet for PRA. Det er det mindste man bør gøre hvis man vil være seriøs omkring et hvalpekuld.

Min den gamle er fra en opdrætter i Nordjylland, kennel Witraz, men hun har ikke haft hvalpe i nogle år nu. De øvrige er eget opdræt :hjerte: Kasia skulle gerne være drægtig, vi er lige kommet hjem fra en skøn tur til Tyskland hvor hun er blevet parret med rigtig dejlig tysker.

En lab skal bestemt have lov til at apportere. Men apportering kan jo også være andet end at hente døde duer eller dummyer. Det kan jo også være at lære at hente avisen, hente hjemmeskoene, samle legetøjet sammen eller hvad som helst man kan finde på. Selvfølgelig elsker labberne apporteringstræning og det er noget jeg vil anbefale til enhver lab-ejer, men mindre kan også gøre det. Igen handler det i mine øjne IKKE om at man behøver være inkarneret jæger for at købe en labrador (eller anden jagthunderace), men blot at man er bevidst om at hunden skal aktiveres. Når jeg har haft hvalpe er ca. ½-delen solgt til jægere og ca. ½-delen til "almindelig" hundemennesker og jeg mener bestemt at de har fået lige gode hjem. Men jeg vil da anbefale at man tager ud og besøger opdrættere af forskellige typer labrador, så man kan danne sig et indtryk af temperamentet og finde ud af hvad man er mest til. Og de fleste opdrættere vil jo heldigvis gerne vise deres hunde frem.

Selvom DJR jo er Dansk Jagthunde Registrering, så er det ikke kun jagtlinier som stambogsføres der. Der findes flere udstillingslinier i DJR, som opdrættes der fordi hundene ikke kan (eller opdrætter ikke gider) overholde DKK's avlsrestriktioner. DJR har jo INGEN avlsrestriktioner (hverken brugsmæssigt, hvilket jo ellers ville være logisk når det nu er en jagthunderegistrering, eller sundhedsmæssigt, altså ingen krav om HD- og AD-fotografering, øjenlysning eller gentest). Derfor behøver din hund ikke være af jagtlinier, selvom den er registreret i DJR. DJR anerkender DKK-stamtavler, dvs. at hvis du bruger en hanhund med DKK-stamtavle til din hund vil den kunne få stambog i DJR. Det er dog sådan at en DKK-opdrætter eller hanhundeejer som anvender sin hund til avl i DJR udelukkes fra fremtidig avl i DKK (og evt. smides ud af DKK), så de hanhundeejere som avler indenfor DKK skal du ikke forvente vil lade deres hund parre en hund med stamtavle i DJR. Man gør jo netop et stykke arbejde med avlsrestriktionerne i DKK, som DJR synes er ligegyldige. Du kan dog som DKW skriver få overført din hunds stamtavle til DKK og hvis du så får den avlsgodkendt i DKK, så vil hvalpene kunne få DKK-stamtavle.

Jeg er også vokset op med labrador og har selv haft de sidste 12 år, så min første "egenhund" var også en labrador (og det bliver de også fremover). En labrador er jo som oftest god til at omgåes en hvilken som helst størrelse dyr, fordi den er god til at tilpasse sig og let at opdrage. Jeg mener bestemt at det er en god førstegangshund, så længe man husker på at det stadig er en hund som skal opdrages og aktiveres. Jeg bliver altid træt af når jeg ser folk med vilde og stressede labrador, fordi de har regnet med at den var så nem at den opdrager sig selv og ikke behøver aktivering. For en lab er jo nem, når blot den får opfyldt sit behov for aktivering og får en nogenlunde fornuftig opdragelse.

Så er der endelig sket noget:hjerte: Kasia har godt nok været lidt besværlig denne gang og vi nåede helt ud på 4 blodprøver og 15.dagen inden damen synes det var tid, men nu har vi været i Tyskland og besøge den skønne Todd. En helt igennem dejlig hanhund med et skønt, skønt temperament. Super sød og glad. Og en herligt bygget hanhund, som jeg dog synes de havde pakket lidt for godt ind (læs lidt fed). Og så havde de samtidig et kuld 6 uger gamle hvalpe efter ham og de så supergodt ud. Så knap 600 km kørsel i går, parring i går aftes og i morges og så 600 km hjem igen. Men en god tur, en skøn hanhund og utrolige venlige mennesker. Så nu krydser vi fingre for gevinst:x2:

Jeg vil kun anbefale dig at tage ud og møde nogle hunde af de forskellige typer. Der er for mig ingen forskel på lysten til at arbejde (under forudsætning af at man holder sig fra de tungeste udstillingslinier, for der kan godt være problemer med arbejdsviljen), men der er stor forskel på temperamentet. De rene jagtlinier er avlet efter at være meget "pleasende", altså hunde som har enormt stor fokus på at glæde sin fører. For mig at se giver det ofte meget bløde hunde, som kan blive ret usikre på sig selv, hvis de bliver i tvivl om hvordan de skal gøre deres fører tilpas. Jeg synes desværre også det gør at jeg ikke helt sjældent ser jagthunde, som er usikre overfor mennesker (langt fra alle hunde, men nogle) og nye situationer. Men hvis man er til den type hund er de ofte nemme at træne. Udstillingshundene er ofte mere selvstændige og selvsikre (igen min opfattelse af tingene). Det kan på nogle blive for meget, sådan at de ikke er lydhøre nok og vi ser desværre nogle hanner som er meget selvsikre og dermed vil hævde sig overfor andre hanner. Men hvis man får en hund med passende temperament er de som oftest sikre på sig selv og behøver ikke hele tiden bekræftes i at de gør de rigtige ting. Personligt er jeg mest til udstillingshundene (igen når man sørger for ikke at få for tunge hunde og er opmærksom på at temperamentet ikke skal være dominant overfor andre hunde), fordi jeg godt kan lide deres umiddelbare glæde ved alting og deres opfattelse af at de selvfølgelig er verdenens midtpunkt og at alle mennesker jo må synes de er fantastiske. Jeg synes de hunde af jagt/markprøvelinier jeg møder på markprøver, som oftest går klinet op ad deres fører med halen hængende, og personligt er jeg mere til det lalleglade temperament hos mange udstillingslabber end til det overdrevent pleasende. Men det er smag og behag og det kan være en god ide at møde nogle forskellige typer hunde.

Fra 1-15

Jeps, så nærmer årets vinterskue sig. Retrieverklubbens region Østjylland afholder vinterskue på søndag den 8. januar i Århus og man kan stadig nå at tilmelde sig indtil i morgen d. 6. januar eller direkte på dagen. Og vi glæder os til at se Dorthe's Liva dernede, men der er plads til alle og vi har fået rigtig gode engelsk dommere. Det er 2 meget erfarne herrer, som dog dømmer for første gang i Danmark. Labradordommeren er autoriseret til officielle udstillinger. Jeg er lige ved at lave præmieoversigten og jeg kan love at der er absolut fine præmier til de placerede hunde. Så kom glad og få tilmeldt jeres retrievere, eller blot kom og se en masse skønne retrievere i Århus på søndag. Tilmelding og info på DRK Region stjylland

Jeg er også sikker på at en lille lab-hvalp ville passe godt til Misja:blink:

Så skete det endelig. Efter 11 mdr har Kasia endelig valgt at komme i løbetid:banan: Så om 1½ uge regner vi med at tage til Tyskland på date med denne skønne Todd og så bliver det heldigvis forårshvalpe, når varmen og det gode vejr forhåbentlig er på vej. Og med hvalpene salgsklare midt i maj, så bliver det også skønt for hvalpekøberne. Så jeg glæder mig helt enormt:banan:

Hvis det er nogle år siden du fik taget billeder i Nørager, så har det nok været hos Heidrun Møller og hun er nu i Randers (Vorup Dyrehospital). De øjenlyser ikke længere hos Center Dyreklinik i Viborg, for det er Pia Pedersen som er godkendt øjendyrlæge og hun har startet sin egen klinik i Rødkærsbro (og er bestemt værd at anbefale stadigvæk). Husk at hunden også skal gentestes for PRA (medmindre den er fri via forældrene) og også meget gerne testes for EIC og CNM.

Øv ja, men det kan jo være at den lille han alligevel er en kommende stjerne. Så hvis du står først i køen kan det jo sagtens falde heldigt ud.

Ja, jeg venter jo så et helt kuld hvalpe, når ellers Kasia engang har tænkt sig at komme i løbetid. Umiddelbart regner jeg dog ikke med at skulle beholde en, for det ville passe bedre at vente et års tid inden vi skal have hvalp igen, men nu må vi se om vi kan lade være:-)

I skal absolut gøre meget ud af at få ham socialiseret med fornuftige voksne hunde som kan lære ham normalt hundesprog. At "moren ikke gad den mere" betyder jo formodentlig at moren har knurret af den og irettesat den og det er jo helt fuldstændig normalt at tæven begynder at lære hvalpen fornuftig adfærd og lære den hundesprog, og det er nu frataget hvalpen. Så skal man have en normal velfungerende hund ud af det, så er det vigtigt at han hurtigt får kontakt med fornuftige voksne hunde. Hvis han var den sidste i kuldet, sådan at de andre hvalpe allerede var taget fra er der kun et at gøre. Du skal melde "opdrætteren" til politiet omgående.

Bestemt, og vi kan jo så diskutere fra nu til juleaften om det så harmonerer med hundenes brug til jagt (en golden i fuld udstillingspels vil i hvert fald ikke være sjov at få ind efter en jagtdag:roll:), men sundhedsmæssigt for hundene, så er det dog en kæmpe fordel at de ikke behøver være så fede for at få en nogenlunde bedømmelse.

Ja, det er et rigtig stort problem indenfor labrador. Der er desværre alt for få som kan se forskel på en bredt bygget hund og en fed hund og derfor belønnes de fede hunde på udstillingerne og det er så meget en skam. Både hos de voksne og ikke mindst hos hvalpene, som absolut heller ikke skal være fede. Men jeg kan simpelthen ikke forstå at det skal være så svært, for det er jo blot at mærke på ribbenene. Hvis ikke de er tydelige at mærke, så er det fordi de er dækket af fedt. Og det er pudsigt for hos de andre retrieverracer er udstillingshundene ikke nær så fede som hos labberne.

Nå ja, jamen så skal hun jo også have lov til at vente:lol: Det gør mig nu heller ikke så meget hvis hun venter lidt endnu (altså udover juledagene), for så bliver det jo forårshvalpe og det såmen godt nok for både mig og hvalpekøberne.

Ja, hermed en decideret brokketråd. Og hvad vil jeg så brokke mig over. For det første Kasia, som efter 10 mdr stadig ikke er kommet i løbetid (hun plejer at gå 8 mdr), men opfører sig som en der snart kommer i løbetid. Så det skal nok passe at hun starter i løbet af et par dage så hun skal parres juleaften:evil: For det andet over hvor mange (læs udstillingsfolk og ikke mindst udstillingsdommere) som ikke forstår at der IKKE er et tykt muskellag udenpå ribbenene. Alt hvad man kan mærke udenpå ribbenene er altså FEDT og ikke muskler og hvis man ikke kan mærke ribbenene er hunden FED og hunden mangler ikke muskler blot fordi man kan se det bagerste ribben:evil: Puuuh, det lettede. Andre der har noget at brokke sig over :slem: ??