Juelsgaard

Ingen af delene. Hvis ellers operationen er udført fornuftigt og hunden bliver godt smertedækket, så er der som oftest ikke behov for noget. Jeg har aldrig haft krave på nogen af mine (Chalmer opereret for fremmedlegeme og senere kastreret, Maggie steriliseret og Kasia kejsersnit). Men du kan jo vælge at have en af delene liggende, hvis der skulle blive behov for det, men hvorfor sætte det på hvis der ikke er behov? Jeg går jo også ud fra at I er hjemme i weekenden og kan holde øje med om hun slikker i det.

Jeg vil egentlig ikke skrive ret meget, for jeg er fuldstændig enig med Malene. Jeg har også 2 gange fået aflivet mine hunde. Første gang en kun 1 år gammel hund som var blevet påkørt og havde skadet sit bagben. Hun kunne sagtens have været reddet, men hun ville være blevet kronisk halt, da hun havde lavet en skade på haseleddet som aldrig kunne være blevet godt. Det ville jeg ikke udsætte hende for og derfor blev hun aflivet, selvom det er umådelig hårdt at aflive en så ung hund. Min første hanhund aflivede jeg efter kort tids sygdom, hvor nogle måske havde trukket den længere i håbet om bedring, men han var så ked af det at et håb om bedring ikke retfærdiggjorde at han skulle have det så skidt. Så jeg trækker også grænsen ret tidligt, af respekt for mine dyr fordi jeg ikke ønsker at udsætte dem for smerter og ubehag for at skåne mig selv for sorgen, for det er da en stor sorg at måtte aflive.

Jeg siger bestemt heller ikke at det er supersvært at komme på A-prøve og at man har en super elitehund hvis man har en 1.pr. på A-prøve. MEN, i min verden så er en 1.pr. åben B (som er kvalifikationskrav til A-prøve) og en 1.pr. åben A en absolut fin præstation for en lab. Og alt udover det er cremen. Jeg mener bestemt at en sådan hund er god brugsmæssigt og også må forventes at være en god jagthund (selvom det selvfølgelig kun kan bevises ved at se den på flere jagter). Så en udstillingshund med en sådan præmiering vil i mine øjne også være en god brugshund, og desværre findes der ikke mange af dem, men jeg glædes lige så meget ved dem som ved de højtvindende markprøvehunde som stadig er racetypiske eksteriørmæssigt. Og til langt hovedparten af de jægere jeg kender er en sådan "udstillingshund" superfin til jagtbrug.

Nå, jamen det må jo så være mig der ikke forstår denne form for skriveri. Jeg forstår i hvert fald ikke hvordan det kan være taget ud af kontekst, når det er skrevet som første linie efter at der er linket til 2 specifikke hunde. Jeg kan nu heller ikke helt finde ud af hvordan du vurderer om en lab er brugsmæssigt fornuftigt. For A-prøverne er kun for dem som fedter for de rigtige og godsjagter er kun for snobber og dumme hunde. Jeg er heldigvis mere blåøjet og synes at en del labrador (af forskellige typer) er dejlige jagthunde, på trods af at de måske kan finde på at sætte en pote forkert her og der.

Vi er bestemt enige om at ønsker man en let, ekstremt hurtig og ekstremt pleasende hund, så skal man vælge en lab af jagt/markprøvelinier. Men det som pisser mig af er, når en markprøvehund har 1.pr. på A-prøve, så er det en god jagthund, men når en udstillingslab har 1.pr. på A-prøve, så er "barren sat lavt".

Åben A har man som oftest ikke mulighed for at deltage i ret mange gange, idet der kun udbydes få prøver med meget begrænset deltagerantal og der er rigtig mange som gerne vil deltage. Så de som har 1. pr. på åben A, har jo bevist at de kan begå sig på en "almindelig" jagt, ofte med mange fugle. Begge hunde (Lab Treasure's Mission Completed og Macita's Cool Shakerato) har kun deltaget på en enkelt åben A (hvor de har opnået deres 1. præmier).

Det var dog ekstremt så dobbeltmoralsk du lige pludselig er blevet. Du påpeger altid at åben A er det du finder relevant for jagtegenskaber og at vinderklasse kun er sport og sådan set irelevant (hvilket jeg bestemt er enig i), men når så der bliver fremhævet nogle udstillingshunde med åbenklassepræmieringer, så er barren lige pludselig blevet lav!?!?! Nu må du se at beslutte dig for hvad du egentlig mener (udover at alle udstillingshunde er uduelige på jagt).

Nej, hun har en dum tendens til at trække tiden når jeg nu går og venter:fornaermet: Men hvis ellers bare hun holder sig fra at skulle parres juleaften , så gør det faktisk ikke noget at hun har ventet lidt. For jeg har et hold hvalpekøbere som allerede har ventet i mange måneder og som skal på en drømmerejse i slutningen af marts, så nu passer det faktisk med at de kan nå det inden hvalpene er salgsklare. Og det gør heller ikke noget at vi kommer lidt længere hen i foråret inden de skal hjemmefra, så hvalpekøberne får den lyse tid til at socialisere hvalpene (det er trods alt sjovere og nemmere end i det mørke februar).

Jeg vil også blot mene at det er pigmentet omkring øjnene der forandrer sig. Hun ser ellers ikke ud til at mange pels, men huden bliver lidt anderledes omkring øjnene når de bliver ældre.

Du kan købe både Bayvantic og Capstar på apoteket og hos de fleste dyrlæger. Selvom man venter 2 dage med at vaske hunden efter behandling med Frontline, så tager det stadig en stor del af effekten. Men jeg tror ikke du får de store problemer med at få styr på lopperne, når du skifter til et andet middel. Du kan sagtens give Bayvantic nu selvom du har behandlet med Frontline sidste uge, for det er 2 helt forskellige stoffer og man overdoserer derfor ikke.

Det lyder også som en lidt modsat rettet behandling du har gang i. Loppehalsbånd vil jeg aldrig anbefale, for det virker altså kun lige omkring halsen og så lever lopperne ganske lykkeligt både på snuden og fra brystkassen og bagud:slem: "Det man drypper i nakken" er jo faktisk et vidt begreb. Der findes flere forskellige produkter: Frontline, Advantage, Bayvantic, Practic og Promeris (er vist nok ved at gå af markedet). Og det er faktisk ret afgørende hvad du bruger, for der ses oftere og oftere for dårlig virkning af Frontline. Jeg ser ofte både hunde og katte behandlet med Frontline som stadig vrimler med levende lopper. Det mest effektive efter min mening er Bayvantic og Practic. Loppeshampoo sammen med f.eks. Frontline eller Bayvantic giver helt modsat effekt. Begge produkter virker ved at binde sig til hudens fedtlag og når du vasker med shampoo fjerner du hudens fedtlag og dermed også effekten. Min anbefaling vil klart være Bayvantic i nakken (INGEN vask og loppehalsbånd) og Capstar tabletter i et par dage (slår alle lopper på hunden ihjel i 1 døgn). Så burde problemet kunne løses.

Hvis du vil ud og klappe på nogle labber (retrievere generelt), så holder region Nordjylland juleskue d. 3.dec i Nørager. Det plejer at være velbesøgt og i år har de fået autoriserede finske dommere, så jeg forventer at der kommer mange hunde. Medmindre Kasia går i løbetid og skal parres den weekend, så regner jeg med at komme med alle 3 tøser (det er jo en uofficiel udstilling så jeg regner med at slæbe pensionisten med i veteranklassen).

Kennelen ejes af Charlotte Staun (eller oftere blot omtalt som Cha), som er en meget aktiv person i Retrieverklubben, både som dommer, deltager og hjælper ved diverse prøver. Cha er en dygtig hundefører og har taget en del kurser i diverse hundeadfærd. Hundene er af markprøveafstamning. Cha har kun lavet 4 kuld og derfor er der heller ikke så frygtelig mange ankom røntgenundersøgt, men de som er ser pt. absolut fornuftige ud. Så ønsker man en hund af markprøveafstamning ville Cha være absolut fornuftig at kontakte, men jeg tror det varer et stykke tid inden hun har hvalpe igen.

Mine bruges så meget som min tid tillader det. Men jeg må jo indrømme at til tider bliver det ikke til seriøs træning mere end 1-2 gange om ugen, men hvis tiden er der, så træner jeg meget gerne 4-5 gange om ugen (1-2 gange med gode retrievervenner). Og derudover kommer vi på så mange prøver som muligt, men da jeg har en mand som elsker hundene, men ikke interesserer sig for markprøve og lign. så er en del af weekenderne jo besat med andre ting end de hunderelaterede. Men selvom jeg langt fra er god til at gå på prøver (bliver alt for nervøs), så nyder jeg meget arbejdet med hundene, netop fordi de jo altså er skabt til at apportere og de nyder det mere end noget andet (når jeg trækker i træningstøjet, så kan manden godt glemme at komme i kontakt med hundene, for så er der kamp om at komme med mig).

Ja, nu mangler Kasia bare at gå i løbetid og jeg går og kigger hende bagi dagligt. Efter planen skulle det være her i november, men hun måtte meget gerne vente et par uger, for næste weekend skal jeg på kongress og ugen efter har den ene chef ferie, så der står den på overarbejde, så det bliver lidt upraktisk hvis hun kommer i løbetid indenfor de næste dage. Hun er dog ikke hævet og ligner egentlig ikke en som er på vej i løbetid, men Aiyo er noget interesseret i at snuse hende bagtil og driller hende mere end normalt, så der kunne godt være noget på vej.

Ja, det er ikke så sjældent at de bærer alle 3 farver. Det er bare de færreste som vil parre 2 hunde som begge bærer alle 3 farver, for hvis man parrer 2 hunde som begge bærer både gult og brunt, så risikerer man at få gule hvalpe uden sort pigment og det er ikke ønskeligt. De bliver gule, men med kødfarvet eller brun næse og øjenomgivelser. Men da Kasia ikke bærer brunt, så vil der kun komme almindelige gule (med sort pigment) og sorte hvalpe.

Ja, han bærer også gult, så statistisk set skulle det blive 50% sorte og 50% gule hvalpe. Han bærer faktisk også brun, men der er ingen af mine hunde som bærer brunt, så det bliver sorte og gule hvalpe. Jeg regner med at Kasia skal parres omkring 1/12 og så vil hvalpene blive født omkring 1. februar og salgsklare sidst i maj. Men nu må vi se, jeg tør ikke planlægge alt for meget efter Kasia, så den endelige planlægning bliver først når første dråbe blod ligger på gulvet

Ja, nu synes jeg lige jeg vil præsentere Kasia tilkomne prins:hjerte: Kasia skal jo parres når hun kommer i løbetid her i den nærmeste fremtid og nu har jeg endelig fået alt på plads med DKK, så han er blevet godkendt til avl i Danmark, så nu synes jeg da lige jeg vil vise ham frem. En skøn tysk hanhund af (synes jeg jo i hvert fald ) rigtig skøn afstamning: Black Pearls of Mainhatten Popeye. Han er af absolut solid udstillingsafstamning, med en meget, meget god sundhedsstatestik i afstamningen. Og så er han i mine øjne en meget, meget smuk hund (Tysk juniorchampion) og har bestået de forskellige tyske jagtafprøvninger (både dummytest, jagttest og kaninslæb). Så her kommer lidt billeder:

Det kommer jo meget an på årsagen til køresyge. Om ubehaget er rent fysisk eller om ubehaget er angstrelateret. Rigtig mange hunde savler og ryster jo under kørsel pga. nervøsitet og så kan DAP i kombination med masser af positiv biltræning som oftest gøre en forskel. Men det tager tid med at sidde og hygge i bilen uden at den kører og efterfølgende køreture 100 m op og ned af vejen, så hunden lærer at forbinde bilkørslen med noget positiv. Hvis det er rent fysisk ubehag, altså en hund som glad og gerne vil med ud at køre men blot savler og kaster op efter et stykke tid, så kan man faktisk medicinere sig ud af det med et produkt som hedder Cerenia, som er på recept og skal fåes via dyrlægen.

Det er bestemt et fælles ansvar. Du bør som opdrætter ALTID checke at din tæve er avlsgodkendt inden du parringen, for der kan jo ske fejl i alle led. Derudover burde du selv checke op på om dyrlægen overhovedet havde modtaget svaret fra laboratoriet. Der kan jo også ske fejl der, så dyrlægen ikke har modtaget svaret (Optigen f.eks. sender IKKE svaret til dyrlægen, så der er det dit eget ansvar at sørge for at dyrlægen modtager svaret) Så jeg mener ikke du kan holde dyrlægen ansvarlig at svaret ikke blev sendt ind. Sådan noget skal man selv holde øje med.

Vi har altid været enige om at i vores hjem er der mere end en hund, så dengang vi kun havde 2 hunde og mistede den ene hund gik jeg med det samme i gang med at lede efter den kommende hund. Ikke fordi vi ikke var kede af at have mistet en hund og heller ikke fordi vi ville have en erstatning, men simpelthen fordi det altid har være vigtigt for os at have flere hunde. Det var dog langt fra sådan at vi skyndte os ud og købe en ny hund, for på trods af at vi gerne ville have en ny hund så hurtigt som muligt, så har det altid være vigtigt at det var den helt rigtige hund med den rette afstamning og opvækst. Så vi måtte vente et par måneder, for den hvalp som passede til mine krav var kun lige født på det tidspunkt. Nu har vi jo så heldigvis flere hunde, så når (forhåbentlig først om lang tid) vi mister en hund, så står vi ikke tilbage med en enkelt hund som bliver ensom. Så fremover vil det ikke blive på samme måde.

Jeg er jo en af dem som til enhver tid vil sterilisere en tæve som ikke skal have hvalpe (min ældste er steriliseret lige efter hendes sidste kuld). Om det hjælper på fældningen er et godt spørgsmål, for jo, fældning kan godt være hormonelt betinget, men der er også hunde som får en kraftigere og mere ulden pels efter sterilisation, så det kan gå begge veje (min Maggie er blevet et rigtig uld-dyr med meget kraftig pels og dermed og kraftige fældeperioder). Men derudover synes jeg kun der er fordele. For mig at se er den største fordel at hunden ikke ender i en livmoderbetændelse. Det er en af de allerhyppigste diagnoser hos ældre tæver og kommer ofte snigende så hunden er temmelig syg inden man opdager det. Nogle forskere mener at helt op til 60% af alle intakte tæver får en livmoderbetændelse på et tidspunkt. Og behandlingen af en livmoderbetændelse er at man fjerner livmoderen og det er noget hårdere og mere risikofyldt for tæven at skulle opereres når den er syg. Så mine tæver vil altid blive steriliseret når de har fået deres sidste kuld, eller ml. 1. og 2. løbetid hvis de ikke er egnet til avl.

Jeg har 2 intakte tæver (de 2 yngste, som jo er eller skal i avlen) og 1 kastrat og 1 steriliseret tæve. Hanhunden har jeg kastreret fordi jeg synes det er lidt synd for en intakt hanhund at bo sammen med intakte tæver. Selvom Chalmer har været supersød ifbm. tøsernes løbetid, så er det stressende når de er højløbske og der har han jo også været nødt til at gå hovedparten af tiden i hundegården, hvilket han jo ikke er vant til. Så da jeg besluttede at han ikke skulle bruges til avl længere valgte jeg at kastrere ham og det har været super. Selvom han var 6 år og havde lavet 3 kuld hvalpe, så er han nu helt afslappet hele løbetiden igennem. Tæverne vil jeg til enhver tid sterilisere hvis de ikke skal bruges til avl. Løbetiderne giver ofte så mange hormonudsvingninger at mange tæver er rigtig påvirkede af det og samtidig giver sterilisation af tæverne så mange fordele (især at tæven ikke ender i en livmoderbetændelse) at jeg synes det er super at gøre det. Maggie's pels er blevet mere ulden efterfølgende, men ellers har der kun været positivt ved at sterilisere hende.

Jeg synes da bestemt at du skal have dig en labrador. Når mindet om dem kan gøre dig så glad/rørt, så må det være fordi racen har sat sig dybt i dig (hvilket jeg jo har fuld forståelse for:hjerte:). Og når først man får sin egen, så kommer man til at fokusere på lige præcis den hunds fantastiske egenskaber og langt de fleste får faktisk ikke problemer med at komme til at sammenligne med tidligere hunde, netop fordi hundene jo har hver deres personlighed og særheder.

Så er det vist tid til at vise et par billeder mere frem. Hvalpene bliver 3 uger i morgen, så nu begynder den skønne tid med aktive og sjove basser. Et (synes jeg i hvert fald) superskønt billede af mor og søn.